Kender i det når det hele bare hænger jer laaaaangt ud af halsen derhjemme og man bare ikke gidder en skid??

Det er sådan hos mig, at det hele ind i mellem kan bunke sig op, og man kan ikke klare at se på det, men alligevel.... Så kan man ikke overskue det, og når endelig man får taget sig sammen og finder ud af hvor meget der er, og hvor meget man kunne ha undgået nuværende situation så bliver man sådan helt...

Øv altså, men nu er jeg færdig herhjemme og tænker for gud ved hvilken gang at fra nu af, så skal det ALDRIG se sådan ud igen... NU tager jeg mig sammen....

Jeg er typen der gang på gang kan lave det ene skema efter det andet med alt det jeg skal nå i løbet af dagen, og til aften kan jeg så skuffet smide det ud igen....
Nå, men når så jeg er i humør og får det overstået så ligner jeg noget katten endelig skulle have ladet blive udenfor, rendende rundt med tungen hængende ½ km ud af munden....

Havde man nu som blæksprutten haft 8 arme.. Gu vide om så ikke at der var 8 gange så meget rod, og dermed 8 gange så meget at rydde op... Suk...

Jojo jeg laver da noget, jeg farer rundt med barnet på armen, og jonglerer med bleer, flasker og hvad ved jeg, samtidig med at jeg prøøøver at nå noget... og æv, gang på gang slår det fejl, og jeg er flad som en dørmåtte af ingenting når manden kommer hjem fra jobbet...

Nå ja, nogle dage går det da meget godt, og jeg skal da heller ikke sidde her og spilde tiden med at beklage mig.. Det har jeg jo egentligt HELLER ikke tid til.... Puha..

Nå, men når nu vi er ved det at sidde her, så kommer det næste farlige...
Fare nr.1 Heste-Nettet.
Fare nr.2 Bredbånd....

Altså, DET er heller ikke en særlig smart kombination, da de to ting tilsammen udgør en sindsforvirret tilstand af HN narkomani, og Narkomani??? Så er vi da ude i noget ulovligt er vi ikke??

Nej, gudskelov ER den form for narkomani jo ganske harmløs, Specielt når man som mig har maaaasser af tid til det............................not...............

Nå, men Stine skal have mad flere gange om dagen, og jeg nyyyyder det, så i må ikke tolke mit indlæg forkert.... Men så bliver klokken 16.00, og så ved jeg at sååå kommer manden hjem om 1 time, og så vil han dæleme OSSE have mad... Hvilket da jo egentligt er klart nok.... og det får han da selvfølgelig...

Nå, men så kommer det næste.... Mine elskede 4 benede venner som står derude og "venter" på mig..
Efter aftensmaden så skal de jo passes, og så er det derefter som om jeg er fyldt som over belastet harddisk, og er ved at styrte sammen....

Og så skal kæresten og jeg osse have tid til at hygge os og spille lidt musik, som vi gør meget i når vi får TID


Nå, tak fordi i gad lytte til mig, og gad i ikke, så forstår jeg det godt.. Men spørgsmålet til jer er så.... Er det bare sådan når man bliver mor eller hvad?? At hverdagen er svær at få på benene igen, og det kan være svært at tage sig sammen???

Nå, det lettede, så vil jeg styrte ud og bikse noget aftensmad sammen..

Hilsen Sanne.