så lyder han da som en ganske ubehagelig type, jeg ikke ville ønske min mor, søskende ect skulle omgåes. han virker MEGET barnlig og agressiv faktisk. Og den der med at drikke og kører- jamen det kan jo ske en dag han har dine søskende med i bilen, fuld og de kører galt (Gud forbyde det!)

Har du prøvet at tale med din mor om det?

umiddelbart lyder det til han skulle være den sidste til at tale om dovenskab- du har eget hjem og dyr du skal passe. Så skal du vel ikke komme og klare hele deres hjem og dine søskende osse.

Jøsses en narrehat.

Min værste frygt er også at han en dag kunne finde på at kører med mine søskende - vi holder altid øje med ham når han har drukket, jeg har sågar prøvet at sove hos dem en hverdags aften fordi han havde drukket og min mor var til et møde.

Er vi nogle steder hvor der bliver serveret alkohol har vi altid en plan b, i tilfælde af at han drikker sig fuld.

Jeg har forsøgt at tale med min mor om det, og hun giver mig ret. Hun har endda givet ham et ultimatum - alkoholen eller hende/os. Men det nytter jo intet når hun bare giver det igen næste gang det sker.

- Vi har også snakket om at han skal ud, men problemet er at de efterhånden er ret afhængige af hinanden økonomisk. Og børnene er jo også knyttet til ham, de kalder ham alle sammen for "far".

Der er en ting jeg glemte at tilføje og det er at min mor og hendes kæreste hjælper mig økonomisk, da jeg sidder i en for dyr lejlighed. Jeg kan få min aftensmad hos dem og så hjælper de mig med lidt toastbrød og pålæg engang i mellem, samt toilet sager. Til august starter jeg på SSH uddannelsen og får flere penge og kan derfor klarer mig selv til den tid. Men indtil da er det kun fair at jeg hjælper dem så meget som muligt. Omvendt gider jeg ikke få afvide at jeg IKKE hjælper, når jeg rent faktisk gør det!

det er jo lidt skidt at du på den måde osse er afhængig af ham personligt, for et el andet sted giver det ham jo en glimrende anledning til at jokke løs oven på dig osse.

Men et el andet sted er der jo ikke andet for end igen at tale med din mor- men det nytter bare ikke noget at det er dig der skal lege mor over for hende heller.

Det er hendes børn det gælder, og vil hun mon tilgive sig selv den dag det går galt fordi ha ner kørt med ungerne, spørg hende ad?

En plan B- jamen man skal jo kunne stole på hinanden. Hun kan ikke stole en disse på ham tilsyneladende i det han kan finde på at drikke selvom han egentlig skulle køre.

passer han børnene hænder det så osse at han er fuld og bare falder om? Jeg mener det er da BUND uansvarligt af både ham OG ikke mindst hende hvis hun ved det- hvilket man må forvente når hun ved hvordan han er ?

jeg kan ikke sige andet end at det smarteste ville være at du ikke var afhængig af dem, at din mor ikke var afhængig af ham. Det ebdste var vidst at hun fik ham sendt andet steds så at sige... For alle.

Jo de kalder ham måske far- men er han for grov overfor børnene, voldsom- endda på grænsen til voldelig overfor dig (du skrev han faktisk slog dig på skulderen TRE gange!!), så er der ikke langt fra dig til dine søskende OG din mor heller- slet ikke i fuldskab!

For mig at se ville det bedste være at i fandt en måde at kalre jer uden ham.

ud af klappen med ham så må du finde ud af at klare dig økonomisk på anden vis. boede jeg på lolland skulle du da være velkommen her forbi til aftensmad ect

Men ja hvis din mor er glad for ham og har svært ved at give slip...jeg synes bare han lyder som en idiot så find en sød date til hende GG ja jeg ved ikke hvad man gør lige der håber det flasker sig

hilsen Malene

Så bliv da gal pigebarn !!

Jeg blev da pisse-tosset da jeg læste dit indlæg, faktisk mest på din mor !

Hvad f..... sker der for hende, at lade sine børn, både de små og de store leve med sådan en mand !

Han skal ud, allerførst af dit liv - dvs. at du skal ud af hans - og dernæst skal han ud af dine søskendes liv !

Hvis det virkelig er som du beskriver bør en lærer eller pædadagog fra de smås skole eller dagtilbud forlængst have fornemmet at noget er galt. Det er et meget usundt miljø dine søskende vokser op i.

Små børn skal ikke opleve voksne der generelt taler grimt, ikke deltager i husholdningen som sådan, og de skal bestemt ikke vokse op med en mand der er voldelig overfor dyr eller andre ! Hvornår tror du han tager "fat" i dine søskende ??

Hvis din mor tilhører den type kvinder der ikke kan leve uden en mand, ligemeget hvor råddent han behandler hende, så er der nok ikke megen hjælp at hente hos hende. Så du må først og fremmest redde dig selv fra den familie - og dernæst henvende dig til kommunen omkring dine bekymringer for dine søskende !

Det er hårdt at lade din mor og søskende passe sig selv, men hvis din mor ikke vil hjælpes af med ham, må du ikke lade deres uhensigtsmæssige familieliv trække dig ned også. Red dig selv og når så din mor, eller engang dine søskende, får gjort sig fri af ham, kan du være der for dem, det kan du ikke hvis du lader ham trække dig med ned !

Jeg fatter ikke at kvnder kan lade mænd gøre livet surt for deres børn ! Så vigitgt er det sgu ikke at have en mand !!

vi er sådan set ganske enige- jeg blev osse gal og tænkte hmm gør trådstarter ikke det.

Du sagde mine tanker højt et el andet sted, og har ret idet du skriver i mine øjne vedr med at gøre noget.

Jeg ER gal! Men at vende dem ryggen hjælper ikke noget, så længe jeg er her kan jeg stoppe det i værste tilfælde. Det går naturligvis ud over mig, men jeg er voksen - hellere mig end børnene.

Og ja, min mor skal have ham ud og hun kan sikkert også sagtens klarer sig uden ham - både økonomisk men også rent mentalt. Hun har flere gange sagt til mig at hun faktisk ikke elsker ham. Hun holder af ham, men det er det. Min mor har bare en stor drøm om at blive husejer en dag, og den kan kæresten hjælpe hende med. Og jeg tror helt personligt, uden at kunne sige det med sikkerhed, at det er det som trækker.

Når jeg siger "hård ved børnene" mener jeg at han har tendens til at råbe af dem, tage fat i armen på dem, osv. Bare for at få det helt på plads.

Når han er fuld prikker han altid, sådan rigtig hårdt. Og jeg bliver edder rasende når han gør det! Men jeg skal også passe voldsomt på hvad jeg siger, for han har jo allerede engang slået mig. (Selvom han nægter og siger han "bare" skubbede)

Jeg vil ikke melde min mor til myndigheder, for så slemt synes jeg ærlig talt ikke det er. Der er rigtig mange forældre som er sådan, jeg har selv en doven far - dog ikke alkoholiker eller det andet. Men han har aldrig decideret slået mine søskende, han har taget fat i dem, råbt af dem og prikket hårdt til dem - det er vel som sådan ikke ulovligt?

^^ Nu får jeg sikkert hug for dette.

Problemet med min mors kæreste er at han faktisk i det daglige er lidt af en mus - han siger ikke ret meget, og jeg tror han går og undertrykker en voldsomt masse ting på jobbet osv. Og når han så får lidt at drikke, slipper han hæmningerne og så er jeg et oplagt offer, fordi han ser mig som en trussel - jeg er stærk af natur, kender mine grænser og finder mig generelt ikke i noget. Og det skræmmer ham tror jeg.

Der er noget i din historie der undrer mig:

Hvad får en 19-årig til at synes, at det er ok at dele seng med sin stedfar?

Jeg ved ikke hvorfor du synes det er særlig relevant - for mig er der overhovedet ikke noget "gemt" under dette. Min mor lå i øvrigt på den anden side af væggen, så hvad er der at frygte?

Kender du ordet "Med misbruger" om mennesker der lever sammen med en alkoholiker eller narkoman, og desperat prøver at tilpasses sig og være med til at skjule misbruget ?

Jeg synes i høj grad du, og ikke mindst din mor er "med misbrugere" i det her tilfælde.

Din stedfar opfører sig totalt utilladeligt, du bliver for at

"støtte" din mor og dine søskende, og din mor ofrer dine små søskendes lykkelige barndom fordi hun drømmer om at blive husejer !! Helt ærligt...

Hvis du sætter din mor stolen for døren, og siger du ikke vil være med til at den mand ødelægger din familie, bliver hun nødt til at reagere, måske vælger hun ham, men så kan du jo også se hvor hun står.

Måske er det det der skal til, for at hun opfører sig som en mor og ikke som en kvinde, hvis børns lykke er til salg for et hus!

Det er ikke et spørgsmål om at melde din mor til kommunen, det er et spørgsmål om du - på sigt - kan have dine små søskendes tabte barndom på samvittigheden ?

Børn der bliver råbt af og "taget fat i", vokser altså op med ar på sjælen, måske bliver de selv voksne der løser konflikter på den måde og måske får de "bare" ødelagt deres selvværd.

Åh, jeg bliver så arrig, fordi jeg i mit job tit har mødt mødre som din, der ødelægger ikke blot barndommen, men også en stor del af voksentilværelsen for deres børn, fordi de klynger sig til det at have en mand, ligemeget hvilket svin han er !

Og jo, det er også synd for din mor, for muligvis har hun selv været barn i sådan en familie engang, men derfor må det også stoppe - så vær med til at stoppe det og vær ikke "med misbruger".

Venlig hilsen Lone

kommunen hvor du hører til og få hjælp derfra.

Held og lykke med det hele - husk at holde os opdateret.

Lone bj - Tror du virkelig selv at fordi ét barn sætte hende stolen for, at hun så dropper manden ? Hell no.. Min mor er/var selv mandeafhængning og tro mig når jeg siger at det IKKE stopper dem.. ! Min mor har også drømme og har normalt altid brugt sine mænd til at udføre dem.. To af mine søskende rejste først.. det stoppede hende ikke.. Efter næsten 3 år med en stedfar der havde større humørsvingninger end en elefant på anabolske steroider, sagde jeg til min mor at jeg ville flytte indenfor en uge.. Præcis 5 dage efter røg denne mand ud af porten efter at have været et svin med alt og mod alt. Nu er min mor heldigvis lidt mere "normal"..

trådstarter - Kan kun ønske dig og din familie held og lykke. jeg håber tingene flasker sig for dig..

hvis en person slog mig var det en anmeldelse med det samme om det så var min far eller en anden og så jeg ham køre fuld fra arbejde var det bestemt fat i po en dag slår han måske en uskyldig ihjel

nej føj han lyder ik som noget og samle på der er psykopater nok i verden

faktisk er det meget sjældent folk bliver diagnoseret som psykopat.

Korrekt, at det er sjældent at folk bliver diagnostiseret psykopat. Dette er IKKE udtryk for, at der ikke er ret mange psykopater!

Folk med psykopati er utroligt svære at diagnostisere, for a) de har talegaverne i orden, så de kan tale sig ud af næsten hvad som helst, b) det er altid alle andre der er noget galt med, aldrig dem selv, og alting er altid alle andres skyld, og c) det er en kæmpe udfordring at få slæbt folk med psykopati igennem systemet og få stillet en diagnose. For inden de pårørende/offentlige system får aftalt en tid med lægen (første stop mod en psykiater der kan stille diagnosen), har mennesket med psykopatiske træk overbevist alt og alle om, at det er alle de andre der er noget galt med, at de aldrig selv gør noget galt, og at de ikke mente det så slemt.

Derfor er der ikke flere der får stillet diagnosen. Der render rigtig mange rundt derude med store psykopatiske træk, uden de nogensinde får stillet diagnosen, medmindre de en dag havner i en retspsykiatrisk undersøgelse, de ikke kan slippe ud af.

han skal ud af klappen- og det kan kun gå alt alt for langsomt!

jeg har selv levet med en ( jaja jeg ved godtr han ikke har den diagnose)psykopat til stedfar siden jeg var 10! jeg har måttet ligge ryg til psygisk terror fra hans side af i mange mange år. men samtidig har jeg respekteret min mors valg af samlever. jeg blir 28 i år, og nu er det slut. de er for over et år siden flyttet hvert til sit og venter nu på at blive skilt efter gældende regler.

18 år! det er en stor del af mit liv, men også 18 år ud afmin mors liv, som synes spildt. dog tror jeg på at det kun kan blive bedre.alligevel mangler dr et element i vores liv, det er lidt svært at forklare.

ikke at jeg bebrejder han de ting der blev gjort og sagt.for jeg er kommet stærkere ud på den anden side. me det var bestemt ikke rart da det stod på.

så jeg kan kun sige til dig, at uanset hvad- så er det bare at finde en løsning hurtigst muligt. en billigere lejlighed kunne vel findes??

Uha, den historie rører mig meget dybt!

Jeg har haft en stedfar, som jeg ikke svingede med overhovedet, dog ikke i samme grad som din situation, men nogle af hovedtrækkene er de samme:

Din mor støtter ikke dig og dine søskende, når han ikke behandler jer ordentligt. Dette giver ar på sjælen, da der er tale om et svigt fra hendes side, som vil påvirke dig og dine søskende i relationer senere i livet.

Din stedfar har et delvist skjult alkoholproblem, som din mor tilgiver ham for gang på gang. Hun er muligvis for god til at "forstå" ham, og finde undskyldninger på hans vejne, for hans opførsel - Det tror jeg er gennemgående i alle jeres konflikter.

Han skal ud af jeres liv - Hans problemer er ikke jeres! Han er højest sandsynligt et meget ulykkeligt menneske og skal have hjælp, men i forhold til jer, er hovedsagen at han ikke får lov at ødelægge jeres familie. I skal passe på jer selv og hinanden! Jeres familie er for dyrebar til at ødelægge for at hjælpe ham.

Din mor skal have hjælp til at bryde et usundt mønster, som kommer til udtryk i hendes valg af mand og hendes håndtering af den situation, i nu står i, og som påvirker hendes børn i høj grad. Er det ikke nok at tale med hende om konsekvenserne af jeres situation, må du på kommunen og høre, hvad slags hjælp, i har mulighed for at få. Dette er for alles skyld, din mor elsker jer, men er som sagt fanget i et usundt mønster, som hun skal ud af. Jeg vil æde min gamle hat på, at hun heller ikke er lykkelig!

Pas på jer selv og hinanden!

din mor. Vil hun virkelig leve hele sit liv med en mand hun ikke elsker? Der er med stor garanti andre mænd der kan tilbyde hende en bedre tilværelse, en hun elsker og som hun kan skabe en fremtid sammen med.

Og hvis de endelig køber hus sammen, kan hun jo risikere at miste det hele, hvis ikke det går med manden alligevel. I stedet kan hun ende ud med en kæmpegæld og endnu mindre chancer for sit fine hus.

Så skynd du dig at fortælle din mor hvad du mener og føler og om din bekymring for både hende og dine søskende.

Jeg håber du kan få din mor på bedre tanker, men er hun i det mønster kan det være meget svært at bryde. Og måske kræver det at hun får hjælp til det.

Jeg ville simpelthen melde ham for vold når han slår dig, længere er den ikke.

Du er oppe imod rigtig magtfulde kræfter i sådan en familie. For på den ene side kan du se det hele udefra, du er klar over den er helt gal (ellers ville du ikke beskrive det som du gør) Og på den anden side er du din mors datter, og dine små søskendes storesøster, og føler ansvar for at redde både dig og dem ud af den her situation.

Sandheden er (efter min overbevisning) at du ikke kan redde din mor ud af hendes parforhold. Hun er nød til selv at komme til en erkendelse af, at nu er nok, nok. Du kan kun fortælle hende din mening, men det er og bliver hendes valg, hvad der skal ske for hende og de små.

Det eneste du kan gøre er, at handle på situationen for dig selv og dermed ikke kun sige det højt, men også vise i handling at du mener hvad du siger:

1) At skabe uafhængighed for dig selv, især økonomisk.

Det er også selvom det betyder at du skal af med hest, lejlighed mv. Alle materielle goder, du overhovedet kan undvære. Du er nød til at se på alle de muligheder du har. Med økonomisk uafhængighed kommer du fri af den sorte skyldfølelse, som du lige nu ligger underdrejet i... Den der "Jeg kan heller ikke være det bekendt, for de hjælper mig jo.." Puha den er grim!

Nå du når dertil så, lad din familie være så meget som muligt,men sørg for at sende postkort, sms'er, eller ring og bed om at snakke med dine små søskende, inviter dem ud til dig,lav noget sammen de kan li', tag dem med i zoo, på stranden, i skoven eller lign.. Vær der for dem, lyt til dem, og vær den gode rollemodel de måske ikke ellers har adgang til...Du behøves senere i livet ikke at have dårlig samvittighed, for så vil du have gjort max af hvad du overhovedet kunne gøre af forskel for dine søskende.

Børn er uhyre følsomme overfor konflikter, så lad dem fortælle selv, hvis de har trælse oplevelser derhjemme, lyt til dem, men undgå at bekræfte dem helt overdrevent med fx "Ja stedfar er godt nok også en idiot"-agtig... For så er de små igen i et dilemma, eftersom de er tvunget til at tage tilbage til den stedfar, og leve i det miljø, som de nu engang bor i. Det er deres lod her i livet, og børn bliver SJÆLDENT fjernet fra hjemmet på den her baggrund..Og jo der findes rigtig mange familier som din, hvor børn lever under disse forhold..

Det er efter min overbevisning det bedste du kan gøre

Jeg er socialrådgiver til dagligt

jeg har desværre være i samme situation som dig, men jeg ved desværre ikke hvad du skal gøre, da jeg selv valgte at stikke af og hente min lillbror senere.. men jeg tænker bare at hvis han bliver sådan voldlig overfor dig igen så ring til politiet.. det er jo en klar overtræedelse at han slår dig og gør det igen.. vold er ikke okay. heller ikke når den kommer fra mors kæreste eller hjemmet

Er der sket noget nyt i sagen??

Ja, der er faktisk sket rigtig meget.

Min mor smed ham omsider ud, og derefter kontaktede han selv sin læge. Det viser sig at han har en masse uafklarede ting fra sin fortid, som han aldrig har fået bearbejdet.

Han er en meget indelukket person, en mand af få ord, hvis man kan sige det sådan.

Lægen havde sagt at han ikke kunne bevillige ham en psykolog, højst sandsynlig fordi han ikke har lagt kortene på bordet.

Derefter har han meldt sig ind i AA og derfra har hans kontaktperson (hedder det det?) sagt at han skal bede lægen om den bevilling igen, og nægter lægen skal han bede ham om at kontakte hende.

Min mor har i mellemtiden taget ham "halvt tilbage". De bor ikke sammen og kommer ikke til det, før han har fået 110% styr på sit liv igen - men de ses.

Min mors kæreste var gået fuldstændig ned med flaget - som han selv siger det (og det er store ord for en mand som ham) er vi HELE hans liv.

Det går også godt mellem ham og mig nu. Vi skændes ikke længere, og vi samarbejder meget bedre.

Iiiiiiiiiiih hvor SKØNT

Det er sådan en opdatering der er noget ved at læse.

Rigtig trist at han har det sådan, men rigtig godt at der sker noget nu og ikke mindst at han har indrømmet det over for sig selv.

(y)

Held og lykke fremover.

Ja, jeg synes også det er super skønt at det hele er ved at falde i hak - ikke mindst for hans egen skyld. Det må være hårdt at rende rundt med sådan en rygsæk, uden modet til at læsse det af nogle steder.

Og tak for interessen! Det er dejligt at vide at nogle tænkt på os herhjemme.

Godt det er blevet bedre!

Jeg vil så også indskyde at en læge kun kan bevillige psykolog hvis grunden til problemerne er en hændelse der ligger mindre end 6 mdr tilbage, det har jeg fået at vide op til flere gange..

Det lyder da besynderligt - jeg kender da mange, inkl. mig selv som har psykolog pga ting som skete helt tilbage fra jeg var barn.

Det kan selvfølgelig godt være det er forskellige regler imellem regionerne, men jeg har tiltrods for en problematisk ungdom aldrig kunne få en henvisning - kun med den pegrundelse, at jeg skulle have oplevet noget indenfor de sidste 6 mdr.

Jeg var nemlig også ved lægen da jeg fik en depression, og hun prøvede at se om der var noget jeg kunne puttes ind under som gjorde jeg kunne få bevilliget psykolog, men fordi det ikke var noget akut kunne hun ikke hjælpe.

Men jeg håber da at din stedfars læge er mere fantasifuld end min var og dermed kan putte ham ind under noget der gør han kan få bevilliget psykolog.

..som jeg har forstået det med de 6 måneder - så er det indenfor de 6 måneder, at symptomerne skal være opstået.

Men jeg tror det er meget forskelligt fra læge til læge, hvorvidt de vil skrive en henvisning eller ej.

Nathja: Godt det går fremad

Mvh Mette