Håber at dagen har været tålelig for jer...det er bare ikke nemt at komme igennem.

Fortsat rigtig god weekend- uden flere af den slags ubehagelige oplevelser(har selv lige været igennem det og det bliver aldrig en vane).

Æv Æv... det er lige præcis et år siden idag at min mor døde af kræft. der har været så mange tanker og tårer i et helt år nu og jeg savner hende stadig helt vildt meget.

Det er så hårdt at midste,men for vores familie var det resultat af en sygdom og vi vidste at det skulle komme... det må være så forfærdeligt at midste ved et uheld og i har alle min dybe medfølelse og ja... det har sq været en hård dag!!!

Vh. Annikka

Hvor jeg føler med dig

Jeg mistede en onkel den 28/7/07

Han druknede nede ved skaven strand han var kun 56 år og fisker i sin fritid, sejlede ud kl 5 0m morgenen og kom ikke hjem igen

Var med nede og lede efter ham, fandt ham efter 9 dage omkommet

Det var ikke særlig sjovt

Han blev begravet den 13/8/07 der kunne vi endelig tage afsked men det er nu ikke til forstå at vi ikke skal ses mere

Det var omend en ganske hård dag, og nej, den slags bliver aldrig vane...

Jeg må så indrømme, at det var en meget meget smuk begravelse, ikke som de andre, men ganske særlig, præcis som ham, vi måtte sige farvel til!

Som en sagde til mig i går, handler sorgen om, alt den kærlighed vi ikke kan give tilbage. Derfor er ingen sorg den samme!

Annikka; tænker på dig, det er som mærkedagene lige får en til at tænke det hele igennem igen.

Tanja; Øv, sikke en træls oplevelse. Sender mine varmeste tanker!

Kram Heidi

ja så fik vi også begravet min søns farmor(06/09-07)...det eneste bånd han har til familien på denne side.

Hun fik fred efter en lang sej kamp mod kræften...og en svær tid på hospice.

Det var rigtig hårdt at se min lille trold på 11 år bære kisten ud i bilen samt ligge en sidste rose inden den kørte han tog det ellers pænt...

-hans forståelse for døden er ikke helt ok (autist)og for første gang kan jeg sige at hans handicap har været en fordel, da han er kommet nemmere igennem pga den manglende forståelse for døden.

Men hold da op det har været forfærdeligt og hun er savnet...nu har jeg bare det kedelige job tilbage at tømme hendes hjem da min søn er enearving

God weekend...(den sygdom er skræmmende).

Ja jeg kender det godt. Jeg har lige været til den hårdeste men smukkeste begravelse nogensinde. En lille pige på 7 år der pludselig dør uden de har fundet årsagen. Det havde jeg aldrig nogensinde troet man skulle opleve og håber aldrig det kommer til at blive oplevet igen. Hverken for mig eller andre...

Livet er bare så uretfærdigt engang imellem

Hilsen Dorte