Kan se det faktisk er ved at være 1,5 år siden jeg har lavet et opslag her inde. Tiden går sgu stærkt. Så måske er det på tide jeg laver et lille opslag her igen.
Sidst havde vi lige flyttet ind på ny stald igen, igen. Det var 4. stald på under 6 måneder. Jeg stod i Agust -16 med en hest var alt, alt for tynd på grund af stress og nogle dårlig opstaldninger der slet ikke ønskede at tage hensyn til de behov min hest havde. Som hingst og kun 4 år gammel blev han stort set benadlet som han var farlig og helst skulle isoleres fra de andre heste. Samtidig flyttede min hoppe til Fyn og han blev alene. Vi havde flyttet ind på en stald der lovede os han ville komme ud til de andre heste. I stedet blev han smidt ind på en lille bitte sygefold helt alene og med en hest i boksen inde ved siden af ham hver dag forsøgte at gå til angrep på ham gennem træmmerne. Efter 2 måneder hvir vi til stadighed blev lovet han nok skulle komme ind med de andre blev vi smidt ud. De gad sgu ikke hingst ligevel.
Han kom på sommergræs med nogle andre unghingste hos er rigtig sød dame. Det gik supergodt de første 14 dage, så gik den ene til angreb på ham. Det blev så slemt han til sidst kom på enefold og det første han gjorde var at smide sig ned og sove. Man kan lige se den ene sår på hans skulder. Her var han kommet alene og det var helet meget op, men der var 16 af dem på hele kroppen.
2 måneder fik vi her inden vi fandt en ny stald. Denne gangen ude ved en veninde af mig. Til trods for han havde gået på sommergræs var vejret så dårlig den sommer at han tabte sig helt vildt. Han var slet ikke min glade lille hest mere. Men jeg håbet jo han ville trives her på det nye sted.
Desværre valgte også her en af hans foldmakkere at gå til angrep på ham. Denne gang havde jeg bare ikke nogle stede at flytte ham. Jeg håbede dog den ville holde op efter nogen tid når de var faldet til men den blev ved til den flyttede. Men så fik vi endelig ind nogle heste til ham som han blev glade for. Og så var der enedlig ro på.
Eller en slag ro, for stille stod de aldrig. Små damp børn. De tonsede rundt stort set hele dagen og var stort set meget glade for hinanden.
Jeg fik også ind lidt ridning, men jeg holder mest af at ride tur så det går nu ikke ligefrem stærkt fremad. Dog er han en fantastisk turhest, til trods for han er så ung. Jeg har altid været tryg ved at ride ud på ham, selv uden andre heste. Om det er i skoven eller nede i byen er så ligegylden, han er bare kold at ride. Han synes det er så sjovt at komme ud og lave noget
Da palominoen blev sendt på hospitalet for at kastreres blev min dog igen gående alene. Denne gang kunne han ikke klare mere. Han blev vildt stresset og lavede udfald mod de andre heste gennem hegnet, han stod aldrig stille og tabte sig på nyt. Vi forsøgte alt for at få ham til at trives igen men hans hjerne havde fået nok. Den 1. Maj valgte jeg at lade ham kastrere i et sidste håb om at give ham lidt fred. Der gik meget langt tid inden han faldt ned igen, det var først ved at være november inden han var ved at være sig selv igen. Han var bare træt. Træt af at blive flyttet rundt, træt af at blive angrebet uden grund, træt af at miste sine venner. Og jeg kan godt forstå ham men livet giver en bare ikke altid de valg man gerne vil have. Jeg skulle ønske jeg kunne tilbudt ham noget bedre tidligere og jeg kan godt se alle mine fejl med ham nu. Men man lærer jo af sine fejl.
Dette er de sidste billeder der blev taget af ham som hingst. Tag ikke fejl, hans stress var kun synlig ude på marken. Havde man fat i ham så var han den sødeste og nemmeste hest i verden.
Der kom dog til sidst ro på ham og i september var han model for en super dygtig fotgraf fra Skive; www.facebook.com/ AgneteTillemannPhotography/
Det kom der nogle lækre billeder ud af
Nu har vi så været her i godt 1,5 år. Så længe har vi aldrig stået stille før. Men nu har vi også et sted hvor vi begge har det godt og hvor det bliver taget hensyn til de behov hver hest har. Jeg har endelig min glade og sjove hest tilbage. Jeg skulle ønske vi havde fundet det her sted tidligere, måske kunne det hele have været undgået og han ville haft det nemmere. Men nu nyder vi endelig at have fundet vores sted og at der nu er fred. Og så vil jeg endelig i gang med at nyde min skønne hest
