Så derfor, har i været i et forhold til en lystløgner? Ja!

- Og hvordan tacklede i det? Gik fra stodderen.

Ja, så enkelt kan det vel siges..

Problemet er jo dybest set at jeg ikke er klar til at slippe ham, og ikke har lyst til at acceptere der ikke er nogen vej uden om.

Men nu er der heller ikke gået mere end nogle dage siden bomben sprang, så det skal nok komme.

Tak for dit indlæg

prøvet det, og ja det er svært især hvis det kun er små løgne han kommer med, men tro mig det bliver værre og værre. jeg kan i korte træt fortælle lidt om hvad der skete for mig, vi havde fælles firma hvor han stjæl pengene og havde en kone nr 2 i et andet land, man kan så måske tænke at hvorfor jeg ikke lagde mere i at han var så meget væk, men firmaet gjorde at en af os skulle rejse og da jeg havde et lille bare fra et andet forhold samt hest var det ham der rejste. bare ikke lige til det land som han sagde.

han sagde at han havde købt en bil til mig i fødselsdagsgave og jeg blev selvfølgelig herre glad mercedes 300E er drømme bilen, han havde så bare lige glemt at betale for den osv osv osv

nu ved jeg ikke om din er i samme klasse, men små lyst løgne kan være tegn på startende psykiske problemer så hvis det er et forhold som har varet noget tid så du kender til hans personlighed så afsted til lægen. selvfølgelig havde min mand også psykiske problemer men han var så langt ude at lægerne ikke rigtig kunne gøre noget...

så hvis du har dig selv kær smut i mens tid er ellers midster du dig selv på vejen og det er det satme ikke værd for det er så hårdt at komme op igen

hilsen helena

Tak for dit lange svar Helena

Jamen meget kort mødte jeg ham i september sidste år, og alt var fint og godt inkl. planer om børn, fremtid, hus & ægteskab. - Lige indtil sidste uge hvor jeg ikke kan få fat i ham, og han meget ulig hvad han plejer, ikke ringer flere gange om dagen. Jeg bliver selvfølgelig virkelig bekymret om der er sket ham noget, og ringer til hans gode ven for at høre om han ved noget.

Det viser sig der er sket en hel del ting i hans liv han ikke kunne håndtere, bl.a. blev han fyret, og har simpelthen taget det første fly ud landet stort set.

Efterfølgende har jeg så fundet ud af en masse, for det meste, fuldstændig ligegyldige ting han har løjet om, eller fortiet.

Jeg får så kontakt til ham ret hurtigt, og han har det på ingen måde godt med sig selv eller sine handlinger, og har mere eller mindre indirekte gjort det klart at han kommer hjem og giver mig en forklaring og efter det har han ikke mere at leve for.

Jeg har gjort det helt klart for ham at jeg ikke vil høre hans forklaring, medmindre det er hele historien uden undtagelser, og han kender mig også godt nok til at vide at jeg ikke hverken kan eller vil fortsætte vores forhold.

Men han har jo brug for hjælp, han er uden tvivl helt nede og vende og selvom jeg ikke synes det er mit ansvar at hjælpe ham, har jeg ikke lyst til bare at vende ham ryggen fuldstændig.

Eller dvs. jeg ved godt jeg ikke kan hjælpe ham, men jeg vil have mere ro på og vil have lettere ved at slippe ham og komme videre ved at vide han får kvalificeret hjælp.

Håber det gav mening, er vist stadig lidt rundt på gulvet efter mit liv lige er blevet rystet godt igennem fra den ene dag til den anden

JA

ud med ham - man bliver sjældent lykkelig af at være i sådan et forhold

Elsker du ham? Kærlighed rummer rigtig meget, hvis man selvfølgelig har overskud, til at gi`.

Jeg mener du skal analysere... find ud af hvad der er grunden til, han ikke kan være ærlig over for dig. Find ud af hvorfor han vælger flugt, frem for at konfrontere virkeligheden.

Det bedste her i livet, er klart når man kan se sig selv i øjnene og sige, jeg prøvede, og gjorde hvad jeg kunne!

Måske du får svar, og en løsning kan findes.

Umiddelbart ligger der en baggrund og bobler hos ham, som han ikke er afklaret med. Han virker som om, han er flov. Måske han bare ikke føler han rækker til over for dig, måske han er bange for at miste dig, og dermed reagere som at det var sket....Handlinger går som regl rigtig dybt, men det er ikke alle der kan forklares.

Mærk efter i dig selv, om du kan finde lidt overskud til at hjælpe, men også om du kan slippe i det uvidne rum og bare gå din vej.

Held og lykke med det hele.

Og jo hjælp skal han ha`.

Anja

www.hestefobi.dk

Som helt ung, havde jeg også sådan en kæreste, i kort tid.

Det var de underligste ting han løj om, som om han bare ikke kunne lade være.

Da jeg kendte lidt til ham, ved jeg ham og hans søskende tit var blevet "svigtet" som børn, på den måde, de var blevet lovet en tur et sted fx., men karriere-forældre måtte aflyse gang på gang.

Der var også lidt rigeligt alkohol indblandet.

Jeg hader løgn og kan ikke leve med det.

Ja, jeg elsker ham.

Og jeg tror helt sikkert du er inde på noget at det rigtige - han var helt sikker på at han ville miste mig, og det blev så til at så kunne han ligeså godt bare smutte, for det kunne han ikke håndtere.

Men de tårnhøje forventninger om perfektion deler jeg slet ikke. Jeg elsker ham jo for den han er, ikke for det han kan og har opnået.

Jeg tror dybest set at han ikke regner sig selv som værende god nok, det har han faktisk sagt direkte. Så det hele udspringer jo nok af at han har det elendigt med sig selv.

Overskud til at hjælpe kan jeg sagtens finde, for uanset hvad synes jeg ikke han fortjener at have det sådan, han er i bund og grund et utroligt dejligt menneske med en masse kvaliteter.

Om det nogensinde bliver til et forhold igen tvivler jeg stærkt på, jeg tror ikke min tillid til ham kan genoprettes 100%.

Status pt er at vi skal have en god lang snak om alt det her når han er hjemme igen, og så må jeg tage den derfra.

Og tak for dit indlæg!

Alkohol er slet ikke indblandet her, men nej at blive løjet for er heller ikke noget jeg hverken kan eller vil acceptere.

Det paradoksale er jo bare at han lyver og pynter på sandheden for at fremstå som et bedre menneske, og det så ender med at koste ham en masse relationer netop fordi han lyver.

Du lyder som en fantastisk pige, han kan klart se sig selv som værende verdens heldigeste

Pøj pøj

Anja

www.hestefobi.dk

Har du samlet min eks-mand op?

Jeg har levet i et forhold med en mand som også bare forsvandt, som løj om de mærkeligste ting...

Når han så kom hjem kunne han sidde og græde som pisket og kikke mig direkte i øjnene og fortælle mig de værste løgnhistorier (som jeg troede på den gang)... Jeg var forelsket til op over begge ører, ville så gerne rede ham og kunne hele tiden finde forklaringer på hans handlinger (dårligt selværd, hårdt liv... bla, bla, bla)...

Når vi havde det godt sammen fik han mig til at føle mig som KVINDEN - som en prinsesse... Og jeg tror det var med til at holde mig så længe i forholdet.

Ved enden på vores forhold tog jeg ham "med fingrene i kagedåsen" og overraskede ham imens han havde en anden kvinde i vores lejlighed - den dag i dag - 9 år efter, vil han sikkert stadig kikke mig i øjnene og sige "det var kun en god ven, jeg havde sådan brug for at snakke"

...og tiden efter hvor det endelige brud kom, ville han også både hoppe i havnen og andre sjove ting...

Jeg ved ikke om din kæreste er på samme måde - men alle røde advarselslamper lyser i mig når jeg læser dit indlæg...

Lov mig at du lytter efter din mavefornemelse hele tiden - har du en mistanke om at hans forklaringer er "bull @!#$", så ER de sikkert "Bull @!#$"...

Pas rigtig godt på dig selv...

Min x kunne lyve om de mest mærkelige små og store ting, jeg elskede ham men enden på det blev jeg gik min vej, jeg blev nærmest helt syg af at være i forholdet tilsidst, kunne ikke leve med at jeg ikke vidste om det var løgn hver gang han åbnede munden, jeg ´begyndte ellers at spørge ´´er du helt sikker på det er rigtigt´´ men det bedyrede han med stor overbevisning.

jeg kontaktede osse hans søster og fortalte om løgnene, hun vidste det godt han havde også løget som lille men familien havde bare grinet når det blev opdaget.

- ud med ham, vil jeg sige jeg lever i dag sammen med en mand der ikke lyver det giver en dejlig tryghed.

Tusind tak

Det lover jeg

Nu har jeg jo rent faktisk ikke set ham efter alt det her så dagens lys - Faktisk kun en uges tid siden jeg fandt ud af han var hoppet på et fly til den anden ende af jorden.

Men han kan da meget vel være meget lig din eks-mand, min tilgang til det lige nu er at vi ses når han er hjemme, og får alt lagt på bordet.

Jeg ved nogle ting han ikke er klar over jeg ved, og skal han beholde mig i sit liv skal der ærlighed til, og en klar erkendelse af at han skal i professionel behandling. Ellers bliver jeg nødt til at trække mig, og overlade resten til hans søster og gode ven.

Ja det er da sikkert også der den lander, jeg har bare brug for at få så meget afklaring som jeg nu kan i alt det her.

Jeg ved ikke om hans søster ved så meget, men hans ven er da klar over han har et problem med sandheden og at tackle livet generelt.

Jeg har ikke indtryk af at der er blevet gjort noget for at hjælpe ham, og det undrer mig gevaldigt hvis det er tilfældet.

Det han slås med er jo ikke noget der går væk af sig selv.

men haft en veninde, der var lystløgner..

ALT, hun sagde, var løgn. Man vidste aldrig, hvad man kunne tro på eller ej..

I mine øjne er det meget svært at tackle en person, der har tendens til at lyve på den måde. De lyver efterhånden så meget, og løgnene bliver så inkarneret i deres tankegang og adfærdsmønstre, at de til sidst tror på deres løgne.. Derfor er der virkelig brug for professionel hjælp..!

Det kan du ikke hjælpe ham med - det skal han selv indse og søge..

Jeg er helt enig med dig i at han har brug for professionel hjælp, og at han er nødt til selv at tage ansvar og tage en beslutning om at få den hjælp.

Dog er han ikke så langt ude at han selv tror på diverse historier, og prøver heller ikke at dække over dem med nye løgne.

Så det springende punkt er vel dybest set om han både ønsker og magter en forandring, eller om han vælger at give op og fortsætte i samme bane.

Ved du hvordan det er gået din veninde siden?

Tak til alle der har svaret i øvrigt

Det du beskriver kunne være min eks Fuldstændig det samme du skriver, og nej her virkede det heller ikke som om han fik hjælp andre steder fra, men det var der skam en grund til...

For at gøre det meget kort, jeg smuttede, desværre for sent (længere historie).

Prof.hjælp hjalp ikke her - han var god til at lyve og vise, at det hele havde hjulpet, men nej - det hjalp ikke det mindste.

det gjorde jeg ikke, og kan først se det her 2 år efter at jeg gjorde det forbi at jeg havde tabt mig selv helt og aldeles på gulvet og selv om det lyder rigtig hårdt så har du kun dig selv og det bliver du nødt til at passe på for midster du dig selv i kampen for at hjælpe manden så er løbet kørt, men selvfølgelig skal du ikke bare skubbe ham ud af døren da han måske er den 000,01 % som kan hjælpes. men igen pas på dig selv for det er så satans svært at komme oven på igen og jeg stoler stadig ikke på hvad mænd siger til mig så jeg tjekker og dobbelt tjekker og det er egentlig ikke fair over for den, så jeg har holdt mig væk fra dem, så stop før jeg gjorde stop før i får alt blandet sammen så du ikke kan komme let ud af det

... så googlede jeg emnet. Det står ikke ret meget om det (og jeg fik ikke lige fundet den engelske betegnelse for lystløgner), men det lidt jeg nåede at finde ud af er, at der er ikke meget at gøre...

En lystløgner ved jo egentligt ikke, at han er lystløgner. Det, der er løgne i andres ører, er den pureste sandhed i hans.

Tænk hvis alle prøvede at fortælle dig, at himlen er lyserød? Jamen, du VED jo at du er blå! Det har den altid været og det vil den vedblive at være for evigt! Men alle omkring dig siger, at den er lyserød...

Det er nok et dårligt eksempel, så men jeg ville/turde simpelthen ikke bruge min tid på en lystløgner. Hvis han ikke ved, at han har et problem (= erkendelse), så kan han ikke hjælpes.

Pas på dig selv! Og så selvom forelskelsen raser rundt mellem ørerne på dig.

Trine:

Nej det er jo svært at hjælpe folk hvis de ikke vil have den hjælp, men ligeledes svært at se på for pårørende.

Helena:

Ja jeg ved ikke om han kan hjælpes, som jeg også skrev til en anden så dækker han dog trods alt ikke over løgnene med nye løgne, men erkender blankt at det ikke passede.

Jeg kan dog ikke se hvordan vi skulle kunne fortsætte vores forhold, for jeg stoler ikke på ham efter den her omgang, og så er der ikke meget tilbage at bygge videre på når noget så essentielt for et forhold er væk.

Camilla:

Ja google er også min ven, så jeg har selvfølgelig også læst en masse om emnet. (På engelsk: mythomania, hvis du vil læse mere).

- Og det er da mildest talt ikke særlig opløftende læsning, hvis man står i mine sko i hvert fald.

Dog er der nogle ting der ikke stemmer helt med hvad jeg nu har oplevet, der måske nok gør det hele lidt mindre håbløst.

Han ved bl.a. udmærket godt han har et problem, og at hele den situation han sidder i nu er 100% hans eget værk.

Og ja, det kan han sagtens sige uden at mene det, men det tror jeg faktisk på.

Jeg kan så bare dybest set ikke gøre mere, nu må det være op til ham om der skal ske nogle drastiske ændringer i hans liv, eller om han vil fortsætte i samme spor.

Jeg ved han har det rigtig svært, og at han har nogle ting der skal bearbejdes plus alle de praktiske ting der skal på plads så han kan få en hverdag op at køre igen.

Men igen, det må være op til ham om hvad der skal ske nu, jeg kan kun håbe på at han magter at tage kampen op selvom det uden tvivl bliver svært, hårdt og uoverskueligt.

Tak fordi i tog jer tid til at svare

Min eks kunne også sagtens fortælle, at han godt kunne se det var hans skyld osv. og han kunne også sagtens indrømme løgnene når man gik til ham med det, men ændre sig, det gør han aldrig (han har været sådan hele sit liv, finder man ud af bagefter).

Nej der tegner sig jo desværre et klart mønster her i tråden..

Det er bare svært at være vidne til, for der ligger jo en masse til grund for hans handlinger, og jeg kan ikke tro det i længden er et tilfredstillende liv.

Jeg kan jo kun reelt tage stilling til hvor meget jeg vil stå model til og acceptere, og hvor meget jeg kan holde til at være involveret.

Absolut svært ja - eller det var det i starten, men som det udviklede sig, så havde jeg absolut ikke ondt af manden, har jeg heller ikke den dag i dag.

Man kan jo bare håbe, det ikke er lige så slemt i dit tilfælde

Det er bare svært at være vidne til, for der ligger jo en masse til grund for hans handlinger, og jeg kan ikke tro det i længden er et tilfredstillende liv.

Nej, men det er ikke DIT liv! I sådan et tilfælde, så er det dig, der kommer først - ham bagefter. For han er formentlig ikke indstillet på, at forandre sig på samme måde, som du gerne vil "give" eller forandre dig.

Jeg kan jo kun reelt tage stilling til hvor meget jeg vil stå model til og acceptere, og hvor meget jeg kan holde til at være involveret.

Yes!

• Vil du acceptere løgne på daglig basis? Så du rent faktisk ikke ved hvad der er sandt og falsk? At du hele tiden skal verificere oplysningerne fremfor blot at stole på manden? Det kræver meget mental energi...
• Du har dit eget liv. Har du overskuddet til også at holde rede på hans?

Jeg ville nok høre virkeligt meget efter dem herinde, der har personlige erfaringer med det (dybest set, så gætter jeg jo bare).

Kan sådan noget lystløgneri ekskalere? Eller er der forskel på dem, der lyver en lille smule og dem, der lyver meget? Øj, det spørgsmål lød dumt...

Trine:

Nu har jeg jo ikke været igennem en så lang periode, eller boet sammen med ham hvor jeg dagligt skulle forholde mig til om det nu var løgn eller ej, så i den forstand er det ikke ligeså slemt.

Og jeg er heller ikke villig til at lade det komme an på en prøve, for jeg kan jo ikke forstsætte et forhold hvor tilliden er væk.

Det har hjulpet mig rigtig meget på vej at høre din og andres erfaringer, så tak for dem

Camilla:

Om det kan eskalere, ja det kan det vel - jeg har ikke indtryk af at der blev fortalt så meget der ikke var hold i, i starten af vores forhold.

Jeg tror helt sikkert det har eskaleret her over sommeren hvor der er sket nogle ting han ikke har kunnet forholde sig til, og derfor skabt sin egen version af virkeligheden.

Og nej, det er ikke mit liv, og dermed ikke mit ansvar.

Jeg er efterhånden nået dertil hvor jeg bliver nødt til at lade det ligge fuldstændig. Jeg har fået lidt mere overblik og ikke mindst indblik i hans liv via hans venner, og det virker bare håbløst og meningløst at blive i hans liv.

Så alt i alt er jeg vel en oplevelse rigere, og en kæreste fattigere.

- Og det kan da kun være et plus i det her tilfælde

Det lyder som en velovervejet og fornuftig beslutning

Den har næppe været let tage, men jeg synes det er SÅ flot, at du har kunne komme til en konklusion så hurtigt! Du vil nok se tilbage på det om kort tid og glæde dig over, at du opprioriterede dit eget liv fremfor hans

Dybest set har jeg jo godt vidst det var den rigtige beslutning hele tiden, min fornuft skulle bare lige have lidt tid til at indhente mine følelser

Selvfølgelig synes jeg det er ærgeligt, men jeg kan ikke se jeg kunne have handlet ret meget anderledes og det giver da en ro.

Nu skal jeg bare have lidt tid, krydret med nogle gode ture på hesteryg

han ikke kan være ærlig overfor - det er sørme ham selv.

Og hvad skal du bruge en forklaring til? Glemt det - kom videre - lad en anden prøve at "redde hvalerne".

Lad for Guds skyld manden leve hans eget liv. Sæt dig selv højere end at være forelsket i en løgn. Han er nok også alkoholikker samtidig med - det er mange lystløgnere.

Find på noget andet at lave og vær stærk og DROP HAM!

Jeg er ikke enig med dig i at han ikke er ærlig overfor sig selv. Han kan udmærket skelne mellem hvad det er virkelighed og hvad der er løgn.

Der ligger en masse til grund for han vælger den løsning at smutte fra det hele da det virkelig brændte på.

Og det er der løgnene startede da det begyndte at brænde på, primært koncentreret om sig selv, har jeg efterhånden fået stykket sammen via hans øvrige omgangskreds.

At det er en virkelig uhensigtsmæssig måde at handle på, det kan vi sikkert hurtigt blive enige om, og at det på ingen måde er mit ansvar er vi også helt enige om.

Og som jeg har skrevet før, er han ikke alkoholiker.

Jeg har så valgt at trække mig, for skal han nogensinde blive et helt og velfungerende menneske har han noget af en opgave foran sig. Og det er dybest set noget han selv skal klare, med professionel hjælp.

bare helt enige.

men jeg har en far, der er sociopat. Han har også løjet om ALT. Hans uddannelser, barndom, oplevelser. ALT. Jeg er 30 år gammel og har for nyligt fundet ud af, at jeg slet ikke kender min far, og det er ret skræmmende.

Jeg har valgt at lukke ham fuldstændig ud af mit liv. Det skal så lige siges, at da jeg gjorde det, gik han totalt amok og gjorde SÅ mange underlige ting.

Men prøv at google sociopat og se, om det kunne passe på din fyr.

Tak for dit indlæg & tip

Og nej vi er (heldigvis) ikke ude i noget der ligner.

Han har på intet tidspunkt heller reageret voldsomt/irrationelt i alt det her, tværtimod virker han faktisk lettet over kunne tale om en masse ting lige pludselig, der ellers har været lagt låg på længe.

Jeg håber alt ordner sig til det bedste for dig også

I bør læse det her:

woman.dk/forum/1059/topic/39159

Gamleged