Hej Martin

Sikke da en redelighed, det gør mig ondt. Livet har da godt nok sendt lige lovlig meget udfordring i din retning. Jeg håber, at du kommer hel ud på den anden side.

Efter at have læst dit indlæg spekulerede jeg lidt over, om jeg havde nogle idéer, så her kommer lidt, omend det ikke er sikkert, at du kan bruge det til noget.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har en dyt forstand på online gaming, men jeg ved, at min søster spillede meget tidligere, bl.a. World of Warcraft og andre ting, og der igennem 'mødte' hun en masse venner over hele verden. Blandt andet en sød engelsk fyr, som hun nu er forlovet med.

Jeg havde indtryk af, at der faktisk gemte sig et ret stort internationat netværk af herlige, introverte nørder (undskyld - gamere!), som egentlig kom hinanden ved via chat osv. Og desuden nød spillet.

Min søster prøvede flere gange at få mig i gang, men jeg havde desværre for travlt med studier og andet.

Du skriver desuden, at du har kræft. Jeg tænkte, uden at vide det, at Kræftens Bekæmpelse måske har nogle netværk, hvor man kan møde andre, der sidder i en lignende situation, altså også andre der er ramt i en så ung alder, og derigennem få nogle venner, eller i hvert fald nogen man kan tale med, om de tanker og følelser man har.

Det var sådan lige, hvad der faldt mig ind. Nu ved jeg ikke, hvor meget energi du sådan går rundt og har, men når du en gang kan færdes frit udenfor dit hjem igen, er der jo også den mulighed, at man kan lave lidt frivilligt arbejde, i det omfang man har kræfter og lyst.

Min mand, der kun er et par år ældre end du, er førtidspensionist, og har i et par år været besøgsven for en ældre mand på plejehjem.

Der er også meget andet frivilligt arbejde, man kan kaste sig over. Der findes hjemmesider med forslag. Du skriver, at det kunne være rart, hvis du havde mulighed for at have en hund eller kat, men ikke har tilladelse, der hvor du bor, men hvis der er et internat i dit område, og det er noget, du har kræfter til, så vil de sikkert være glade for lidt ekstra hjælp. På den måde kan du både have glæden af at være sammen med dyr, og lære nogle andre mennesker at kende.

Det eneste du skal tænke på, er naturligvis din situation i forhold til kommunen. Der er vist nok forskellige regler for, hvad man må lave af frivilligt, ulønnet arbejde, hvis man er på kontanthjælp.

Jeg håber, at alt snart lysner for dig .

Venlig hilsen Mitte

Hej igen.

Jeg ved godt det er en dårlig undskyldning, men min computer kan ikke spille de spil den er er ikke "dyr" nok. Men jeg kan chatte på enten superchat.dk eller jubii.dk, og der "kender" jeg så en masse mennesker.

Jeg taler også i tlf med dem, og har handlet med dem, men jeg har ikke mødtes med nogen af dem IRL (mest PGA geografi)

Det med internat var sgu en god idé så kunne man besøge hunde og katte uden at tage dem med hjem.... Det tør jeg da ikke!

Jeg kan lige forestille mig at jeg blir særligt "forelsket" i en hund eller kat, og så må jeg ikke tage den med hjem? Ultra nedtur

Jeg blir ved med at tænke på historien om Chritina som var nede og skulle til at date igen og så til nu at have 2 børn det SÅ smukt, gid det var mig. MEN!

Efter flere udskydelser både fra min og kriminalforsorgens side så var det meningen jeg skulle komme på deres kontor i dag (1,5 time i tog) + gå tur osv ca 4 timers rejsetid i alt.

OG jeg kom også med toget til tiden og jeg var OGSÅ i Næstved til tiden (helt utroligt af DSB hehe) MEN....

Jeg skulle jo hen til kriminalforsogens kontor derfra... 1,5 km

Så husker jeg INTET. Blev slået ned bagfra, og så endte jeg ikke på kriminalforsorgens kontor men på skadestuen på sygehuset!

- og nogle timer senere med en taxa hjem som kostede 850 kr men jeg havde kun 600 kr, så blev ham taxamanden skidesur...

. men bottom line;

Nu anser kriminalforsorgen mig jo for værende "usamarbejdsbillig" og der for skal jeg afsone 50 dage i et "rigtigt fængsel" altså ikke med fodlænke i eget hjem.

Nu kender jeg til deres sagsbehandlingstider fra tidligere så det kan sikkert tage helt op til 2 år at få effektueret. Men så går jeg jo rundt med den "mørke sky hængende over hovedet".

Jeg ved godt at mit skriv absolut intet har med heste at gøre, men jeg har bare læst en masse her og i virker meget sødere end på andre "debatsider".

Med kærlig hilsen

Martin

Ja kræften glemmer jeg jo helt i hele "spillet".

Den er ikke så slem at jeg skal være fx indlagt mere.

Men (det er i munden) det giver problemer med fx at tale og spise.

Min mor blev helt ked af det til jul da jeg måtte sige at jeg kan ikke spise flæskesteg (jeg kan ikke tygge ting)...

Og skal vi lige fyre mere på bålet (det er her mange begynder at tro jeg bare digter ting, og jeg ville ønske jeg gjorde) men jeg har ikke set min datter siden 2011 på hospitalet i en anden forbindelse.

Jeg har mange gange ringet og spurgt moren om vi ikke skulle spare sammen sammen, for det er jo næste år hun skal konfirmeres, men hun synes bare jeg skal blande mig udenom - og det gør jeg så ;/

Hvor i landet bor du?

For svar og forslag !

Det med besøgsven lyder rigtigt fint (omend jeg må have det med fængsel afklaret først.

Men så tænker jeg enten det skulle være med ensomme unge, eller fx i kræftens bekæmpelse regi med andre "unge" som også er ramt af kræft.

Der ikke så meget for gamle mennesker Men det bare mig. Forsøger at holde humøret oppe, og komme ud hver dag, også selvom det bare er en tur til købmanden (faktisk kan man jo bestille alt online og aldrig bevæge sig ud i disse tider).

Kræften gør dog at min energi er meget lav, der er nogle dage hvor jeg sover i op til 14 timer, og resten af tiden er sengeliggende udover at gå på toilettet stort set.

Men jeg håber da jeg med tiden kan få mere energi og overskud så jeg magter mere end at gå til købmanden (på en god dag).

Tak fordi i ikke er fordømmende som andre steder ...!

PS det med internat synes jeg er en god idé mener faktisk der er et kattehjem ikke så langt herfra, det vil jeg se nærmere på. Om ikke andet kan man vel hjælpe til med at passe dem et par timer om ugen eller noget?