Kære du,

Kort sagt slå koldt vand i blodet.

Du kan hverken gøre fra eller til, andet end at vente.

Vend den om, vil han dig kontakter han dig nok.

Man kan også være for påtrængende.

Hvor mange gange var i sammen/såes i før han rejste?

Tænk dig om, fik du at vide hvornår han ville komme hjem/ eller hvor længe han skulle være afsted?

Hvis det nu er længer tid siden han skulle være ankommet til DK igen, vil jeg afskrive ham/lægge ham på is, for som jeg skrev vil han dig kontakter han dig.

Kærlighed er ikke let, men heller ikke sjovt hvis ens følelser bare bliver leget med.

Håber på det bedste udfald, men tror det desværre ikke.

Tak for svar.

Vi havde været kærester i 2 måneder inden han rejste. Vi sås hver ca hver anden weekend, og lige inden han rejste boede han hos mig næsten en uge. Ved godt det ikke lyder af så meget, men når vi ikke var sammen gik der ikke mere end 3 timer hvor vi ikke skrev sammen.

Det var ham der gerne ville flytte ind hos mig, så vi ikke havde skulle have den afstand mellem os. Han er ikke typen der bare lige finder en ny pige. Som han selv siger, så er han et klistermærke. Jeg måtte også love ham mange gange at jeg nok skulle vente på ham, mens han var på ferie. Han var bange for at miste mig.

Sidst vi snakkede (d. 12. juli) der sagde han savnede mig meget og at han elsker mig. Og at var rigtig varmt.

Han ville ikke bare droppe mig uden at sige noget - det er jeg 100 på. Tror der er sket ham noget, enten at han er kommet noget til eller sat i fængsel eller hvad det nu kan være.

Skrev til en af hans venner i Danmark, han sagde at han ikke var mødt i skole igår. Hvilket undrede ham. Det undrer også mig, for han går utrolig meget op i sin uddannelse. Så ser ud til han slet ikke er kommet hjem. Han skulle have været her d. 15. august...

Jeg har også prøvet at skrive til nogen af hans fb venner som bor i Afghanistan om de ved noget. Men har ikke fået nogen svar endnu...

Problemet er at han ikke rigtig har familie herhjemme, som jeg kunne kontakte. Så aner ikke hvad jeg kan gøre. Er ærlig talt ikke bange for at være for påtrængende. Han har også mødt mine forældre, så han er ikke sådan en useriøs type.

Kan bare ikke holde uvisheden ud. Vil hellere vide hvad grunden er...

Jeg har ingen anelse om hvordan du finder ud af hvor han er, men jeg kan godt forstå at du er bekymret. Uvished er altid ubehageligt og det er jo ikke til at vide om han bare ikke "gider" kontakte dig eller om han ikke kan.

Men jeg håber at du snart hører fra ham og kan få ro i sindet.

Held og lykke.

Jeg er nødt til lige at sætte det her op for dig - punktligt

• Han er fra Afghanistan
• Familien ved ikke han har en kæreste
• Han er ukontaktbar og ingen ved umiddelbart hvor han er.

Du nævner intet om hans religion, men kan det tænkes han er blevet bortgift, eller at de har opdaget jeres forhold og nægter ham at tage hjem?

Som sagt, du har intet nævnt med religion, så om det er en mulighed skal jeg ikke gøre mig klog på.

En anden - trist mulighed - er at han er kommet galt afsted og beskeden om det, ikke er kommet til DK.

Er der mulighed for at du kan kontakte hans uddannelsessted, og spørge ind til om de har hørt noget? Eller finde frem til noget familie. Du behøver ikke fortælle at i har et forhold, men at i blot kender hinanden via fælles venner og at i blandt venner begyndte at blive bekymret over intet at høre.

En sidste - også trist mulighed - er at han ganske enkelt har fået kolde fødder og ikke ønsker at have noget med dig at gøre.

Jeg håber du hører noget snart - godt som skidt så du kan få ro i hjertet - og lige smider en update herinde på hvad der er sket.

En krammer skal du have

Jeg ville ønske at det bare var fordi han havde fået kolde fødder. For alternativet er værre.. Men da hans venner heller ikke kan få fat på ham, så er der noget galt. Jeg har idag skrevet til hans uddannelssted, men da hans søster bor i Afghanistan, så vil vi jo ikke få noget af vide her i Danmark, da hun jo ikke kender nogen af hans venner.

Og nej han er overhovedet ikke religiøs, vi har også været i byen sammen. Han er en fantastisk person, en rigtig gentleman. Så hvis han ikke gad mig mere, havde han sagt det.

Det eneste familie jeg har kunne finde, har jeg kontaktet på fb, men har endnu ikke fået svar, tror ikke de har logget på. Så har tænkt mig at gå til politiet for at høre hvad jeg skal stille op. Han er trods alt dansk statsborger, så ambassaden må da kunne kontakte dem i Kabul. Nu vil jeg bare gerne vide hvad der er sket, uanset. Det er et helvede ikke at vide noget.

Altså .. jeg vil ikke virke som den der trælse person. Men min veninde blev gravid med en, som ikke lige havde fortalt at han var gift med hans kusine. De havde altså været sammen MEGET længe!

Uanset hvor godt vi som mennesker tror vi kender dem vi nu måtte danne par med, har de altid nogle dybe hemmeligheder der ikke kommer frem.

Og som personer har vi også selv nogle ting vi bare ikke lige fortæller til alle, og nogle ting har vi kun indeni os, og de kommer ikke nødvendigvis ud.

Jeg håber du får svar, eller at han selv giver lyd fra sig. Hvis du ved hvilken del af Afghanistan han er i, kan du jo eventuelt søge lidt på nettet om der er sket noget i den del.

Politiets svar tror jeg desværre vil være:
Da i ikke er gift, eller i familie, kan du intet stille op.

Altså, jeg tror ikke du får noget ud af at kontakte politiet, og hvis de så vidste noget, så tror jeg ikke at de må udtale sig. Måske hans uddannelsessted ved noget? Har du spurgt dem?

Det er rigtig nok det der med at man ikke kan vide alt 100% om en anden person. Men lige præcis det med kultur og ægteskab, har vi snakket en del om. Jeg er ikke den første danske kæreste han har, men spurgte ham om han ikke havde overvejet at finde en afghansk kone (da jeg ved familie/ægteskab betyder meget for ham). Han svarede at for at være ærlig, så jo det ville være lettere på en del områder. Men han kunne overhovedet ikke forligne sig med tanken om at skulle forloves med en man ikke kender (dating/kærester er jo ikke noget man gør i traditionelt). Derudover er han meget "dansk" personlighedsmæssigt (har mange danske venner, har gået på efterskole og går i byen osv).

Jeg snakkede med politiet igår, og som du siger så vr der ikke så meget de kunne gøre. Betjenten slog hans navn op i deres eget register, så han kunne da sige de ikke havde ham. Hvilket jeg selvfølgelig godt vidste.

Han henviste så til Udenrigsministeriet, som vi ringede til og de henviste så til ambassaden. Så lige nu venter jeg på at høre fra dem, hvad jeg ellers kan gøre.

Skolen har jeg mailet og venter også svar fra.

Kan på ingen måde forestille mig han bare er blevet gift med en derovre, selvom om han ikke gad mig mere, så har han jo en lejlighed og diverse egendele herhjemme.. Men må bare vente og se om ambassaden kan hjælpe.

Ihh hvor har jeg ondt af dig

Jeg må indrømme jeg fik samme tanker om Luckyone. Håber ikke det træder dig over tæerne, for det er ikke min mening.

Jeg tænker ikke så meget at han er ude på at droppe dig, men at hans familie måske har opdaget det, og nægter ham hjemrejse, eller at de har opdaget det og planlagt et - for dem - mere "passende" forhold.

At hans familiemedlemmer ikke besvarer dine beskeder på FB kunne desværre bekræfte den teori.

Håber du snart får vished - og at der naturligvis ikke er sket ham noget, eller at han tilbageholdes mod sin vilje (stakkels mand!)

Hvad er status på denne sag? Ønsker oprigtigt for dig, at du har fået en god forklaring og ro i sindet.

Ikke fordi vi har krav på en update - men det er også en af de "historier" her fra HN, som jeg tænker på.

Håber du får godt nyt.

Kunne også tænke mig en lille update, hvis du føler for det.

Håber du får/har fået de svar du måtte søge.

Samme her.

Håber ikke, der er sket ham noget slemt...

Her kommer en lille update. Den gode nyhed først. Han har det godt og der er ikke sket noget...

Så til den dårlige.. Jeg skrev til hans bror på Fb (som bor i Danmark). Han havde ikke set mine tiligere beskeder, men fortalte at han var blevet gift!! (og åbenbart stadig var på ferie) Ja han er en kæmpe idiot. Det mindste han kunne have gjort var at sende en sms hvor han slog op.

Det var han åbenbart ikke mand nok til. Det positive er at jeg faktisk ikke er ked af det - nu er jeg bare rasende!

Her har jeg gået og været ulykkelig fordi jeg ikke vidste noget, men kan love for der ikke kommer en eneste tåre mere pga ham.

Jeg er faktisk en ret forstående person, så hvis han bare havde fortalt mig sandheden, så ville jeg selvfølgelig være blevet ked af det, men ville have accepteret det og kommet videre. Istedet har jeg brugt hele sommerferien på at være bekymret.

Vi havde endda snakket meget om hvis man nu fandt en anden, så lovede vi hinanden at slå op inden der ville ske noget. Men jeg var åbenbart den eneste der havde tænkt sig at overholde det.

Men det vigtigste er at jeg har fået mit svar - det var bare det jeg ville have. Uvisheden var et helvede! Så det var godt vi ikke havde været sammen længere tid trods alt.

Så næste weekend tager jeg i byen med en veninde og har det lidt sjovt, så skal det hele nok gå

Hellere rasende en ulykkelig i sådanne situationer!

Godt du har fået svar.

Men jeg er altså nysgerrig, har hans familie giftet ham væk, eller var det noget han lige selv valgte?

Sikke dog et usselt pjok!

Godt du ikke skal spilde mere af din tid på ham

Vatnisse siger jeg bare

Hvor svært er det lige at give besked om at man ikke vil være kærester alligevel.

Og sådan et ægteskab kommer vel ikke i stand på 5 minutter

gode tanker til dig

Hilsen Anne

Altså jeg har ikke rigtig nogle detaljer. Men jeg tror at det har været frivilligt. Allerede på vores første date snakkede han nemlig meget om at han ville have en familie inden for et par år. Han spurgte mig endda i en besked om jeg ville giftes med ham om et par år

Plus at da vi var sammen glemte han ret meget sine venner og var meget optaget af vores forhold. Så tror det samme er sket derovre. Jeg tror ikke det var fast besluttet på forhånd inden han rejste. Jeg snakkede jo med ham de første 2 uger af hans ferie og da virkede det hele fint. Men kunne forestille mig at han havde overvejet at finde en kone derovre, men at han ikke ville droppe mig på forhånd hvis han nu ikke fandt en. Han synes vel det var bedre at spille på 2 heste...

Jeg synes bare det er fejt ikke lige at afslutte et forhold først, men det er godt jeg ikke skal spilde mere af min tid på ham så.

Selvfølgelig har jeg lyst til at svine ham til, men den tid vi var sammen var han altså en super kæreste. Men jeg kan godt se nu at han har sagt mange ting som han nok ikke mente. Men man skal ikke græde over spildt mælk. Jeg håber bare for hans kone at han vil behandle hende bedre.

Du tager det meget flot. Husk det er OK at blive ked af det, hvis den følelse skulle komme over dig.

Og hold nu op en klaphat. Respektløst, især når i har aftalt at slå op hvis man fandt en anden.

Godt du slap af med ham, og held og lykke fremover. Nyd din frihed og at du ikke skal være bekymret længere!

Hooold da kæft.....

Ikke fordi det gør din oplevelse mindre træls...

folk finder på de mest utrolige (uhyggelige) ting...

Havde engang kontakt med en fyr, som skulle besøge mig, ingen forudgående aftale om "vi skal giftes" men bare for at se om der var kemi og se hvad vi så kunne finde ud af.
Han fik så pludselig arbejde i Norge - så vi havde kontakt på sms, mens han var der.

Han blev udsat for overfald, så måtte rykke vores møde....

En dag blev jeg ringet op, fra hans nummer - en kammerat kunne fortælle, der var sket en ulykke (bil) og min date lå i koma på sygehuset. Det var meget usikkert om han ville klare den. Kammeraten ville give mig besked, for han kunne se vi havde haft megen kontakt og så skulle han have ringet til forældrene bagefter.

Han lovede mig, at give besked uanset udfald.

Lige i øjeblikket tænkte jeg ikke nærmere over det - for i min verden lyver man OVERHOVEDET IKKE om sådan noget...

Men... ringe til mig - inden forældrene??!!!!??? aaaaj, den var lidt ulden....

Kammeraten ringede nogen tid efter og fortalte min date var død og lige blevet begravet ugen inden. Intet i aviser, blade eller nyheder om en danskers død i biluheld i udlandet. Ej heller noget af finde i Norge om dødsulykke.

(fandt heller ikke nogen dødsannonce, som passede med noget der kunne støtte den del af historien)

Så man må formode han lever i bedste velgående og bare ikke lige kunne finde anden udvej end hans egen "død" som undskyldning for at slippe for møde med mig....

Trist for ham - for jeg er sq en dejlig dame og rigtig sur numse, fordi ens tillid til andre, får et kæmpe knæk, alt er åbenbart ok i dag.....

Mrsheaven Der har jeg også næsten været. Det var dog fyren selv jeg talte med.

Vi havde mødtes et par gange, og jeg var selv lidt i tvivl. Så ringede han og fortalte, at vi ikke kunne se hinanden mere for han havde fået akut kræft i hele maven, og skulle snart dø. Lige da han sagde det, blev jeg vildt ked på hans vegne, og tanken om at han skulle dø så ung. Så lagde vi røret på, og jeg begyndte at tænke, at han da var yderst barnlig, over at slutte et "forhold" på dne måde.

4 år efter mødes vi tilfældigt til en chatfest, hvor han så yderst sund ud, og blev skide sur, da jeg ironisk kommenterede hans helse

Hold op jeg bliver lettet over ikke at være på kødmarkedet pt, med de historier i kan mønstre her.

Har folk ingen respekt? Kræft og død er virkelig alvorligt, det joker man altså ikke med!

Synes også kun jeg hører dårlige ting fra mine veninder der benytter Tinder og deslige. At folk generelt er røvhuller og ja, det er ikke nemt at være single i dagens Danmark kan jeg forstå.

Nope - folk har ingen respekt eller hva man skal kalde det... Imponerende, det man kan blive udsat for Fantasien kender ingen grænser

Var så heldig - da jeg langt om længe (lidt naiv er man vel ) havde besluttet at ALLE født med tap, var nogle løgnagtige skiderrikker og jeg absolut IKKE skulle have sådan en indenfor dørene - dukkede min nuværende kæreste op....

Efter utallige "flugtforsøg" måtte jeg give mig og lige om lidt, har vi været sammen i 3 år

Wow, jeres historier er jo vanvittige

Er glad for du fik vished, ts