En down dag - sådan en har jeg bare i dag... 
Er vågnet en masse gange i nat - og haft de mærkeligste tanker og drømme...
Min kæreste og jeg har svært ved at få børn -og flere gange i nat er jeg vågnet med sådan en mærkelig tanke om at jeg aldrig får børn og at jeg aldrig kommer til at opleve den betingelsesløse kærlighed som der er mellem forældre og børn og som jeg oplever at der er mellem min lillesøster og hendes søn...
...de fleste dage er det ok - de fleste dage kan jeg fokusere på alt mulig andet og være lykkelig for det dejlige, gode liv jeg har...
Og så lige pludselig *BANG* så rammer det bare lige én lige i ansigtet...
I morgen er det helt sikkert meget bedre - men puha, hvor jeg hader disse dage... Tror det er godt at kæresten er taget på arbejde -og måske er det også meget godt at min gode veninde kikker forbi senere -selv om jeg lige nu har aller mest lyst til at aflyse og krybe langt, lang, langt ned under dynen...
Kender i det? de der @!#$ dage som bare kommer ud af den blå luft og som bare skal overstås - så man kan blive "sig selv" igen 