Har lige brug for lidt psykologisk opbakning, da jeg sidder her og er lidt misundelig på gemalen

Min tapre dygtige mand er holdt med at ryge. Han har nu holdt i over 2 år uden en eneste cigaret og det er jo enorm flot.

Problemet er så bare at han før brugte ca 1.000,- om måneden på at ryge og dermed ikke kunne sige ret meget til mine udgifter til hesten som løb op i ca det samme (lidt mere )

Men nu bruger han stort set ingen penge på sig selv. Så det er jo kun fair at han også får en eller anden form for fornøjelse. Jeg har så forslået ham at han ca 1 gang om året, måske hver anden år tager en rejse sammen med hans bror.

For to år siden var de på en chartertur til ægypten og nu drager han afsted igen.
Denne gang til New York i april! Jeg har selv opfordret ham til det da hans bror kom med en forspørgelse.

Sammenligenet med hvad jeg bruger af penge på møjdyret i løbet af et år eller to, koster rejsen jo ikke så meget og sammenlignet med al den tid jeg bruger ude ved det kræ så er en uge jo heller ikke alverden.

Men jeg er misundelig! Jeg vil MED!
Men med tre unger herhjemme må jeg heller sørge for hjemmefronten og ønske ham en herlig tur.
Vi må så lige vente et par måneder mere til hele familien drager i sommerhus.

Han har i hvertfald fortjent turen. Jeg tror ikke jeg kunne ønske mig en bedre mand som er så tålmodig med mig og min hestelidenskab.

Så god tur, skat! O husk en stor gave med til mig og ungerne!