Og lad vær med at overanalysere som du siger.

Jeg havde selv samme problem engang. Lå søvnløs om natten og tegnede programmer i hovedet, stiv af skræk inden start, som om det var OL, og den kære hest mærkede det med det samme.

Vi leverede usammenhængende programmer, og jeg sad som en sæk kartofler.

Men eftersom jeg havde købt hesten med det formål, at vi skulle starte en masse stævner, måtte jeg finde en måde at overkomme denne nervøsitet.

Jeg begyndte at betragte hvert stævne som en ganske almindelig træning. Hyggede mig stille og roligt med at dulle hesten op, og have den der attitude "Nå, ja, det skal såmen nok gå".

Og lod vær med at gøre det værre end hvad det var.

Det hjalp helt vildt! Til opvarmning lukkede jeg mig HELT inde i mig selv, og koncentrerede mig om hesten, og glemte alt om selve stævnet.

Ganske som var det en normal mandag til undervisning.

Det har hjulpet ufattelig meget. Ikke mindst for hesten, som lærte at slappe af fordi jeg gjorde det.

Ved ikke om dette var til nogen hjælp, men held og lykke i fremtiden.

Det er måske en rigtig god ide- at betragte det som træning, det vil jeg klart prøve på at gøre Om det så kan hjælpe på mit stressen op, det håber jeg.

... stille dig selv 2 spørgsmål:

1: "hvad er det værste der kan ske?"

2: "- og hvor slemt er det så lige, når alt kommer til alt?"

Det hjælper i hvert fald mig, når jeg er ved at overdramatisere det hele - for i virkeligheden sker der jo intet slemt, selvom jeg så skulle glemme noget eller kikse en ting.

Jeg får både hest og udstyr med hjem igen

Hilsen Sif

Det er super at forsøge at "overbevise" sin hjerne om:

"det kan aaldri gå værre en hiel gald" (heelt gaalt)

og forventer helt galt, er noget i retningen af, at Dronning Magrethe møder op og trasker tværs over banen. For at irettesætte dig for en grim marguritte tegning, fabrikeret i 3 klasse på din respektive skole..... Samtidig med de 7 nærmerste Boing 747 fly dratter brændene ned, bag dommervognen i din indridnings parade. + alle andre, undtagen dig, er mødt op i nyeste totalt hippe ridejakke mode, i pink/neongrønne striber, med matchende underlag....

Når det er udgangs punktet for en dårlig ridetur/stævneoplevelse, sååå æhh er alt andet ski sjov og ballade, mens man æder fritter med dem fra de andre klubber, man ikke ser så tit

Da jeg startede med stævnestarter igen efter 10 års pause, var jeg i starten ved at brække mig af angst, hvergang jeg nærmede mig banen. Men jo flere starter jo bedre.

Så bare klø på, jeg vil væde på du snart blir mere cool i mavsen

(selvom der aaltid vil være noget.. og det er da også det sjove ved stæverne)

Prøv at lade være at tænke på hvad resultatet skal være, fx "jeg skal mindst have 60 %" eller "jeg skal have placering for at blive tilfreds".

Prøv istedet at dele opgaven op i dele, og øv hver øvelse inde i dit hoved, hvordan du vil ride den. Tænk fx : op ad midterlinien. Hesten skal være ligeudrettet, ens på begge tøjler, og jeg skal huske at ride ham rigtigt ind i paraden. Dernæst rider jeg frem, husk at have begge ben ved, og hav hesten ligeudrettet. I volten skal jeg huske at holde takt og tempo, at stille hesten rigtigt og fokusere på at ramme volten rigtigt, så den bliver helt rund.

Osv. osv. På den måde bliver det små, overskuelige opgaver, istedet for en stor uoverskuelig præstation. Og kikser en øvelse er det ok, for du har allerede besluttet hvordan du vil ride den næste, så du har redskaberne til at komme videre.

også køber/låner du bogen "Den Kompetente Rytter" skrevet af Heidi Møller

mvh

Vipse

(der selv er et nervevrag bare ved TANKEN om konkurrence, men som når den tid nærmer sig læser bogen igen igen igen)

Hvad går bogen ud på? Jeg vil gerne ud over det her stadie

Er det noget med at arbejde med sig selv og ens tanke gang?

lige nøjagtig og en masse gode råd til vizualisering og åndedræt, den er RIGTIG god

mvh

Vipse

Jeg ved ikke om det er muligt men for mig drejer det sig om en god oplevelse for både rytter (primært) og hest

Hesten er sgu nok ligeglad med om det går godt eller dårligt - den vil sikkert hellere blive hjemme på græs så det er jo dine ambitioner/ønsker/behov du primært skal opfylde....

Eftersom du rider på et lavt niveau (lige som jeg) så formoder jeg at det ikke er Volvo'en du går glip af skulle du tabe sejren?

Jeg ville foreslå dig at starte uden for konkurrence (hvis altså det tillades) for så er der overhovedet ikke en bønne at være nervøs for...

Det betyder intet om du rider forkert... Eller om hesten stikker af eller om noget andet...

Jeg er også springrytter men mener ligesom at man gerne må have styr på dressuren og så er det da meget sjovt at komme ud... Men jeg er edder dårlig til det for min første tanke hvis jeg rider forkert og dommeren fløjter af mig er at blive sur og mumle noget i stil med "hvem f.... har ringet dig op pom'frit - nu gik det lige så godt" og den er jo ikke god...

Nu får jeg ikke sådan nerver på men er helvedes dårlig til at huske hvilken vej jeg skal ride (og temmelig dårlig til at øve programmerne) - så jeg starter en del med den idé at jeg på et tidspunkt ikke glemmer en øvelse...

Det er egentlig ikke det at jeg rider forkert, det har jeg ikke prøvet endnu hvertfald men jeg "rider" ikke, jeg sjapper gennem programmet istedet for at vise hvad vi kan. Jeg har en lidt levende hest, på blot 6 år- og han mærker straks hvis der er vrøvl med styre-boksen(Mig.) Når jeg rider derhjemme til daglig- koncentrer jeg mig ganske fint, det kniber når jeg kommer ud. Men der er ting som for hver gang bliver bedre- og jeg prøver virkelig at fokusere på det positive ved det

Jeg har arbejdet en del med min tankegang på det sidste- og det går den rigtige vej, så der må jo være lys forude???

Da jeg sprang gik det altid super- og jeg fik ros og gerne en rosette med hjem. Jeg ved ikke om man er blevet en lille forvent tøs- det vil jeg sq da helst ikke være...

Det tager lidt "pippet" fra mig- når jeg starter LCerne mod nogen som bare KAN DET HELE. Jeg ligger som regel på 55-57% og placeres fra midt i feltet og bagud.

Jeg føler at jeg ligger virkelig meget arbejde i noget som ikke rigtig vil lykkedes helt for mig Jeg er ikke en Gold-digger, men en succes oplevelse indimellem ville ikke skade, vel...

jeg er overbevist det nok skal komme- en dag er det hele faldet på plads for mig. Lazio er HESTEN, jeg har selv "lavet" det han kan. Det skal nok komme- må tro på mig selv

hehe - nej - jeg tænkte bare at hvis det var konkurrence momentet der gjorde dig nervøs kunne du jo fjerne dette de næste par gange og kun ride efter bedømmelsen, måske det så gik bedre?

Ja det har du helt ret i- det ville tage presset af

Lazio og dig er et super godt par.

Men kan sagtens sætte mig ind i din nervøsitet.. Jeg vil også sige at man skal arbejde med sin egen opfattelse af stævner.

Jeg har jo stort set også kun sprunget og det har jeg aldrig været nervøs ved. Men når det galt dressur.. UHA!! Så jeg lærte også mig selv at tænke på det som træning og jeg lukkede mig nemlig også inde i mig selv også kunne jeg koncentrere mig..

Det er svært, men det kan lykkes..

Hvornår skal i starte igen??

Knus Marlene

Jeg skal springe mini på Langagergård og så er der et dressur stævne den 27 September. Det er bare så surt når man ikke får vist noget som helst, men bare "sjapper" rundt. Lazio er jo også en varm hest, og når hen så springer til side/hopper for noget- så mister jeg den lille smule koncentration jeg havde

Men men... Det er blevet bedre- ikke godt men bedre. Jeg var i Bramming og starte den første weekend i August- og da gik det godt i første klasse. Der var jeg stolt, vi slappede mere af og selv galoppen gik godt.