Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 forhold til min mor
Forfatter: 
Dato:  10-03-2017 05:28

jeg står egentlig lidt i en situation som jeg selv har valgt, men det gør den ikke nemmere, det gør den faktisk mere uoverskuelig, jeg valgte i går og cutte alt komminukation med min mor, simpelthen fordi at det er ikke sundt for nogle af os og snakke samen, vi laver ikke andet end diskutere.

 

Jeg vil egentlig starte fra starten af, for 2 år siden fik min mor meninggitis, og en blodprop, i hendes baghovede, siden har hun bare ikke været til at snakke med, det er som om at hun er der inde men alligevel ikke, i mandags ringer jeg til hende, for egentlig at hører hvordan hun har det, efter som om det er 3 uger siden hun sidst har ringet til mig, og vi derfor har snakket, jeg får sådan lidt henkastet hvorfor hun aldrig ringer til mig, så bryder helvede ellers løs, og hun vil behandles som et voksent menneske, og vi skal bare lukke røven, og vi skal bare gøre som hun siger vi skal osv osv, jeg må ærligt indrømme at det stopper der for mig, jeg må ærligt indrømme at jeg smider på, lidt overrasket. jeg kan ikke se problemet i at hun en gang i mellem rækker ud til mig og spørger hvordan jeg har det, og hvordan min søn har det.

 

egentlig tror jeg det bunder ud i at min far som er død for mange år siden har forkælet hende for meget oog har gjort alt alt for hende, det eneste hun har skulle gøre er lave aftensmad, thats it og nu er både min søster og jeg blevet voksene, mig med mand barn og hus, og min søster har fundet en sød kæreste som hun er rigtig glad for, det har hun så fået smadret ved at hun er gået helt ananas og nu skal min søster i følge hende selv igen passe på hende. hun har altid haft far til at rende i røven af hende og gøre rent og sørge for at hun har haft det godt, men vi er hendes børn vi er ikke hendes tjenere, sådan er det bare.

 

og nu har jeg altså fået nok. min mor tager en offerrolle og bare sætter sig ned og siger hvor er det synd for mig, ynk mig, denne rolle er jeg rigtig træt af, fordi at det er ikke synd for hende at hendes børn er blevet voksene, selstændige stærke mennesker, jeg syntes derimod at det må da give frihed, til at gøre lige det man har lyst til. men nej nej, nu har min søster igen taget " mor" rollen og sætter hele hendes liv over på pause fordi at det er jo så synd for mor. nej det er ikke synd for mor, det er synd for os at vi har sådan en mor, som ikke er en mor mere men som er en komendant, som bare vil bestemme hvad vi laver og fortager os.

 

dette kan jeg simpelthen ikke leve med og derfor har jeg valgt at nu skal det være slut. alligevel er jeg i tvivl, tvivl om jeg nu gør det rigtige, egentlig ved jeg det godt at det er den rigtige beslutning. hun vil ikke snakke med noget som kan hjælpe hende, hun vil ingen ting andet end have kontrol over min søster.


hvor intet vover intet vinder

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmm altså
Forfatter: 
Dato:  10-03-2017 09:44

Sikken redelighed. Jeg er ikke helt klar over, hvad du vil med indlægget?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har du tænkt?
Forfatter: 
Dato:  10-03-2017 10:15

Har du prøvet at ændre vinkel i sagen? Sætte dig ud over din egen situation og dine egne følelser?

 

Jeg gætter på, at din mor har fået en mindre hjerneskade, det er faktisk slet ikke ualmindeligt, både i forhold til meningitis og blodprop. Det kan godt være, at hun "ikke er til at snakke med" - men det kan hun altså ikke nødvendigvis selv gøre for.

Hvis din mor er hjerneskadet, så bliver hun måske aldrig anderledes, men DU kan ændre DIN indstilling til hendes situation. Dermed vil du også ændre din attitude overfor din mor, og det vil måske give jer begge noget på den lange bane.

 

Jeg ved ikke om du skal afbryde forbindelsen med din mor - det kan kun du selv afgøre - men for mig som udenforstående, så lyder du en anelse selvcentreret og forkælet, og helt uden forståelse for din mors situation. Og jeg undskylder, hvis jeg tager helt fejl. Jeg kan jo kun reagere på det, jeg læser.

