at det er nemt at sige, du skal tage det roligt...men bare tag det roligt.
Hvis det havde været alarmerende, så havde du fået det afvide!
Jeg selv fik fjernet en cyste, som de fandt celle-forandring i, og der gik 2 uger, så lå jeg på briksen igen, da mit desværre var på det stadie hvor man kalder det for kræft (det fik jeg faktisk først rigtigt afvide efter jeg var blevet opereret..før hed det at det "jo bare var celleforandring, som joooo nok kunne kaldes for kræft bla bla bla).

Når man tager sådanne celle-prøver når de jo i langt de fleste tilfælde at opdage det, hvis de er i begynder fasen. Også er der ingen farer på færde. Selvfølgelilg skal der gøres noget, men tro mig, du havde fået afvide, hvis det var noget værre ged.

Når du kommer på hospitalet så bliv ved med at spørge, indtil du har fået alle dine svar.
De spørgsmål du sidder med nu, skriv dem ned!
Jeg fik et ton brochure med hjem da jeg var på hospitalet første gang.


Held og lykke. OG husk at pleje dig selv indimellem, så du ikke går helt ned!

Men jeg tror i de fleste tilfælde er cellforandringer ikke noget du skal bekrymre dig om.

Jeg fik for nogle år siden, det samme at vide.
Og hold da kæft jeg blev bange, jeg brød totalt sammen den dag. Jeg troede nærmeste mine dage var talte.

Jeg kom til en specilaist, og det viste sig at være ingen ting.

Jeg kender mange der har haft celleforandringer, hvor det ikke har været noget.

Prøv at tage det roligt og se hvad undersøgelsen viser og tag det der fra. Og så kan man jo også sige at skulle der være noget, så fanger de det tideligt så kan der jo gøres noget.

Men alt det du har været igennem og så som alene mor, jeg kan sagtens forstå du ikke kan klare mere.

Men nu kan det da næsten kun gå i den anden retning.

dog! Sikken em masse du skal igennem lige nu?!?

Håber på det bedste for dig.

Céleste

er forstadie til kræft, det er ikke kræft. Det at få fortaget et keglesnit er ikke så stort et indgreb. I de fleste tilfælde får de fjernet alle celleforandringerne første gang. Man kommer i narkose og mærker derfor ikke noget. De fjerner et stykke af livmoderhalsen, og det gør de vist ved at brænde det dårlige væk.
Jeg prøvede det selv for mange år siden og har ikke haft noget siden.
Håber det var svar nok.

man kommer ikke i narkose, for at få et keglesnit!!!

Man lægger en lokalbedøvelse i skeden og du mærker intet. Fik selv foretaget en i november og jeg var hamrende nervøs. Men det tog 10 sekunder og så var det overstået. "jeg kunne kun sige var det det???"

Når du får taget celleprøverne hos gynækologen, får du også lokalbedøvelse og hun klipper så nogle små stykker af livmoderhalsen på størrelse med et lille stykke af en gajol, det mærker du heller ikke.

Så slå koldt vand i blodet, tænk på i gamle dage opdagede man det ikke før det blev til kræft og i dag har vi heldigvis den mulighed for at tage det i tide.

er tingene ændret siden jeg fik lavet et. Det er da bare positivt at man kan gøre det med lokalbedøvelse.

keglesnit i fuld bedøvelse, men det er vist undtagelsen der bekræfter reglen om at man normalt får det lavet i lokalbedøvelse.

Der er ikke noget at være bekymret for. De fleste kvinder i min familie har fået lavet det, og ingen har siden haft noget.

Det kan i ganske få tilfælde have betydning når man skal føde, for der kan dannes arvæv, som gør at livmoderhalsen har svært ved at udvide sig det sidste stykke. Men som sagt det er kun hos ganske få det er tilfældet.

Gør som Tine skriver, og skriv alle dine spørgsmål ned. Der er ingen dumme spørgsmål - kun dumme svar - og det er tilladt at spørge om det samme flere gange, for at være helt sikker på at man har forstået det.

Dit forløb fra nu af vil være, at du først skal til en biopsi, hvor de tager bitte små bider af din livmoderhals for at se hvor stort et område det drejer sig om.

Det tager ca. ½ times tid at få lavet det, og når du er færdig, får du muligvis gazebind op for at tage evt. blødning - det er så ikke lige det fedeste, men det er til at leve med, det værste er at man selv skal hive det ud - yardk.

Nå de har undersøgt biopsien og fundet ud af hvor stort et område de skal tage bliver du indkaldt til selv keglesnittet, hvor du som sagt bliver lokalbedøvet i livmoderen. Der benyttes en slags slynge der skræller noget af livmoderhalsen - som en slags ostehøvl - i kegleform, deraf navnet.

Derefter skal du gå til kontrol hos egen læge og få lavet den sædvanlige børsteprøve, og hos de fleste er det overstået og forandringerne kommer ikke igen.

...Du har da nok at bekymre dig om

Jeg har ikke selv været det igennem, men kender en som har, og det udviklede sig ikke til mere...

Så jeg krydser fingre for, at det er et hurtigt overstået kapitel.

Held & Lykke

Dorte - uden h

Jeg har haft celleforandringer 3 gange og hver gang har jeg fået foretaget et keglesnit.

Mht. om man kommer i fuld narkose, så kommer det meget an på, hvor du skal have det foretaget henne, på Hjørring Sygehus(9 år siden) kom jeg i fuld narkose, Hos en privat gynekolog(4 år siden) gjorde hun det i lokal bedøvelse, og på Holbæk Sygehus(2 år siden) skulle jeg have været i fuld narkose, men jeg havde misforstået det, og havde desværre spist en lille lakrids til morgenmad, så det blev alligevel gjort i lokal bedøvelse.

Jeg kan godt forstå at du bliver nervøs, jeg har jo selv været der 3 gange, men slap du bare helt af.

Det minder mig om at jeg hellere må ringe og bestille tid til et tjek igen.

Hilsen Marianne

Se på alle de beroligende beretninger, du allerede HAR fået!
Det skal nok gå - se det fra den lyse side:
Du tog imod tilbuddet om en skrabeprøve.
Derfor blev det opdaget at der var noget galt før det var MEGET galt. Og det er faktisk ikke engang sikkert, det, hvis man "la'r det være", bliver galt - det kan være noget så simpelt som en mindre atypiskhed i cellerne - eller en betændelsestilstand!)

Nu er det bare et mindre indgreb, som kan klares i lokalbedøvelse.

Og ikke nok med det: Du har din nærmeste familie lige i nærheden, og de er oven i købet af den slags, som godt kan lide dig og gerne vil hjælpe dig.

Derudover har du faste hundepassere, der næsten ville turde passe Emma også...

At din bil er gået i stykker - well, det ER jo ikke din skyld... Det gør ikek sagen meget bedre, men i det mindste er der en ANDEN een, du kan bande over og skyde skylden på...

Og endnu bedre: Lægehjælp er gratis i Danmark! Tænk på, hvis du skulle have betalt for alle de lægebesøg!

*Sender cyberkotiske trøstekram og -kager!*

Hej Camilla

Jeg har som så mange andre også fået foretaget keglesnit. Siden man i Danmark begyndte at tilbyde regelmæssige smeartests til alle kvinder, har man undgået 3000 tilfælde af livmoderhalskræft - pr år! Så det er en god ting

Celleforandringer kan være mange ting. De findes (i hvert fald i denne forbindelse)i fire stadier. I stadie et og nogle gange stadie to gør man slet ikke noget ved det, holder bare øje med at det ikek udvikler sig yderligere. Først i stadie fire siger man at de hedder Carma in situ - dvs forstadier til kræft, men det ER ikke kræft, endnu. Netop fordi de bliver fjernet, udvikler de sig ikke til kræft. Nogle kan være uheldige at man ikke får det hele med første gang, og så får man det lavet en gang til. Det er ikke unormalt.

Jeg må give Lotte - LdR - ret i, at det værste næsten er at hive det gazebind ud man får sat op efter biosien - arrrd!

Selve keglesnittet fik jeg lavet i lokalbedøvelse, mærkede intet og der blev brugt en art laser hvilket gjorde at jeg næsten ikke blødte. Det er vigtigt at slappe af et par uger efter, og man må ikke gå i svømmehal mm.

En af årsagerne til celleforandringer kan være at man har haft kondolymer, dvs. kønsvorter, som op til 80% (mener jeg det var) af befolkningen har haft på et tidspunkt. Endnu en grund til sikker @!#$. (Jeg siger IKKE at det er grunden til dine celleforandringer, det var bare en sideoplysning!!)

Held og lykke, og jeg tror heller ikke du har grund til bekymring.

Mvh M

Mange tak for alle de søde og beroligende beskeder.
Det hjælper lidt at vide at det ikke er SÅ slemt og der i virkeligheden er mange der har prøvet det og "overlevet" selve indgrebet.

Nu sidder jeg så tilbage med angsten om indgrebet. Jeg har en hysterisk fobi for nåle og kan allerede begynde at hyberventilere over udsigten til at skulle lokalbedøves dernede
Kan man selv vælge om man vil i fuld nakose ?

Generelt synes jeg livet pisser lidt på mig for tiden. Der er altså også grænser for hvor meget jeg kan håndtere på én gang. Også selvom det ikke er min skyld at bilen er gået i stykker og sygdom ikke tager højde for om man har tid og overskud til det lige nu.
Hunden lider også under det og har det svært med at skulle være alene fra ca. 7-8 stykker og langt op ad eftermiddagen 16-17-tiden. Det er meget lang tid.

Idag har jeg så heldigvis fået lovning på at min bil bliver hentet imorgen eller lørdag. Så er spørgsmålet så bare, hvor lang tid der går før jeg får den tilbage igen og hvor mange millioner der kommer til at koste. Men det er da fremskridt.

Men jeg må vel bare tage de slag livet giver.

Camilla - som trænger til sommer på flere niveauer

Nu har jeg lige fået en tid hos gynækologen.
Men jeg kunne først få en tid d. 3/3. Er det ikke lidt lang tid at skulle vente eller er det bare mig der er sippet og meget gerne vil have det overstået hurtigst mulig ?

Hvor lang tid har i ventet på at komme til ?

Camilla

der sker ikke forværringer på en måned, så det er nok dig der er utålmodig, men det er jo helt almindeligt ,for det er irriterende at gå og vente på.
men det er ikke slemt, og man er frisk bagefter.

Rolig nu, Camilla - selv om det er

Jeg fik celleforandringer (svær dysplasi) i 1974 og igen efter fødsel i 1976.

Jeg fik ikke keglesnit, men hospitalet ville helst have gjort det. Min egen læge syntes ikke der var grund til det, så jeg gik til kontrol hver 3. måned i et par år. Og det var sådan set også godt nok, for det udvikler sig ikke så hurtigt.

Og så gik det væk

Jeg er aldrig blevet opereret, og min nuværende læge siger, at det er mange år siden jeg var i risikozonen.

Så sådan kan det også gå

Når du har lidt mavesår, er det muligvis dét, der giver galdestenssymptomer. Det er jeg selv blevet scannet for, det er helt hyggeligt

Du skal nok bare have nogle syrepumpehæmmere i et stykke tid, de hjælper rigtig godt på mavesår. Og så måske noget penicillin, hvis det er helicobakter bakterier, der er synderne.

Så, ikke for at bagatellisere, men der er håb endnu

- Lige den med bilen, den bliver svær at klare en 'beroliger' på , kender du ikke en mekaniker - måske endda en rig mekaniker

Tak for beroligsen.

Mht. celleforandringerne er jeg ved at blive overbevist om, at det nok ikke er så slemt aligevel. HN er godt Men jeg ER nervøs for hvad der videre skal ske nu. Jeg har en nåle-fobi, som jeg ikke kan styre og som gør at jeg hyperventilere, er ved og besvime og ryster som en vanvittig uanset hvor meget jeg prøver at forberede mig.

Mavesåret bliver heldigvis behandlet og faktisk har jeg det allerede så meget bedre efter 2 uger på piller, at jeg igen kan spise morgenmad og drikke the og kaffe uden smerter. Såret var ganske beskeden da jeg endelig kom til lægen og der var ingen mavesårsbakterier.

Grunden til at jeg skal scannes for gallesten var, at lægen der lavede mave-kikkert-undersøgelsen på mig, ikke mente at de meget kraftige mavesmerter, jeg fik med jævne mellemrum, burde kunne komme fra så beskedent et mavesår. Så han ville være helt sikker på der ikke gemte sig et par gallesten derinde også.
Men sandsynligheden er lille.

Bilen er der vist også håb for nu. Mekanikeren har idag afhentet min bil (kun et par uger efter lovet ), så nu må jeg bare vente og se hvornår jeg får den igen. Men håb forud er der da også på det plan.

Og på mandag kommer Emma´s far fra England og tager hende med på vennebesøg fra tirsdag til onsdag, så der får jeg en tiltrængt pause.
Skolen har lovet at frede mig mht. fraværsprocenten pga. alle mine sygdomme, så nu behøver jeg ikke bekymre mig om at blive smidt ud oveni alt det andet.

Så jeg tror jeg kommer ud på den anden side, men jeg ER træt og pt. er mit personlige overskud kørt i sænk. Nedturen har nu varet siden jeg valgte at gå fra min eks-mand for over et år siden og NU må det gerne begynde at afspejle sig i mit liv, at jeg i bund og grund faktisk er glad for den beslutning, så Emma og jeg kan leve lykkeligt til vore dages ende.

Camilla - Som dog er noget mere optimistisk

Det var godt at høre, Camilla!

Og når du er bange for at besvime, så er det vel nok godt, at det foregår på et hospital - Så kan de jo redde dig, når du er ved at dø af skræk

Du er IKKE den første

Helt seriøst har jeg klaret en hel del på den måde

Hej
Jeg fik dem fjernet i stadie 3 og jeg har lært når det brev kommer så kom afsted jeg hader disse undersøgelser og derfor været sløser efter nr 2 barn fik jeg taget og så fik de travl 1 uge efter var jeg opereret så tro når det snerper på får men hurtigt besked.Og jeg bliver helt hys når noigen siger de er ligeglade og smider brevet over højre skulder og jeg passer mine kontroller nu.
Jeg har været gennem en del ulykker og har været i narkose 32 gange senst 3 gange sidste år stor ryg operation fået indsat skruer og knogle stykker i rygsøjlen og efter jeg er vågnet har jeg bare været ved at dø af sult og forlangt mad og drikke og så ellers derud af igen, jeg ved også at det ikke er normalt men de har også til tider skulle give en god stiv hammer jeg kan tælle længe og fortælle vittigheder inden jeg sover og overgiver mig.
Man skal tage det lidt sarkastisk somme tider når man har været i ilden jeg ved dette kan støde nogen men realitet er man komme ikke hurtigere over det ved at have ondt af sig selv, tro mig.