Historien fik nu en helt anden afslutning, end jeg i min allervildeste fantasi, havde forestillet mig.
Jeg besluttede nemlig efte at have talt med det Tyske forbund, alligevel at tage ned og se hoppen nok engang, og medbragte altså også hesteklipper...................
Dagslys afslørede ikke noget brændemærke, som det var angivet i hestepasset.
En grundig klipning af låret fik heller intet brændemærke til at tone frem, også fik jeg ærlig talt kolde fødder. Fordi uanset hvor dårligt et mærke er lavet, så træder der altid lidt frem i lyset, specielt ved en grundig klipning af det angivne brændested....
Ejeren var mildest taget rystet, og det samme er jeg egentlig.
Hold da op! Tænk om dyret havde været chipmærket, så havde vi ikke sådan uden videre opdaget det, hvis ikke vi havde haft en chiplæser med os ud og se på hest. Og hvem har nu lige det.....
Så hurra for brændemærket! og hurra for brændemærker generelt.
Jeg har naturligvis afslutningsvis rådet "hesteejeren" til at fremsende hestepasset til det udstedende forbund, da passet jo angiveligt er efterlyst som bortkommet. Og jeg har ligeledes informeret forbundet om, at de har et hestepas ude at svømme.
Men det var da en rigtig ubehagelig oplevelse for alle parter, jeg er bare glad for, at vi opdagede det lige i rette øjeblik.
Mvh