Den følelse kan du ikke bruge til noget. Du har taget en beslutning du følte var rigtig.
Så nu lader du det ligge og bruger din energi på andre positive ting.
Så kommer der ligevægt i dine følelser igen.

Men jeg forstår dig, jeg taler blot af erfaring.

en gang, så det er forstået og taget til efterretning - så du ikke behøver at være så hård igen.

til forældre, der tør være forældre - selvom man kan leve sig ind i barnets situation!

at du har overreageret. Anne skal tale ordentligt, men synes at du er gået over stregen.

Personligt synes jeg ikke det nytter at true med at sælge hest og alt andet hver ganmg der er noget. Pigen føler jo at det hele tiden hænger en trussel over hende -tal jer ud af problemerne istedet

Det er jo så bare min mening

Uha jeg kender det godt at man får taget en beslutning man fortryder og man måske føler var for hård.

Jeg kan godt forstå du føler dig ond, men du har taget et valg et rigtig svært et.

Det er altid svært at være "hård" over for sine unger, men indimellem tror jeg man må stå ved det og ligesom markere at her til og ikke længre.

Mener at børn har godt af grænser, men hvilke grænser man har er så utroligt forskelligt.

Jeg ved godt nogle mener vi/jeg opdrager vores unger for frit men jeg mener nu at det går meget godt

Men tænker også at hvis man som forældre tager et valg man virkelig fortryder og ville lave om, feks fordi det er blevt til i vrede, så ( alt efter barnets alder oa ) kan man godt sige undskyld og forklare hvorfor man gjorde som man gjorde.
Ingen er perfekte altid og selv min 3 et halvt årige kan forstå når jeg siger undskyld fordi jeg var sur. Vi har for nyeligt talt om at nogle gange er mor bare lidt sur ikke på ham eller far eller andre men på sig selv

Hvor efter han gav mig en krammer og sagde: Det skal du da ikke være mor

Ak ja det er sq ik nemt at være forældre/mor ind imellem.

Knus Maria

hende der ned i morgen tidlig kl 6.

hun var strid og når hun står med hovedet højt og siger til mig jeg ved godt at jeg kommer afsted afligevel og at jeg ved også godt mor at du ikke kan finde på at sælge lukas for du holder jo også af ham,så bliver man gal vi har snakket en del her i aften og jeg tror at hun har lært at mor faktisk godt kan lave ord om til handling!

men jeg kan ikke nægte hende den tur hun har set frem til i et helt år,så jeg kalder på hende i morgen og siger hun skal afsted.

...man så HAR hun jo ret!


Hun KOMMER jo derned alligevel!

og jeg har så lige igen fået bekræftet at jeg er en dårlig mor til at sætte grænser

...er du ikke helt så god til at acceptere, at du ER gennemskuet??!


Tomme trusler er i øvrigt en USKIK!!

Personligt mener jeg, at det er okay at ændre holdning - også når det gælder opdragelse. Det er i orden som voksen at indrømme, at man måske har handlet lidt overilet og har ændret sin beslutning - det gør dig i din datters øjne bare til et rationelt menneske, der tænker over tingene. Jeg synes, at du skulle fortælle hende, hvorfor du har ændret mening. Så tror jeg godt, at hun forstår, at det ikke er konsekvensløshed, men at det er rationel tænkning.

Så op med humøret, du er ingen dårlig mor!

Hilsen

Nathasja

Jeg har mer enn en gang vært ond Berit. Og vært meget stræng med mine grænser og angret mig da jeg har overreagert på episoder.

Min samvittighed har plaget meg efterpå, og da har jeg tatt Thord for mig og sagt til ham at jeg har reageert fejl og for hårdt.

Nej Berit du er ikke ond, da ville du ikke skrevet om denne episoden herinde. Faktisk ville du ikke tænkt på andet end din triumf.

Vi er alle mennesker og mennesker fejler stadig, men husk en af de norske fjellvettregler:

Det er aldri for sent at snu.

Tal du med Anne og fortell hende at du reageerte for hårdt, jeg tror ingen af dere har det godt lige nu.

Og Berit du er ingen dårlig mor, du føler kun det de fleste af oss har følt flere gange rådville og håbløshed og at vi ikke strækker til.

...hun var strid og når hun står med hovedet højt og siger til mig jeg ved godt at jeg kommer afsted afligevel og at jeg ved også godt mor at du ikke kan finde på at sælge lukas for du holder jo også af ham,så bliver man gal...

Hvad bliver du gal over ?

Bliver du gal på Anne eller gal på dig selv ?

Der er en grund til vi er de voksne, og det må vi benytte os af. Temperamentet kan løbe af med os, men vi SKAL selv under pressede situationer, lige tænke det igennem inden vi "straffer". Der vil altid være et andet alternativ.
Det er nemt for os at råde og rette, men vi har nok sikkert selv prøvet at stå i en lignende situation. Det gør ofte lige så ondt på os, som det, i det det sker, gør på ungen.
Berit, lad hende tage afsted, men tag en alvorlig samtale med dig selv, og gør op med at nu skal det være slut. Tænk før du taler (hvor lyder det let)
Mit råd er at du skal tage en snak med hende når hun vender tilbage. Forklar hende hvad du føler/mener, og find en passende "straf". Hun bør ikke have lov at vinde denne "kamp".

Min mor siger altid: Lad aldrig solen gå ned over din vrede.

De bedste hilsener fra Lotte

er noget de fleste af os kommer til i ny og næ

Men det er en rigtigt dårlig ide med tomme trusler

Istedet for at true dine børn med alskens fortrædeligheder - så giv udtryk for din frustration og dit raseri på anden vis. Fortæl hvad der gør dig så gal - og sig evt at du nu er rasende og har brug for at være det - men uden at true

Så kan du bedre tænke og handle, når du er faldet lidt ned ( gå evt en laaaaaang tur ) - og så har du tid at overveje om der skal konsekvens til og i så fald hvilken

Man behøver ikke hverken råde eller true - blot være stille, rolig og konsekvent - uden dog at være modtagelig for gode argumenter

Og mon ikke, at Anne kender dig, det ser jo ud til at du er meget godt gennemskuet - og så vil det ikke virke uanset havd du truer med - men kun gøre dig selv lidt latterlig

Tro mig - jeg har selv prøvet kampen med temperamenterne RIGTIGT mange gange - alle mine 3 unger er nemlig lige så temperamentsfulde som jeg selv Og det ER ikke lige nemt altid

Ups det er sent......

Der skulle i ovenstående indlæg sæ'fø'li stå "uden at være UIMODTAGELIG for gode argumenter"

at Anne alligevel var hjemme i morgen...

Og så er hun det ikke alligevel... ØØVV




Jeg kan og vil ikke råde dig til, hvad der er ret og vrang i det her...

jeg har ikke sovet ret godt i nat!

jeg glæder mig til at kalde påå hende om en ½ time.
når hun kommer hjem vil der blive taget en alvorlig snak.

Anders:jeg er mest gal på mig selv!!

jo ikke så gaæt, når man lærer og tænker over sine fejl. vi kan alle overreagere, men kun få kan sige at de har taget fejl og reageret forkert.

Jeg ved at Anne bliver meget glad for det

Forsat god weekend (nu tager jeg jo til 50¨års fødselsdag)

Ses imorgen

du har været hverken ond eller streng.
Jeg skal da ærligt indrømme at hvis nogen af mine unger skabte sig helt vildt og senere stod og sagde som Anne...jamen så var vedkomne simpelthen bare ikke kommet afsted uanset hvad...Det er simpelthen mangel på respekt !

Hej Berit

Selvfølgelig skal børn opføre sig "tåleligt", men det skal forældre altså også.

Forældre har så yderligere den fordel at de er voksne og burde kunne tænke længere frem, se konsekvenserne o.s.v.

Berit....jeg er sikker på du ER en god mor og elsker dine børn højt....men det er altså for tarveligt at true sit barn med at sælge hendes hest! Det er der ingen hensyn eller værdighed i....det er respektløst og nedladende og resultatet ser du jo så ganske tydeligt. Du går jo forrest med en opførsel som hun bare kopiere. Det gør børn.

