Hejsa

Nu ved jeg jo ikke hvor længe du har kendt din dejlige kæreste, men hvis det ikke er i flere år, og du ikke har den store "par-forholds erfaring" så tror jeg såmend dine reaktioner er meget almindelige, MEN.. og det ved du også godt selv, det kan altså blive ENORMT trættende for den stakkels fyr hvis han hele tiden skal bevise sin kærlighed overfor dig, og du ustandseligt sætter ham på prøve. Sådan noget kan ødelægge et hvert godt forhold. Prøv at glæd dig over at han har valgt lige netop DIG, og ikke veninderne fra msn, husk at fortælle ham at du også holder rigtig meget af ham, og begynd at STOLE på ham. Lad være med at lave en scene over småting, det var jo i virkeligheden betænksom af ham, at han ville lade dig slippe for "bror snakker med brormand" timerne, og det betyder absolut ikke at han ikke holder af dig! Næ, op med humøret og frem med modenheden, andet kan du ikke være bekendt. Tænk på, at du måske også nogen gange gerne vil være sammen med en veninde el. søster uden kæresten er der, og det betyder jo absolut ikke, at du elsker ham mindre, vel? Der er ingen grund til at sidde lårene af hinanden og brænde alle broer til omverdenen, bare fordi man nu har mødt den eneste ene! 9g når han lige frem er af den type der godt tør sige at han elsker dig, så pris dig lykkelig og lad være med at skræmme ham væk. Held og lykke med det, vi kvinder er nogle underlige nogle indimellem, men af og til er vi altså nødt til at tage os sammen.
venlig hilsen
Miriam

forstår godt at det må være pi... træls at ens kæreste er alle pigernes ven for det gør en sindssygt usikker!!! forstår også godt at du er blevet sur over at være blevet "smidt ud".... ved ikke om jeg har nogle gode råd andet end "tal med ham om det"...

knus

Du er selv inde på det nok er dig..Giv det tid.. Det har taget mig 6 år at forstå min kæreste virklig elsker mig og ikke alle de andre piger han snakker med.


Stol på ham, tro på han vil komme til dig hvis noget skulle forandres.

Man kan ødelægge et forhold ved at være mistænklig hele tiden.

Og husk altid, samtale er altid et godt middel.

Da du skrev, at du begyndte at pakke dine ting "på en negativ måde" over denne bagatel, så kom jeg til at tænke på mig selv. Jeg ved ikke om du har det som jeg, men jeg skriver alligevel - måske du kan bruge noget af det.

Jeg har altid været typen der ikke indvolverede mig ret meget følelsesmæssigt, som om jeg altid holdt en bagdør åben så jeg var sikker på (ubevidst) at jeg ikke blev såret. Ved de mindste problemer i parforholdet har jeg altid været enormt hurtig til at skubbe min partner væk for ikke at blive såret. Det gav nogle utrolige problemer i mine parforhold, dels fordi jeg ikke gav mig 100%, dels fordi jeg hele tiden var på vej ud af forholdet.

Denne adfærd, disse følelser, ligger dybt i mig og jeg må indse at jeg ikke helt kan få dem væk, men nu er det sådan at jeg VIL min nuværende kæreste, så jeg har lært at sige til mig selv "er det her så alvorligt, at det er værd at ødelægge forholdet på?" "Nej, det er det ikke", fint så lader jeg være med at efterkomme lysten til at smække med døren og lader tiden gå - måske en halv dag, eller en hel hvis det er slemt. Så er jeg ovenpå igen og kan se tingene i et bedre perspektiv, måske snakke med kæresten om det hvis det er noget der er et reelt problem eller bare tage en beslutning med mig selv om hvad jeg vil gøre anderledes en anden gang, hvis følelsen er et udtryk for min egen usikkerhed.

Og så er jeg god til at digte og dårlig til at spørge ind til en given situation. Jeg ser mig selv i dit sted, skuffet, forrådt med tankerne i gang med at opbygge de underligste historier om hvorfor min kæreste ikke vil have jeg er der samtidig med hans bror - istedet for at spørge hvorfor han gerne vil være alene med broderen. Jeg er ganske sikker på, at din kæreste med det samme ville have sagt du gerne måtte blive hvis du havde spurgt - eller måske broderen havde noget privat han gerne ville drøfte, en anden helt uskyldig årsag.
Så øv dig på at lade være med at dyrke tankespind, men i stedet enten lige lade lidt tid gå, eller spørg med det samme hvis du føler dig sat til side.

Det blev lidt af en smøre... Håber du kan bruge lidt af det.

allerede kommet mange GODE råd!

Træk vejret DYBT og slå koldt vand i blodet. Han er trods alt DIN kæreste og ikke en af de andres pigers. Får du ikke fnidder af at høre en gang i timen at han er vild med dig? Jeg fille blive SÅ træt af at høre på det og gøre opmærksom på det, for i mine ører ville det virke uægte. Giv lidt mere slip end du tror du kan og se hvad der så sker....tag evt. ud til hesten imorgen mens broderen er der, kom hjem og vær glad og dig selv.

Hvis man er for omklamrende kan det have den effekt at han flygter i den sidste ende og DET er du IKKE interesseret i!

Masser af positive tanker til dig

Céleste

gode råd.
enden blev således...
Igår aftes...lige efter at have skrevet dette indlæg, tog jeg mig sammen og sagde at jeg syntes det var lidt mærkeligt, at jeg ikke lige var blevet hørt i sagen om, at jeg skulle tage hjem tidligt imorges.
Og i havde ganske ret (pokkers også ), han ville bare spare mig for bror-sladder. Pludselig blev jeg overbevist om at jeg skulle blive, så jeg sidder stadig på landet og bror-mand er her endnu. Jeg har pænt holdt mig i baggrunden, lavet mad til dem, men underholdt mig selv, eller med en af hans room-mates...hvis de 2 ikke har været der. -Og det har faktisk været rigtig hygge!

Mht det med pigerne...jeg har nævnt et par gange, at han meget gerne må have de piger.....men at jeg har lidt svært ved at vende det blinde øje til.-Det lærer jeg nok.

Men tak skal i have!

as ends well.

Céleste