Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Når man ikke vil bo på landet alene?
Forfatter: 
Dato:  06-01-2017 15:41

Beklager den lidt kryptiske titel, det er jo nogle gange svært at skrive en god overskrift med få tegn.

 

Jeg er 34 år, jeg har godt job og kun meget lidt gæld tilbage.

Jeg vil enormt gerne ud og bo på landet, og jeg er også kommet i den alder hvor jeg er lidt træt af at bo i lejlighed med larmende overboer og irriterende udlejer.

 

Jeg har altid haft en barnedrøm om at bo på landet, på en gård. Ikke nødvendigvis med ti heste længere men helt sikkert en kæmpestor flok høns og måske et par geder. Og en stor have, altså ikke lige noget der passer ind i min nuværende lille 60 m2 lejlighed med gårdhave.

 

Men selvom jeg kan finde lækre steder jeg har råd til, så blir jeg hver gang jeg overvejer at købe noget nervøs for om det er for stor en opgave når jeg bor alene

 

Jeg ser en fyr i øjeblikket og vi er potentielt kærester, men han har to børn som er bundet til byen og hans ekskone. Jeg kunne også godt forestille mig at en evt. sammenflytning ville have meget lange udsigter, hvis det nogensinde sker.

 

Jeg er helt sikkert der, hvor jeg er klar til at der skal ske noget i mit liv. Men hvad?

Jeg tænker lidt på om det er muligt at finde en lejer, primært for at have selskab men er det særligt nemt?

 

Jeg ville også overveje kollektiv, men det rigtige sted er bare ikke dukket op, jeg har jo mit arbejde at tage hensyn til.

 

Planen var jo at jeg i en alder af 34 skulle bo på landet med min egen lille kernefamilie men jeg er desværre med på moden af de barnløse singler som der bliver flere og flere af.

 

Nogle der har gode råd til mig?

 


 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Livet på landet
Forfatter: 
Dato:  06-01-2017 17:26

På hvilken måde er du bange for det bliver en for stor opgave, når du bor alene? Der er rigtig mange ting at gøre som husejer og endnu mere når man bor på landet med stor have osv. Jeg sprang for nogle år siden ud i det. Et gammelt hus med stor grund på landet. Der har været tidspunkter, hvor jeg har haft mest lyst til at sætte mig ned og tude og opgive det hele. Men med lidt hjælp fra familier og nabo er det jo gået godt og jeg ville ikke bytte det ud med et liv i byen. Man lærer jo at klare sig og udvikler sig med opgaverne.

Overvejede selv at få en lejer på et tidspunkt, men det er jo roen, pladsen og langt til naboer, der tiltrækker mig på landet. Så kunne ikke forholde mig til at skulle have et fremmede menneske boende, som jeg skulle forholde mig til.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke bo alene - alene
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 10:13
Jeg tilslutter mig koret af "hvordan ikke alene"?

Er det fordi du altid har boet i by = gadebelysning, hyggelige lyde fra folk på gaden. En stor sludre med, når man går i vaskeriet med vasketøj?
Frygt for bussebømænd, mørke, fuldmåne og varulvehistorier? Hvad sker der ved indbrud, snestorm og lukket indkørsel??

Selvfølgelig kan du finde folk til kollektiv.
What the heck, Jeg er født og opvokset langt ude på landet og savner det dagligt.
Men da vi kun planlægger at bo i trekantområdet ca 2 1/2 år endnu, har vi valgt ikke at købe hus / sted på landet for at undgå etableringsomkostninger, for noget vi skal sælge om 2-3 år.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at bo i noget a la det du foreslår, men det kunne vi ikke finde - hvor finder man sådan noget?

Et skønt sted at bo.
En roommate, der gider fodre kattene mens vi er på Sjælland - og jeg fodrer gerne får/ høns og holder af vedligeholdarbejdet, for mig er det meditation at pudse murværk og kitte vinduer...
Måske endda ugentlig fællesspisning?

Der er folk derude, som er med på ideen.
1
0
Svar på denne tråd
 
 Bofællesskab
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 11:12

Hej

 

Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men nær Hillerød ligger bofællesskabet Bauneholm www.bofaellesskabetbau...m.mono.net/ page_id=4 Der findes sikkert noget ligende andre steder i landet.