Sæt dig i hendes sted og forestil dig at den du burde ha' allermest tillid til, truer med at ta' det kæreste du har fra dig??

Det er stadig hesten jeg mener....en tur i badeland kan et barn sagtens undvære, alt afhængig af årsagen til det går i vasken altså.

Tro mig....jeg fik en hest af min mor som 15 årig(lidt for at "belønne mig" efter en skilsmisse og at jeg blev ved hende og passede hende under sygdom og ambulante operationer). MEN, når hun "røg i kælderen" og rigtig følte afmagt, truede hun også med at sælge den. Jeg troede ikke helt på hun kunne finde på det..og dog, hun var periodevis psykisk uligevægtig (med indlæggelser o.s.v.). Men en week-end VAR hesten sat til salg i Berlingske Tidende og det gjorde SÅ ondt på mig. Og jeg var slet ikke nogen umulig teen-ager.

Hesten blev ikke solgt, heldigvis. Jeg endte senere med at flytte fra min mor under en indlæggelse. Hun valgte livet fra et års tid efter, men tænk....et af de stærkeste minder jeg har, er annoncen. Andre trusler har jeg forlængst glemt og alt er tilgivet...men det er ærgerligt jeg ikke lige kan glemme DET!

Læs Anna Wahlgrens bog "De kære børn", den er efter min mening fantastisk og giver mange gode råd om at være konsekvent, men med mening.

Grænser SKAL sættes når man har andre liv i sin varetægt, det være sig mand, børn, hunde, heste o.s.v.
Men ikke med trusler, med kærlighed og konsekvens.

Jeg ved dette kan være sårende og det er ikke meningen, det er oprigtigt ment.

En læge satte engang tingene lidt på plads for mig, i forholdet til hvordan vi behandler vores børn.
Vores første barn brækkede albuen da han var et år...han var syg og pjevset og hans far bar rundt på ham. De var henne og kigge ud af vinduet og da min mand vender sig om, overser han et stort plastiklokomotiv og falder over det, med Mikkel i armene. Vi tog til lægen og han skulle i røngten o.s.v. Jeg græd og græd, jeg var så ulykkelig og ked, syntes det var så synd. Lægen kiggede fast på mig og sagde;
"Ved du hvad?. Han vil aldrig få men af dette, ensige huske det. Det ER ingenting. Næh, I vil kunne komme til gøre 100 andre ting igennem hans liv, som vil kunne gøre ham endnu mere ondt og som han aldrig vil glemme, tænk på det"!!

De ord var kloge ord, som jeg aldrig har glemt, men de KAN være svære at følge, men jeg prøver. Ikke at det lykkedes 100%, det vil jeg ikke rose mig af, men det er godt at ha' i baghovedet.

Knus Dorte

Jeg er enig med Jørn, jeg havde heller ikke ændret mening, jeg vil ikke finde mig i at mine børn opfører sig sådan, så jeg synes hellr ikke du er ond, tvært imod gør man sine børn en bjørnetjeneste ved at lade dem te sig sådan.

Der er jo ingen anden end Berit, der kalder hende "ond"

Og der er jo intet galt i at der er en konsekvens - og selvfølgelig skal et barn da ikke have succes med dårlig opførsel

Det der er forkert ved det Berit gør, er at hun truer med at sælge Annas hest! I tide og utide!

Det er ok at være konsekvent - men man behøver ikke råbe og true.-

ikke sådan at jeg render og truer hende med at sælge ham i det daglige.men jeg har da brugt den!
jeg tror bestemt ikke at anne render rundt og føler at hun har en trussel hængende over hovedet!

Ser lige for mig en rasende jydsk dame der render skrigende rundt og råber til sit målløse barn, at hun sælger krikken HVER dag *LOL*!!!!!!

Det minder mig om den dag for nogle år siden, hvor min gamle fjordhest absolut ikke gad gå under en tunnel med mig på ryggen Vi havde trænet masser af tunneller mv - men ikke lige DEN tunnel.-

Mit temperament røg efter ½ time, hvor han stod og slog rødder, på kogepunktet - og jeg hørte pludselig mig selv råbe, at han fandme blev slagtet, hvis han ikke gad under den ski.. tunnel NU!!!! En dame, der kom kørende forbi på sin cykel gloede rædselsslagent på mig - og så kunne jeg lige se mig selv for mig : Moi - ca. 40 år, rød og svedig af raseri i knolden med strittende hår, på en tyk fjordhest uden sadel råbende at jeg slagter den Jeg fik latterkrampe istedet over min egen tåbelighed - sagde undskyld til hesten - vendte ham om og bakkede så gennem tunnellen - det ville han nemlig godt OG hovedsagen var vel egentligt at vi kom igennem - og faktisk kunne jeg jo bare være stået af og trukket ham

Se'fø'li gør vi vel ikke de skøre ting HVER dag - heldigvis - men hvad - ting kan løbe af med en

det er rart at høre at selv en pædagog kan være upædagoisk

tænk at true en nordbagge som i forvejen slåsser med så mange fordomme med slagtning

Yeps....

Og han levede iøvrigt alligevel efterfg uden de store psykiatriske problemstillinger.. ( Han ville iøvrigt have være blevet 19 år idag - hvis han ikke var død sidste år - men han døde nu ikke af dårlige nerver )

Og jeg er helt sikker på, at når mine unger har klaret sig glimrende på trods af at have måttet leve med mig som mor ( de postulerer, at de tilsammen kunne skrive en tyk bog om mine underlige indfald gennem årene - hm..) - så kommer Niels og Anne nok også til at have de bedste fremtidsudsigter

Vores ene pony blev solgt af den ene grund at vores mellemste datter ikke var god ved den !!!
3 advarsler om at hvis man vil have pony så skal den motioneres hver dag- den skal ikke have tilfældige tæsk og man behøver ikke ringe hjem dagligt og spørge om man må ride diversre elevponyer.

Truslen blev til alvor den dag jeg tilfældigvis kom på rideskolen hvor vi "striglede" med en pisk i hånden, som blev flittigt brugt !!!

Nej Berit du er ikke ond - du gør handling til konsekvens - men dog giver du op og lader ungen tage afsted alligevel ???

Det er dælme også svært at lade hende gå glip af en tur hun har glædet sig til så længe ( er det måske spændingen i Anne der har taget overhånd ? ) Og dog behøver hun ikke tale/opføre sig sådan

Det er jo svært at dømme når man ikke har set/hørt situationen men konsekvens/trussel er jo vidt forskellig

mine børn har da også været truet med nogle ting man har fortrudt - men snak om det.

Held og lykke

...den trussel har jeg hørt fra mine forældre mange gange, da jeg var barn - og det eneste, der kom ud af det var, at jeg mistede den sidste rest af respekt for dem...

Lav det lige om til en hypotetisk situation: Du kvajer dig ret ofte på arbejde, og hver gang råber chefen, at nu melder han dig til socialforvaltningen, så de kan tage dine børn fra dig fordi du er sådan en dårlig arbejdskraft...ikke ligefrem fremmende for ligeværdig kommunikation, vel?

Lad være med at tage hesten/hunden/katten som gidsel i en konflikt - det løser ingenting.

Vores børn er 7 og 9 år og jeg må desværre også
indrømme at vi har kørt løs med tomme trudsler når de har været strenge feks hele vejen til bonbon land eller lign.:vi vender om hvis i ikke stopper med at skændes ....men vi har aldrig nogen sinde "nænnede"
det alligevel.
Og mange andre ting som du kommer ikke op til din veninde og sover som aftalt og bla bla , men det er jo svært at være forældre og pludselig opdage at de ikke respektere det man sige og her i huset har det simpelthen været pga. total overforgudelse
af lykke da jeg blev mor mine børn skulle altid være lykkelige og jeg ville aldrig gøre dem kede af det
men det er faktisk er en bjørnetjeneste ikke at sætte grænser har jeg fundet ud af desværre lidt sent
men jeg har selvfølige alligevel verdens dejligeste
unger (som bare ikke høre ligegodt efter altid)

Hejsa!

Jeg vil lige kommentere tråden igen.

Jeg mener IKKE der er noget i vejen for at man indimellem fastholder sine børn i, at de oplevelser man vil gi' dem (tur i badeland...whatever) har en sammenhæng med deres almindelige opførsel.

Jeg har da også sagt til mine børn, hvis de f.eks. har skændes i bilen...at så vender vi om! Heldigvis har de så ikke fortsat

Jeg har forladt en fyldt indkøbsvogn i Brugsen engang, den eneste gang nogensinde en af mine drenge smed sig på gulvet i arrigskab og ville ha' slik! Jeg tog ham simpelthen under armen og så gik vi! Så aftensmaden blev en leverpostejmad.

Jeg er lidt ked af jeg fik sat så megen fokus på Berit's trusler i denne tråd. Det er bestemt ikke det Berit ønskede...at blive endnu mere ked! Og hendes åbning af tråden forstår jeg sagtens, kunne selv ha' truet med det samme.
Det var Sannes oplysninger om trusler med salg af hest jeg kommenterede og så fik tråden jo en helt anden drejning end Berit ønskede.

Måske vi skulle tage lidt mere vare på hinanden her på HN? Og de ting vi internt ved om hinanden?

Mvh Dorte og et knus til Berit!

Godt skrevet dorte
jeg er 100 procent sikker på at der ikke findes nogle perfekte forældre og at man altid vil kunne se i hvilkent som helst børnefamiliehjem man kommer i nogle ting man selv ville have gjort anderledes og det samme omvendt . så selvom vi laver fejl gør vi jo
1000 gode kærlige ting også.

Hej.
Jeg er ny på HN, men ville lige give min kommentar i denne her diskussion.

Jeg kan godt forstå at du reagerede som du gjorde, jeg har også selv et barn og ved udmærket godt at nogle gange går tingene lidt over gevind.
Jeg kan egentlig også godt forstå at hun får lov til at tage afsted, for hun har gået i et år og glædet sig helt vildt.
Jeg synes at det er på sin plads at børn kan se at mor og far engang imellem også kan komme til at lave en fejl.
Sådan nogle ting sker jo engang imellem når bølgerne går højt. Din datter har da med garanti lært noget af det her (tror jeg da)
Så drop den dårlige samvittighed og snak med hende om hvad det egentlig var der skete.
Men enig med de andre om at man aldrig truer med at sælge et kæledyr.

Mvh.
Sofie

Havde det været mit barn var hun IKKE kommet afsted. Hun havde fået en advarsel og havde hun ikke ændret adfærd, ja så var fælden klappet.

Ikke om jeg vil finde mig i sådan en opførsel fra en, der bor under mit tag.

Til gengæld ville jeg aldrig true med at sælge hesten, for det ved de at jeg ikke kunne finde på alligevel.

Hilsen din navnesøster, som er væsentligt "ondere" end dig.

Du ved godt at det er af kærlighed man sætter grænser for sine børn.
Jeg synes det er forkert at sende hende afsted, det eneste hun har lært, er at det kan betale sig at være hys og fræk.
Jeg vil give dig ret i, at det kan være hårdt, at holde fast og det kan gøre ondt, men børnene skal jo
lære det.
Det med trusler, det kommer man ingen vejne med, Anna
ved jo godt det "kun" er en trusel.
Har man først sagt nej, jammen så er det nej, selv om det er svært.
MVH Susanne

Jeg synes det var godt Anne kom afsted, jeg synes ikke man skal skuffe sine børn, så kan man altså diskutere på et andet tidspunkt.
Sådan er det da hos os, min datter og jeg kan da tage nogen skænderier hvor der ikke bliver talt så pænt, men det varer ikke så længe før vi er gode igen. Ville aldrig straffe mine børn med at undvære noget de havde glædet sig til-.
Det skal dertil siges at min datter nu er 18 år, opfører sig pænt når hun er ude, har altid fået ros i skolen og nu på sit arbejde hvor hun får ros for hun er så selvstændig. Jeg synes ikke børn bare skal høre her, selvom de selvfølgelig skal lære at omgås andre mennesker, kan jeg sagtens tåle at der bliver fyret et par brokker af herhjemme.