´Snak sammen! Det bliver i altså nød til, specielt for børnenes skyld.

Tag i biffen, ud at spis, gå aftentur sammen, sørg for at lave noget sammen, uden børn!

Det er altså meget meget naturligt at forholdet bliver lovlig hverdagsagtigt når man får børn! Først og fremmest må det accepteres at livet ikke forbliver lige romantisk.

Dernæst skal der knaldes. Et godt solidt knald. Både de hurtige og dem hvor begge parter opnår fuld tilfredshed. Jeg kender gravide i 8. måned der knalder, så det er ingen undskyldning

Trille4: Super svar!!!!!

Når i begge er konfliktsky, kan det måske være en hjælp, at sætte jer hver for sig og skrive et brev til hinanden. Skriv hvad i savner, hvad i ønsker, hvad i selv vil gøre for at det skal blive bedre. Og så læs hinandens breve. Det kan hjælpe til at få samtalen lidt igang, og i får mulighed for at sætte ord på jeres følelser, uden at skulle se hinanden i øjnene. Det tror jeg kan være en god start.

Trille 4: Vi er desværre kommet så langt ud, at jeg end ikke bryder mig om at han rører ved mig. Så fjerne er vi blevet. I løbet af de sidste 3-4 mdr har vi haft s*x et par gange, hver gang har jeg enten begyndt at græde midt i akten eller efterfølgende, eller siddet tilbage med en fuldstændig ligegyldig følelse når det var slut. Jeg kan ikke slappe af og nyde det, når jeg ved der er noget galt i vores forhold. Så for mit vedkommende kommer jeg ham ikke tættere ved at have s*x, tværtimod.

God idé den med at vi begge skriver breve, så vi kan komme ud med alt det vi har på hjerte, uden fare for at glemme noget undervejs, blive afbrudt, eller blive overrumplet af gråd så man ikke får snakket færdigt (jeg er et tudefjæs uden lige når jeg skal tale om følelser og problemer..)

Vi bor langt fra al familie, så det er svært at få lillepigen passet, men ikke umuligt. Kræver bare meget planlægning, da de af mine veninder som har mod på det, bor 1 times kørsel væk.

I dag har jeg fået sagt til manden at jeg har behov for at vi får lavet en plan over, hvordan vi kommer i gang med det her og hvilke tiltag vi vil forsøge os med. Hvis ikke vi aftaler hvad vi vil prøve med, ved jeg bare, at så sker der ikke en skid alligevel. Sådan har det jo gået de sidste mange mdr... Men lige det med at finde ud af hvilke ting vi så vil prøve med, er svært. Som han siger, hvis bare problemet var at vi var sure på hinanden over noget konkret, men vores problem er primært at vi bare er gået i stå.

Hvordan kommer man i gang igen?

er det eneste jeg kan sige! Find en terapeut i er trygge ved, og så sørg for begge at overholde de aftaleri laver sammen, når i er til terapi.

Stute.... Parterapi er absolut en god vej frem. Start evt. med at snakke med hinanden om den gang i mødtes, hvad i faldt for hos den anden og del alle de gode minder fra den gang.

foreslå en tredje part. En som i starten styre jeres samtale i den rigtige retning, for selvfølgelig er der håb for jer, når i elsker hinanden. I skal "bare" lære at tale sammen, og nyde hinanden

Jeg kan så absolut anbefale dette kursus:

www.familieudvikling.dk/prep-kurser/

Det er ikke så dyrt, idet der er statstilskud, og det er GULD værd! Min mand og jeg var på kurset i efteråret, og det har altså på det nærmeste udrettet mirakler.

Inden kurset stod jeg med det ene ben ude af døren - nu overvejer jeg overhovedet ikke at gå nogensomhelst steder!

Ring til dem i morgen. Få det gjort. Ikke kun snik snak.

Pøj pøj til jer.

Det allervigtigste er at i laver noget godt og glædende sammen, så i finder det positive ved hinanden igen!

Virkelig spændende link du lagde ud Maria ! Ærgrer mig bare over at der er så længe til næste kursus. Tror det kunne være noget lige for mig, især det de skriver med at det ikke er decideret terapi, men en måde at få værktøjer med hjem til at få det til at køre igen.

Tanken om at skulle sidde foran en terapeut og snakke, bryder jeg mig ikke umiddelbart så godt om. Har ellers fundet frem til en i nærheden som kunne blive en mulighed.

Manden har lige været afsted på tur med arbejdet, hvor der var diverse foredragsholdere. Hovedtemaet var, at man selv er herre over sit energiniveau, på den måde at hvis man tænker glade tanker får man automatisk energi til mere, modsat er det også nemt selv at køre sig selv helt ned. Derudover var der en som talte om hvordan man undgår at køre sur i hverdagslivet derhjemme, og hvad man gør for at undgå skilsmisse. Meget relevant. Kunne klart mærke på ham at han havde hørt nogle guldkorn, så i går efter han kom hjem, havde vi nogle rigtig gode timer. Lige indtil han lige inden sengetid får kommet med en irriterende kommentar om at han får for lidt! ARGH. Han ved udemærket godt at han på ingen måde får mere, ved at sige sådan. Jeg bliver så harm. Har forklaret ham hvordan jeg har det med s*x for tiden, og at jeg blot bliver mere fjern hver gang han nævner det. Rigtig træls, når nu ellers dagen havde gået så godt...

/Anni

Lyder super godt med det kursus han var på

Mht. han nævnte han får for lidt - jeg tænker lidt, at han synes I var kommet lidt tættere på hinanden der, og så forsøgte han måske at få snakket med dig om problemerne? Måske du skulle prøve at snakke med ham om det, i stedet for at affærdige ham når han nævner det (med fare for han dropper at tage initiativ til at snakke om problemer en anden gang)? Ved godt det er svært, men måske prøver han netop at række ud efter dig lige der, hvor I har haft det så godt.. Bare et forslag til at se det fra en ny vinkel Hvis i skal løse jeres problemer, må I jo begge indstille jer på, at den anden part siger noget I ikke gider høre.

fra min side...

Men jeg kender følelsen du står i... før jeg gik fra min eks, havde jeg fuldstændig mistet lysten til @!#$... hvis han prøvede, lukkede jeg primært øjnene og lod som om... Det er ikke holdbart i et forhold, at være intimt sammen, kun fordi det er en pligt. En dag spurgte han mig om jeg var klar over at det var x måneder og så og så mange dage siden at jeg gad sidst... det fik mig så ikke lige til at smide tøjet og være frisk, tror faktisk ikke vi var sammen overhovedet fra den dag og til jeg flytttede. Jeg følte mig i den grad presset til at gøre noget jeg ikke havde lyst til.

Jeg tror dog ikke situationerne kan sammenlignes, vi var vokset fra hinanden, helt og aldeles, alle foreslog terapi, men jeg vidste bare, at jeg ikke ville mere... mit råd er, gå ind og mærk efter i dig selv, vil du din mand, hvis du stadig vil, så kæmp for det ellers så lad være med at trække pinen ud for jer begge. Jeg skulle klart være gået noget før, det havde været mindre smertefuldt for ham og havde været mere fair.

Jeg tænkte på mit barn, som jo var vant til at min eks var der for ham, men børn kan mærke at der er noget galt, og jeg har fået et gladere barn ved at flytte og et barn der er i mere harmoni med sig selv.

Så mærk efter i dig selv, hvad vil du, hvad gør dig lykkelig, det er vel primært hvad du skal tænke på. Du kan ikke leve for en andens lykke.

/Charlotte

Hvordan står det til?

Tjo, vi er da sammen endnu, og snakker jævnligt lidt. Vi har meget meget (læs: MEGET) svært ved at få hul på bylderne, men vi ved det skal gøres, så vi prøver. Bare svært, når hver gang man så taler om noget, og især når jeg åbner op for hvad jeg føler der skal ændres for at jeg kan blive glad igen i forholdet, så bliver han så ked af det, fordi det konstant kommer bag på ham at jeg går og er så ked. Spørgsmålet er, om jeg får fortalt om alt, og hvordan han så ender med at håndtere det.

Så pt kan alt ske, men vi håber begge på at det ender godt!

/Anni