 

Marianne

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 13:47

Jeg er på ingen måde bange for noget, jo måske varulve

De andre ting er jeg ikke bange for. Mest af alt er jeg nok bange for at opgaven vil vokse mig over hovedet og for at blive ensom.

 

Og måske for at komme til skade og ikke blive fundet før 14 dage senere, men det ville jo også kunne ske hvor jeg bor nu, i centrum af Hobro.

 

Jeg tror grundlæggende at jeg er bange for at tage den forkerte beslutning og ende med at fortryde f.eks. Med beliggenhed.

Hvis nu jeg får nyt job et andet sted osv.

 

Men jeg har samtidigt drømt om det her i så lang tid

 


 

1
0
Svar på denne tråd
 
 En mulighed..
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 14:18

 

du melder dig til 'Landmand søger kærlighed'. ellers er der farmerdating osv. På den måde så kan du bo på landet uden at være ene. Altså set i lyset af at du udtrykker dit nuværende forhold som værende usikkert.

Du er i den fødedygtige alder så se at gøre noget ved det.

 

Hvis du springer ud i farmerlivet alene så er der jo også sådan huse du efterspørger, hvor der er naboer. Måske ikke lige hæk ved hæk, men dog tæt nok på til at man ikke behøver føle sig ensom.

 

Vi bor laaangt ude på landet men har ca. 7 naboer inden for nogle få 100 meter.

 


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

 

You only fail

if you quit.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Livet på landet
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 17:16

om det er den rigtige eller forkerte beslutning, kan du jo kun finde ud af ved at springe ud i det ?

selvom man bor på landet, kan man altså godt have kontakt til omverdenen......mon ikke nogen ville savne dig på job f.eks, inden der er gået 14 dage.

 

Selvom der kan være et stykke til naboerne, så kommer man ofte hinanden mere ved på landet end i byen.

Hvis opgaverne vokser dig over hovedet, er det jo muligt at sælge igen. Og så er det jo prøvet af ?

 

Væg efter hvad du har af behov, så du ikke står med vedligehold på adskillige bygninger, som du ikke bruger osv.

 

Og måske flyttet der en mand ind en dag......og så er i jo to til opgaverne ?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 22:01

Shagya jeg prøvede det der farmerdating i flere måneder ham den søde økologiske landmand var der bare ikke.

 

I længden er det for opslidende at gå og håbe på noget som aldrig sker.

 


 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Vi bor pt.
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 23:06

til leje i en lille landsby (ca. 15 huse) langt ude på landet. Vores lille hus står på samme ejendom som vores udlejeres, så de har nogen til at passe katte, når de er væk, og vi har nogen til at tømme postkasse og vande blomster, når vi er væk. Jeg ved, at udlejerne spiste sammen med de tidligere lejere af vores hus en gang hver 14. dag, og i det hele taget tilbragte de en del tid i hinandens hjem, men jeg har et stort behov for privatliv, så vi nøjes med at drikke kaffe ind imellem, og så går min mand over til en snak og fikser deres elektronik med jævne mellemrum

Vi har en meget stor fælles have (inkl. frugthave, sø og køkkenhave), hvor vi har fået vores eget lille afsnit, hvor jeg kan ligge og læse om sommeren i fred og ro (er som sagt et meget privat menneske).

Det er så langt ude på landet, at naboens heste løfter hovedet og kigger, når vi trækker gardinerne fra om morgenen Og alligevel har vi altså folk omkring os, og jeg er ikke bekymret for at være her alene, hvis manden er væk nogle dage, selvom jeg ikke kører bil, for der er altid nogen, jeg kan gå til.

 

Måske kan du finde dig en lignende ordning Må dog indrømme, at vi rykker til byen om nogle måneder efter 3 år herude. Vi mangler nogle flere på vores egen alder i nabolaget, og at der sker lidt. Jeg er vokset op på landet og elsker det, men jeg kan også sagtens se fordelene ved at bo tættere på andre mennesker, som man har noget til fælles med, og de underholdningsmuligheder, der findes i byen, har jeg savnet (især om vinteren). Vi er på din alder (31-32) og har ingen børn.


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bo til leje
Forfatter: 
Dato:  09-01-2017 15:24

Ja jeg tænker også, hvorfor ikke finde en gård til leje?

