Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Økonomi, samfund og love

 Køb af andelsbolig - mangler
Forfatter: 
Dato:  21-10-2013 19:15

Hej alle sammen.

Jeg skriver i håb om at få et godt råd, og for bare at komme ud med min frustration.

Min kæreste og jeg købte for 6 mdr siden en andelslejlighed (vi overtog den for 5 mdr siden)

Vi er begge unge studerende (21 år gamle) og det er vores første lejlighed som vi helt selv har betalt og optaget lån til.

 

Der lå i entre og stue et klikgulv ovenpå det oprindelige trægulv. Dagen efter overtagelsen kommer håndværkerne og fjerner dette, da det var knækket et sted og bare generelt grimt til en lejlighed fra 1880.

Få minutter efter håndværkerne har fjernet gulvet opstår der er kraftig lugt (af katteurin), fra området omkring badeværelset og døren derud til (i entreen). Sælger havde kat.

Vi oplyser administrator om denne lugt og andre mangler, som skimmelsvamp i køkkenskabet.

Efter en masse rengøring af badeværelse, gang, gulvafhøvling, maling osv osv., er lugten der stadig. (vi kan endnu ikke flytte ind pga den kraftige lugt)

Vi har haft bestyrelsen oppe og lugte, de kan godt lugte det. Sælger kommer endelig ud og lugter, men hun kan ingenting lugte.

 

Der bliver fjernet dørtrin, dørkram og dør til badeværelset, alt det lugtede nemlig.

Lugten er der stadig. Vi får det lokaliseret til brædder ude i entreen og når så vidt som at få revet det skønne gamle gulv op ude i entreen, og så ser vi at der nede i fundamentet (kan man vel kalde det), altså i de bjælker der "holder ejendommen" og det rockwool og sand der ligger der, er mørk og lugter virkelig virkelig meget. Vi får en byggesagkyndig ud og lave en rapport. Det er tydeligt at alt det skal skiftes ud, og vi kender ikke omfanget.

 

Foreningen får deres forsikring til at kigge på det, og efter en hel måned, får vi dommen (i dag) at forsikringen ikke dækker det.

 

Alt imens har vi haft advokat på, der har haft snakket med sælgers advokat, vi har gemt alt der er fjernet og som lugter. Vi har 1-2 gange om ugen været i kontakt med administrator og foreningen. Vi har altså gjort det hele "efter bogen".

 

Vi ved ikke helt vad vi gør nu, da vi ikke har hørt om ligende.

Vi har imens får sat den helt i stand, og måtte få nyt køkken pga. skimmelsvampen. Så hvis handlen på nogen måde kan gå tilbage, så skal sælger jo betale disse forbedringer og så er det blot en ny sag vi skal kæmpe om. Sælger står fast på at der ikke lugter, og at hun bare vil have sine sidste penge og stevne administrator.

 

Vi betaler husleje, lån, tv, internet. Men kan IKKE bo der. Nej vi kan ikke bare flytte ind i de andre rum. Foruden den slemme lugt, kender vi ikke omfanget, og skal der skiftes nogle af de bærende bjælker, ved vi ikke om alle vores ting skal flyttes igen.

 

Har nogen af jer hørt om dette før, eller ved hvor vi står?

Jeg kan mærke at jeg snart ikke kan klare det mere, det er ikke det man forventer når man køber sin drømmelejlighed.

 

Det er lidt dårligt tegnet, men her kan i se hvor lugten er værst.

Billede



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 13:42

Øv for en kedelig omgang.

 

Jeg tænker om muligheden kunne være en voldgift? Læs evt. mere her: www.abf-rep.dk/medlemskab/voldgift/

 

Er købesummen stadig deponeret hos foreningen?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Andelsforening
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 14:43

Jeg er selv ejendomsmægler og formand for en stor andelsforening.

 

Katte- og hundelugt kan sætte sig så godt fast i gulvbrædder, at det ikke kan gå væk. Dette er en sag mellem Jer og sælger - ikke noget som andelsforeningen dækker.

 

Skimmelsvampen derimod burde være noget andelsforeningens forsikring bør dække - selvfølgelig afhængig af om de har tegnet forsikring for det og at årsagen til skimmelsvampen er omfattet af noget, som foreningen skal vedligeholde.


Er årsagen til skimmelsvampen at sælger ikke har luftet ud, har tørret tøj i lejligheden mv., så er det sælger som skal dække det.


 

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for jeres svar
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 15:10

Det var sælger der skulle dække skimmelsvampen, og det var heldigvis ikke så slemt. Hun fik en ud på sin regning som ordnede det.

 

Der er tilbageholdt 50.000 kr af hendes.

 

Altså vi har revet det gamle gulv af, fordi det sad i det. Men vi kan så se at det er gået ned i de tværgående bjælker der ligesom holder huset. Andelsboligforeningen mente at det var deres problem nu, og fik derfor deres forsikring til at se på det. De dækker så ikke. Vi har forgæves forsøgt at få fat i formanden, som ikke har svaret endnu.

 

I morges havde vi en håndværker ude til at vurdere hvad der skal gøres. Han vil skrive et tilbud som vi så kan se på.

Det er vist en meget speciel og atypisk sag.

 

Jeg vil kigge på det med voldgift, tak :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 tra la la lalulalej
Forfatter: 
Dato:  14-11-2013 09:04

årh hvor er det synd for jer :(

 

der er så mange der sidder fast i bolig sal og så rammer i en af spaderne, jeg vil mene det er sælger der skal betale for det, men jeg er ikke helt inde i andels loven (ejer selv), tag en lang snak med jeres advokat, så i kan få alle jeres spørgsmål ud af hovedet, så i sikre på det rette svar :)

 

Held og lykke med det, i har min fulde sympati


 

Den bedste dag i mit liv var da jeg fik grønt lys til at ride igen :-)

 

Har nu fået helpart på den skønneste og mest vidunderlige hoppe :) <3

 

Blev mor den 28/08-12 til den smukkeste dreng <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for din beaked
Forfatter: 
Dato:  02-12-2013 15:02

Vi er nået dertil at det blliver en retsag, hvilket betyder at det trækker endnu mere i langdrag. Er vi heldige, kan skaden blive udbedret om 3 månedertid, og vi kan begynde at flytte ind.

 

Det er godt nok frustrerende det hele :(


Laura&Safir


"Ret dig selv før du retter hesten"



0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider