Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Skal jeg flytte eller blive?
Forfatter: 
Dato:  29-01-2017 22:36

Hej. Jeg er virkelig forvirret...

 

Jeg er 21 år og er lige flyttet hjemmefra og bor på et kollegie, som jeg har boet på siden oktober. Det er et okay kollegie - værelserne, folkene og prisen er helt fint.

Jeg føler mig ikke gennemgående knyttet ti det, men er rigtig glad for at bo her og så er det dejligt nemt - og kan jo blive boende resten er min studietid som er 3-5 år endnu, hvis alt går efter planen.

 

En bekendt skal flytte sammen med hendes kæreste gennem 8 år, og har derfor spurgt om jeg vil fremleje hendes lejelejlighed i 2 år. Det er en god 2-værelses lejlighed i samme område, til billige penge. Den er ikke malet, det er selvfølgelig lidt besværligt at skulle male en hel lejlighed - men der er en god del penge på veligeholdseskontoen, som jeg kan male den for, så det er gratis.

Planen er derfra, at hun vil have lejligheden som bagdør, hvis alt (mod forventning) kikser med kæresten.

Derefter kan jeg overtage den efter de 2 år, da man kun må fremleje i 2 år, da det er fremleje af lejebolig, hvis jeg altså må for ejendomsselskabet.

Det er et privat ejendomsselskab, og der er derfor er der ikke ventelister, og det er mere kendt for at man skal kende dem der bor der, så der er chancer for at jeg kan overtage den, hvis jeg må for udlejer. Det er dog slet ikke sikkert, det kan også være de sætter den i stand og skruer prisen op, men jeg håber at sætte et godt aftryk i løbet af de 2 år eller få foden tilstrækkeligt indenfor.

 

Jeg er bare i tvivl - jeg har jo et sted at bo mens jeg studerer, det er sikkert - men jeg har bare muligheden for at få min egen lejlighed i København, som jeg måske/måske ikke kan overtage, hvis ikke stadig have muligheden for et andet kollegie, da jeg jo er studerende om 2 år.

Pointet er, at det er et sats, men hvordan afgør jeg med mig selv, om det er sats jeg mon skal tage?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Udover at følge
Forfatter: 
Dato:  30-01-2017 09:42

min mavefornemmelse, så ville det sociale tælle en del for mig. Selvom jeg er dybt, dybt indadvendt, så har jeg faktisk aldrig boet helt alene - jeg har altid delt hus med andre under min studietid (og rykkede så sammen med min mand, dengang kæreste, for 7 år siden). For mig har der været en vis tryghed i ikke at bo helt alene - at der er andre hjemme om natten har f.eks. været rart at vide. Nogen at snakke med i køkkenet når man har siddet og puklet med en opgave og ikke rigtigt været ude af huset i flere dage.

 

Omvendt ville jeg i dag LANGT hellere bo alene end sammen med andre (hvis de ikke var min mand altså ). Så som 32-årig havde jeg nuppet 2-værelseslejligheden, men som 22-årig var jeg nok blevet på kollegiet.


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Chancen
Forfatter: 
Dato:  30-01-2017 12:43

Det er ikke spørgsmålet om hvorvidt jeg vil bo alene, det er jwg afklaret med, det er spørgsmålet om det er dum chance at tage når jeg har et sted at bo nu :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Skab overblik
Forfatter: 
Dato:  31-01-2017 18:07

Skab overblik over alle de faktorer, der kommer i spil. Lav lister med for/imod sat op over for hinanden. Husk økonomien, inkl. al forbrug (vand, varme, gas, el, internet etc.) og flytteomkostninger.

Som du har lagt det ud her, ville jeg blive på kollegiet. Det ville være alt for usikkert for mig at skulle stå uden tag over hovedet, hvis det alligevel ikke går mellem veninden og kæresten.


Salvia

 

 

One of the greatest mentalfreedoms is truly not caring what anyone else thinks of you

 

 

The past is over. The future hasn't happened yet. The only time is now.

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  03-02-2017 23:00

Du ved det bedst selv, men jeg synes kollegiet lyder bedst.

Du ved hvad du har. Du kender dit hjem og stedet, du kan lide at bo der.

 

Man skal virkelig ikke undervurdere den uro i maven, det giver hele tiden at have usikkerhed omkring sin boligsituation. Du skal have ro til at studere, ikke gå og spekulere på, om deres seneste skænderi måske fører til, at de går fra hinanden...

 

Du kender heller ikke lejligheden. Hvad hvis den er super træls, med en larmende overbo eller lignende?

Du har det godt på kollegiet, skriver du. Nogle gange er det bedst at beholde en god situation, frem for at risikere noget værre.

 

I mellemtiden kan du søge på ungdomsboliger, hvor du kan bo uagtet ejernes forhold ;)


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

2
0
Svar på denne tråd
 
 bliv boende .. :)
Forfatter: 
Dato:  12-04-2017 21:18

Jeg ville helt sikkert selv blive boende, så jeg vil anbefale dig at blive boende:) 2 år - de kommer til at flyve afsted. Hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl.

 

Desuden ville jeg ikke blande en så abstrakt aftale angående lejlighed ind i venskabet.

 

:)

 

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider