Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Køer hjemme, snart også heste...
Forfatter: 
Dato:  14-03-2021 18:19

I kender det godt.

Der er ting, som bare er oplagt RIGTIGE.

For mig er det dyr. At være omgivet af dyr i hverdagen giver ro i sjælen...

 

Vi er ved at indrette os til at have hest hjemme.

Og det skal da kombineres med lidt kødkvæg?!

 

Billede

 

Så.

I dag skete det.

To køer, begge med kalv i maven, den ene med kalv ved siden.

Ca 30 sekunder efter de kom ud på folden begyndte de at æde...

 

De har fundet ud af, hvor vand, saltkar og bigballe med frøgræshalm er.

Men de har to indstillinger.

Gå og æde græs.

Lægge under der store træ i læhegnet og tygge drog.

 

Jajada...

Snart lærer de at "mullerne!" betyder "løbe hen til damen som har lækker mad!"

(så, går hegnet i stykker kan jeg få dem hjem ved at gå med en spand foder foran dem og kalde.

 

Vi har ikke fundet på navne til dem endnu.

Den helt hvide er åbenbart alfako. Måske Madam Muh?

Kalven er lige studet.

Skal slagtes senere. Kan man tillade sig at kalde ham Namnam?? ;)

 

Men..

Det bliver godt.

Om et par uger kommer Aslan og Poppelgård også hjem.

 

Killingerne er begyndt at komme ud.

Saga skal sikkerhedstjekke og passe på, når man går på folden, laaangt væk fra hvor hun må gå. (hunden må ikke strejfe, jeg er bange for hvad fx et sur opstalderhest kan gøre) Så hun sidder på kanten af plænen og holder udkig..

Lige nu træt, træt hund og puttesyg killing.

Billede

 

Billede

 

5
0
Svar på denne tråd
 
 Det bliver da så godt!
Forfatter: 
Dato:  18-03-2021 11:25

Sikke nogle kønne Magda'er - hvad er det for nogle?

Spændende, om heste og kreaturer kan finde ud af det sammen.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dyrene hjemme!
Forfatter: 
Dato:  18-03-2021 12:50

Det er bare den skønneste følelse at få sine dyr hjem! Det kan jeg godt huske, da jeg fik mine to hypper hjem på egen gård.. Det føltes bare HELT rigtigt!

 

Og hvor ser det hyggeligt ud med sådan et par muh-køer..Hvad med at kalde den ene Mor Muh (efter bøgerne og tegnefilmen om Mor Muh)? og ellers sådan noget som Karen/Maren eller Magda..? Søde er de i hvert fald..

 

Og skønt med hund og kat, der ligger og putter sammen..

 

Mvh

Gitte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Køer og navne
Forfatter: 
Dato:  18-03-2021 19:25

Billede

 

Billede

 

Set med hundeøjne lægger de ikke og putter. Det er ikke værdigt, når mennesker ser det - og Saga ER jo det seniore dyr og ledsagerske... Og når mennesker ikke ser det, så er de killinger bare upålidelige. De piller i halen bare man logrer en smule, de hiver i ens lange pels når man går forbi den stol de sidder på, og hvor mange gange har en hund ikke advaret dem om, at man ikke må hvæsse kløer i sofaen eller... Man har endda sagt vov og (grænseoverskridende - for hunden altså) stanget dem med snuden som skinangreb! De er så svære at opdrage på. ... Set med killingeøjne - hun er jo go nok, hende storesøster, og hvad hun ikke opdager når hun sover, reagere hun ikke på før hun vågner... If my but fits, I sits!

 

Køerne er Galloway. En gammel, gammel race fra det sydlige Skotland. De er cirka lige så hårdføre som skotsk højlandskvæg men ikke så ufattelig grimme...

De ligner runde tønder med korte ben. Hunden afslører proportioner. De er måske 120 cm over ryggen.

 

Kalven blev studet i torsdags og.. Jeg tror sgu at han ender med at hedde NamNam...

Den hvide ko er en bossy alfako... Jeg tænker noget i retning af Madam Muh? Helt klart noget madamme agtigt...

Den sidste, hende med den spættede skulder... Jeg tror at hun reelt måske er lidt mere modig end som så, lidt mere cool, bare ikke gider tage debatten op med førerkoen..

Magda.. Magda ville måske være ret godt?!

 

Karen er udelukket, det hedder en niece.

;)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Galloway
Forfatter: 
Dato:  25-03-2021 10:32

Er det Galloway?

 

Sjovt - dem har jeg aldrig set uden de traditionelle bælter. Jeg troede slet ikke at de fandtes uden :)

Ja, de er hårdføre, og de kan blive helt utroligt kælne

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Galloway
Forfatter: 
Dato:  26-03-2021 21:00

Billede

 

Billede

 

Galloway findes i følgende farver.

Hvid med sorte øre, mule og klove

Hvid med røde øre, klove og mule (sådan en vil jeg gerne have)

Ensfarvet sort. Oprindeligt langt den mest almindelige variant.

Sort med hvidt mavebælte. Mavebælte er et dominant træk, og det har været moderne især det sidste 50 år, så nu spreder mavebæltet sig.

Ensfarvet rød.

Rød med mavebælte. Sådan en vil jeg have! Bare fordi reglerne for grise er så besværlige, at jeg ikke magter at holde Husum protestsvin! (Da Sønderjylland gik til tyskerne, måtte de dansksindede bønder ikke flagre med Dannebrogsflaget. Så... De avlede en Dannebrogsflagsfarvet gris.. Cool ikk?)

Dun.

Dun med mavebælte.

 

Men, bemærk lige hvor tæt køerne er.

Dennis og jeg er blevet enige om at købe et løsdrift telt og i morgen skal manden min sætte det op sammen med en ven.

Jeg gik omkring og lavede lidt fiksfakserier med hegnet, så køerne ikke kan komme hen til hvor de skal sætte telt op.

Min mand mente at han nok kunne bære nysgerrige køer men at vor hjælpsomme gæst nok ville kunne være utryg.

Hm, køerne gik gerne rundt en halv meter fra madmor - og da jeg endte bag tråd vadede de alle 600 meter udenom, for at komme hen og pille i emballagen til nye led...

Jeg.... Jeg tror at det er godt for begge mænner ikke at have køer prustende i nakken.

 

 

Og på tirsdag, på tirsdag bliver det godt.

Der kommer Aslan og Poppelgård hjem...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er de
Forfatter: 
Dato:  20-10-2021 23:31

SKØNNE, håber det går godt med dit projekt, jeg har et lignende projekt kørende, dog med Hereford. Jeg har prøvet at hente 3 tøser i naboens have nok 5 eller 600 meter væk. Jeg gik forrest med foderspand manden agerede trafikstop bag fra og så gik vi ellers pænt i gåsegang ned langs vejen. En bil respekterede ikke stop signal og drønede forbi, han var noget bleg, da han opdagede, hvad vi havde gang i. Det er jo en gammel tråd, så hvad fik I af kalve?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Opdatering
Forfatter: 
Dato:  21-10-2021 09:09
Vi fik en chokoladebrun kviekalv og en hvid tyrekalv med sorte øre og klove..

Den Spættede ko ændrede sig mentalt, da hun kælvede og hendes beskytterinstinkter gik fuldstændig amok.
Der var et par måneder, hvor en sort klap gik ned for hendes øjne og hun prøvede at stange, hvis hun så et menneske og kalven i synsfeltet samtidig.
En dag passede jeg min mors moppe. Min egen hund er oplært til ikke at gå ud på folden, men det havde jeg glemt at Mille ikke var oplært til, men hundene var alligevel lukket inde i huset. Jeg var ude for at fodre på folden og stod med front mod den spættede, da hun sprang frem mod noget til venstre for mig - min mand vidste ikke jeg var på folden og havde lukket hundene ud. Mille var jo vraltet ud på folden til mig, og koen angreb den lille engelske moppe, som rullede rundt. Der skete intet med hunden - jeg tror hendes redning var, at hendes bygning giver hunden en unik evne til at rulle...


Det er lidt mærkeligt, at den ko som plejer at gå i hælene på en og forsøger at stikke hovedet i bygspanden et stykke tid var direkte farlig.
Den hvide ko reagerede lidt, hun var skeptisk, hvis man prøvede at røre den nyfødte, hun har advaret med at virre med hovedet.

Nu, hvor kalvene er store, er den spættede igen sit personlighedsrige jeg og brøler højlydt efter æbler. Der kan hældes store mængder æbler ned i gabet på køer...
Den etårs tyrekalv burde være studet, men opfører sig ikke helt derefter, opfører sig som en ungtyr.
Så - den spættede og ungtyren skal snart slagtes, livet er for kort til potentielt farlige dyr.

Jeg overvejer om man skal støtte bevaringsværdige racer og anskaffe et par køer af rød dansk malkerace, for en ammeko synes jeg er lidt for lidt.

Den brune kviekalv kaldes MiniMu, og den hvide tyrekalv kan naturligvis kun hedde KoHvid.

Heste og køer trives sammen.
Det er hestene der bestemmer, gamle brune Skipper hyrder kvæg og sætter dem på plads, hvis de er respektløs tæt på hans mad.
Aslan var desværre noget tyk i foråret - mundkurv virkede fint, altså lige indtil han lærte at stikke hovedet ned til etårs kalven og kræve han pillede mundkurv af...

Jeg har en jyde som opstalder.
Desværre har ejer købt hus langt væk, så lige pludselig kommer den dag, Mads skal videre.
Han har brugt mange timer på at sove mellem køerne, fladt på siden med maven mod solen...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Billeder
Forfatter: 
Dato:  21-10-2021 09:17

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Bevaringsværdige køer
Forfatter: 
Dato:  12-03-2022 20:59

Nu skriver du RDM erde ikke allerede totalt spoleret? Hvad med Dansk Gråbroget, de er vist rigtigt beværingsværdige og så et par Jyske Heste!


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 RDM...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2022 23:30
De fleste bestande med "RDM" blev i løbet af de sidste 30 år krydset massiv med kanadisk brunkvæg og andet sjovt og er nu hverken bu eller bæ.

Men, der er ca 106 hundyr og 6 kårede tyre tilbage, hvis jeg husker rigtigt.

Det er et par af de renracede hundyr jeg går efter. Gerne med kalv i maven og ved siden.

Hvis jeg alligevel skal gøre noget, som knap er økonomisk rentabel, så kan jeg lige så godt gøre noget dumt med stil og på en eftertænksom måde!
1
0
Svar på denne tråd
 
 Og gråbroget...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2022 23:34
Er for jyder...!
Jeg er hardcore sjællænder, og er vokset op med RDM.

Så, RDM it is...

Spøg til side.
Jeg kommer fra østsjælland, bor på østsjælland, min farfar var ikke bonde, men fodermester! Dvs hans hjerteblod var til køerne, og det træk har jeg arvet lidt af...
Det lægger lige til lokalhistorie og slægt at have RDM.

De der gråbroget.. Racen hedder jydsk gråbroget, for dem der er så jydske, at det skal staves med d i...

Jeg har ikke hjemme i Jylland.
Det er en opgave for andre.
:)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Min farfar
Forfatter: 
Dato:  22-03-2022 10:09

Min farfar havde også RDM, nogle af de bedste på Sjælland dengang. Ihvertfald så gode at han ikke blev populær da han flyttede fra Nordsjælland til Kalundborg og ryddede alle ærespræmierne på det lokale dyrskue. Jeg troede bare ikke at der var nogle af de oprindelige tilbage idag.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider