Hold da op, hvor føler jeg mig pludselig gammel. Min dejlige datter bliver 18 år i morgen, og har fået en lille lejlighed, som hende og hendes kæreste flytter hen i til den 1-3-2004.
Jeg har siddet de sidste dage, og kan ikke forstå, at hun allerede er så gammel, at hun flytter hjemmefra.
Hvor er tiden, dagene, og årene blevet af?
Syntes det var i går jeg fik hende, og nu, er hun allerede 18 år.
Jeg er meget glad på deres vejne, ang. deres lejlighed, men hvor bliver det underligt, at de ikke mere er her i huset.
Hun har heldigvis den dejligste kæreste hun kan få, og de har været sammen i over 3 år, så det skal nok gå.
Der er heldigvis kun 150-200 meter derhen hvor hun skal bo, så hun kikker jo nok tit forbi, ihvertfald i starten.
Men jeg føler mig meget underligt tilmode. Og nu bliver jeg for alvor alene.
Underlige tanker der rumsterer i en, føler lige nu at jeg sgu er ved at være en gammel tøs.