Vores datter har de sidste 2 år fået 1000,- pr. mdr. og så har hun selv skulle afholde udgifter til tøj og "forbrug". Vi har betalt hendes telefon og transport. Hun går i gym. og har arbejde ved siden af.

Nu er hun fyldt 18 og så har vi "smækket kassen i" - tilgengæld betaler vi stadig telefon og har betalt forsikring og vægtafgift 1 år frem på den bil, som hun fik i 18 års gave. Så længe hun læser, bidrager vi økonomisk i et vist omfang.

jeg fik ml. 500-1000 kr., da jeg var på den alder. Af og til tøj osv. i gaver. Jeg betalte ikke selv min (meget lille) mobilregning eller andre faste udgifter. Men købte selv tøj, da jeg begyndte at interessere mig for det.

Mine forældre mente ikke, at det var fornuftigt at have alt for mange ting ved siden af skolen, når jeg nu havde hest.

Mine lommepenge blev selvfølgelig også afpasset efter mine forældres økonomi.

mener jeg fik mine børnepenge til tøj... og så havde jeg fra jeg var 16 studiejob til "resten"

Jeg har aldrig direkte fået lommepenge/tøjpenge. Jeg har dog aldrig manglet noget, men hvis der var noget specielt jeg ville have, blev det for de penge jeg tjente på fritidsjobbet. Jeg har haft job siden jeg var 15 år ca.

Jeg fik heller aldrig tøjpenge - men mine forældre betalte min hest opstalding, dyrlæge, foder og ind i mellem smed. Alt andet, såsom udstyr, tøj, mobil, cafebesøg måtte jeg selv betale. Det er også mere end fair - for jeg havde et job så jeg kunne fint betale det. (det var vist noget med at jeg tjente 4000 om måneden..)

Men jeg synes godt nok det lyder helt sindsygt at nogen af jer giver jeres unge piger op til 1000 kroner om måneden - det er 12.000 om året! Jeg har undret mig over hvorfor nogen unge/børn synes at være noget så forkælet, her er måske en af grundene. (jeg siger ikke jeres børn er forkælet, men jeg oplever tit at forældre øser ud med penge til deres børn. Derfor ovenstående teori).

Unge mennesker dør bestemt ikke af at have et arbejde - tværtimod lærer de meget af det og det er meget tiltalende for kommende arbejdsgivere, at de på cv'et kan se at man har kunne håndetere både et arbejde og skole. Desuden er det en god måde at lære at tage ansvar og finde ud af hvor pengene faktisk kommer fra. (det er vist meget få som har et pengetræ i haven, modsat hvad nogen tror)

Og en lille undren til et tidligere indlæg: Og når de er 18 kan de vel selv betale for deres mobilforbrug? Der må jeg indrømme at jeg står helt af. Man kan få mobilabb. til 120 kroner om måneden - det har stort set alle råd til at betale.

TS: Hvis du ikke synes budgettet er til at give hende et fastbeløb, så sig til hende at I gerne vil give hende lidt penge ind i mellem - men sæt nogle krav op. F.eks. at hun skal lave nogle ting derhjemme eller at hun skal have et job.

Hun spørger ikke dig om penge, men sin far = du er slet ikke en del af debatten. Desuden tror jeg du skal lade være med at prøve at opdrage på hende mht rod - det må hendes far stå for.

E (L)

Det du skriver er jo ikke holdbart når de jo altså bor sammen, så selvfølgelig må trådstarter "opdrage" på sin papdatter.

Jeg ville sgu da heller ikke finde mig i at bo i et evigt rod, fordi jeg skulle vente på at et stykke mandfolk manede sig op til at gøre noget ved det

Min teenager datter på 14½ får ikke en krone, hun er så heldig at hun har fået et job i en modetøjsbutik, hvor hun må købe tøj for et bestemt beløb hver måned.

Selvfølgelig betaler vi til buskort, skolerelaterede ting osv, men luksus, må hun selv klare.

Smil fra Gitte

Vi har to unger - pige 16 år og dreng 13 år. Deres opgaver er at støvsuge hytten en gang om ugen og i ny og næ tømme opvaskeren - belønning for det er fri mobil.

Derudover får de ingen lommepenge, da det kræver flere arbejdsopgaver, som de ikke "magter"

I snit ligger vores månedlige tøj-/skobudget på 200-300 kr./pr. barn, og nej, de lider ingen nød og går heller ikke rundt i slidte laser og tyndbundede sko.

Tøsen har dog et fritidsjob, som giver hende lidt kroner i kassen til fri afbenyttelse

Eva @ det er vil ikke mere sindssygt at give sine børn 1000 kr. om måneden end at "forældre betalte min hest opstalding, dyrlæge, foder og ind i mellem smed"...???

Hold da op... at give sit barn 1000 kr om måneden til tøj synes jeg lyder helt vildt.. især når hun altså har et fritidsjob.

Fatter ikke nogen forældre forkæler deres børn i den grad!

om måneden er egentlig ikke så meget, hvis den deles op i "ugeløn"... Så er det et par hundrede om ugen....

Men hos nogle er 1000 kr. faktisk et stort indhug i det månedlige budget, hvis der i forvejen er sat af til indkøb af tøj og lign.

Det er ikke noget krav, at børn skal have lommepenge. Til gengæld er det forældrenes ansvar at sørge for at børnene er holdt med alt hvad der kræves for at være barn.... Tøj, sko, kontingenter, talefon, internet bla bla.... ALT...

Hvordan det fordeles er jo underordnet... Om barnet får penge til selv at stå for indkøb, eller om forældrene køber det... Bare de ikke mangler....

Med mindre vores børn kommer og forlanger at de selv vil stå for tøjindkøb, så vil de ikke få penge til det formål.... Fordi den ene ville ende med at købe en trøje til overpris og den anden ville ende med at gå i laser og pjalter, fordi han er for nærrig til at bruge penge på tøj...

Jeg synes nu at man i en alder af 17 år burde lære at tjene sine egne penge til den slags - måske hvis hun har brug for en ny vinterjakke, kan forældre give - men man har altså ikke BRUG for at købe tøj for 1000 kr om måneden. Hvis man derimod har LYST til at købe for 1000 om måneden, må man da selv tjene dem.

Så rigtigt, så rigtigt....

Jeg synes godt nok, at 1000 kr om måneden til tøj lyder af meget!! Uanset om man har råd eller ej, så tænker jeg, at skal man købe tøj hver måned for 1000 kr, så får man da jævnt meget tøj!! Selvfølgelig ikke hvis man kun vil gå i.....Dolce & gabana....eller hvad der nu er in men køber man fx tøj i H&M, får man da en del nyt tøj hver måned.

Jeg tænkte, som Tazmania skriver, også på ca 300 kr om måneden.

Jeg ved ikke med andre voksne men jeg køber i hvert fald ikke nyt tøj hver eneste måned!

Mht "opdragelse" så ville jeg ikke holde ud at være her, hvis jeg intet måtte blande mig i!! Jeg gider ikke bo i en sigøjnerlejr bare fordi ungerne ikke har lært at rydde op efter sig selv!!! Og hvis de gerne vil hentes en gang imellem, ha' lidt kage, ha' hjælp til lektier, med i BonBonLand osv,- ja så nytter det ikke noget, at jeg skal bruge al min tid på oprydning efter 3 unger!!!

Desuden gider jeg da ikke, at hendes far og jeg skal knokle r*ven ud af bukserne for at hun fx kan få penge og så sidder hun og siger, at hun i hvert fald ikke gider arbejde!!! Det holder jo ikke!!!

Maria

Liza E : jeg havde samme tanke. om det er penge til tøj eller hest er vel same same

En 17 årig skal i mine øjne ikke have betalt "luksus" (som Docky så flot beskrev!).

Det er ris til egen røv hvis man ikke lærer pengenes værdi tidligt.

En dag går børnene ikke til forældrene mere men til banken/quicklån - OG SÅ bliver det en dyr lærestreg.

Rent økonomisk er det jo det samme men jeg tror sgu hellere, at jeg ville financiere en sund hobby (hest, dans, tennis osv) end "bare" tøj!

Jeg synes, at problemet i vores tilfælde, er, at datteren er hjemme fra skole hver dag ved totiden og så bare ligger i sin seng med tv eller computer resten af dagen. Og opholder sig oftest samme sted i weekends med mindre jeg får hevet hende med et sted hen.

Det er lige mere end mit temperament fixer........

Maria

Citat af Docky: "Fatter ikke nogen forældre forkæler deres børn i den grad!"

Jeg forstår ikke, at nogen kan blive så oprørte over, hvad nogle forældre vælger at give deres børn. For nogle familier er 1.000 kr mange penge, for andre er det blot et greb i lommen - det afhænger af den enkelte families økonomiske situation.

Jeg er vokset op i et meget velhavende hjem, hvor penge aldrig har været et problem. Lommepenge er ikke noget, mine forældre har brugt, i stedet har de valgt at betale alting for mig: Hest, opstaldning, dyrlæge, smed og alt hvad en hest ellers har brug for, trailer, stævner, tøj, makeup, telefon, computer, bil, osv, osv.

Generelt har jeg altid været den med de mange pæne ting, som de andre børn måske ikke havde, men hvem siger, at jeg ikke har noget begreb om penge, bare fordi, mine forældre har kunnet give mig alting i kraft af deres økonomiske velstand?

Det er ikke sjældent, man ser folk på HN, der beklager sig over, at nogle forældre "forkæler" deres børn. Hvorfor må folk ikke have lov til det, hvis de besidder den økonomiske formåen dertil?

Selvfølgelig er det problematisk, når børnene ender med at være utaknemmelige og uhøflige, men de ender altså ligeså ofte med at være ligeså velopdragne som de børn, der har haft et fritidsjob siden de var 11 år og kommer fra et økonomisk dårligt stillet hjem.

Er det janteloven, der titter frem her? Jeg ved det ikke, men jeg kan i hvert fald ikke se, hvorfor velstillede hjem ikke må give deres børn den gode opvækst, de har mulighed for at give dem. Hvorfor skulle de dog holde igen, bare for at andre forældre ikke skal rynke på næsen af dem og kalde dem for uansvarlige forældre, der forkæler deres børn?

I sidste ende kommer der faktisk nogle fornuftige, voksne mennesker ud i den anden ende, som godt kender værdien af penge og samtidig har en positiv indstilling til disse.

Giv plads til lidt forskellighed - ikke alle familier er ens og har den samme måde at opdrage på. Bare fordi nogle lever i trange kår og er nødt til at lade dette indvirke på børneopdragelsen, er det altså ikke det eneste rigtige!

Alle har jo forskelligt forbrug, men jeg synes ikke at 1000 kr, pr. måned er specielt meget. For de penge forventede jeg, at hun købte ALT sit tøj inkl. sko/støvler/jakker, sodavand, fester, gaver til venners fødselsdage, ekstra togbilletter ud over hvad hun kunne køre på studiekort og hvad man ellers køber når man er 16-18 år. Ud af de penge har hun også sparet lommepenge op til de ferier vi har været på + penge til julegaver.

Hvad hun tjente ved siden af og hvad hun brugte de penge på, har jeg aldrig blandet mig i. Og nu er det jo kun dem hun "lever" af...

Hun har haft "sund hobby" og har danset siden hun var 4 år, sluttet med deltagelse i VM året før hun startede på gymnasiet. Men gymnasiet og job har sat en naturlig stopper for det. Hun tager hjemmefra kl. 7 og er hjemme kl. 16. De dage hun er på arbejde er hun hjemme kl. 21. Hun passser sin skole og får gode karaktere og har planer om en videregående uddannelse.

Jeg synes sq ikke det er så sindsygt....

Men tro mig, hvis hun bare "lallede" rundt, så var historien også en hel anden. Og hvis hun valgte en dag at stoppe med at læse, mens hun bor her....så ville 1/3 af terminer og faste udgifter tilfalde hende

Seabiscuit: jeg kunne ikke lade være at trække lidt på smilebåndet da jeg læste dit indlæg - da jeg kommer fra et velstillet hjem med en far som direktør Så ingen jantelov fra min side af! Og jeg har da selv fået mere end andre har..

Selvfølgelig er 1000 kr noget forskelligt alt efter hvem man er - men jeg synes ikke at man skal sende det signal, at 1000 kr da ingen penge er - uanset hvor velstillet man så er. Det bliver en kold vasker når hun flytter hjemmefra (medmindre forkælelsen fortsætter).

Desuden er jeg ikke særlig oprørt - jeg sidder da med lavest mulig puls og feder den pt

Mine unge har ikke overskud til et job udover skolen, det synes jeg er ok. de er klar over at penge ikke vokser på træerne, så når de flytter hjemmefra så er kassen lukket.

Så længe de bor hjemme hjælper vi så godt vi kan.

Den yngste er lige startet på efterskole og det koster 6000.- + transport og lommepenge hver md. det kan godt mærkes........

De får ca for 1000.- tøj og sko + div. pr. md., De tømmer opvaskemaskine 1 gang om md. 1 uge i streg, de dækker bord og tager af, hænger tøj op, (deres eget) lægger på plads, laver mad ( de er ret gode)skifter sengetøj osv, ikke hver dag, men indimellem.

Det er 3 drenge vi har

Jeg fik 800-1000 kr om måneden indtil jeg fyldte 18. Nogle af mine veninder syntes også at det var meget, men jeg stod så også selv for alt hvad jeg havde brug for: tøj inkl. vinterjakker og støvler, transport til og fra skole, mobil, gaver, fester, frokost fra kantinen hvis jeg ikke havde madpakke med, biografture, rideudstyr osv. Min mor betalte halvpart og undervisning, men ellers stod jeg selv for det hele.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg startede med at få lommepenge, men i starten fik jeg bare en lille smule, og så er de steget efterhånden som jeg blev ældre og havde brug for mere og løbende kom til at betale for flere af mine udgifter (transport, mobil osv.) selv.

Lommepengene stoppede da jeg fyldte 18 og begyndte at få SU. Og siden har jeg så betalt 500 kr om måneden for at bo hjemme.

Gitte ?Hørby? : Du skriver du ikke gider betale til luksus - men jeg vil nu ikke mene at tøj er luksus, det er vel en basisting - men spørgsmålet er om man vælger at købe dyrt tøj og få det mindre tøj eller om man vælger at købe det "billige" tøj og dermed få mere tøj.

Jeg er en af dem, der skriver, at jeg har fået 500-1000 til fester, tøj og den slags, og samtidig også har fået hest på ridecenter med alt betalt.

Det har nu aldrig fået mig til at tænke, at penge hang på træerne. Jeg er nemlig samtidig opdraget med en viden om, at nej, vi havde ikke mange penge, og det er ikke altid forventeligt, at der vil være lige mange penge til dig hver måned. Nogle gange må vi i stedet hjælpes lidt ad med at få det til at gå.