 

Jeg vil anbefale dig at klikke lidt rundt her: www.hjerneskadet.dk. Der er mange guldkorn at læse - ikke mindst hos de, der blogger om deres situation.

 

Pøj-pøj med dig og din mor :)

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

8
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  10-03-2017 10:17

Jamen jeg vil egentlig ikke noget med indlæget, andet end faktisk bare få lidt luft,

 

nu jeg tænker nærmere over det, hele min barndom har været præget af hendes manipulation, hun har altid prøvet og købe vores kærlighed, i form af "uskyldige" ting, som f.eks bamser, eller andre små ting, og hun bliver ved, ikke med mig men med min søn, han har hver gang mormor er kommet på besøg forventet og få en lille pakke, selv om vi utrykkeligt har bedt hende om at lade vær, og jeg hader hende for det. jeg hader den måde hun har manipuleret os begge, både min søster og jeg, men min søster kan ikke se det endnu.

 

Min mor er jo offeret her, hun har jo mistet sin mand, hun har jo gigt, det er jo hende der har det hårdt.

 

Ind til nu harj eg bare skudt det hen, men det skal simpelthen være slut nu.

 

jeg har måske lidt koldt og kontant sagt stop, jeg vil ikke se hende mere, hun skal være velkommen til at se sit barnebarn, men det bliver uden mig, dog vil min mand selvfølgelig være her, MEN JEG VIL IKKE MERE!!! det skal være slut nu...


hvor intet vover intet vinder

3
1
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  10-03-2017 20:35

jeg vil give dig til deles ret, jeg ville da ønske at det ikke var sådan som det er nu, men igen min mor har altid været manipulerende, dette har ikke ændret sig,

 

tro mig jeg har de sidste 2 år kæmpet en brav kamp for at forstå min mor og hendes hjerneskade, men der er ingen hjerneskade, eller det siger alle læger ihvertfald der ikke er, hendes hjerne har heldigvis ikke taget skade, altså er det hende selv, der sætter sig i denne situation, og stadig " gemmer" sig bagved denne sygdom, som hun ikke har mere... der er ingen grund til at hun opføre sig som hun gør, ud over det faktum at vi er blevet voksene... har fået vores eget liv og familie og hun føler sig tilside sat...


hvor intet vover intet vinder

0
0
Svar på denne tråd
 
 genoptag kontakten...
Forfatter: 
Dato:  11-03-2017 15:16

Tror måske din mor mærker sygdommen har ændret noget mentalt hos hende og måske derfor vrede ift at du spørger indtil hvorfor hun ikke ringer til dig, hun er nok ked og vred på samme tid - hun føler sig bebrejdet af dig når du spørger hvorfor hun ikke ringer. Fremtiden er nok at du må orientere din mor når du oplever noget eller din søn oplever noget, hun vil garanteret sætte pris på at du er den unge som husker at sætte hende ind i jeres liv og færden.

 

Du skriver at din mor indtager en offerrolle, når jeg læser din tekst tænker jeg på at du skal passe på ikke at ryge i offerrollen selv - du skriver det er synd for dig og din søster, du skriver at du spørger din mor hvorfor hun aldrig ringer og spørger til dig - lige i de 2 sætninger tager du selv lidt rolle som offeret.

 

Jeg tror du kommer til at mangle din mor i dit liv, kulde føre jer ingen vejne, måske er det bedre at mødes face to face, hvor tit ser hun din søn? Tror i to har brug for hinanden, men jeres indbyrdes forhold skal have en anden karakter end nu. Hun må dele sin selvmedlidenhed med andre end dig, hvis hun begynder at sige det er synd for hende så lyt og spørg om hun kan finde en løsning på at få en gladere hverdag, underkend ikke at hun syntes livet kan være svært.

 

Du har også mistet din far når din mor har mistet sin mand, og nu ser dine øjne forfald af din mor og dine øre høre din mors klagesang omkring hvad livet byder hende - det er forståeligt hårdt, men søg hjælp for at rumme det istedet for at søge væk fra din mor, du risikere blot at mønstret gentager sig og at du får besøg af din svigerdatter og børnebørn når din alderdom kommer og din søn bliver borte - hvordan vil der mon føles, det er det du vil byde din mor.

 

Håber det hele løser sig..

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ved om nogen, hvad
Forfatter: 
Dato:  11-03-2017 17:03

du taler om, og nej - jeg tror du har sagt stop af nød for at beskytte dig selv. Din beskrivelse af din mors trang til at styre både din far og dine børn, kan jeg alt for godt genkende. Jeg tror ikke, du er er galt på den.

 

Jeg har skrevet yderligere på PB til dig. Det jeg fortæller, vil ingen her i tråden tro på alligevel.

 

Pas på dig selv.


Sort havre sælges 100 kg/200 kr.

Vårbyghalm, småballer fine. 10 stk./100 kr.

4470 Gl. Svebølle - Ring 4014 3480

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg fandt efterfølgende
Forfatter: 
Dato:  11-03-2017 17:09

Sort havre sælges 100 kg/200 kr.

Vårbyghalm, småballer fine. 10 stk./100 kr.

4470 Gl. Svebølle - Ring 4014 3480

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 trådstarter....
Forfatter: 
Dato:  11-03-2017 23:01

Jeg vil bare sige, at du skal tænke dig om.

 

Du kan ikke lave om på din mor, men du kan ændre din omgang med din mor.

Dvs. forblive den voksne i forholdet.

Tage dine forbehold ifht. dig og din familie, tilgiv din mor, hun lyder ikke til, at have haft det nemt.

Og det er jo ikke for dig at dømme, men gør ikke dig selv til offer.

Du kan bevæge dig væk fra det, dvs. være den overbærende.

 

Husk på, din mor er ikke her for evigt.

 

Mht. din søster, det er ikke dit problem, hun er vel selv voksen.

 

Ikke alle viser deres kærlighed ens, nogen gennem knus andre ved gaver, sådan er vi forskellige.

 

Tænker lige lidt på dit signatur...

HVOR INTET VOVER INTET VINDER

 

Hvad har du at miste ?

 

Mød din mor hvor hun er, og pas på dig selv.

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 overskfit
Forfatter: 
Dato:  12-03-2017 06:29

Jeg vil gerne lige slå fast en gang for alle jeg er ikke et offer i denne sag, langt fra, jeg prøver faktisk bare og beskytte mig selv, og gøre hvad jeg mener er bedst for mig, ja det gør mig egoistisk, men så absulutte ikke et offer, slet ikke, og meget meget langt fra.

 

Vi har haft denne diskution før, rigtig mange gange faktisk, sidstegang vi havde den, fik vi en rigtig go snak, og vi lavede en aftale om at vi skal altså kunne snakke åbent og ærligt, også selv om det såre hinanden, jeg er stor fortaler for at sige tingene som de er, kalde en spade for en spade og et fjols for et fjols, dette kan gøres på mange måder, uden at " angribe" hinanden, det er ikke mere end 6 mdr siden sidst, det var faktisk lige efter min mor blev rask igen. i min verden er en aftale en aftale, og jeg vil simpelthen ikke stå model til at både min mor og søster lyver over for mig, sådan er det bare.

 

min mor har stoppet hendes træning som ellers hjælper hende rigtig meget, grundlag, hun havde brug for at gøre rent hjemme ved hende, problemet er så bare at hun får det ikke gjort, og vi har hun igen svært ved at gå, fordi at hun ikke får trænet det hun skal. jeg bekymmer mig da om min mors velbefindende, så kold en ko er jeg nu altså heller ikke. jeg har sagt til hende at jeg syntes det er en rigtig dårlig ide og stoppe træningen, da jeg kan se at det hjælper hende, så siger hun bare ja ja jeg skal nok starte igen. faktisk bare for at få fred. fordi at hun føler at jeg er efter hende. og også bare hakker, dette er hendes fortolkning.