 

Så kan du jo se om det er noget for dig med alt hvad det indebærer. Men du er ikke bundet i et dyrt huslån eller at man ikke kan sælge igen hvis det ikke er drømmen alligevel.

 

Når du så finder ud af om det er dig, så kan du finde lige nøjagtig det rigtige sted, for så har du også prøvet at bo på landet og måske fået andre prioteter end du havde inden du flyttede.

 

Livet er for kort til ikke at udleve sine drømme. Kast dig ud i det. Hvad er det værste der kunne ske Og går tingene ikke, så kan man ændre dem igen. Nogle erfaringer rigere

 

Heidi

2
0
Svar på denne tråd
 
 også leje
Forfatter: 
Dato:  10-01-2017 19:03

Jeg ville også foreslå dig at leje et sted - hvis muligt.

 

Det er ikke altid lige nemt at komme af med boliger, og ærgeligt at blive stavnsbundet et sted, man bare ønsker at flytte fra.

 

Jeg kan godt forstå dine bekymringer om at være alene om alt på en gård. Det kan blive rigtig dyrt hvis man er nødt til at have håndværkere hele tiden, men måske er du så praktisk anlagt at du kan lave tingene selv. Det ville jeg absolut ikke kunne.

 

Held og lykke med dig

1
0
Svar på denne tråd
 
 At leje
Forfatter: 
Dato:  13-01-2017 15:21

Jeg synes det er ret svært at finde noget til leje. Og hvis man endeligt finder noget, så trænger det tit til en stor, kærlig hånd og er alligevel meget dyrt.

At finde noget med lidt jord til er næsten håbløst, det er i hvert fald min erfaring.


 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Eneboer m/k
Forfatter: 
Dato:  13-01-2017 18:35

Det er ikke altid, at tingene går, som man havde troet og håbet.

For år tilbage var jeg rædselsslagen ved tanken om at skulle bo alene - bare en enkelt nat - uden for byzonen, og i dag bor jeg mutters alene på landet - og jeg elsker det!

 

Efter min mand forlod mig (heldigvis efter at have sat vores dengang fælles landhus fuldstændig i stand) stod jeg lige pludselig der med alle mine talenter, eller mangel på samme. Jeg har ikke know-how til andet end det mest basale gør-det-selv og ikke den fysiske styrke til mange af de hårde jobs, og jeg bed i det sure æble og satte ejendommen til salg.

 

I mellemtiden har nøden jo så lært mig at lave en del ting selv, fx at montere et nyt blandingsbatteri i brusekabinen, og når bare jeg tager mig god tid og accepterer, at min fysiske maksgrænse hedder, at der fx kun bankes 10 hegnspæle i eller der kun slås 100m med leen under trådhegnet om dagen, for at jeg skal kunne fungere næste dag også, så lykkes det hele faktisk til sidst.

 

Heldigvis har jeg så også verdens absolut mest fantastiske naboer, så kavalleriet er aldrig langt væk.

 

For everything else, there's dankort

 

Jeg elsker roen og freden, jeg elsker, at jeg kan have totalt fritgående høns og katte uden den mindste bekymring for trafik, eller at dyrene skulle være til gene for naboerne. Jeg elsker, at ingen andre end mig bestemmer farven på mit stakit og højden på min hæk, og at jeg kan grille i haven og råbe højt til mine gæster uden at tænke på, om det forstyrre nogen, og jeg elsker, at min 'have' er så stor, at der er steder i den, jeg ikke har været i snart et år nu

 

Desværre har jeg været så 'uheldig' at få job i den anden ende af landet, så min drøm her varer nok ikke ved, og det er bittert og frustrerende kun at kunne nyde den halvt, men jeg gjorde det gerne igen.

Det er heller ikke alt, der er gået lige efter bogen, og havde

vi været to om det stadigvæk, var der nok sket en del mere og meget hurtigere, men det går.


Men jeg kan også godt følge dig i dine bekymringer, og det er jo ikke til at sige med sikkerhed, om det er noget for dig, før du har prøvet det.

 


Nu med skovtursquarter

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg gjorde det
Forfatter: 
Dato:  01-02-2017 05:10

Jeg boede i kbh og havde altid drømt om at have hestene hjemme. I en alder af 27, besluttede jeg, at det ikke nyttede noget, at vente på manden (der måske aldrig kommer) før jeg kunne begynde at udleve min drøm. Så jeg fandt et lille husmandssted med jord til, pakkede kufferten og flyttede.

Jeg er heldig, dem omkring mig er i slut 30'erne og super søde og hjælpsomme. Jeg fik efter et år som pendler job i nærområdet, mest, så jeg kunne bruge tiden i haven og med alle mine dyr.

Jeg har lært rigtigt meget og det jeg ikke kan, kan jeg heldigvis få hjælp til, for der er altid en nabo, der kender en, der kender en, der nu kan lave det man leder efter.

Jeg blev meget overrasket over hvor hjælpsomme og sociale folk er herude. I min opgang hvor jeg boede i 9 år, kendte jeg ingen, her kender jeg næsten alle.

Måske også fordi det vækker opsyn, når en lille københavner flytter alene på landet... ?

jeg har efter snart 5 år intet fortrudt, meget af mit social liv er stadig i Kbh, men jeg har heller intet imod, at køre efter tingene.

jeg har 8 heste, 2 hunde, 3 katte og høns.

Angsten for aldrig at finde en mand, er nok det samme for mig om jeg bor her eller i byen...

så jeg kan kun anbefale dig, at tage springet, kom igang med at leve drømmen ud!


Solen skinder altid,

-oven over skyerne.

Frøgårdens rideterapi.

6
0
Svar på denne tråd
 
 Tag springet.
Forfatter: 
Dato:  02-02-2017 20:18

Har aldrig haft det bedre siden mine drenge og jeg flyttede på landet. Før flyttede vi hvert 2. år fordi vi ikke trives i boligblokke i byen. Vi har rykket os så meget alle 4 siden vi er flyttet ud på landet. Vi bor så til leje. Og nej det er ikke helt nemt at finde noget med jord til men heller ikke umuligt. Her hvor vi er flyttede ud er der mulighed for hestehold. Desværre har jeg ikke råd til det mere. Men det kommer forhåbenligt igen en dag.


Bolig søges til leje i nordsjælland. (Gribskov Kommune.) Gerne på gård med heste.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 bo alene på landet
Forfatter: 
Dato:  01-05-2017 12:08

Jeg er vokset op på landet, men har som så mange andre unge gør, rykket teltpælene op, og flyttet ind til københavn.

 

 

Men helt ærligt, efter 7 år hvor jeg har boet on and off i københavn i 6 forskellige lejeboliger, - mere eller mindre beboelige og til en husleje, hvor man vender det hvide ud af øjnene, taget forskellige uddannelser, fået en depression, og er en hund og to katte rigere -

 

har jeg fået nok at storbyen. drømmer om et lille hus, maks 140 kvm2, med have, hvor min hund kan løbe glad omkring, et rum hvor bad og toilet er det samme sted, og hvor toilet og bruser ikke står så tæt, så man kan sidde og sk!de mens man tager bad, er at finde i huset.
dette rum går også under betegnelsen badeværelse.

og ja! det skræmmer mig virkelig også, at bo alene i et hus,i en by hvor jeg ikke kender nogen.
Men det gjorde jeg jo heller ikke, da jeg flyttede til kbh.

Men bare da jeg boede i lejlighed med min lille hund var det til tider hårdt, da der jo ikke var nogen der hjalp når man lå med 40 i feber og brækkede sig i lårtykke stråler ned i en spand, og vovsen kiggede på en med store øjne fordi den stadig skulle på sin vanlige luftetur, eller når man fik et slemt angstanfald.

Men det bliver man stærkere af, og man finder ud af hvor meget man kan selv, når man bliver tvunget.

 

jeg vil sige spring ud i det! - man tager ved lærer af sine erfaringer, og man får hår på brystet og oplever følelsen af selvstændighed (y)



mvh

Eriksen

Margueritten og Västgötaspidsen

 

 

 

 

med Västgötaerne

August

og

NILAS SEVERIN

 

North Star 23.4-1990 - 17.11- 2010 elsket og savnet * Jaz 8.1-2012 - 5.12-2012

for altid i mit hjerte

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider