www.sct-ols.dk/codilemma

hvis nogen er har lyst til at vide mere.

Jeg kender det ikke, jeg forstår ikke alt, men jeg er her altid med en skulder, og et øre, når du mangler det.

At sidste gang du gik tilbage til ham, forbliver sidste gang.

Ikke kun for din skyld, men også dine børns skyld, det kan ikke være specielt sundt for børn at se forældre på den måde.

Jeg taler ikke af erfaring, men I skal til at leve jeres liv, og ikke hans!

Knus Gyldenmose

du bliver nød til at få en hverdag til fungere for dine børns skyld. De skal tilpasse sig og finde ud af at deres far ikke er en del af jeres liv. Børn tilpasser sig og når de bliver voksne vil de sagtens kunne forstå hvorfor var nød til at træffe de valg du gjorde.

Min far var/er? alkoholiker i en mild grad (i hvert fald sådan som jeg tror det) og jeg må indrømme jeg er meget glad for de ikke er sammen mere. Jeg har næsten intet med ham at gøre fordi han gang på gang har skuffet og såret og jeg er min mor evig taknemlig for den støtte hun har givet mig.

Håber du får styr på hverdagen igen.

far på 80 år er alkoholiker og jeg boede for mange år siden sammen med en fyr der var ( sikkert er ) alkoholiker.

Min far er på antabus for tiden og det går op og ned, sidste år holdt han pause fra antabus med det resultat at mine søstre og jeg blev ringet op, at han var faldet om og blevet indlagt - vi troede selvfølgelig at han var døden nær - og så viste det sig, da vi kom farende, på hospitalet at han var skidefuld.

En gammel mand på 80 år, 160 cm og 55 kg - med en promille på 4 !!

En far er ikke så let at "komme af med" som en mand / kæreste, men jeg synes historien fortæller meget godt at det aldrig bliver anderledes.

Alkoholisme er en uhelbredelig sygdom - den kan være symptom fri i perioder men de falder næsten altid i igen.

Selvom det var hårdt for år tilbage da jeg gik fra min alkoholiserede kæreste var det med erkendelsen af at jeg ikke kunne gøre noget ved det og at han ikke ville.

Jeg har aldrig fortrudt at jeg gik.

Tag beslutningen med din fornuft og hold fast i den for dine børns skyld.

ham jeg nu har været sammen med i lidt over 1 1/2 år er x alkoholiker- dvs i min regnebog er en alkoholiker der har lagt misbruget på hylden stadig en alkoholiker, der blot ikke drikker. Det skal siges at når han de to gange han har gjort det - drukket mellem 1 og 3 genstande hver dag i ca 1 uge, så ved han hva jeg siger til ham. Nemlig er du færdig nu, eller skal jeg allerede begynde at pakke mine sager? FÆRDIG!

Jeg har prøvet at leve sammen med en tidligere misbruger, som så alligevel ikke var TIDELIGERE misbruger, men begyndte igen mens vi var sammen. Jeg brugte en mdr på at prøve og hjælpe ham, men bl.a. pga hans såkaldte venner så hjalp det jo ikk meget. Farvel og tak så.

Jeg kunne ikke hjælpe sidst nævnte- min nuværende vil selvfølgelig ikk begynde igen, men jeg er her med en kalr ide om at det kan altså ske! Jeg har fra start været velvidene om dette, og gjorde klart for både ham og mig selv inden vi begyndte sammen, at jeg vil ikke tollerere at han falder i. Jeg kan og vil ikk leve med sådan en person, og vil ikke se sådan en god mand gå til spilde el ødelægge mig selv på at se til på det heller. Jeg ville i straten prøve at hjælpe- men ikk med søde ord og hjælp på den måde som de ønsker det nåt de står i det!

En alkoholiker bliver ikke ædru med mindre han selv vil. Det skal være hans beslutning - ingen andre kan træffe den for ham, og ingen andre kan hjælpe ham ud af af det hvis han ikke selv virkelig vil.

Var det mig i den situation ville jeg, af hensyn til mine børn og mig selv, sige farvel.

Jeg er vokset op med alkoholikere - min mor havde en forkærlighed for dem

Heldigvis drak hun aldrig selv - ikke engang for hyggens skyld.

Jeg har ingen gode råd, at give videre af, for i mit voksne liv, er jeg gået langt udenom disse tendenser

Og holdte for mange år siden op med, at prøve, at forstå "hvorfor"???

Kan kun sige, at folk er som de er, indtil de vælger noget andet.

Lidt kliche-agtigt: han kan ikke "reddes" med mindre, han redder sig selv...

Og med hensyn til dig, så kan du ikke give slip, før du er afklaret med, at det er det du vil.

Men det gør mig rigtig ondt for dig og dine børn - og som mor, ved jeg, at du gør det, som er bedst for jer - ligegyldigt hvad du vælger.

Rigtig mange tanker

Karina

Som askepot skriver så kan en alkoholiker kun blive og forblive adrø hvis han selv har lyst til det!

Jeg har arbejdet på et af Blå Kors behandlingshjem for alkoholikere og det var hårdt, specielt at se familierne der havde så svært ved at magte det.

Hvordan med behandling? Du skriver det er 3. gang på 1½ år du må give slip og sige farvel, er det fordi han er i behandling eller er "faldet i" og er flyttet?

Hvis ikke han har været i behandling så synes jeg du skal snakke med ham om det, nogle gange kan det hjælpe at familien bakker op omkring ham og der dermed er lettere at komme afsted. Desuden tilbyder alle behandlingessteder om det er Blå Kors, Minnesota eller div. dagtilbus igennem alkoholrådgivningen eller kommunen par og familiesamtaler.

Det er meget svært at leve med en alkoholiker, der er så mange tab, nederlag og smerte.

Jeg tænker meget på jeres børn, det er helt sikkert også meget svært for dem at leve med en far der er alkoholiker.

Jeg kan henvise til en utrolig god bog skrevet af Birgit Trambacz, den hedder Familer med alkoholmonstre.

Håber for jer alle at i finder en løsning.

Hvornår skal man stoppe med at elske én ??

Og hvordan ?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv MANGE gange!!

Jeg har lige så mange gange hørt det der bliver skrevet i tråden her "pak dit tøj og kom væk" ..

Jamen hvad søren skal det da hjælpe ??

Min mand begyndte at drikke da han fik seriøst stress og gik fysisk ned og til sidst endte op med en depression.

Han har det i generne for hans far og farfar har tilbragt en stor del af deres tid på diverse beverdinger .. det gør manden dog ikke ..

jeg har sat ham stolen for døren 100 gange .. tror jeg .. vi har gået til fælles behandling i alkohol centeret og han har været ved både psykolog og psykriater ...

Vennerne er røget ...

Hvad er der så tilbage ??

Aner det ikke!! Men jeg elsker stadigt idioten og han er en superfar for vores efterhånden 2 store unger, og skal de vælge hvem de skal bo hos så flytter de med ham ..

Så jo, jeg kender sq situationen lidt for godt!!

Efter en lang tørlagt periode med et succesfyldt jobskifte og en fuldført ombygning herhjemme med masser af stres, er min nu faldet i - igen!

Og jeg er da i 7 sind.. skal jeg pakke og flytte - igen ?? eller skal jeg slå ham hårdt med noget han får rigtigt ondt af ?? eller skal jeg vride armen om på ham og tvinge ham i behandling - igen ??

Aner det ikke !!

Men jeg ved at jeg kan ikke gå fra ham så længe jeg stadigt har følelser for manden .. og dem tror jeg desværre aldrig forsvinder ... når han er ædru så er han stadigt den mand jeg forelskede mig i .. den eneste der har matchet mig 110% - og den eneste jeg kan se mig selv med...

Så hvad hjælper det at forlade ham og lade ham selv sloges med problemerne ??

June

Kort sagt, få dig et liv alene. Jeg har väret gift med en alko for mange år siden. Der var intet at göre og mit liv var for kort. Jeg har aldrig fortrudt. Han drak, hans far drk hans farfar drak. Mine börn skulle ikke havne i samme fälde. At kunne gå fra ham var den störte gave jeg kunne give mig selv. Man kan ikke hjälpe folk der ikke vil hjälpes. Det hed sig at det var min skyld at han drak(nogen skal jo have skylden Men hvorfor drikker han stadig her 21 år efter. Mine store öjeblikke i mit liv nr 2 er når hans kone (nu fraskilte) brikker sig over ham, haha. Det eneste jeg kan sige til hendeer : godt at han ikke er min.

Få dig et liv og det kan du bare få for dig selv.

Hilsen en der har väret der, men som nu har verdens södeste mand

Det hjelper for sin egen livskvallitet og selvværd.

Bin there, done that.

Jeg vil ikke beskrive min X som en direkte alkoholiker MEN havde en periode hvor alt drejet sig om at drikke og feste.

Mine penge forsvant, kunne ikke have kontanter hjemme. Startet med at gemme væk lommebogen. Men han fandt den alltid. Hvor mange gange har jeg ikke stået i kø i kassen og når jeg skulle betale så var alle pengene væk.

Til sist så kunne jeg ikke have kontanter, brugte kun kortet.

så blev ting stjålet og solgt slik at han skulle få penge til alkohol.

Jeg kunne komme hjem til et hus der var ribbet for verdier for at han skulle få feste/drikke

Hvor meget skal vi tåle af fornedrelse, skuffelser, sorger, trusler og bekymringer

Det hjelper ingenting at holde fast. Man lever på en løgn og en illusjon om at han er så god en far for ungene, når han er edru så er han stadig den person jeg forelsket mig i.

Det er en løgn man selv lever i fordi vi er for svake til at gøre det vi inderst inde ved er riktig. Nemlig at give slipp og begynde at prioritere sig selv og sine barn fremfor en person som ikke vil blive hjulpet.

Det stjeler ens krefter, man føler afmagt, man bliver fornedret, man bliver skældt ud, man lever et liv uden den riktige kvalitet.

Den person som bliver er faktisk lige så syg og avhengig som alkoholikeren.

som alkoholikeren er afhengig af alkoholden, er personen som bliver hos en alkoholikeren afhengig af alkoholikeren. Man må må til sist tage et valg.

Men er han så god en far? Hva prioriterer han børnene eller alkoholen? en god far ville aldrig udsatt sine børn for sådanne påkjenninger. Ville en god far/mor eller partneren/ektefelle la familien gå gjennem de lidelser og fornedrelser og fortvivelser som de faktisk gør.

Jeg smed ham ud gang på gang. Men når jeg fik se ham eller mødte på ham ja så kom den dårlige samvitigheden og "florence nigtingale"syndromet frem. Han kom ind igjen og han var så ked for det som havde hendt.

Men det gik ikke længe for før det var det samme igjen. Og det var alltit en ny undskyldning. Først var det fordi han ikke havde job,så nåtr han havde job ja da var det noget andet. Når så dette problem rettet sig så var der en ny undskyldning.

Man elsker partneren mer end man elsker sig selv, MEN alkoholikeren elsker alkoholen mer end han/hun elsker partneren.

Men man hjelper ikke partneren med at blive ej heller sine børn eller en selv.

Faktisk er det eneste som hjelper er at si at nok er nok og mene det og så la partneren selv tage valget.

Da jeg fandt ud at nok er nok. Var jeg så langt nede jeg kunne komme i sælvværd. Efter beslutningen var taget var jeg fullstendig tappet for krefter. At jeg blev hjalp inte,tvert imod

Men sakte men sikkert komm selvværden og kreftene tilbage.Livet fik igjen mening, jeg var noen. Jeg var ikke den kælding jeg så lenge var beskyldt for at være. Fejlen lå ikke hos mig. Livet blev igjen meningsfyldt.

Jeg vil gerne svare på nogen af Junes spørsmål:

1 Hvornår skal man stoppe med at elske én ?? og hvordan.

det skal man ikke, og det er heller ikke det som er nødvendig. Men man skal begynde at elske sig selv og sine børn og prioritere sit eget liv foran partnerens. du kan elske ham lige så meget om du forlater ham.

2 Jamen hvad søren skal det da hjælpe ??

Det hjelper på ens livskvallitet, ens selvværd, det hjelper ens økonomi, det giver de riktige signaler til sine børn. Det hjelper til at partneren tvinges til et valg om hva som er det riktige og viktigste for en,når han/hun forstår alvoret i situasjonen og at den anden part har fået nok. Det gør en sterk.

3 Hvad er der så tilbage ??

jo dine sorger og bekymringer håpet om at det skal blive bedre, løgnene for sig selv og andre, ens egen svaghed fordi partneren suger all kraft ud af en og udnytter situasjonen. Bekymringene for dine børn vil vælge sin far fremfor dig. Men vil de hvirkelig det når det kommer til stykket?

Sansynligvis vil situasjonen blive forværret i starten. Når de oppdager og føler hverdagen og de problemer som. Det er sansynligvis en undskyldning du bruger for at blive.

har du satt dig ned og talt med ungene om hva som sker dersom du eller din partner skrider? Hved du hva de selv ønsker inderst inde.

bliver deres hverdag rosenrød dersom de vælger sin far.

vil de få lov til at blive boende hos sin far? Vil han klare at udføre den daglige omsorgen for dem? og få lov tilat have dem boende?

4 Så hvad hjælper det at forlade ham og lade ham selv sloges med problemerne ??

Det hjelper ham til at indse at du mener alvor og at han selv må tage et valg om hva som er det viktigste for ham og om han selv vil kæmpe for at beholde jer eller alkoholen

Det hjelper dig til at indse at du må først og fremst hjelpe og elske dig selv fremfor at sy puder under din mands armer og la ham styre dit og ungenes liv og situasjon.

