og evt lavet en kontrakt på hvad der er dit ansvar og hvad der er ejers.. Hvis først der sker noget kan selv de bedste venner blive rygende uvenner og al rimelighed går fløjten..

Som hesteejer må man jo være forberedt på uventede dyrlægeregninger men hvis jeg havde en part/passer/låner til min hest som lå og galoperede vildt på en stubmark så ville jeg nok blive noget knotten fordi det til syvende og sidst er ejer, der skal have penge op af lommen, hvis den anden bare skrider fra det hele.. Uanset at man er part og evt betaler til hesten så er det stadig en andens ejendom og ejer kan forvente at få det lånte tilbage i hel tilstand.. Stubmarker er fyldt med sten og store huller og absolut IKKE egnede til andet end skridt - evt trav hvis man kender marken godt..

Jeg tænker at hvis hesten er livs- dyrlæge og uanvendelighedsforsikret så gælder det vel for hesten uanset rytter men igen - få ejer til at læse policen igennem.. Det er bedre at have undersøgt det på forhånd frem for når skaden ER sket.. Det kan garanteret være forskelligt fra selskab til selskab hvordan dækningen er..

Kommer til at tænke på sagen med en hesteejer, der lånte sin hest ud til et fjols, som så red et sted hvor der ellers var ridning forbudt.. Hesten falder i en mose og sidder fast, Falck bliver tilkaldt og får hesten hevet op igen, ejer får en regning for aktionen på flere tusind kroner og låner forsvinder fra jordens overflade.. Det er jo netop ikke et hændeligt uheld fordi vedkommende red et forbudt sted men ikke desto mindre var det ejers problem at få betalt regningen..

Efter at jeg mistede min hest er jeg begyndt at arbejde en del med en ung ponyhoppe. Der er rene linjer, jeg passer selvfølgelig på hende og optræder ansvarligt, men sker der noget så er det for ejers risiko..