Det er vist på tide med en opdatering fra Grenanda og jeg - denne gang desværre med dårligt nyt.

Det bliver ret langt, så for de, der ikke gider læse hele den lange historie, så er den her ganske kort: Grenanda og jeg nåede et delmål i slut april, nemlig at debutere i LA5 og LA6, og endda med rød sløjfe, men desværre blev det også slut på stævneåret 2017. Grenanda står nemlig nu med en dobbelt gaffelbåndsskade og skal have ro til august, hvor jeg håber, hun er klar til langsom genoptræning. I mellemtiden har jeg fornøjelsen af "lille" Lantino, en Heartbeat-vallak på 9 år og ca. 180 cm. Ham kan I se lidt længere nede.

Vores sidste opdatering var omkring 1. marts, hvor vi lige havde været til fastelavnsstævne og var placeret i LA3 og LA4 - et super stævne på en hest, der bare var med mig, så skønt!!

Men i ugen derefter virkede Grenanda sur, tvær, uvillig og rigtig "hoppet". Hun fik nogle fridage og derefter ville jeg hygge med hende med en løsspringningsdag. I opvarmningen i longen kunne jeg dog se, at hun ikke taktede helt rent på benparret udvendige forben/indvendige bagben, uanset hvilken volte, hun gik rundt på. Ligeud var der ikke umiddelbart noget, andet end måske lidt stivhed/spændthed.

Mit bedste bud var, at det kom fra kroppen et sted og ikke benene, så fysioterapeut blev bestilt, men på dagen aflyste hun desværre, og efterfølgende kunne jeg ikke få fat i hende længere. Ugerne gik, jeg opgav min ellers faste fysioterapeut og endelig i slut marts fik jeg en tid hos en anden behandler, som meget grundigt og kompetent gik hesten igennem og da også fandt en del i både lænd, hofte og skulder.

I april kom vi godt i gang igen, og Grenanda var flyvende - især blev galoppen meget bedre - vores svageste gangart, hvor hun har manglet lidt styrke. Midt/slut april vovede jeg derfor at melde os til i LA5 og LA6 - et delmål, som jeg havde håbet vi kunne nå i løbet af sommeren. I ugen op til stævnet blev Grenanda dog voldsomt hingstegal, og vi havde da heller ikke vores aller bedste stævne, jeg måtte virkelig ride til, da hun desværre var noget spændt og lidt bag schenklen og deraf faldt lidt på forparten for mig. Alligevel landede vi på 66,67% i LA5, hvilket gav en fin, rød sløjfe, og 66,45% i LA6 - et mulehår, 0,05%, fra 2. pladsen.

.... Nå - her stopper det sjove så!! For knap en uge efter stævnet var den gal igen, Grenanda begyndte igen at takte urent på præcis samme måde som sidst. Denne gang blev dyrlægen tilkaldt, og han kløede sig da også noget i håret. I longe på venstre volte sagde han: "Ja, den er halt på højre forben." - om på højre volte, hvor han så måtte sige: "Hmm... Nu er den halt på venstre forben!". Bøjeprøve gav intet, men blokader viste, at smerten sad mellem kodeled og knæ, og så begynder man jo at få lidt svedige håndflader... Scanning viste desværre, at der var tale om overbelastede gaffelbånd på begge forben. Hun har kun været gående i april, fordi hun jo endte med at stå stille stort set hele marts.

Der er dømt 3 måneders ro inden kontrolscanning i august, dog må hun gerne blive gående i Active Horse løsdriften og komme med på fold, og så går jeg ture med hende på fast underlag hver dag. Vi har nu overstået de første 7 uger...

Foldbumsen Grenanda... Som det ses på mælkebøtterne, er billedet fra start maj, hun er blevet temmelig meget rundere om maven efterhånden!

Vi hygger, Grenanda nyder sin lange sommerferie, tror jeg!

I samråd med smeden har vi sænket hende lidt i dragten, da hun stod lidt stejlt på forhovene, og så har hun fået Easyshoe Performance N/G på, efter hun ellers har gået barfodet. Derudover står hun med Ice Vibe gamacher (ispakning/-omslag kombineret med vibration) hver dag, både før og efter gåturen, og hun ELSKER!!! dem - faktisk står hun ofte og døser hen med dem på. De sidder lidt sjovt på billedet med vilje - skaden sidder i den øverste 1/3 af gaffelbåndet, så jeg lægger dem højt for at "ramme" skaden bedst muligt. Hun går desuden med Back on Track gamacher på fold/i anlægget og fik også laserbehandling i starten.

Nå, men i mellemtiden har jeg jo så fået fornøjelsen af at ride den lille Lantino, som er ca. 180 cm, 9 år og efter Heartbeat. Ved siden af ham ligner Grenanda jo en pony!!! Grenanda får efterhånden et arsenal af tilskud: Stroppy Mare, ølgær, magnesium, hyben, ekstra vitaminer og Re-Vet. Og når hun nu ikke har en boks og dermed heller ingen krybbe, så spises der på striglepladsen. Jeg ville gerne have haft hende til også at spise tang og hvidløg, men desværre nægter damen!!

Lantino kom til Thommysminde 1. marts, ejer havde da haft ham et års tid og har haft ham stående derhjemme, men manglede motivationen til at få kørt i ridehus, og Lantino havde derfor stået stille i en 9 måneders tid.

Desværre er Lantino en noget skeptisk hest, som bestemt ikke mener, foderautomaterne er sikre at gå ind i! Han har nu været her i 3½ måned, og ejer har nu opgivet, han er dermed den første hest, som er blevet opgivet på Thommysminde, han lærer desværre ikke at bo i Active Horse anlægget. Jeg har ikke tal på de timer jeg, ejer og staldpersonalet har trænet med ham, men hver gang han begynder at gøre fremskridt, så får han en eller anden dårlig oplevelse i en automat, bliver forskrækket eller andet, og så er han 5 skridt tilbage. Til sammenligning lærte Grenanda systemet på 2 uger. Nysgerrig er han, men han går ikke ind af sig selv, han kan trækkes ind, men bakker hurtigt ud igen.

Men en fin hest, det er han bestemt!

Men Grenanda og jeg, vi stopper stævneåret her. Vi nåede LA5 og LA6, men vi når jo desværre ikke vores andre mål, c-stævner og MB0-debut inden nytår. Jeg savner at ride hende mere end ord kan beskrive, min aller bedste veninde, som bare har rykket så vildt det sidste stykke tid, og som bare slet, slet ikke har toppet endnu.

Da hun havde stået 2½ uge tjekkede jeg hende første gang i longe, 1 uge efter smed, bare lige kort for at se, hvordan beskæring og sko havde påvirket hende - ja så var hun faktisk rengående, og jeg har herefter tjekket en gang om ugen for at sikre, at det ikke pludselig går tilbage. Faktisk synes jeg, hun nu traver bedre end nogensinde, men SELVFØLGELIG får hun alligevel de 3 måneders ro, jeg lader hende hellere stå for længe end at risikere, at hun kommer i gang for hurtigt. Men trods alverdens skræktanker om, at hun aldrig bliver ok igen, så er jeg nu efterhånden fortrøstningsfuld og tror på, hun nok skal komme sig 100%. Det SKAL hun!!