Og samtidig har min far især altid forventet, at jeg kunne stå til ansvar for, at have brugt mine penge "fornuftigt". Jeg tror ikke, at jeg skulle have forsøgt et stunt med at købe en jakke til 4000 eller bruge 1000 kr. på en bytur

Jeg er også opdraget til, at man prioriterer tingene, og jeg er opdraget til, at man passer på de ting, man har fået, at man værdsætter dem, at man arbejder seriøst med sport og skole for at fortjene de her ting.

Sjovt nok er det ikke blevet ødelagt af, at jeg har fået x antal kroner i lommepenge og støtte til hesten

Jeg tror ikke så meget, det er mængden af penge, som den indstilling, forældrene opdrager deres børn til at have, der har størst betydning for, hvor ansvarlig man i sidste ende bliver i forhold til sin økonomi.

Jeg er i øvrigt fuldt ud bevidst om, at det måske er forkælet. Og det kan jeg virkelig ikke se noget problem i, så længe man ikke tilegner sig en forkert attitude pga. forkælelsen

- Men jeg kan ikke forestille mig, at mine forældre havde accepteret en attitude omkring penge, som den TS beskriver. Uanset størrelsen af beløbet.

Katja H..... Jeg tror, at du har fuldstændig ret.

Maria

Nu er jeg selv 17, og jeg har faktisk aldrig rigtig fået tøj- eller lommepenge, i hvert fald ikke et bestemt beløb hver måned som mange jævnaldrende har gjort. Jeg har fået - når der har været brug for det. Ellers ikke, hvis jeg havde set noget, kunne vi snakke om det, og ellers fik jeg penge engang imellem, når mine forældre mente, jeg nu "fortjente" nogle. Det er jeg egentlig meget tilfreds med, jeg har aldrig manglet noget, men har så heller ikke spurgt, med mindre det var noget jeg havde brug for.

Nu har jeg haft arbejde siden november sidste år, og jeg får slet ikke penge mere, heller ikke hvis jeg spørger. Mine forældre er villige til at låne mig, men nu hvor jeg tjener så meget som jeg gør (1000+), skal jeg også betale dem tilbage igen. Det synes jeg er fair nok, jeg har ikke brug for at mine forældre skal finansiere mine behov længere, med arbejde følger også et ansvar om at bruge pengene fornuftigt (om jeg gør det kan så diskuteres, men så er det også min egen skyld, hvis jeg er uden penge allerede midt på måneden ) Dog betaler de telefonregning, og min mor har givet udtryk for, at hun gerne vil lægge 100 kr. til jeg starter i fitness

ik at du skal komme ind i familien med det samme og blande dig i hvad hun får af sin far . Jeg har også 2 teenager børn og hvad de får af mig skal en evt kæreste overhoved ikke blande sig i . Typisk nogle kvinder at ville bestemme alt fra dag 1 .

Er du jaluox eller hvorfor kaster du dig over hvad han gør og selvfølgelig skal hun rydde op men igen hvis det er på hendes værelse så er det vel ikk dit problem . Måske skulle man engang imellem ik have sååååå ondt i r....

Bare min mening overfald mig bare

Jeanett: Hvis du læser, så er ts faktisk ligeglad med hvordan det ser ud på steddatterens værelse. Men problemet ligger i at hun roder lige så meget på fællesstederne.

er hun vist ikke i hendes store behov for at svine sin pap datter lidt øh meget til her inde og sikkert hunger efter at vi alle giver hende ret i at kærestens yngel er forfærdeligt opdraget

Jeg ser bestemt ingen steder at steddatteren bliver 'svinet til' som du så pænt kalder det. TS siger tværtimod at hun er en sød pige. Men et rodehoved, og det er der da bestemt ikke noget i vejen med at sige.

Nu bor de sammen, så selvfølgelig har det noget økonomisk at sige for dem begge, at han giver hende penge. Og jeg forstår skam godt TS, at hun ikke ser det helt acceptabalt at hun får penge for at ligge og se fjernsyn og stene på hende computer. Vi skal opdrage vores børn til at have sans for penge, og at penge altså IKKE kommer flyvende uden en indsats.

VI forældre skal opdrage vores børn fra de er små ikke fra de er 17 år og mon ikke papfar kommer til at smide penge i kassen til hendes børn i flere år så lad ham dog give sin datter penge hvis det er det han vil

sammen med en mand som har en søn fra tidligere forhold.

Jeg blander mig ikke i hvor meget han giver knægten, det er hans eget valg, medmindre jeg skal involveres økonomisk.

I forhold til hus og hjem, så har jeg lige så meget magt-hvis ikke mere- som min mand, og sådan er det.

Min mand fandt selv ud af at han havde ordet "dum" mejslet i panden, da han efter 8 måneder hvor han godtroende betalte knægten små 3.000 kr. om måneden i lommepenge, fandt ud af at knægten ikke havde i sinde at få et job.....

For det var jo dejligt nemt at kunne hæve penge hos farmand....hehehehehe

Det gik jeg og godtede mig over lææææænge efter at lyset gik op for manden min....

Nu er der andre boller på suppen og knægten arbejder fuld tid....

Kæreste Jeanett......

Det vil jeg rigtig gerne svare på.....og endda uden at overfalde dig

Grunden til min tråd her, var, at min kæreste spurgte mig, hvad jeg mente, var rimeligt. Og da det er maaaange år siden, at mine børn var teenagere.....og de i øvrigt aldrig fik hverken tøj-eller lommepenge (og varer en del år før min efternøler bliver det), så havde jeg da en tanke (de 200-300 kr som nævnt tidligere) men jeg anede ikke, om det var rimeligt, for lidt eller for meget. Hvor meget han så ender op med at give hende, blander jeg mig ikke i....men har selvfølgelig en holdning! De går jo fra hans "privat forbrug", så om han vil give hende mange eller få, er op til ham selv.

Med hensyn til rod/oprydning, så er det ganske enkelt..... han kan finde sig i, at jeg får ungerne til at rydde op efter sig....eller finde sig en anden at bo sammen med!! (Desuden synes han jo også, at det er rart, at der ikke mere ligner en sigøjnerlejr)

Og så ved jeg ikke, om du er klar over det (dine indlæg kunne bære præg af, at det er du ikke....) men det KAN altså godt lade sig gøre at lære nogen noget uden at svine dem til!! Så der er jo en mindre mulighed for, at jeg på en pæn og ordentlig måde får gjort min kærestes datter opmærksom på, at det faktisk er ganske rart hvis hjemmet er, så alle er glade for at være her.

Og nu kunne jeg godt.... i et forsøg på at undskylde mig selv eller hvad du nu tænker, jeg burde...... skrive stolpe op og stolpe ned om, hvor sød en pige min kærestes datter er. Men det behov har jeg heldigvis ikke for jeg ved, at hun er en sød pige, og jeg er sikker på, at hun ved, at jeg synes, at hun er en sød pige....hvilket er nok for mig.

Maria

Hmm.. del år siden mine forældre stod med forsørgerpligten over mig - ikke altid man skulle tro det

Jeg startede med at gå med aviser da jeg var 10( i min storebrors navn) for jeg havde en fiks idé om, at jeg ville have en halvpart. Det betalte jeg 400kr pr md for.. Hvilket jeg synes var stinkende dyrt - men det var halvdelen af opstaldning. mit held, at jeg havde pony'en for mig selv, ejer kom kun hver 2 anden lørdag fordi hun boede på kostskole.

Mine forældre hverken kunne - eller ville betale det. De betalte for min undervisning, ligesom hvis jeg havde valgt at gå på rideskolen.Da jeg var 12 delte jeg 800 søndags aviser ud, med alt imellem 7-15 reklamer (boedei Ishøj) så det var bilka,Obs(tidligere kvickly)Ilva, Ikea osv osv.. Min far hjalp troligt hver lørdag med omdeling, og begge forældre hjalp med at pakke osv.. Så jeg fik hjælp til min fikse idé - men ikke i økonomisk forstand.

Da jeg var 14 fik jeg et arb på et plakatlager, hvor jeg var heldig at få noget hjemmearb også.. så begyndte hele huset at pakke poskkort i bundter, gavebånd, gavestjerner - you name it..

Så som 15årig gik min drøm om egen hest i opfyldelse. Jeg havde selv sparet op til den, og jeg betalte selv alt hvad der vedrørte den.. Det har så helt sikket kostet mig på den fysiske del ! At jeg i så ung en alder arbejdede så fysisk hårdt både med aviserne og på lageret... min krop er idag så skadet og fysisk nedslidt at jeg nu har´været "under kommunalt regime" i 2 år.

Jeg går helt klart ind for at unge har et arbejde.. Det har i den grad lært mig noget om ansvar, lært mig hvad ting koster på mange plan..

alle forskellige indstillinger til hvordan lommepenge begrebet skal fungere. Mine har aldrig fået et fast beløb, men har fået tøj når de manglede - altså nu er det vinter og jakken fra sidste år er blevet for lille - nu er der hul på bukserne, og der er tilbud her og der o.s.v.

Med hensyn til hestene, så har vi dem hjemme, men min datter har selv købt sine heste ( pony årene betalte vi), selv betalt sin undervisning, selv købt sin trailer og sin bil - betaler selv sine hesteforsikringer og stævnestarter - vi er så nødt til at have en større bil end vi selv ville have valgt, da den skal kunne trække læsset - pointen herhjemme er - hvis du har brug for noget, prøv selv at gøre en indsats, basisvarer såsom tøj kan du få når du har brug for det, hvis du ikke selv har overskud efter alle dine andre udgifter er betalt. Jeg kræver så ikke at mine unger betaler for at bo hjemme - heller ikke efter det fyldte 18 år.

Karin

jeg vil mene fra 500-1000 kr.. man far ikke meget toj for pengene i dag..

men ellers vil jeg da ogsa mene hun burde fa sig et job. ligesom mange andre teenager ma..

mette

Vores 2 har haft huslige pligter i mange år. Da de var mindre var det f.eks. dække bord/tage af bordet, hjælpe med madlavning, lægge eget tøj på plads, rede seng. Senere er der 'fyldt på' efter deres alder.

Det har de fåe lommepenge for, men nok ret beskedent i forhold til deres kammerater, de senste par år ca. 2-300 kr/måned. De har så altid fået tøj efter behov og vi har betalt fritidsinteresser.

Den ældste får nu SU og betaler 750 kr for at bo hjemme, han skal selv sørge for tøj, buskort osv. Men han har stadig huspligter, der skal passes - gratis.

Den yngste får lommepenge og den 'halve' hest, men også klar besked om hvornår hun skal bidrage til at betale for hesteudgifterne - f.eks. bidrag til hestepas, ekstra sadelunderlag (som vi ikke behøvede) ekstra undervisning, nye ridebukser osv. Og hun har også stadig huspligter.

Siden de var små har jeg forklaret, at hvis de skal ha' en glad mor, der har tid til at lave sjove ting i weekenden så skal de altså også hjælpe til. Og at de skal kunne klare sig selv når de en gang flytter hjemmefra, både med rengøring, madlavning, indkøb osv.

Eller faderen- får vel også udbetalt børnepenge? Børnebidrag?

Hos os gik den slags penge til tøj (til os alle), lidt større ting (hårde hvidevarer fx, han skulle da også spise og have vasket).

Da han flyttede hjemmefra (efterskole) fik han 50 kr om ugen i lommepenge, fri mobil, skole og hjemrejser betalt. Og bøger og bærbar- og en ny cykel. (UFF- det var dyrt!)

Da vi måtte bide i det sure æble ("Kommune betaler" skolepengene) SKULLE han have 1200 kr i lomme- og tøjpenge (!)

Plus vi betalte hjemrejser.

Og hvis han ville noget i ferien.

Derimod har jeg ALDRIG givet lommepenge for udført hjælp i huset. Når man bor sammen SKAL alle yde en indsats, og os voksne får skutte løn for det. Børn har godt af pligter, de lærer ansvar af det.

Lommepenge var til "luksus", og derfor ret små.

Vi har ikke haft særlig mange gysser at gøre med. Men det gik alligevel.

Hej

Her får hver af mine børn 1100 kr pr måned i lomme/tøj penge.

Der udover tjener min dreng på 17 år omkring 1600 kr om måneden.

Mine børn har faktisk aldrig haft nogle faste pligter de skulle udføre herhjemme. Til gengæld laver min datter selv aftensmad til os alle flere gange om måneden.

Jeg betaler udgifter som mobilregninger, og nye telefoner ind i mellem, buskort, fitnessabb. osv.

Min datter har tre ponyer og en unghest, dem betaler vi opstaldningen og ridehuskort osv. til. Stævnegebyr undervisning og ridetøj betaler jeg somregl også for.

Min søn køber næsten daglig varm mad på gymnasiet, dette betaler han selv for. Og han betaler somregl også selv transporten frem og tilbage mellem os og hans kærste, hvis ikke lige har får farmand til at hente ham i bilen.

Jeg synes egntlig ikke at 1100 kr er så meget, når jeg tænker på at jeg da oftes giver mellem 1000-1500 kr for et par bukser, eller en bluse.

Jeg fik 1500 kr, hver 3. måned, når mine forældre fik børnepenge. De penge skulle gå til tøj og sko. Selvfølgelig fik jeg, når jeg ellers manglede...

Woow, at give sit barn 1000 kr om måneden til tøj, er jo vildt. Så mange penge bruger jeg ikke engang på mig selv, eller min datter på 14 måneder.

Jeg har siden jeg var 13 år arbejdet og tjent min egne penge til tøj osv. Jeg har aldrig fået lommepenge... og jeg er nu 19 år.
Det forholder sig dog ikke sådan, at min forældre aldrig har betalt noget, for de har til gengæld betalt hest og heste-udgifter. Og har jeg været i byen med min mor har hun da nogle gange betalt et sæt tøj.. Eller så har jeg fået en sedel til lidt godt.

Jeg syntes personligt, at denne måde har været rigtig god, for jeg har fået respekt for penge og økonomi, jeg har ligesom lært hvad det vil sig, at arbejde for pengene og at de ikke hænger på træerne..
Desuden tager et fritidsjob jo ikke al ens fritid, men derimod nogle timer om ugen.

Hvis jeg var jer ville jeg bede hende få sig et job. Glemme alt om lommepenge, og så giv hende lidt i ny og næ når lejligheden byder sig eller når hun skal støttes i sin sport eller inden for et andet område.
Hun er fordelen da 17 år.. Jeg kan personligt slet ikke fatte hvorfor hun ikke har været på arbejdsmarkedet endnu!

- Christina D

...jeg voksede op sammen med mine 3 søskende. Mine forældre blev skilt, da vi var hhv. 2, 8 og 10 år. Min mor blev derefter enlig forsørger. Min far hjalp hende hverken praktisk eller økonomisk i årene efter.

Vi fik 100 kr hver pr. md. - og 100 kr sat ind på vores børneopsparing.

Da jeg var 10 år, fik min søster en hest. Hun har altid elsket heste og var meget passioneret i sin interesse i en meget tidlig alder. Min mor betalte selv hesten - og alle udgifter på den.

Da jeg var 13 år, fik jeg min hund. Hun var en relativ dyr racehund, og min mor måtte betale 6.000 kr for hende (det var så lidt flere penge dengang, end det er i dag. )

Jeg synes jo, at det er ret så fantastisk, at hun magtede at give os så meget, men hun lagde heller ikke skjul på, at midlerne ofte var små. Fx mærkede vi ikke børnepengene, som de andres forældre ofte brugte til tøjkøb - vores gik ind i puljen.

Vi fik ikke penge for at hjælpe til derhjemme, det var mere en selvfølge (selv om jeg personligt kunne skabe mig voldsomt over at skulle hjælpe med opvasken. )

Jeg brugte min børneopsparing på min uddannelse. Da jeg var 17, købte jeg min egen hest. Hende havde jeg så med mig. Jeg magtede at leve på SU (udeboende) og samtidigt have hest - uden at arbejde ved siden af (det havde der næppe heller været tid til).

...min mor hjalp mig så stadig med billetter hjem, lidt tilskud engang imellem, og da min hest så brækkede kæben og måtte akut indlægges og opereres - ja, så betalte hun.

Det var måske ikke så meget svar på spørgsmålet, men en konstatering af, at jeg har haft en helt fantastisk mor. - Også uden de store lommepenge.

Min smukke hund beholdt hun i øvrigt, da jeg begyndte at læse. Da det sidste barn flyttede hjemmefra, havde de så stadig hinanden. Hunden blev 15½ år gammel, før vi måtte aflive hende.

Da jeg blev 16 år der arbejde jeg skam en gang om ugen (plus en gang hver anden weekend) for at tjene mine egne penge. Det var ikke noget min mor skulle give mig synes JEG ikke.

Hun gav mig dog stadig sko, tøj og diverse jeg sådan generalt havde brug for. Men de penge jeg selv tjente på arbejdet måtte jeg hvad jeg ville med. Om jeg ville shoppe tøj eller om jeg ville købe make up eller en tur i byen eller ligende.

Der udover betalte min mor og far så også 800 kr for mig om måneden til min helpart den gang

Idag er jeg 22 år. Har ikke manglet noget, men lærte også om ansvarlighed. Jeg har været i samme job nu (Netto) i 4 år. Først som deltid, så som fuldtid (og så købte jeg min egen hest) og så nu som deltid igen da jeg er begyndt i skole igen. Jeg har lært rigtig meget om ansvaret, om at være på arbejdesmarkedet og generale. Idag betaler jeg alle mine regninger selv. Telefon, opstaldning, hest, smed, dyrlæge. Dog er mine forældre altid hjælpelig til at hjælpe mig hvis det total kniber en måned hvilkent jeg er meget taknemlig over.

Jeg elsker mine forældre, jeg ved de vil gøre rigtig meget for mig - også selvom jeg skal jo lærer at "stå på egne ben"

Dog betaler jeg heller ikke for at bo hjemme - det har jeg ikke gjort siden jeg har købt min hest som 18årig. Til gengæld sørger jeg (som regl) for at mit værelse er rent, tømme opvaskeren, hjælper med at lave aftensmad, hjælper min mor med indkøb indimellem og siger ja til at hjælpe hende generalt hvis hun vil have mig med fx ud og kigge på jakke eller sko til hende så hun kan få min mening. Samt sætte opvaskeren igang og diverse, diverse

Jeg studerer på VUC og det jo ret dyrt for hvert enkelt fag da jeg tager det på enkelt fag (HF) over 3 år. Det ca 3.0000 kr på 2 år. Og det har mine forældre også betalt. Det har de gjort hvis jeg passer min skole og laver mine lektier Og det krav synes jeg er yderst fair (dog uden at presse, presse total på selvføgelig)

Når jeg har gennemført får man pengene igen og dem må jeg beholde.

1-000 kr om måneden Jeg er lidt målløs.

Hej

Nu har jeg lidt svært ved at tolke hvordan dit forhold er til denne unge pige.

Men hvis du lige er flyttet ind, så synes jeg at du skal lade hendes far, som har ansvaret for pigen, bestemme hvor meget han vil give hende om måneden i lommepenge.

Størrelsen på beløbet, er jo selfølgelig, hvad han har råd til, og hvad han ønsker at give. Og selvfølgelig hvad dette beløb skal dække.

Han får jo omkring 800 kr i ungdomsydelse til hende om måneden og hendes mor betaler vel også et bidrag til hendes forsøgelse.

Jeg mener at så længe man har forsørgelspligten for sine børn, bør man også betale lommepenge og tøjpenge til dem. Hvis den unge, så har et fritidsjob, så er disse penge et suplement til lommepengene.

Jeg har aldrig selv fået lommepenge, med mindre jeg vaskede op hver dag, og det gad jeg ikke. Men til gengæld havde jeg et avisjob 6 dage om ugen fra jeg var 9 år til jeg var 16 år Mine forældre har altid betalt mit tøj oa.

jeg fik ikke nogen lommepenge da jeg var 17, der havde jeg et fritidsjob, og når jeg brokkede mig over ikke at have nogen penge sagde min mor altid bare ærligt så må du igang med at arbejde, måske lidt kontant men må sige jeg lærte af det, og har på den måde lært at administrer økonomi inden jeg flyttede hjemmefra, har virkelig givet pote nu

at være gammel - men jeg fik ikke "tøjpenge"

Tilgengæld fik jeg betalt min mobil tlf, min hest (opst, smed osv osv) Jeg fik vel et job da jeg var 15 - udmugning på ridecenteret

Jeg har såmænd aldrig manglet noget (omend jeg helt sikkert kunne ha brugt endnu flere penge )

Jeg er selv 17 år

Jeg får 1500,- af mine forældre om måneden til alt hvad jeg behøver; tøj, biograf, øl, togbilletter og julegaver.

Men jeg må nu erkende at mine forældre er gode til at spytte i kassen, når jeg er i krise.

Derudover bruger jeg rigtig mange penge på rejser - som mine forældre også hjælper noget til med..

Det skal lige siges at jeg går i 2.g i gymnasiet, ikke har noget fritidsjob og hjælper til, som den del af familien jeg nu er, med indkøb og madlavning ca. 4 dage om ugen, tømning af opvaskemaskine når den er fyldt og rengøring når her trænger

Hej!

Jeg er selv skilsmissebarn og jeg må indrømme at hvis jeg som 17årig var blevet opdraget på, af min fars nye kæreste var jeg blevet stjernetosset - det vil jeg egentlig stadig blive..

Det er IKKE din pligt. Pigebarnet er 17 år og du er ny i familien - lad hendes far opdrage hende.

Selvfølgelig skal vi tage hensyn til hinanden, men du bliver meget hurtigt den onde, trælse stedmor der kommer og ødelægger det hele, hvis ikke du passer lidt på... og den rolle går jeg ikke ud fra du ønsker?

Men men men... Du må på en eller anden måde overbevise hendes far om at hun skal arbejde efter skole. Det nytter simpelthen ikke noget at hun laller den af og tager jeres penge. Det er hverken nyttigt for jer eller hende.. lad mig kalde det en bjørnetjeneste..

Få hende ud i arbejde - man kan sagtens arbejde ved siden af gymnasium eller hvad hun nu går på..

Evt. kunne du få faren til at fjerne lommepenge indtil hun er aktivt søgende med jobansøgninger.. selvfølgelig skal hun ikke straffes, når hun så gerne vil arbejde, men intet kan få...

Men lige nu synes jeg i skal tage lommepengene til hun forstår, at hun skal arbejde og altså begynder at søge!

Jeg har altid arbejdet, mens jeg har gået i skole og det har jeg haft godt af!!!

Ellers risikerer i at hun får mangel på forståelse for hvad penge er...

Husk blot at det skal komme fra hendes far - medmindre du ønsker at være den onde stedmor

Min datter er snart 13 år - hun har haft sin egen pony opstaldet på den lokale rideskole det sidste år - og forventer den udgift fortsætter, frem til hun tager på efterskole om et par år. Hun får altså ca. 2000 kr i måneden til hesten + dyrlæge, smed mm.. Men så har hun sandelig også fået læst lektien, at der ikke er ret meget mere, at komme efter, for hendes vedkommende!!!!

Selvfølgelig får hun også tøj, fodtøj og alt det nødvendige. Men oveni hatten, at få ml. 500-1000 kr. i lommepenge, det kommer aldrig til, at ske.

For mig giver det simpelthen forkerte værdier i livet.

Jeg bliver stolt og glad, når hun er taknemmelig over, at have sin egen pony og er helt cool med, at få et nej.

Jeg bliver edderspændt rasende, hvis hun bliver pige-sur over et nej, til noget som koster penge.

Det lyder lidt generaliserende, men jeg syntes rigtig mange børn/unge bliver flasket op med overfladiske værdier.

Og jeg ville for alvor føle mig, som en fiasko, hvis jeg fandt min datter foran TV, som 17 årig, uden at gide tage ansvar for sine egne behov og ikke have respekt for vores surt tjente penge.

Jeg har ingen problemer med, at sige, "nej, det har vi ikke råd til" Der ligger meget mere i de ord for mig, end penge!

Jeg har personligt ikke råd til, at stoppe luksus ned i halsen på hende og ikke tage ansvar for hendes fremtidige værdier.

Men alle er vi forskellige og det der virker rigtigt for mig - kan være dybt forkert for andre.

Derfor mener jeg også, at når tøsen er 17 år, er toget kørt... Og det må være hendes far, der tager ansvar for de metoder han har brugt frem til nu.