så er jeg her igen ?????

så galt med hende? har vist ikke lige læst bog nummer 1 om papbørn hehe ??

Mvh.
Enzo

eller det faktum at det er en hel Påske hvor du/I havde tænkt på at lave nogen ting sammen ?

lyder det som om du er irriteret på hende, fordi hun har din kæreste som far!! At han har haft et liv før dig, og det er hun så beviset på...

Hvad med at se positivt på det? Hvordan tror du ikke hun har det når hun skal være sammen med dig i så lang tid. Hun kan godt mærke at du ikke bryder dig om hende. Så måske er hun ikke sig selv i dit nærvær.

Istedet for at blive irriteret allerede nu, skulle du hellere planlægge hvad i skal lave. Nu ved jeg ikke hvor gammel hun er. Men I (dig og din kæreste) kunne lave en kurv med påskeslik, som hun skal finde og sige påskeharen har lagt den.. Eller tage på en tur, spille spil, gøre en masse sammen og lær hinanden at kende på en ny og bedre måde. Lad være med at lukke dig inde og dermed hende ude. Men åben dig og luk hende ind!! Måske i deler nogle interesser?? I det hale taget lav en masse sammen og ha' et åbent sind. Du kan være lidt alene med hende en dag, og en anden dag vil hun måske være alene med sin far, og en anden dag er i alle sammen

Ved godt det kan være svært.. men lad for guds skyld være med at være negativ allerede nu, du ødelægger bare pigens ferie.

været en anden tråd ????

Jeg syntes du lyder temmelig negativ.
Husk på barnet kan ikke gøre for at far og mor er gået fra hinanden.

Forstår udemærket jeres undren...

MEN papbørn 1 var skrevet i hyggen og ikke herinde på senior..

Men her kommer afsnit 1 lige til jer...

papbørn, afsnit 1

For jeg har selv prøvet det.

Min ex. havde 2 børn som var jævnaldrende med mine. På nogle punkter var det fint, men der var også mange ulemper. Mine var 3 og 7, hans var 3½ og 6½ da vi mødtes, og selvom de ikke var særlig gamle bar de i høj grad præg af at have fået forskellig opdragelse. Hans børn kunne man overhovedet ikke stille krav til, og de var meget lang "bagud" i forhold til mine, så man kunne alligevel ikke rigitg sammenligne deres færdigheder, og hvis jeg gjorde, blev ex'en sur.

Deres mor var meget misundelig på vores liv, så hun gjorde alt hvad hun kunne for at gøre deres ophold hos os så surt som muligt. Min ex. havde ikke n*sser til at sætte hverken hende eller børnene på plads, så til sidst var det et rent helvede når de skulle komme. F.eks. hilste de kun på mig hvis deres far stod og sagde at de skulle, de svare kun på mine spørgsmål, hvis det var at jeg spurgte om de ville have noget (mad, slik ol.), de overholdte overhovedet ikke alm. regler i huset, med mindre det var deres far der sagde det til dem. Han havde den holdning at de var der jo kun så kort tid, og så skulle de være glade når de var hos os!! Koste hvad det ville. Han mente ikke at
hans børn havde godt af faste rammer, og troede nærmest at de tog skade af at blive irettesat. Dog kunne han sagtens skælde ud på mine. Hvis han en sjælden gang havde skældt sine egne ud havde han sin xkone i røret, som skabte sig.
Til sidst boede jeg nærmest i stalden når de var hos os, selv synes jeg at det var en fin løsning; han kunne hygge sig med sine børn uden at jeg blev irreteret på dem, og jeg kunne hygge mig med mine i stalden. Det var dog ikke godt nok, for jeg skulle jo gerne glæde mig til de kom og jeg skulle også gerne hygge mig med dem, hverken min ex eller hans unger kunne forstå at jeg ikke gad at være hjemme og følte sig meget svigtet, men når jeg var hjemme var alle uvenner!
Nu er forholdet heldigvis slut, jeg kæmpede i tre år uden held, og er gået derfra en hel del klogere. i starten troede vi begge at vi skulle værer en stor lykkelig familie, hvor alle skulle elske hinanden lige højt, og det kan kun meget sjældent lade sig gøre, det som jeg tror det handler om er gensidig respekt for hinandens tilstedeværelse, og så fra starten være indstillet på at man ikke kan elske alle.

Hilsen

Trine

så vidt jeg kan se er det da ikke barnet der er problemet men du og din mands indbyrdes forhold OMKRING det at have barnet på besøg!

Mon ikke det var en ide at tage en seriøs snak om det for så vidt jeg kan se er det barnet det går ud over - igen! Og mon ikke hun har haft nok i og med hendes forældre er gået fra hinanden??

Min mand har 2 børn på hhv 7 og 5 år. Jeg har et helt fantastisk forhold til dem - og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det har en hel del at gøre med at min mand bakker mig op hvis jeg har sagt noget. Børnene ved at vi er enige - det kan ikke hjælpe at ty til den ene frem for den anden. Og det gør de heller ikke...mere end hvad der er naturligt i form at jeg ikke er deres mor. Ligeledes har min mand en eks der gør alt for at genere os og børnene hvilket resulterer i at børnene ikke vil være hos deres mor. Vi kan blot ikke gøre noget da hun har forældremyndigheden og man først lytter til børnene når de blive 12 år....eller har taget nok skade!!

Det jeg vil pointere er bare at det altid er børnene det går ud over når de voksne har konflikter. Og det er ikke fair....børnene har ikke selv bedt om at være hvor de er eller komme til verdenen. Og med den verden vi lever i var det nok en ide at tænke lidt på deres opvækst fremfor vores egen lille næse. Vi har trods alt "overlevet".....de skal først igang!

Annika

Jeg synes så tit man har hørt /læst den der fra papmødre/fædre med at deres egne børn er så og så meget bedre opdraget , og forud for papbørnene osv
og det får mig til at indse at der er noget om ordsproget :enhver so synes bedst om sine egne grise"
men det må jo have noget med at gøre at kærlighed gør blind .
Desuden er det vel også noget andet at være "gæster" en weekendt end at være børn der bor der hver dag, de kender vel reglerne bedre.Og nej jeg siger ikke at det altid er de voknes skyld der er nok undtagelser.?

Hvis jeg skulle føle mig som gæst hver gang jeg var hos min far tror jeg også jeg kunne finde ud af at være vanskelig

har også en pap mor.
Ja kærlighed gør blind, og hver so syntes bedst om sine grise.
Forældrene gik fra hinanden da pigerne var,3 1/2 og den anden 6 mdr.
Nu ved jeg at flere mænd er gået fra den dame, på grund af hendes opførsel over for deres weekend børn, men min x svigersøn har ikke n*sser nok til det, han er blevet hængende, og nu er pigerne 7-10 år, og er godt klar over hvor meget/lidt pap mor holder af dem.

De siger det ikke med ord, men sidste vinter overværede jeg en samtale mellem pigerne, vi skal skynde os over i udhuset efter vores legetøj, og husk kun 3 ting....jeg spurget dem, hvorfor står det i udhuset???? det er fordi ,pppppp vil ikke have vi roder, og hun vil ikke have det inde i huset, når vi ikke er der. Men ligefrem i udhuset, kunne det ikke være i et skab, mange af tingene blev ødelagt af fygt.

Hvis deres far har overarbejde, så bliver de hentet dagen efter, for papmor gidder ikke være alene med dem, og er der fødselsdage el. lignende på hendes side, så må børnene pænt blive hjemme hos mor, for kun hendes egne børn på 15-19 kan komme med, og det er ikke fester vi snakker om.


Nu er de begyndt at brokke sig...må vi ikke blive hjemme.

Jeg er godt klar over det sikkert kan være svært med de skilsmisse børn, men de er der, og det er ikke deres skyld far og mor er gået fra hinanden, så hvis man vil have manden, så må man tage børnene med, ellers må man s*u finde en uden børn.

Og alligevel ikke et grimt ord fra pigere om pap mor, og det skal der heller ikke være.

Så Papmor tag dig sammen, du er den voksne.

Jeg er papmor til 3 børn.

Da jeg lærte børnene (3 piger) at kende var den ældste 6 år - (5 dage yngre end min søn).

Det var da ikke let at man pludselig havde 4 børn istedet for 1 hveranden weekend.

Børnene var søde moren ligeså - det hjalp måske også at "forældrene" gik fra hinanden som gode venner, og jeg har haft et forhold hvor manden var sygeligt jaloux og har lovet mig selv at det vil jeg aldrig være.

Min mand har 3 børn med en anden pige/eks det er da noget som binder dem sammen for livstid - hvis min mand ville vælge at gå tilbage til hende så er han åbenbart ikke værd at samle på.

Jeg er åbenbart utrolig heldig ! Mig og ekskonen kan sætte manden til at passe alle børn og så går vi i byen
Eller hvis min mand og jeg skal afsted passer hun min søn.

Ekskonen har desuden fået et arbejde der gør det nødvendigt at vi (manden og papmoren) har børnene en uge af gangen - skønt ! for de to af børnene er jo hesteinteresserede i modsætning til min søn som elsker fodbold/badminton som sin papfar.

Jeg må jo nok betegne mig som heldig - men tror dog man er nødt til at elske sine papbørn før det kan lade sig gøre

Måske det kunne være en ide at DU tog dit/dine papbarn/børn med afsted på en weekendtur eller lignende uden faren

Børnene er ihvertfald uden skyld.

Hvor er det dejligt at høre.
Et forhold som jeres, er der mange der vil misunde jer.
Håber det holder livet ud, din mands børn er heldige, de har ikke kun en mor.

Skal jeg dog gøre ?

Være misundelig på noget der er sket før min tid som jeg ikke kan lave om på ???

Nu har jeg to hestetøser i huset ( de ses begge to på min præsentation) hvor er livet da herligt

Jeg synes ofte folk har et forvaklet forhold til papbørn - har man samme forhold til naboens børn ?

De er da også velkomne ind til saftevand og til en hyggesnak !!!

Jeg tror det er ens egen misundelse/jalouxi eller er det jo forholdet til manden/konen der gør det !


Hmmmmmm - kan da huske da Finns den mindste sagde til mig at hun SKULLE i seng kl 23.00 hver aften(ps 6 år) så sagde jeg at det var da ok jeg ville bare lige ringe til hendes mor og spørge om hun evt. skulle have ekstra aftensmad da hun nu skulle så sent i seng ? - men svaret var - nej Betty jeg tror forresten at mor sagde kl.20.00 !!!

Så selv om vi alle er gode venner så kan børnene da sagtens spille os ud mod hinanden - og gør det også - men heldigvis uden godt resultat

jeg tror detsværre at den forbandede jalouxi den nye dame ofte har til mandens børn, ødelægger utrolig meget,de ser børnene som rivaler, det er det indtryk jeg har af mine børnebørns pap mor.
Den mindste, som kun var 6 mdr. og et utrolig dukkebarn, altid smilende og tilfreds, og absolut ikke en hyler, hun har feks. aldrig skiftet hende, skulle x svigersønnen op og handle, så skulle han tage sine unger med.
Skulle han lige den weekend han havde dem, spille fodboldkamp, så skulle jeg passe dem, hvad jeg med glæde gjorde, skønt jeg syntes det var sørgeligt.

Min x svigersøn er så sød ved hendes drenge,jeg forstår ikke han finder sig i hendes utrolige kolde måde at behandle hans egne piger på.

Fiesta, jeg tror detsværrer ikke der er så mange af din slags, du lyder så glad for dine pap børn,og jeg ønsker dit gode forhold til dem, aldrig hører op.

Jeg vil godt lige forsvare det jeg skrev tidligere. For i starten gik det faktisk godt, min ex.s børn var søde og det vi havde det rigtig hyggeligt, jeg holdt faktisk meget af dem og de af mig, og børnene havde det godt indbyrdes, dengang havde han dem også halvdelen af tiden.
Men da hans exkone begyndte at blive jaloux, gik det hele skævt. Hun gjorde alt hvad hun kunne for at ødelægge ungernes ophold hos os, bl.a. ved at fortælle dem at jeg var en dum møgkælling, mine børn var dumme og at de ikke skulle lege med dem eller tale til os når de var hos os. Vi boede det forkerte sted, spiste de forkerte ting osv.
Hos hende lavede de ikke lektier, hvilket gjorde at når de var hos os, var der rigtig mange lektier der skulle indhentes, hvilket vi mente var vigtigt at det blev gjort.
Senere blev det til at de kom mindre pga. at de i hendes øjne og med hendes hjælp ikke var så glade for at være hos os. Det gik det ikke bedre af, og min ex. begyndte at have den holdning at uanset hvrodan de opførte sig så var det i orden - bare de var glade. Der hørte vores enighed så op. For mig er det ikke i orden at et barn kun er glad hvis det får lov at rive alle bladene at potteplanterne, rive en avis i småstykker og lade det ligge og flyde på gulvet osv.
Jeg forsøgte at få min ex. til at forklare sin exkone at det faktisk var børnene det gik ud over, når hun ikke kunne holde sine jaloux meninger for sig selv, men hver gang han forsøgte at forklare hende det endte det med at det var ham som stod og sagde ja, nej og amen, han var så bange for hende og for at hun skulle tage børnene endnu mere fra ham.
Jeg er udemærket godt klar over at det ikke er børnene der er problemet, men det er dem man som papforældre lider under når de en hel weekend hærger ens hjem.
Desuden vil jeg lige tilføje at jeg ikke huggede ham fra børnenes mor, det var hende som lå i med direktøren, gik glad hjem og smed manden ud for nu skulle hun være direktørfrue...... det er nu fem år siden og hun er ikke blevet det endnu, og da min ex. og jeg så mødte hinanden , købte hus osv. blev hun en smule mavesur...og det var hendes egne børn der betalte den højeste pris.

Trine

Selvfølgelig findes der også den slags mødre, der på afstand kan ødelægge forholdet mellem barn og papmor,
sådan noget kan jeg blive lige så gal over.

Men lige netop luigi's problem, som ikke er så gammel, og skal være papmor for en 9 årig, det er jo heller ikke alle børn der er søde over for fars nye dame, de vil jo hellere have at far og mor er sammen.

Luigi skal efter min mening tage sig sammen,kan hun ikke det, så må hun jo finde en mand uden børn.

Mine børnebørn's pap mor er over 40, så hun skulle have en i sin ?????? for dårlig opførsel.

Det er jeg så enig med dig i. Hvis ikke man kan acceptere at ens partner har haft et liv før, så skal man finde en som ihvertfald ikke også medbringer "frugten" af et tidligere liv.

Jeg var på ingen måde jaloux på hans børn, jeg har selv haft et liv før ham.

Men tro mig, selv mindre børn kan opføre sig som monstre. Jeg ved godt at mange af de ting de gjorde, blev gjort for deres mors skyld, men det er ikke særlig sjovt at være den "onde papmor", når de glor trodsigt på en og "kommer til" at vælte et glas rødvin osv.

Eftersom der altid var problemer når hans børn var hos os, valgte jeg at hygge mig med mine børn et andet sted uden for hjemmet, det mente jeg var bedst for alle parter. Min ex. kunne hygge sig med sine børn, og jeg blev ikke irreteret over at de ikke svarede når jeg talte dem, og at de i det hele taget gjorde rigtig mange ting for at genere mig. Men min ex. fattede bare ikke at det lige så meget var for hans skyld at jeg ikke var særlig meget hjemme når de var der.

Min ex.s exskone havde også den ide at "tørre" børnene af på os hvis hun fik den ide at tage på ferie i påsken, og når det ikke fungere særlig godt med børnene, så er en påske godt nok lang. Vi havde begge den ordning at vi havde børnene de første dage i påsken, og afleverede dem så lørdag middag. Det gav os nogle dage til børnefri hygge. Da jeg havde gået og glædet sig til det lagt planer for hvad vi skulle osv., og man så et par dage før får at vide at de bliver hele påsken, så bliver man altså lidt negativ.
Og selvfølgelig skal han heller ikke sige nej til at have sine børn, i vores tilfælde havde det nok bare fungeret lidt bedre, hvis han havde turde skære igennem og fortælle hvordan man opføre sig, både til børnene og exkonen.

Trine

Trine....jeg kender det så udemærket. Det er som om du skrive min historie! Bortset fra at min mand og jeg stadig er enige.

Min mands eks gør ALT for at ødelægge. Hun har fuld forældremyndighed men næh nej det er ikke nok. Hun laver aftaler om ferie med os og ændre dem og bilder så ungerne ind at deres far ikke vil have dem. Laver frisør aftaler osv osv og når min mands så nægter ja så er det jo hans skyld det hele.
Især den stor har en hel del issues efterhånden pga af hans mor. man kan ikke snakke med hende om noget som helst for hun bestemmer og sådan er det bare! Drengen er nu totalt i trods. Vil ikke lave lektier, vil ikke i bad osv osv. ALT hvad han skal laver han ballade over. Vi tager nogle gevaldige ture når han er hos os for når han finder ud at han skal altså nogle ting så går han helt amok. Råber, skriger, spytter, slår og siger de grimmeste ting. Bla sagde han forrige gang han ville tage sin knis og dolke sin far!

Det jeg vil frem til er at jeg nægter at tro på der er nogle børn der bliver glade af at ødelægge potteplanter eller skabe sig osv osv. Det er udtryk for noget helt helt andet. Det er børn der har det skidt!! Børn der der ikke trives - børn der søger grænser.

Det er igen et issue mellem de voksne. Vi har da også været uenige fordi min mand selvfølgelig ikke er glad for alt den ballade. Een gang hvor ungerne var mege stride var der ingen aftenhygge hele weekenden -de kom bare i seng da vi havde spist som i hverdagene. Min mand var dybt ulykkelig men næste weekend så var tonen helt anderledes.

Jeg er selv skilsmisse barn og jeg har prøvet at sidde midt mellem mine forældre på alle måder. Det er ikke nemt og det er bestemt ikke fair at det går ud over børnene. Jeg siger igen det er dem der skal til at lære at klare sig i den virkelige verden og så er det "vores" job at hjælpe dem. Jeg har haft mine problemer pga mine forældres skilsmisse og det bliver ovet mit lig hvis min mand og jeg skal være skyld i hans unger får de samme problemer!

Annika