Det hjælper dig til at få tilbage dit liv og kræfter

at du bliver skyldes at du er lige afhengig af ham som han er af alkoholen, og en af dere må kanskje give slip på noget af det før det kan blive bedre

Det at blive i et sådan forhold er kun ene og alene fordi det er den nemmeste og feigeste udvej. Det krever mod og styrke for at bryde sirkelen. Man er for svak og lyver for sig selv om man bliver.

Jeg vil gerne stille dig et modspørsmål. Hva har du igjen for at blive og hva har du at tabe? Mener ikke at du skal svare her i tråden men spørg dig selv og find svaret.

Hvordan DEFINERES en alkoholiker???

Er det - at "man" drikker 1-5 genstande dagligt?

Er "man" afhængig - hvis "man" drikker alkohol dagligt?

Er "man" afhængig, hvis man bare drikker i weekenden - eller til sammenkomster?

Der findes mange misbrugere ...

De fleste er vist madmisbrugere?

Er det et socialt problem - hvis man er ekstremt glad for mad?

Så findes der også rygere ...

Er det et socialt problem, hvis man er glad for at ryge?

Alkohol ... Er det et socialt problem, hvis man er glad for en lille een til næsen?

Små problemer - kan blive til store problemer, hvis man gør dem til det!!!

Min personlige overbevisning er - at så længe man kan klare dagen og vejen - ikke er en pestilens overfor familie og arbejdskollegaer - SÅ er det vel frit for!!!

Jeg er sq ked af - at DK er ved at udvikle sig til en forbudsstat - hvor lille Hr. Middelmådig - eller fru Middelmådig - skal dømme andre!!!

Jeg kan godt se - at hvis en vane blilver til en last - så kan der være et problem!

Men ellers rager det mig en papand - hvor meget folk drikker, ryger - eller har perverse ønsker ... bare det ikke angår mig - eller generer andre.

Med hensyn til alkoholikere - som denne tråd jo startede med at beskrive ...

Så ER der jo en grund til - at "Jeppe drikker" ...

Hvorfor gør han så det???

Find ind til den dybere baggrund - og derfra kan grunden så behandles.

Det lyder let - og dét er det egentlig også ...

Fjern årsagen - behandl eventuelle abstinenssymptomer - evt. med en lille tur hjemmefra.

Jeg vil nok blive beskyldt for at tage lidt "let" på det - men tro mig - når jeg siger, at jeg kender lidt til det.

Venlig hilsen

Nina

når jeg skriver 3 gange på 1½ år er det fordi han sidste år forlod mig i 1½ mdr for en anden. der måtte jeg give slip. han kom dog hjem igen.

på det tidspunkt var jeg ikke kklar over at det var alkoholen der var årsagen til hans adfærd. jeg har stortset ikke set ham drikke. han skabte altid konflikter for at kunne køre sin vej og få drukket. og det gjorde han altid når det lige var en periode med ro omkring os.

her i foråret forlod jeg ham fordi det da var gået op for mig at han virkelig var alkoholiker. derefter gik han i minnesotta behandling og det gav os selvfølgelig nyt håb...

men men men han kan ikke slippe sin gamle adfærd og skaber stadig konflikter, men nu drikker han ikke på dem. så det kaldes tør druk. han har ikke villigheden til at arbejde med tingene som jeg selv har så jeg har nu erkendt at jeg må flytte røven og lade ham blive færdig med det selv. hvis han ikke kommer klar ender det med et tilbagefald. det er sten sikkert at gør man det samme får man det samme...så vil han ikke høre må han føle. han er vred på mig. men vreden er hans kendte skjold mod hans følelser som smerter ham. han må lide til han får nok og enten falder i eller søger hjælp.

jeg er gået for 4 uger siden nu. og det er hårdt arbejde at holde mig væk. jeg savner ham og mit hjerte er der staddig. men jeg er fuld bevidst om at han ikke skal have styringen på mit liv. jeg vil være et frit menneske. måske løsner håbet og kærligheden sit greb om mig og måske kommer han selv til at blive klar. det eneste jeg ved er hvad jeg vil lige nu og hvad jeg får lige nu hvis jeg blev. og det er ikke godt nok for mig og ungerne.

Nina , enig ...

Sunflower, det gør mig ondt, men den eneste man kan ændre, er sig selv.

Hatten af for dig Nina

Men jeg må indrømme at netop sætningen "Jeppe drikker" får mig til at få kvalme ...

"alle siger Jeppe drikkerm, ingen spørger hvorfor ??"

GOdt så "hvorfor ??"

Det véd de sq bare aldrig!!

Og de fleste misbrugere VIL ikke vide det!!

Dét er forskellen fra "at nyde én lille en til næsen" og så til at være misbruger!

Når man er faldet i alkoholens intollerance vold så har man ikke selv magten over hvorfor, hvordan eller hvornår man drikker!

Og man glemmer helt hvordan man lader være ...!!

Jeg er ikke bange for at flytte, selvom jeg er klar over at i det øjeblik jeg tager beslutningen så ryger gården og hestene og mit job bliver jeg også nødt til at forlade fordi jeg ikke kan passe både det og børnene på én gang.

Men jeg er bange for at give op!

Og jeg er bange for at lade stå til .. derfor kæmper jeg!

Min mand er ikke "rigtig alkoholiker" (jo gu er han så!) men han fungerer i sin hverdag, står op og passer sit job, passer børn, laver mad, passer heste og holder hus, handler ind osv. og laver ingen konflikter for at få fred til at drikke ...

Flasken er hans "sut". Han slapper af med en flaske i munden (var der nogen der hviskede spædbarn ?)

Men vores problem er at JEG ikke accepterer at han skal have en sut for at være lykkelig!

Jeg har den holdning at livet skal leves på godt og ondt og hvis man bedøver det der gør ondt eller er ligegyldigt så lever man ikke .. og derfor vil jeg ikke leve sammen med en der er bedøvet - for jeg VIL leve!

Jeg kan og vil ikke leve med alkoholens monster i mit hus!

Derfor SKAL han finde en udvej så han kan leve uden!

Indtil alle udveje er afprøvet står jeg så som støtten der modtager alt @!#$ der kommer tilbage når han igen ikke kan finde ud af tingene ..

Han har grebet mig dengang jeg gik ned og bar mig rundt på hænder i næsten 3 år, så jeg kan også gribe ham!

June

du tager fejl.

der er ikke altid en årsag til at jeppe drikker.

det er i generne.

der er så mange forskellige aspekter i denne sygdom men det er en sygdom som kan ramme alle.

det kan kaldes en fysik afhængighed og en psykisk besættelse.

så fjern årsagen. fjern livet. er det sådan du ser det. for det er nemlig livet en alkoholiker ikke kan mestre. han drikke for at føle sig normal. han drikker ikke for at blive fuld. det er en bivirkning. hvem vil ikke gerne føle sig normal? videnskaben siger at det er biokemien i hjernen der spiller et puds. det har intet med en dårlig barndom m.m at gøre.

det kan der bl.a læses om her på dette link under biokemi

www.motz.dk/index.htm

jeg troede nemlig lige præcis det samme. at hans adfærd og sociale problemmer var årsagen til at han havde brug for at drikke.

men det er omvendt.

han afhængighed er årsagen til hans adfærd. en afærd der gør det mulig at blive ved med at give sig selv undskyldninger for at drikke. der er så meget selvbedrag i denne lidelse og vi som pårørende blir vævet ind i spindet af løgne og manipulation. alt kun med et formål. at han kan få sit stof. det der får de fleste til at gå i behandling er at de pårørende siger stop. sådan at de pårørende stopper med at rydde op og fjerne konsekvenserne og følgerne af misbruget. så at alkoholikeren selv skal til at tage ansvaret for sine handlinger.

der er kun en til at tage ansvaret for lidelsen alkoholime og det er alkoholikeren.

det er en holdning som din om at gribbe manden der fanger mig og binder mig til ham. det er mit redder syndrom. men jeg ved at han skal gribe sig selv nu. og det prøver jeg at handle på.

jeg svigter ikke ved at lade ham falde. jeg hjælper ham og mig selv.

der er en masse smerte i det at være en andens krykke.

jeg forstår godt du ikke vil have et alkomonster i huset. heller ikke mig. din lyder til at være den passive rolige type. min er den udfraende kontrolerende.

og måske er han ikke som dem nede på bænken, men han har taget bænken med hjem i stedet...

der findes ingen værre eller bedre alkoholikere som andre. selv et malet røvhul er stadig et røvhul(citat fra en ædru alkoholiker som troede hun en bedre alkohoiker en andre, stolthed og benægtigelse)

Jeg bebrejder dig ikke at du lader ham falde

Det håber jeg ikke at det fremstod sådan for det var bestemt ikke meningen.

Det er svært at give slip, dét ved jeg kun alt for godt! Jeg har også været flyttet og jeg har også smidt ham ud af huset i en kort periode, men så kommer han tudende hjem igen og er den gode far og ægtemand og så kører bussen igen ...

Var han udfarende og voldelig ville jeg ikke dele hus eller økonomi med ham! (sådan var min egen far har jeg fået fortalt)

Jeg ønsker dig alt det bedste og har du behov for at tale/skrive med en sjæle søster så må du gerne bruge pb

June

ps i mine øjne er man alkoholiker når man er blevet afhængig!

Hold dog op ...

Selvfølgelig er der en årsag til, at Jeppe drikker ...

Andet er da naivt at tro, eller én stor selvforherligende løgn ... og ingen lader sig vel frivilligt indfange i alkoholens dæmoniserende klør ...

Det er sikkert ikke din skyld ... og det er nok netop dét du har brug for at høre ... men selvfølgelig er er en grund.

Det er ikke din skyld ...

Få dig er liv, uden din alkoholiserede modpart, det er helt i orden ...

Det er stadig ikke din skyld ... det er som sådan heller ikke alkoholikerens skyld ...

Hvem kan sige nej, til den dansende dæmon? (Bog af Ole Michelsen)

Det er endnu engang ikke din skyld, din mand/kæreste elsker dig, der er bare en kraft/dæmon der er stærkere end dig ...

Lidt ligesom, når mænd har ret til at se porno ...

Lad alkoholikeren selv finde ud af, at han behøver hjælp ... det er ikke din skyld, men du kan alligevel ikke hjælpe én der ikke er klar til hjælp ...

Hvis han har et problem med alkohol, er det sidste han har brug for, en sur mokke der udspørger ham ...

Hjælp ham, gå med ham til lægen ... igen, igen ...

Eller lad være ... det er heldigvis dit valg ...

Alkoholikeren, har ikke det store valg, før det nærmest er for sent ... men det er stadig ikke din skyld, eller dit ansvar ...

hvad er så årsagen til at jeppe drikker?

hvis to mennesker oplever nøjagtig det samme @!#$ og en af dem udvikler alkoholisme, hvorfor gør den anden så ikke?

det spind misbruget er, kommer jo snigende og fanger misbrugeren. det rammer ikke over nat.

anjasm:

hvis det var mig du skrev det til så skal du vide jeg er meget klar over at jeg ikke kan få nogen til at drikke og heller ikke få nogen til at stoppe med det. de skal have lov at drikke ud. men jeg kan gøre en ting. jeg kan stoppe med at fjerne konsekvensen af hans handlinger og rydde op efter ham. det er summen af konsekvenser der får dem i behandling...

som du skriver så kan jeg få mit liv tilbage.

jeg kan være herre og ansvarlig for mit eget liv. jeg er magtesløs over for alkohol og det den fører med sig..

alt det er jeg med på og for mig er det sådan det er. jeg har forladt ham, men jeg elsker ham stadig og det vil jeg nok gøre længe, men det blir temmelig sikkert bedre og mere udholdbart, at elske et menneske jeg ikke kan holde ud at være nær.

Kære tralletrold som jeg slet ikke kender: Dit indlæg er nogle af de klogeste ord jeg har hørt rigtig længe.

June skriver: "Han har grebet mig dengang jeg gik ned og bar mig rundt på hænder i næsten 3 år, så jeg kan også gribe ham!"

Jo, det kan du vel, men til hvilken nytte?

Du ville øjensynlig op af det hul du i sin tid faldt ned iog det kom du så - men vil din mand op af sit hul??

Han SIGER at han vil, men hvad siger hans handlinger og hvor længe skal du blive ved at gribe og holde til ingen nytte?

Det er immervæk nemmere for den der står nede i hullet at trække den anden med derned end det er for den der står på jorden at trække den anden op til sig igen.

er enig med cat. tralletrold, tak for dit meget talende billede af mit liv

ikke alle detaljer er de samme men mønsteret er. og uhh hvor er det dejligt og befriende at have erkendt min egen medvirken til min elendighed. for det kan jeg sgu da gøre noget ved...

tak.

sunflower jeg håber at du tager et valg du kan leve med og som er dig værdig.

Og June nu må du endelig ikke tro at jeg er ude for at knække dig. Men du er et typisk eksempel på det jeg skriver.

Hvor er din sælvværd når du skriver:

"Jeg er ikke bange for at flytte, selvom jeg er klar over at i det øjeblik jeg tager beslutningen så ryger gården og hestene og mit job bliver jeg også nødt til at forlade fordi jeg ikke kan passe både det og børnene på én gang.

Men jeg er bange for at give op!

Og jeg er bange for at lade stå til .. derfor kæmper jeg"

Flytte? Hvorfor kan du ikke det? Har du prøvet og for hvor længe? Eller hvorfor kan du ikke beholde gården? Dine børn er ikke spebørn lengre, mer men ungdommer og skal nok overleve det at du fortsetter din job, eller får en anden job som fungerer bedre med en enlig mor.

Jeg er enlig mor i kørestol, jeg har hester og et børn på nu 18 , men jeg har vært alene med ham hele hans liv og han er også handicappet, jeg har eget hus med et lån på 1,1 mill (nu kun 800 000) som jeg betjener alene. Det er hårdt men jeg gør det, og jeg klarer det.
Jeg har hverken en mor eller far da de er døde. 2 af mine søsken bor 600 km fra mig og min søster bor helt på Kreta, så jeg har ingen familie og få hjælp og støtte fra.

Nu ved jeg ikke hva jeres gård koster, men det er mange rimelige gårder i danmark om i skulle måtte selge jeres og finde noget andet.

Det du skriver er faktisk en fallitterklæring og viser bare hvor afhengig du er af din mand og ikke selv magter og har MOD
nok til at stå på egne ben.

Det findes garantert mange også herinde på HN som er enslige mødre med hest job og bosted og klarer at få endene til at mødes så hvorfor skal ikke DU kunne klare det.

Så hva er du bange for??? At gøre suksess? For at få et bedre og værdig liv? For at give din mand et valg og en sjanse til at selv få sit liv i orden?

Du bruger en masse undskyldninger for ikke at skride eller smide ham ud

Hvor du elsker ham, og ikke vil slutte med det? Det har da heller ingen bedt dig om, og det kan du også fortsette med selv om du smider ham du eller selv flytter. Men du skal også elske dig selv og dine børn og gøre det du inderst inde ved er det riktige

Næste undskyldning er gården, hesten jobet og barna. Dette er også undskyldninger for ting du kan magte om i går hver jeres vej.

Så er du bange for at give op. Det ber heller ingen om at du skal gøre, men forandrer situasjonen sig om du bliver? Ved at flytte eller smide ham du og ikke kun for en kortere periode giver du ham et valg, som du nu ikke giver ham og det er at NU må han vælge hans familie eller flasken.

Så hva er du bange for? at han skal vælge flasken og ikke dig? I så fall er det du som er taberen ved at blive og ikke flasken. Du giver ham ingen sjanse til at vælge dig.

Så at du er i taknemlighedsgæld til ham da han har hjulpet dig. Ja men du ville la dig hjælpes.Er du sikket at du hjælper ham med at blive??? Og i så fald til hvilken pris.

Hvilke signaler sender du ham ved at blive? I hvert fald ikke de riktige.

Videre sier du : Og jeg er bange for at lade stå til .. derfor kæmper jeg .

June din mand er voksen, han har et valg. La ham kæmpe, om han ikke er villig til at kæmpe for jer? Hvordan kan du vide det? Du lar ham ikke kæmpe, du kæmper for ham og han får det han vil, både dig og flasken.

Så det du egentlig er bange for er ikke at stoppe at elske ham ,det er ikke gården, hesten, jobet, men frygten for at miste ham 100 % til flasken at han skal vælge den fremfor jer.

videre skriver du:

"Det er svært at give slip, dét ved jeg kun alt for godt! Jeg har også været flyttet og jeg har også smidt ham ud af huset i en kort periode, men så kommer han tudende hjem igen og er den gode far og ægtemand og så kører bussen igen ..."

Her skrive du kodeordet selv en "kort periode". Peioden skal ikke være kordt, perioden skal være så lang at han forstår at han endelig må tage sit valg. La ham komme grædende hejm 100 ganger eller 1000 om det erdetsom må til, men ikke giv efter før han forstår at du hvirklig mener det DENNE gangen,og atdu ikke godtager at det sker igjen

Du hjælper ham ikke ved at være svag, og det er det du er, ud ifra hvordan du selv forteller din historie.

Din mand kan ikke komme opover før han har nået bunden, så er du villig til at la ham selv finde vejen? Eller er du for svag?

det lyder så hårdt når tralletrold skriver som hun gør. men det er set fra min side sandheden.

det er ligepræcis det jeg fik at vide her i foråret og da jeg forstod dette, var jeg nød til at gå for at lade ham nå sin bund. min var nemlig nået.

han nåede sin og gik i behandling, desværre så er den alkoholiske personlighed meget magtfuld od den har fundet vej ind i ham igen, men han er stadig ædru. igen måtte jeg gå for det er ikke nok for mig at han kun er fysisk ædru. han skal også være det psykisk.for ellers går det kun een vej. og det er den forkerte, lige ned i flasken... så LIGE NU er vi ikke sammen, som tingene er LIGE NU er der ikke mere jeg kan gøre for ham. kun for mig selv. vil han mig og familien så ved han hvor hjælpen er. han har et netværk der står parat til at støtte og hjælpe ham HVIS han kommer dertil og ber om hjælp.

hvor lang tid der vil gå aner jeg ikke og er også uvigtig. en dag af gangen, mere kan jeg pt ikke overskue.

når og hvis han endnu engang når sin bund og vi stadig vil hinnanden, ja, så tager jeg den derfra. en ting er stensikker. den her gang står han helt uden mig. han kan komme når han kan være noget for mig og ikke et sekund før.

jeg har 2 børn der trænger til mig mere end han gør. de er det vigtigste for mig lige nu. han har brugt sin kvote hos mig. nu skal der først sættes ind på plus kontoen igen.

det samme skal jeg overfor mine unger, for de står også med en følelse af at deres mor ikke kunne være noget for dem. og det er dælme en svær en at sluge, men det er sådan det er.

han må tage ansvaret for sig selv nu. jeg vil gøre de ting der gir mig glæde og tilfredshed.

june: du er også meget velkommen til at skrive en PB til mig hvis du tror jeg kan hjælpe dig med noget.

Min far var alkoholiker...

Og jeg ville ønske at min mor havde reddet sig selv noget tidligere i det forhold, for så var hun ikke næsten knækket på det.

Og hun kunne ikke redde manden... Han ville ikke reddes...

Og nogen far var han ikke når han drak.

ondt Sunflower, at du elsker en alkoholiker.

Det må være så hårdt.

Tanker herfra.

.. kan ikke "reddes"...

Han/hun skal "redde" sig selv.

Jeg står stadig ved, hvad jeg har skrevet før - at der er en grund til at "Jeppe drikker".

Jeg har en god grund til at mene, hvad jeg skriver.

Ikke at jeg har haft alkoholiske forældre - tværtimod!!!

Ikke - at jeg til tider selv kan drikke for meget (som jeg godt kan finde på).

Men jeg har haft en hel del alkoholiske "tilfælde" tæt inde på "kroppen".

En x-fyr døde i sin egen fars selskab - og druknede i sit eget bræk pga. druk.

Jeg blev fysisk overfaldt i en anden x-fyrs rus.

Levede sammen med en gut (forbavsende charmerende og goodlooking) - som var nærmest psykopat.

Han forsøgte forøvrigt også at tvære mig ud opad en mur og lavede andre "stunts".

Alkohol er ikke af det gode! - MEN det er psyken bag - der forværrer situationen.

I ovennævnte "cases" - så var det alkoholen, der forværrede situationen.

Men "situationen" var det samme - hvadenten de var berusede eller ej!

Handlemåden skiftede så bare.

Nu er der tale om 3 vidt forskellige baggrunde - og 3 vidt forskellige typer mænd.

I 1 tilfælde var faderen alkoholisk - i de andre tilfælde ingen forbindelse!!!

1 tilfælde var misset studieforløb - en ellers kvik mand.

Ham - der overaldt mig - var vist mest egohørmerisk - og tålte ikke lidt modspil.

Han var forøvrigt ved at skubbe mig ud fra 4. sal - men da jeg tilbød at hoppe selv - så slog han fra... *s*

Ham, der døde af druk, var nok lidt "miljømæsigt". *s*

Jaja .. Jeg har oplevet lidt af hvert - og erklærer mig ikke som "specialist" - men - stadig:

At Jeppe drikker - Ja - dét gør han jo ... og der er vidt forskelige grunde - men han drikker! - Ja han gør! ...

(og der er en grund).

Venlig hilsen

Nina

Nina...

Nej... der er ikke en specifik grund til at alkoholikkeren drikker... Og hvis du havde haft alkoholisme tæt nok inde på livet, så ville du også vide det.

Alkoholisme er en "sygdom", "tilstand" der kommer snigende...

Et fuldstændigt normalt forhold til alkohol udvikler sig af ukendte (men sansynligvis har genetik noget at gøre med det) grunde til alkoholisme...

Alkoholikkeren sætter i de perioder h*n drikker alkohollen højere end noget andet. Det ellers sædvanligvis søde og rare mennesker udvikler sig til en person der er fultændig ligeglag. Ligeglad med ægtefælle, børn, dyr, familie, venner... Alokoholen er det eneste der tæller.

Alkoholikkeren vil ikke ændre sine vaner.

Måden du skriver, fortæller mig at du ikke ved noget om at omgåes en alkoholiker... bare den første del af det første indlæg hvor du sammenligner med mad misbrugere, og rygere... fortæller mig at du ikke ved noget om det.

Og det er da kun dejligt at du ikke ved noget om det. Det vil sige at du aldrig har haft problemerne tæt inde på livet, og det skal du bare være glad for at du ikke har. Men måske du ville få en anden holdning til alkoholikkeren hvis du fik en tæt nok ind på livet.

og så vil jeg smide endnu en påstand ind i debatten.

der er forskel på misbrug og afhængighed...

I min verden ER misbrug, blevet misbrug pga afhængighed. Du kan ikk komme uden om at misbrug er når man misbruger norget hvilket afhængighed for en til, at misbruge. Med mindre du tænker således- misbrug er når man bruger noget men ikk er afhængig ENDNU. Så i mine øjne har du både ret og dog

Misbrug kan både være med grund og uden. Hos nogle kommer det snigende fordi de slet ikk overvejer at drikker man hver dag kan man faktisk blive afhængig og alkoholiker, såvel som nogle drikker af en geund og bare blir ved og osse blir alkoholikere.

De fleste drikker nu engang af en grund- som de oftest siger, for at glemme et eller andet. Det udvikler sig så videre. Der er nogle der rent ud sagt drikker af kedsomhed. Mangel på andet eller andre mennesker i sit liv og andet at give sig til.

Men fælles for alle er at blir man ved går det en dag galt!

Jeg er enig... Misbrug og afhængighed er ikke det samme...

Man kan godt misbruge feks alkohol, for at blive ved det emne, uden at være afhængig...

Hvis man hver weekend drikker sig stang barcardi og skal bæres i seng så misbruger man alkohol. Men man er ikke nødvendigvis afhængig...

Og man kan blive afhængig af 1 øl. Hvis man drikker 1 øl hver dag til sengetid... en godnat øl... så kan man blive afhængig af den ene øl, og ikke kunne sove hvis man ikke får den. Men man er ikke misbruger af det.

Og man kan blive afhængig af 1 øl. Hvis man drikker 1 øl hver dag til sengetid... en godnat øl... så kan man blive afhængig af den ene øl, og ikke kunne sove hvis man ikke får den. Men man er ikke misbruger af det.

Man er da osse misbruger i det øjeblik man er afhængig- er man afhængig misbruger man alkoholleni det den er nødvendig for at falde i søvn om så det KUN er den ene øl. Det er et misbrug alligevel i det, at den er strengt nødvendig for at kunne foretag sig noget andet.

nogen mennesker bruger i perioder et stof for at få en eller anden virkning. de stopper fra dag til dag. de er ikke afhængige. hvergang du drikker til et selskab for at blive beruset er du misbruger af et stemningsændrende stof.

en alkoholiker drikker ikke for at blive fuld, han drikke for at føle sig normal...

stute: læs nu på nogle gode sites om afhængighed. så vil du opdage at det du troede var sandheden om det ikke var det.

det er så stort og omfangsrigt at man i starten slet ikke fatter det. jeg troede virkelig at hans psyke var årsagen til han drak.

men han havde skabt en personlighed der gjorde det muligt at lyve for sig selv for at kunne få sit stof.

en alkoholiker er ligeglad med alt andet end sit stof. de manipulere. bortforklare og lyver. de skaber en verden der i deres hoved er sand men er bygget på en stor løgn.

først når de er parate til at indrømme over for dem selv hvordan det er kan de blive ædru. det kaldes benægtigelse.

dertil kommer de kun ved summen af konsekvenserne af deres mange handlinger hvor de har såret og skadet andre for at kunne få deres stof.

www.motz.dk/index.htm

www.sct-ols.dk/afhaengighed.htm

i forhold til eksemplet om den ene øl, så kan misbruget føre til afhængighed. ikke omvendt. men det behøver ikke føre en afhængighed med sig. er man gået ind i den afhængige fase så blir det ikke ved den ene øl, snart skal der mere og mere til for at få virkningen.

ingen blir alkoholiker af kedsomhed. ingen.

du har ret i at der er årsager til de blir afhængige. dem kan du læse om på siten motz.dk under biokemi og følelser, der er ikke kun en faktor i dette game.

...Lad mig først lige sige HØRT til NINA!

Min kæreste igennem 6 mdr. og jeg er lige gået fra hinanden idag fordi han var overbevisdt om at jeg var sygeligt alkoholikker fordi jeg have rørt alkohol 4 gange på en hverdag i løbet af 6 mdr...??? - Øhe, ikke liiige min defination af at tage en enkelt øl med gutterne efter endt arb. i ny og næ...

Men min (nu ex) kæreste var overbevist om at jeg skulle på afvænningshjem akut, og da jeg nu ikke mente at det var nødvendigt så røg det forhold...Hmmnnee

Hertil vil jeg nu tilføje at vi pr. defination har en liidt special alkohol holdning/politik her i dk. sammenlignet med andre lande...meen hvor går grænsen ???

Min personlige grænse for hvornår en person er alkoholikker er såfremt at denne person drikker jævnt for meget...ikke en fyraftensøl i ny og næ - men såfremt at de drikker meget jævnligt (også selv om de udaftil kan passe deres arb. mv.) - altså når en person ikke kan undværer alkohol i et par uger el. kan undværer det generalt...

Meen jeg mener nu bestemt ikke at jeg er alkoholikker som min EX påstår...hvad mener i ???

Jeg skal lige hertil tilføje at jeg nyder at hygge med vennerne i de weekender hvor jeg ikke arb. og at vi - ikke altid, men ofte også drikker.

Dog mener jeg stadigvæk ikke at jeg bør akut indlægges på et afvænningshjem fordi jeg har drukket en el. 2-3 øl på en hverdag hele 4 gange i løbet af 6 mdr...men hvad siger i - er det mig der er "helt ved siden af vinduet" i denne sag eller...???

Mvh.

jeg tror ikke du er alkoholiker ud fra hvad du fortæller.

det er ikke mængden af alkohol der gør en til alkoholiker... men det er om man ikke kan stoppe igen når først man er gået igang. bl.a

hvor gammel er du? er du med til at slukke og lukke festerne? kan du nøjes med en enkelt genstand?

der er på AA website en test som du jo kunne prøve. men den gir kun et realistisk billede hvis du er ærlig.

som udgangs punkt forstår jeg ikke din kæreste hvis det du fortæller om dit forbug er sandt, men jeg ved som pårørende at vi som regel har ret når vi er bekymrede for om et andet menneske har et alkohol problem...

jeg vil ikke hermed anklage dig for ikke at være ærlig for det har jeg slet ingen forudsætninger for. men jeg ved jo alt om at alkoholikeren lyver og benægter.

så...hvis du er ærlig over for dig selv så har du vel intet at frygte.

Jackpot...

Jeg har gennemtænkt, hvad du skrev til mig - og har fundet to løsningsmodeller på svar til dig.

Mit første svar er ... Hvordan dælen kan du tillade dig at mene, at jeg ikke ved en skid om det???

Når man er tæt på personer, der lider af konsekvent misbrug - og den ene ovenikøbet er tæt på at tage livet af mig - hvor "tæt" skal man så komme, før man ved noget om det???

Nå ... Det var så et udfald - som jeg dropper igen ...

Til noget helt andet ...

Jeg har haft kolleger, der åbenlyst har haft alkololproblemer, som har haft små "kyllinger" i garderoben og (før alkoholpolitikken greb ind på arbejdspladsen) drak op til flere genstande - selvom de skulle køre i bil (og var afhængige af kørekortet pga. deres arbejde).

Jeg har faktisk også lige mistet en kollega pga. druk - på trods af alkoholpolitikken på arbejdet - men den slog ikke igennem derhjemme. *s*.

Misbrug - hvad enten det skyldes alkohol, bevidsthedsudvidende stoffer, sovepiller, psykofarmaka, tobak, mad - ja ALLE "tilsætningsstoffer", som overskrider normal brug - er misbrug! -

... OG der er en grund!

Grunden kan være, at man er "opvokset" med det.

Grunden kan være, at man er i en repræsentativ stilling, hvor der typisk bliver serveret alkoholiske drikke ved repræsentation - og måske trænger til en "opstrammer", når man kommer hjem.

Grunden kan være, at man er ved at brække sig over tilværelsen.

Grunden kan være, at man langsomt vænner sig til den daglige stimulans.

Grunden kan være så mange ting - men der ER en grund.

Man drikker sig da for dælen ikke en skid på hver dag - hvis man ikke har behov for det???

Tænk på alkoholikerens dårlige samvitighed bagefter ...

Den ér der!!!

Han/hun ville gerne så meget - men magter ikke en skid pga. slaphed og måske endda abstinenser dagen efter?

Måske er der endda en "lille episode", som aldrig skulle have været passeret dagen før?

Alkoholisme er en snigende sygdom - så langt er vi vel enige?

Når man ikke kan drikke et enkelt glas øl eller vin - uden at skulle fortsætte - tømme vinflasken eller ribbe ølkassen - så ER der et problem.

Men igen ...

Kan man styre sit forbrug og "skemalægge" indtagelsen af alkohol eller andre midler - så mener jeg, at det er nogenlunde i stil med at tage en sovepille inden sengetid.

Hvor ligger forskellen i afhængighed?

Sovepillen er legal - men det er nat-øllen ikke?

Der ligger i denne tråd SÅ meget nedgørelse af andre menneskers vaner - men der er vel ingen, der er helt regelrette i ALLE henseender???

Vi vælger selv, hvem vi vil have med at gøre - og det er vores frie valg - for lige at pointere det.

De "andre" - vælger selv, hvad de vil - og det ER et valg!

Vil de have en normal (hvad det nu er) tilværelse - så bør de afgiftes - men "vi" kan ikke gøre det for dem ... Det er DERES valg!

Vi bliver jo nok aldrig enige i dette emne - men dét er også OK - for debat er jo netop at lufte sine egne meninger og få andre igen.

Venlig hilsen

Nina

PS. Jackpot - det hele var ikke skrevet specielt til dig - kun udgangspunktet.

Jeg skriver faktisk hvad der får mig til at vurdere at du måske ikke ved så meget om det. Men det er muligt du ikke har læst hele mit indlæg...?

Jeg er personligt ligeglad med om det er en godnat øl eller en sovepille... ingen af delene skal i min verden anvendes dagligt.

Men jeg kan ikke blive enig med dig om at der er en grund... eller jo der er den grund at alkoholikkeren ar blevet afhængig af alkohol, og derfor sætter alkoholen højere end alt andet.

Men det der i den grad generer min opfattelse af tingene er at sige "Jeppe drikker, men hvorfor drikker Jeppe" og så lægge op til at man bare kan finde årsagen, og behandle den, og så vupti er alkoholikkeren pludselig ikke alkoholiker længere...

Det mener jeg er en meget sterotyp holdning, der ikke viser den stor indsigt i alkoholikkerens tankegang, og hverdag.

jeg er ening med jackpot.

alkoholisme kan ikke helbredes det kan standses ved fortsat ædrulighed. og det i sig selv er et stort arbejde som dem der er blevet ædru via minnesotta modellen kun kan love at være i 24 timer

Når alkohol indtages, opfatter kroppen det straks som et giftstof, der skal fjernes hurtigst muligt. Ca. 10% af alkoholen (ethanolen) vil uomdannet blive udskilt gennem urin, sved og udåndingsluft. Resten bliver omdannet i levercellernes cytoplasma og mitokondrier. Ved denne proces omdannes ethanolen til acetaldehyd og herfra videre til acetat (eddikesyre) som afgives til blodet og derefter optages i kroppens forskellige celler, hvor det forbrændes til kuldioxid og vand eller bliver omdannet og deponeret som fedt.

Acetaldehyd er i øvrigt et meget giftigt stof, som ville være dødeligt hvis det blev ophobet i kroppen.

Hos nogle mennesker sker ovenstående omsætning lidt anderledes. En del af acetaldehyden kan af ukendte årsager ikke omdannes til eddikesyre. Stoffet bliver i stedet omdannet til THIQ (tetra hydro iso quinoline). THIQ er et yderst vanedannede stof og nært beslægtet med morfin og heroin. Undersøgelser har vist, at stoffet forbliver i hjernen. Stoffet er stærkt vanedannende og udløser transmitterstoffet dopamin. Dette kan forklarer det faktum, at en alkoholiker der har været ædru i adskillige år og begynder at drikke igen, på ganske kort tid udviser en adfærd som om vedkommende havde drukket hele tiden. Dyreforsøg udført med rotter har vist at afhængigheden af alkohol etableres øjeblikkeligt, hvis der sprøjtes THIQ ind i hjernen på dem. Før indsprøjtningerne nægtede disse rotter at drikke vand iblandet vodka. Efter indsprøjtningerne blev rotterne mere og mere tilpasse jo mere vodka de fik.

Stoffet dopamin er et transmitterstof som også dannes naturligt i hjernen (se siden GABA). Dopamin har betydning for evnen til at blive afhængig af et stof, idet dopamin er det stof hjernen benytter til at sende signaler til det område i hjernen, der kaldes belønningssystemet.

Belønningssystemets vigtigste opgave er at sikre vor overlevelse. Når vi plages af drifterne sult, tørst, søvn og sexlyst oplever vi et fysisk ubehag, bliver raskløse, irritable og aggressive. Hvis vi ikke får opfyldt disse drifter kan vi foretage os de meste grænseoverskridende handlinger. Får vi imidlertid opfyldt vores krav, kvitterer hjernen med en følelse af ro og afslappethed. Dette sker biokemisk ved at en række nerveceller frigiver dopamin, som påvirker nervecellerne i belønningssystemet.

De mennesker der danner THIQ ved indtagelse af alkohol og aktiverer denne proces vil gradvist komme til at føle samme tilfredsstillelse, som hvis de basale drifter blev opfyldt.

Mangel på alkohol vil ligeledes mere og mere markant blive ligestillet med mangel på opfyldelse af de helt basale drifter. Hermed er afhængigheden skabt. Dette sker naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, men er en konsekvens af længere tids konstant forbrug.

Dette kan være den biokemiske forklaring på hvorfor det er så vanskeligt, at få en alkoholiker til at stoppe med at drikke og hvorfor alkohol har en så høj prioritet. Selv om alkoholikeren ikke er bevist om det, ligestiller hjernen alkohol med fx. sult og tørst, og ingen normale mennesker vil jo drømme om, at holde op med at spise og drikke fordi andre siger de skal. Paradokset er blot, at hvis man ikke stopper med at indtage alkohol dør man, og omvendt hvis man stopper med at drikke vand og spise så dør man.

Hold da op.

Der fik jeg i den grad lige opdateret min vide om den biokemiske del bag alkoholisme...

Vidste du (og andre) at antabus virker på den måde at omsætningnen af actataldehyd sløves, og derfor ophobes der for store mængder i kroppen, og man bliver hønesyg.

Tak for den opdaterede info. Det var interesant læsning, og med til at give en bedre forståelse for hvorfor alkoholikkeren gang på gang på gang væger alkoholen til, og livet fra.

det godt. jeg har i kraft af min rolle som kæreste sat mig ind i hvad det er for en monster lidelse vi dealer med.

Tak 'sunflower'

Emnet berør mig dybt...for en del år siden forlod jeg sådan et forhold.

Byggede et nyt liv, og fandt en ny kærlighed. Så jeg har ikke noget klage over...men.

..og jeg håber I andre finder jeres måde at takle det på.

Dette afsnit:

"Selv om alkoholikeren ikke er bevist om det, ligestiller hjernen alkohol med fx. sult og tørst, og ingen normale mennesker vil jo drømme om, at holde op med at spise og drikke fordi andre siger de skal. Paradokset er blot, at hvis man ikke stopper med at indtage alkohol dør man, og omvendt hvis man stopper med at drikke vand og spise så dør man."

Kan oddsene være hårdere ? Jeg tvivler...

Min dejlige veninde, har nu været ædru i 9 år, hvor de sidste år har været gode, men hun skal stadigvæk passe på, og være opmærksom på hvem hun lukker ind i sit liv.

Hun bliver nemt tiltrukket af folk med alko adfærd...men indtil vidre har hun styret uden om skærene.

Min beundring for hende, og hendes lige er uendelig...

Iøvrigt gjorde hun det med AA i ryggen...og bruger dem stadigvæk.

Birgitte

.. Og jeg kender godt "kemien" bag det.

Jeg kan også godt gennemskue, at der i vidt omfang er tale om kopi fra diverse hjemmesider.

Men erkendt! - der er noget om snakken!

Men stadigvæk mangler der noget om årsag!

I det udmærkede indlæg ovenover mangler der faktisk også de fysiologiske mekanismer, der beskriver nyrens funktioner! ...

Nyrerne bliver også i høj grad påvirkede - da der findes millioner af små papilloner i såkaldte pyramideformede enheder - som skal filtrere de ganske mange stoffer vi indtager i købet af en dag!

Af væske indtager vi vi ca 2 liter om dagen - hvis vi er "flinke" - men nyrerne gennemløbes af mange gange liter mere gange mere væske - da vi genbruger, hvad vi får ind!

ARGGHHRR - kiggede lige efter min lærebog - men den ligger nok et andet sted. *s*

Nå - Men jeg vil nok droppe denne diskussion - da det ligger laaangt tilbage - da jeg blev udsat for alkoholens voldelige eller skadelige tendenser.

Pøj pøj til alle Jer - der lider under det - og så kan jeg vel ikke sige mere - for gør jeg det - så har jeg nok ikke "ret" alligevel".

PØJ PØJ!!!

er der en årsag til det, men man kan ikke sige at det er de og de hændelser der udløser det. der er flere faktorer der skal være tilgængelige for det.

ja det er noget jeg har kopieret fra den udemærkede site der hedder motz.dk og som beskriver flere faktorer der har indflydelse. det er en megt omsig gribende lidelse.

og tak for dit pøj pøj

har brug for det