Spørg dig selv: hvorfor lever jeg sådan her, når jeg bare kunne lade være?
Jeg ville mene, at du tror at han elsker dig - du har bare ikke forstået at det du oplever ikke har noget med kærlighed at gøre.

Så du kan jo spørge dig selv: hvad er det, er gør hvorfor jeg lader mig nøje med noget så usselt?

Måske kan du godt lide at være et offer?
Måske vil du hellere lide end tage ansvar for dig selv?
Måske er du bare afhængig af nogle materielle ting?
Måske er dine mænd altid sådan, så kunne du jo spørge dig selv hvorfor?

Og når du har svaret på alt dette, kan du jo enten flytte næste gang han siger det, eller fortsætte i elendigheden som et bevidst valg.

kun en der kan træffe et valg og lave om på tingene, det er dig.

Husk at du har et valg, du sidder jo heldigvis ikke i den situation, at dit livs kærlighed er død mellem hænderne på dig.

Find ud af hvad du vil og gør noget ved situationen, om du så beslutter dig for at fortsætte eller gå.

Overvej de ting LoneSchannon skriver.

Det kan også være tryghed der driver værket, har du nogensinde skullet klaret dig selv 100%?

Hvis ikke, er det måske nu du skulle våge forsøget, så kan det være at du i processen finder en mand der tager dig og dine følelser alvorligt.

Der er mange kvinder der levet hele deres liv i et forhold som dit, men vil du være en af dem, eller vil du hellere noget andet?

Du har garanteret selv svaret, hvis du taler ærligt med dig selv.

Held og lykke med tankeprocessen

... den første gang han behandler dig dårligt.

Men hvis du accepterer at han gør det, og bliver hængende til mere dårlig behandling - så har DU jo givet ham din godkendelse af at det er OK, og at du er der uanset hvordan han opfører sig.

Hvis han "smider dig ud" hver gang du opponerer imod noget i jeres forhold, så har i ikke et ligeværdigt forhold. Det i har skabt er et forhold der er 100% på hans prømisser og hvor du ikke har noget at skulle have sagt.

Er det sådan et forhold du ønsker, skal ingen da dømme dig for det - men ønsker du et ligeværdigt forhold, så må du vise det! (også selv om det betyder at du finder et ligeværdigt forhold til en anden)

Er du sikker på at du elsker ham?, at det ikke mere er en afhængighed af ham?

For mig lyder det som om du hellere må se at få skrottet det forhold, ligemeget hvor meget du elsker ham, for det der lyder direkte psykisk skadeligt for dig. Du vil miste mere og mere af dit selvværd, og repekten or dig selv kan du næppe opretholde, hvis du lader dig nedværdige på den måde. Og pas på, kvinder som bliver direkte mishandlet både fysisk og psykisk "elsker" også ofte deres bødler?? (håber ikke din mand er voldelig også?)

Du spørger hvorfor du elsker ham? Ja det må guderne da vide, jeg fatter det heller ikke.

ja det er mit råd, har selv prøvede alt for mange gange at min (nu ex heldigvis) smed alt hvad han havde i hænderne hver gang exén ringede og hver gang hun skulle have hjælp osv og det var ok med ham at hun ikke brød sig om mig til trods for hun aldrig havde mødt mig (fordi hun ikke ville)ved du hvad?? livet er for kort til den slags, og hvis din kæreste ikke kan se at han træder på dig ved at have den kontakt til sine gamle kærester som han har ja så må han føle.uanset om han eller andre synes det er ok fordi "de er jo gamle kærester" hvis det ikke er ok med dig så må han forholde sig til det, hvis han vil leve med dig. Et gammelt ordsprog siger "man savner ikke vandet før det er væk" og det vil han opdage tro mig. hvis han ikke er interesseret i jeres forehold andet end hvis det er på hans præmisser hvor er det så du får noget ud af det?? hvad ville han sige til hvis du snakkede timevis med dine exkærester??
jeg har sandet at man sagtens kan finde en mand som er tro, dejlig og hengivende uden han nødvendigvis skal besøge sin ex hveranden dag.
ja som du kan høre har jeg været der, i din situation og jeg kan berolige dig med at på et tidspunkt får du nok og så går du ganske frivilligt.
al mulig held og lykke skal du have herfra..
knus katja

- og tid til at gøre året op...

Hvad var fedt ved det forgangne år?
Hvad var ufedt?

Hvad gjorde dig glad?
Hvad gjorde dig ked af det?

Hvad vil du gøre for at næste år bliver bedre?

Du kan jo lade stå til.... og du kan VÆLGE at lade stå til og se om tingene bliver bedre af sig selv... - Det gør de bare sjældent!

Du skal tage dit liv i egen hånd - DU er den eneste der kan gøre det! Kun DU bestemmer, om du selv vil gøre noget, for at få det bedste livet har at byde - eller om du vil NØJES...

Rank ryggen - Find din selvrespekt og gå din vej - hellere i dag end i morgen!

- Du kan også vente til efter nytår, fordi det er mest "passende" ... Men der er aldrig et godt tidspunkt for den slags! - Der vil altid være en rund fødselsdag, et sølvbryllup, en ferie eller andet, som man liiige bør tage med, inden man går!

Godt nytår - jeg håber at du bliver glad for din beslutning... - HVIS du altså vælger at tage en beslutning!?!

Gitte C

Prøv at: luk øjene -altså først når du lige har læst hvad jeg videre vil have at du skal gøre selvfølgelig- og forestil dig så et liv uden din nuværende kæreste... er det hele noget l.o.r.t,? eller føler du at du ville være glad og tilfreds...? tror det er vigtig at du ikke holder dig selv tilbage med det du gerne vil, og prøver at gøre noget KUN for dig selv... hvis i virkelige er så forskellige uden at have NOGET som helst til fælles så overvej lige hvilken fremtid du har for dig -både med, og uden din kæreste....

venlige tanker fra mig...