Hvad med om I fik sendt ungerne hen til bedsteforældrene eller eller andre der vil passe dem. Derefter ville det være en god ide og få alt snakket igennem stille og roligt, hvilket jeg godt ved er svært... Men det kan jo være problemet er et helt andet.. Men få det snakket igennem før i gør noget overilet.
Held og lykke

og så vær noget for hinanden, hvis det er der problemet ligger. Der kan al for hurtigt gå dagligdag i tingene og følelserne bliver glemt lidt. Sig søde ting til hinanden, send frække SMS´er, forkæl ham eller hinanden med massage, rør ved hinanden og del ud i rigelige mængder af kys og knus. Hold om hinanden når i skal sove, gå nogle ture hånd i hånd, lav noget hvor ungerne ikke er med og lad være med at tale om dem. Vis interesse for hinanden, hvad i har lavet i løbet af dagen, i det hele taget deltag med sorg og glæde i den andens dagligdag.
Der er mange små ting, som man kan gøre i dagligdagen.
Jeg var på et tidspunkt løbet lidt surt i min kæreste, forstået på den måde at jeg ikke følte at han tog initiativ til nogle ting (hvilket han tidligere havde gjort!) og at han ikke viste mig nok opmærksomhed. Det og andre ting fik vi en aften en rigtig god snak om og det allervigtigste, der blev gjort noget ved sagen. Resultatet er at vi render rundt og føler os nyforelsket igen.
Der er altid perioder i et forhold, hvor man ikke har de store følelser for den anden og det kan skyldes mange forskellige ting (især hvis der er nogle behov som ikke bliver opfyldt) og perioder hvor man slet ikke kan få nok af hinanden.

Held og lykke med det,

Det er noget sludder, selvfølgelig har du ikke pisset på ham, han har en helt anden dagsorden som han ikke siger til dig, et eller andet sted er han uærlig, og det er det du skal finde ud af hvad drejer sig om.
Det er en svær kamel at sluge, og det er tarveligt hvis i lige er flyttet med alt hvad det indebære, og han måske har vidst at alt ikke var som det skulle være.
Gå ham nærmere på klingen og find ud af hvad han egentlig har tænkt sig, og få afkrævet ham nogle svar han er jo ikke den eneste der har det dåligt.
Der er altså nogle der finder det traumatisk at flytte og skifte livet ud, og føler at de skal løbe linen ud.

Jeg synes ikke du skal forlade dit hjem, gå og syng og vær glad, det vil undre ham, og sig hvis han spørger, jeg kan lige så godt hygge mig mens du realisere dig selv, og fortæller hvad det går ud på.
Gør det for din egen skyld, gør det for dine børns skyld, det vil gøre alt meget lettere for dig.
Held og lykke

jeg har altså før set par der var væk fra hinanden et stykke tid, som blev SÅ nyforelskede igen.... (begge par havde ellers bestemt sig for skilsmisse, men fortrød) giv tid, og prøv at komme lidt væk.... hvis det ikke er pga andre kvinder/mænd så tror jeg nok at i skal finde lykken igen.... i bliver bare nød til at give lidt plads og lade hinanden prøve at SAVNE den anden... jeg er langt fra nogen ekspert, men jeg kender altså til 2 tilfælde hvor det gik efter et stykke tid væk fra hinanden...

Ja,- det lyder ikke godt og jeg kan godt forstå at du har det forfærdeligt..

Mit råd til dig er...prøv at give ham tid til at tænke.

Ignorer ham lidt,- lad som om du faktisk har det rimelig godt.

Måske får HAN så øjnene op for, hvad han kan miste.

Jeg ved det er MEGET svært,- og måske er du slet ikke i stand til det på nuværende tidspunkt.

Nogle mænd føler sig ind imellem kvalt i forhold.

Jo mere man græder og beder dem om at komme tilbage,- jo mere fjerner de sig...men lægger man stilen om og lader dem få frihed til at tænke over, hvad de ønsker,- finder de ofte ud af at det er familien de elsker.

Jeg ved ikke, om det kan hjælpe dig,- men hvor jeg dog ønsker for dig, at det vil løse sig hen af vejen.

... på hverken de følelser du har nu eller vil få fremover.. Så der må jeg give ham ret!

Det er stort af ham at sige hvordan det hænger sammen i hans hovedet - og så ville jeg opsøge lidt prof. hjælp til at komme videre - så følelsesmæssige problemer løses - efter min mening - bedst med en 3. part som har stor forstand på forhold, men ikke er involveret i en af parterne, som f.eks. dine veninder/hans venner.

Held og lykke med det og prøv at tage det roligt - uanset hvad der sker er der "en større mening" med det.. Tro mig - jeg har prøvet lidt af hvert

Knus &

altid elsker hinanden - hele livet igennem. Følelser er noget, der går op og ned i et parforhold. Nogle gange knuselsker man sin partner, i andre perioder ønsker man ham/hende hen, hvor peberet gror. Et parforhold skal passes og plejes, og det er ikke altid nemt i hverdagen, hvor alt skal nåes på ingen tid ....

Din mand er inde i et følelsesmæssigt dødvande p.t. Det kan skyldes mange ting, også ting, der ikke umiddelbart har med dig at gøre. Måske er han stresset? Måske har det været en stor omvæltning at flytte på landet - er det gået for hurtigt - har han sjælen med? Problemer med arbejdet? Eller måske er han bare begyndt at tænke lidt over livet og hvad han skal med det?

Nej, jeg tror ikke, at det er udløst af, at du har "pisset på ham". Det er nok noget, der har rod længere tilbage, men det, at du gik i fredags kan være det, der har fået bægeret til at flyde over ... Men det allervigtigste er vel, at han gerne vil arbejde for at få følelserne tilbage?

Vi mennesker forlanger tit alt for meget af vores partner. Vi vil gerne have hans/hendes sjæl og inderste tanker, forventer betingelsesløs kærlighed og interesse, og tror ofte, at bare vi selv har det godt, har partneren det også. Men vi er jo i virkeligheden 2 forskellige - og selvstændige mennesker - der bare har valgt at være sammen. Derfor tænker og handler vi heller ikke ens.

Mit råd til dig er IKKE at presse ham. Giv ham tid og rum til at tænke. Vis forståelse og accept af hans situation. Spørg ham, hvad HAN har lyst til og hvad du kan gøre. Måske kunne en forlænget weekend (uden børn)- hvor I bare er sammen (uden en masse spørgsmål eller krav på svar)give en grobund?

Kærlighed skal vandes og gødes, før den kan blomstre. Hvis I vil, kan I klare skærene, men der sker ikke fra den ene dag til den anden. Jeg håber det bedste for jer og sender masser af varme tanker, tro og håb ...