Der er groft sagt to typer forsikringer til heste.
Den ene er den lovpligtige ansvarsforsikring, dér er du normalt dækket af den almindelige ansvarsforsikring i din indboforsikring. Den dækker de skader en løsgående hest forvolder. f.eks hvis den bryder ud af folden og løber ind i en bil.
Så er der selve hesteforsikringen, som fås med tre dækninger, liv/uanvendelighed/sygeforsikring.
Den mest basale er livsforsikringen som kun dækker ved hestens pludselige død eller ved aflivning i henhold til dyreværnsloven, f.eks ved et brækket ben.
Den kan udvides med en uanvendelighedsforsikring som dækker hvis hesten får en kronisk lidelse og ikke længere kan bruges til ridebrug.
En sygeforsikring dækker dyrlægeregninger i forbindelse med sygdom. Dvs. at vaccinationer, ormekure, kastrationer mv ikke er dækket, da det er "vedligehold" og ikke sygdom.
Mange sygeforsikringer har en selvrisiko og derudover dækker de en procentdel af dyrlægeregningen, ca 60-80% afhængig af hvilken forsikring man har.
Jeg har Kongeriget Danmarks Hesteforsikring (KDH) og er utroligt glade for dem 
De var engang de billigste, men det er de vist ikke mere, til gengæld er de nemme at have med at gøre og ændrer ikke betingelser i tide og utide (som visse andre
)
Der er en selvrisiko på ca 1000 kr pr behandlingsforløb i op til 90 dage, derudover dækker de 75% af regningen, dog fratrukket kørsel og miljøafgifter mv.
Jeg har brugt min sygeforsikring en del, da jeg har haft to klodsede heste der var fænomenalt gode til at komme til skade 
Hver gang har jeg fået pengene uden problemer, ofte et par dage efter at regningen er sendt ind.
Min første hest blev bla. opereret for sædstrengsfibrose. Det dækker de ikke fordi det er en komplikation til kastrationen, men undersøgelserne op til, incl røntgen dækkede de.
Jeg fik aflivet en hest lige før jul, der var blevet ledbehandlet og derefter fik en infektion i leddet. Det blev DYRT i dyrlægeregninger, men de dækkede dyrlægeudgifterne og udbetalte uanvendelighedsforsikringen, da hesten desværre endte med at blive uanvendelig til ridebrug og måtte aflives. 
Så min stemme går helt klart til KDH 