 

de sidste mange år har vores forhold været sådan at min mand og jeg har været lidt forbeholdende i forhold til at vi er lige blevet forældre, der har været rigtig mange ting, som har gjort at vi har trukket os, også i forhold til min mor og søster, fordi at vi har simpelthen ikke kunne sige noget gøre noget uden det blev misforstået, og mange gange er det gået ud over min mand, mange gange er det gået ud over mig, og der har været radio tavshed et stykke tid, og dette har faktisk været befriende. og det er faktisk meget befriende lige nu at vi ikke snakker sammen, ja det er måske en forkert måde og gøre det på, men lige nu er det det rigtige for mig og for min familie.


hvor intet vover intet vinder

3
0
Svar på denne tråd
 
 fuld forståelse
Forfatter: 
Dato:  13-03-2017 22:24

Jeg kan sagtens forstå at du er nødt til at trække stikket - i et stykke tid. Jeg har selv prøvet det. Det er ikke altid let det familie-halløj.

Men hvis man må give et råd, så brug tiden på at lære at sige NEJ, for det er det det handler om.

Du kan ikke ændre på din mor. Hendes væremåde og mønstre stammer fra et helt liv og det ændrer man altså ikke bare lige sådan.

Men du kan ændre på hvordan DU reagerer på din mor. Og du kan nøjes med at være sammen med hende når du føler for det. På den måde bliver det dig der har kontrollen over dit liv og hun kan ikke manipulere med dig.

 

Det er ofte ret umuligt at få den store forståelse fra andre, for vi har ikke været der igennem hele årene og mærket dine ar, så når du synes at din mor manipulerer, bla. ved at give dine børn ting, så tænker jeg, øhh, gid min far engang imellem bare, gad have en ting med til mine børn. Ja, faktisk ville jeg blive rigtig glad over det. Det er så nogle helt andre ting jeg ikke kan have at han gør.

 

Min mor døde før jeg fik børn og der var ikke meget forkælelse at hente hos min far, hverken til os eller børnebørnene. Han er nærig både følelsesmæssigt og med ting og gaver. Men han har jo også mange gode sider selvfølgelig.

 

Men du har jo været i dit liv og med dine ar, så du reagerer på de mønstre du har levet i.

 

Nu er mine børn voksne (19 og 23 år) så man finder altså også ud af at det heller ikke altid er nemt at være forældre . Man prøver med gode råd, men de preller af eller blive opfattet som indblanding. Ligesom din mor nu opfatter det fra dig.

 

Jeg synes at du - udelukkende for din egen og dine børns skyld - skal prøve at tænke på, at de fleste af os er et resultat af vores opvækst.

 

Desværre kan jeg se mig selv gentage mange af mine forældres "fejl". Også ting som virkelig irriterede mig grænseløst. Det er simpelthen så svært, ikke at tage barndommens mønstre med sig.

 

Igen for din egen skyld.Prøv at forhør dig lidt om din mors barndom, din mors forhold til sin mormor og evt. søskende. Sandsynligvis vil du finde en række gentagelser. Hvad du hører kan du bruge som en forklaring/forståelse for din mors væremåde.

 

Jeg ser ofte en mor, der ikke har været der for sine egne børn, men bliver en fantastisk mormor. Det viser sig at mønstret var det samme da hun selv var barn. Blev overladt til bedsteforældrene af den ene eller den anden grund.

 

De "ting" du evt. finder ud af, skal ikke være en undskyldning for din mor, blot en forklaring. Hun har måske ikke lært andet selv. Måske fik hun en bamse, når hendes forældre skulle vise hende at de holdt af hende.

 

Min mands far, forlod ham da han var 1,5 år og var ikke ret meget en del af hans liv. Men som 14-årig flyttede han hen til sin far. Min mand havde også problemer med at være far, da børnene var små, men blev fantastisk senere. "Spejlet" manglede simpelthen i de yngste år. Det kunne vi så slås med

 

Og - selvom det er i en god mening. Så kritiser ikke din mor. Hun er voksen. Hvis hun vil forblive fysisk og psykisk dårlig, så er det hendes valg, men hvis hun forsøger at blive ynket, kan du jo pænt sige, at hvis hun ikke bryder sig om livet som det er, må hun jo forsøge at ændre det, så det bliver et godt liv.

 

Nu hader jeg også når nogle prøver at rette på mig. Jeg er f..... over 50 år og har 3 storesøstre og en far der altid havde en mening om hvad jeg skulle og ikke skulle. Så jeg er allergisk overfor at nogle blander sig i hvad jeg gør nu. Også selvom det er velment.

 

Og til slut i prædiken , du skulle læse: "7 gode vaner". En fantastisk lærerig bog, jeg er igang med den fulde udgave. Meget spændende og man er nødt til at fordøje den indimellem, holde en pause og tage den op igen. Men nøj, den er fantastisk.

 

Held og lykke med det hele

 

5
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  15-03-2017 12:04

Jeg kunne ikke være mere enig med Rosenholm.

 

Kun du kan mærke om du skal leve med det, holde en pause fra din mor eller om du slet ikke skal se hende igen.

Jeg kender til forældre (ikke mine) der manipulere med deres børn og altid smider offer kortet når der bliver sagt stop.

 

For de flestes tilfælde er det med at sige stop noget man først kan som voksen og der er det vigtigt at gøre det. Når du har det som du har det så kan jeg godt forstå at du har brug for ikke at have din mor i dit liv. Mærk efter inde i dig selv og gør det der føles rigtigt for dig og din familie.

 

Mvh Anja


"Halløj!" råbte Tigerdyret, og det lød pludseligt så nær ved, at Grislingen ville være sprunget op, hvis Plys ikke rent tilfældigt havde siddet på det meste af ham.


ATTEN'ZION

0
0
Svar på denne tråd
 
 mere end syg?
Forfatter: 
Dato:  15-03-2017 20:42
Hej,

Jeg er meget enig med Sif og vil tilføje, at for mig lyder det som om din mor har fået en depression. Alle tegnene er der, såsom manglende lyst til at deltage i udadvendte aktiviteter, manglende overskud til rengøring, humørsvingninger. Tænk på, at hun har mistet sin mand, som tydeligvis har elsket hende højt (bla. Har han jo hjulpet hende med rengøring, fordi hun havde gigt), og som hun sikkert har elsket lige så højt, uanset hvad dit indtryk af forholdet er. Dernæst har hun haft en alvorlig sygdom, hvilket kan udløse eller forstærke en depression.

Det er ikke ment som et forsvar for din mor men mere en mulig forklaring på hendes væremåde. Hendes opfattelse af at vise sine børnebørn kærlighed gennem gaver kan desuden ligge dybt i hende fra hendes tidlige tilværelse og er desuden vist ikke usædvanlig for bedsteforældre 😉

Det er ikke usædvanligt, at børn kan have en vis modvilje mod deres forældre, som de kan synes vil bestemme eller kritisere længe efter børnene bliver voksne. De fleste forældre mener det godt, og når børnene bliver ældre, bedres forholdet forhåbentlig, idet forældrene efterhånden lærer at lade børnene leve deres liv og børnene lærer at have et mere modent forhold til forældrene. Når forældre bliver gamle eller svagelige på anden måde, må børnene endda af og til påtage sig en forældre-lignende rolle i forholdet. Det kan være grænseoverskridende for bege parter. Her gælder det om at finde et fornuftigt kompromis, så ingen af parterne mister værdighed og fornemmelse for at have sit eget liv.

Jeg synes, at næste gang du har overskud til at tale med din mor - og på en dag, hvor hun virker som om hun kan klare en lidt dybere samtale - kan du bede hende om at tale med lægen om det med depression eller andre årsager til hendes mangel på overskud til at deltage i ting og fungere med familien. Du eller din søster bør nok hjælpe hende med at lave en aftale og tage med for at støtte i situationen, da det ikke er nogen rar situation for hende. Tænk, hvis der skal noget så simpelt som en lille pille til at gøre din mor velfungerende igen! Det er da et forsøg værd, både for din mors, din søsters og din skyld 😊

Jeg håber i hvert fald for hele din familie, at situationen bliver bedre.

Mvh
Jette

Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

Men jeg synes også, at...

Rigtige piger rider military!

NU FÆRDIGUDDANNET EQUINE TOUCH PRACTITIONER!

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  04-04-2017 20:29

Ej hvor jeg kender det.

 

Jeg er faktisk i terapi for at få viklet nogle af de knuder ud, som min mor har lavet.

 

Hele mit liv har det været synd for mor. Altid. Og det var alt fra store til små ting, alting var åhh så frygteligt, vi måtte ikke have lege kammerater hjemme fordi det orkede hun ikke, mor skulle have fred.

Og vi måtte ikke overnatte hos andre, for det kunne mor ikke selv lide da hun var barn, så det skulle vi heller ikke. Samme med skole-udflugter og deslige.

 

Hvis vi selv fejlede noget, havde ondt eller var kede af det, så skulle vi stoppe med at brokke os, tage os sammen, og blev sendt i skole så vi blev skældt ud af de andre, fordi vi smittede med diverse sygdom.

 

Det har altid været mor-mor-mor.

Hun er røvforkælet, hendes forældre gør ALT for hende. Nu er hun i skilsmisse og har proppet min stakkels bedsteforældres hus med alt hendes @!#$.

Hun ARBEJDER oven på et posthus, men vælger at aflevere hendes breve hos dem, så de kan smide dem i posthuset "for hun har så travlt", trods hun arbejder halv tid. Og hun kommer der flere gange om ugen for at spise aftensmad.

Hun kommer, råber og skriger og skælder ud over at maden er kold trods hun kommer for sent som sædvanligt, læsser endnu mere @!#$ af og kommanderer de gamle forældre til at køre på lossepladsen/genbrugdspladsen/røde kors med hendes ting.

I stedet for selv at gøre det.

Kommer, æder, skriger og skælder ud, kører igen. For hun kan jo sleeet ikke ORKE at lave mad selv.

Før skilsmissen lavede hun aldrig mad, fordi hun ikke gad. Nu skal forældrene så forsørge en voksen kvinde med flere børn flere gange ugentligt.

Jeg kunne heller ikke lave mad da jeg flyttede ud (vi måtte ikke røre komfuret, fordi så "ødelægger i det eller gør noget forkert!", men man lærer at klare sig selv. Undtagen min mor, som elsker hendes offerrolle, og kører på alle andre.

Beordre at hun skal hentes og bringes og alle skal stå på hovedet, men løfter aldrig en finger for andre.

Alle samtaler handler kun om hende.

 

Det er altid kun synd for mor. Hele min barndom, og det sad så indgroet i mig, at jeg gik ned med depression da hun blev skilt, fordi hun lagde ALT over på mig og mine søskende, samt hendes forældre.

Det krævede sygemelding og medicin, og meget samtaleterapi, fordi min mors "ulykkelige liv" sad så dybt i mig, at jeg ikke kunne varetage min egen lykke og ulykke, fordi det havde jeg altid skulle begrave og lade være sekundært.

 

Det er så nemt for udeforstående at sige, at du må acceptere din mor.

Manipulerende og narccisistiske forældre kan være enormt toksiske, det er meget ødelæggende at de konstant er i offerollen, og at børnene skal varetage dem fra en ung alder. Det piller også selvværdet ud af én, fordi man selv altid kommer i anden række.

 

Jeg forstår dig, og jeg synes det er fint du tager en pause fra din mor.

Min egen "plan" er at acceptere at sådan er hun, og hun ændrer sig ikke. Påpeger man noget bliver hun enten rasende eller griner og skifter emne.

Det kommer ikke til at ændre sig, så jeg tåler tingenes tilstand, ruller med øjnene, trækker på skuldrene osv. Og så ringer jeg ALDRIG, for jeg er færdig med at smide 3 timer væk på en klynkende enetale, uden på noget tidspunkt at blive spurgt om, hvordan jeg mon selv går og har det.


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

3
0
Svar på denne tråd
 
 vores mor
Forfatter: 
Dato:  04-04-2017 22:13

hejsa

Vil bare sige at du er ikke den eneste der har prøvet dette

Jeg er desværre nået til det punkt at jeg har mistet alt respekt for min mor, jeg fandt ud af når jeg havde været i kontakt eller set hende var jeg altid så ked af det og fik negative tanker om mig selv.

det er hendes adfærd over for mig som bare blev for meget og jeg indså at det ikke ændre sig selv om jeg har prøvet meget for at tingene skulle være godt men det blev det bare aldrig ! og ja jeg har prøvet at snakke med hende men hun er total afvisene.

på torsdag skal jeg hjem til mine forældre da min far bliver 79 år og det gør jeg kun for hans skyld for at glæde ham ikke for min mor, men hun er der jo så jeg er bare nødt til at bide tænderne sammen.

et eks : jeg ringer til min far på hans mobil og vi snakker løst og fast også kommer vi ind på noget ang. mit arbejde og straks skal hun nedgøre min ord i baggrunden og dreje dem til at det er forkert så ja jeg har ikke ses med mine forældre 1/2 år og ud af en tlfsamtale kan jeg konstatere at det ikke har ændret sig.

 

Jeg har gså lært at man godt kan snakke om tingene men når personen ligesom ikke tager det til sig så kan det der snakkeri jo være ligegyldigt bla bla bla snakke også når det kommer til selve handling ja så er alt åbenbart glemt.

Min morsag er anderledes end din men følelsen tror jeg er den samme man er bare så skuffet, det skal være moren der skal være den voksen kontra børn/forældre.

 


kram din hest når den har gjort noget godt !

2
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  05-04-2017 05:46

åh tak.

 

Jeg har virkelig fået set nogle ting efter jeg er holdt op med at snakke med min mor.

 

faktisk er der kommet rigtig mange ting frem i lyset.

Hendes åh det er så synd for mig, bla bla.

 

vores evne som børn til at "flygte" ud af huset til div sport aktiviteter, simpelthen fordi at vi ikke gad og være hjemme sammen med " gør lige det" "hent lige det" " sætter du lige kaffe over" sagt på sådan en lidende måde.

 

stadig er jeg lettet, og jeg har stadig en følelse af at være fri. fri for alt hendes rod.


hvor intet vover intet vinder

3
0
Svar på denne tråd
 
 At føle sig fri...
Forfatter: 
Dato:  05-04-2017 11:40

er lige præcis følelsen, når man begynder at kunne løsrive sig fra en dysfunktionel familie.

 

Det er dog meget svært at gøre sig fri, når det handler om den nærmeste familie og ikke en kæreste eller ægtefælle. Jeg har både en storebror og en mor, som har forpestet min barndom og stadig senere mit voksenliv. Min storebror var en ren satan, med psykisk terror og "voldsom leg" både over for mig, men også mine katte pinte han for ramme mig - og min mor gjorde intet for stoppe det, det var nok det største svigt tænker jeg bagefter. Så jeg havde jo nok fortjent det... NOT!!! Min far, tror jeg, havde givet op over for min mor, og han turde ikke hjælpe mig, og han valgte for en sikkerheds skyld, helt at overse mig.

 

Jeg er ikke i tvivl om, at de begge har tydelige narcissistiske træk. Den meningsløshed jeg ikke forstod, giver beskrivelsen af narcissister nu en præcis forklaring på. Jeg har flere gange som voksen forsøgt at tale om hvor slemt jeg havde det og få en forklaring, men de er fuldstændig uforstående for at jeg skulle have et problem med det. De er faktisk pi... lige glade.

 

Jeg flygtede også som barn, men kunne ikke komme så langt, da vi boede på landet. Det blev min pony og så masser af bøger, jeg søgte til for at lægge afstand til det, som jeg ikke magtede, óg ikke kunne komme ud af.

 

I dag er jeg stadig nødt til at være sammen med dem ind i mellem, men den panik og vrede jeg føler hver gang, tror jeg kan sammenlignes med mobbeofferet, som igen og igen bliver tvunget til at være sammen med mobberne. Jeg er psykisk ødelagt bagefter i flere dage.

 

Al mulig held og lykke til dig - og Jer andre i samme situation.


Sort havre sælges 100 kg/200 kr.

Vårbyghalm, småballer fine. 10 stk./100 kr.

4470 Gl. Svebølle - Ring 4014 3480

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Rosenholm
Forfatter: 
Dato:  09-04-2017 19:59

sikke et fint og velovervejet indlæg. Det giver stof til eftertanke

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider