En lille advarsel på forhånd: Dette bliver en meget anderledes tråd og der bliver mange billeder, men det er dog lidt hest 
Hestefolk brokker sig altid over at der er for lidt hest i fjernsynet - og I skulle bare vide hvorfor der ikke er! Der går vanvittig mange timer, mennesker og dyrt udstyr til. Til daglig er jeg i lære inden for fjernsyn (og film) og i år fik jeg lov til at komme med til Falsterbo Horse Show. Jeg er i et lille firma, som ofte laver noget for andre, derfor er det lidt specielt denne gang. Normalt er der ingen fra mit firma af sted, men jeg fik lov fordi jeg gerne ville, kunne få lidt mere erfaring og kender sporten *host* og gerne ville kikke på hest *host* 
Dansk firma, to danskere (den ene mig) og flere svenske teknikere fra det danske firma - og resten af holdet svensk. Mit svenske blev trænet lidt 
Vi producerede onsdag og fredag til lørdag. Slet ikke alle klasser, mest alle highlights.
Jeg boede på Hotel i Hyllie, fordi der er langt fra Århus... men lidt hjemligt var det da. Lidt.
Den store bane. Her er det vidst nok en unghesteklasse. Jeg satte kamera op, så jeg holdt ikke lige øje med hvad der foregik.
Det regnede en del, som det kan ses på mit kamera, CAM-1 på monitoren. Der er ret besværligt, for der skal pudses optik, man kan intet se og farverne bliver mærkelige...
Onsdag var der en klasse med terrænkørsel - der ser jo helt vildt ud! Der var rigtig mange som gav den gas, og det blev ikke mindre spændende af at det var en smule glat på grund af alt det vand.
Det er i øvrigt sort/hvid, fordi det er skærmen på mit kamera, og selve programsignalet. Det er s/h på dette kamera 
Onsdag var dagen for de specielle ting. Der var blandt andet Hunting, som var en kryndsning mellem ridebanespring og terræn. Her med et, for HN, kendt dansk islæt: Vicky på Dejo. Og ja, som eneste dansker står man selvfølgelig og hepper og hypper på dem 
Min lille monitor i kameraet - som faktisk er i den store ende. Kameraet har et raincover på for at beskytte mod både vand og støv.
Fredag formiddag skulle vi pludselig også lave dressur, det var ellers planen, at det kun var lørdag. Nations Cup, som jeg faktisk ikke vidste eksisterede i dressur. Meget sjovt koncept. Det er en holdkonkurrence ligesom i spring. Fredag gik i Grand Prix, for alle 3 ryttere, og lørdag i Grand Prix Special for 2 af rytterne og Grand Prix Kür for den sidste. Og så blev alle procenter talt sammen.
Dressur var et lille hold: To kameraer (mit ved F og et ved C), en producer, en EVS-operatør (som laver sammenklip/slow), og en TEKO/CCU/teknisk mand.
(Og der burde være raincover på kameraet til at beskytte mod støv, men fordi vi havde travlt skete det først til lørdag)
Til eventuelle nørder er optikken en 22x. Man snakker ikke på samme måde i mm som med almindelig foto eller film. Der er underforstået hvor vidvinklet optikken er
på de to arme fra stativet sidder mine kontroller. Til højre er zoom-håndtaget og til venstre er det til fokus. Man kan så ikke rigtig se dem her på billedet.
Vores lille klub af lastbiler. Længst til venstre er følgevognen med alt grej i: Kabler, kameraer, optikker, mikrofoner, dimser, you name it! Mellem den og manden i den brune trøje er der en skurvogn. I den sad der et par stykker og lavede et eller andet redigering. Vidst nok med kortere versioner af sendingen og interviewa. Den sidste lastbil er OB-vognen, som er den der produceres i. Der er alt teknik, alt er koblet på den, og den er lidt ligesom alt teknikken i et tv-studie, bare i en lastbil. Længst til højre holder en SNG-bil, som laver satellit-uplink så vores udsendelse kommer ud i verden. Vi fylder lidt 
Kamera 1, mit kamera. Den stod på den ene langside, så jeg kunne se alt meget fint. Optikken her er en 76x, som er 76 gange zoom. Jeg siger jer: Spionage! Det er altså lidt vildt som man kan zoome ind på alt
Den største optik på spring var 100x. De store optikker er sværere at køre med, så hvis I ser et uskarpt nærbillede, så kan jeg love jer, at vi kæmper for at ramme fokus!
Opsætning til første runde af Nations Cup. Begge runder gik fredag. Jeg så på en baneskitse at springene var 150 cm høje - det er bare latterligt højt når der står mennesker ved siden af!
Første runde af Nations Cup.
Og så bare fordi: Det er altså lidt fedt at stå ved C på en rigtig dressurbane
Jeg ville så gerne have redet en tur på den! Hellere den end spring på 150 cm.
Jeg må også indrømme at jeg stod for mig selv og hyppede lidt på de danske ryttere, når de lavede småfejl. Det er svært at lade være når man er lidt nørd.
Ugens sjoveste billede - for nørder. Jeg pakkede mit kamera sammen efter sidste del af Nations Cup, og efterlod stativet, for at der ikke skulle køre en traktor over kablet. Og så sagde denne fotograf lige "HAPS! Den låner jeg". Han er ikke en del af vores hold, og laver noget andet, som ikke er live. Vi overvejer at sende en regning
Jeg havde ikke på nogen måde givet udtryk for at stativet var frit, eller at jeg ikke skulle pakke det sammen også.
Præmieoverrækkelse. Sverige vandt, med omkring 15% ned til Danmark. Jeg kan ikke huske hvem der blev nr. 3, men de lå ikke mange procentpoint fra.
Æresrunde. Danmarks 3 ryttere er på langsiden, side om side i en tjekket passage i takt til musikken 
Lørdag var der også Falsterbo Derby - med den berømte banke. Der var langt ned og meget få galopspring hen til springet, som der var mange nedrivninger på. Kun 2 var fejlfrie på hele banen.
Falsterbo Derby, Øresundsspringet - det absolut største spring rent fysisk. Det var fint.
Falsterbo Derby, også med meget høje spring. Jeg ved faktisk ikke præcis hvor høje de var, men der var ikke mange frie huller på stolperne.
Pløre om søndagen... Dette var ikke engang det værste i løbet af ugen. Vi var igennem regn, sol og blæst. Man stod og frøs, for så at få det for varmt en halv time efter. Onsdag havde jeg termoundertøj og regntøj på.
Jeg har mest taget billeder ude fra denne gang, fordi jeg for en gangs skyld var fotograf alle dage. Derfor kom jeg ikke så meget i OB-vognen under produktionen 
Undtaget dressur, så var vi mellem 5 og 8 fotografer alt efter konkurrencen. Derudover, så var der 2 TEKO'er (teknisk koordinator, faktisk var der kun en, den anden var service), som stod for teknik, at alt virker og at styre at billedet ser godt ud på kameraet (ved CCU). 2 lydmænd, 1 EVS-operatør (sammenklip/slow) og grafikken kom udefra. Så var der 2 producere, måske den ene var billedmixer. Jeg ved faktisk ikke helt hvordan de fordelte det, for jeg koncentrerede mig mere om at forstå det svenske, end at høre hvem der sagde hvad
Og derudover var der 2 riggere på om dagen, til alt praktisk uden for vognen. Sådan cirka, jeg blev lidt småforvirret, fordi der var mange nye mennesker denne gang. Men altså var der 14-18 mand på i mindst 8 timer om dagen i 4 dage. Plus alt forberedelse og en dag med kabeltræk. Det er én af grundene til at fjernsyn er dyrt, og dette var endda en rimelig lille produktion.
For lige at vise lidt fra OB-vognen, så er her et par billeder inde fra den. De er fra motorløb, men det er samme princip, samme bil, bare andre folk og færre hestekræfter.
Produktionsdelen. Til højre sidder produceren, som snakker til kameraerne. Lige her er han også billedmixer og trykker på de mange knapper foran ham. I midten sidder producerassistenten, som hjælper med at halde øje med hvad der foregår, hvad der sker hvornår, holder styr på detaljer og lige her snakker hun også med reporterne. Til venstre sidder ham der lægger grafik på (omgange, tider og navne). Bag vinduet sidder lydmanden og uden for billedet til højre er EVS-operatørene.
CCU-operatørens plads (typisk en TEKO eller det der ligner). Her er kamerakontrollen: En mand justerer farver og lysniveau på alle kameraer og sørger for at de ser ens og pæne ud.
Kablerne har jeg ikke billeder af, men der var trukket en del. Jeg ved ikke hvor meget, men sikkert et par kilometer. Til Classic Race Aarhus, som er ret stort i forhold til kabler, der var trukket omkring 10 km. Det tog et par dage.
Det er langt og der er meget teknisk. Men det giver nok et indblik i hvor stort det egentlig er at lave fjernsyn. Også selvom det bare var nogle få timer hver dag og en smule heste der hopper. Det er synd at der ikke bliver sendt Hubertusjagt, men jeg er (undskyld) satme glad for at jeg ikke skal trække kabler til det! 
Men det var et oplevelse! Det var første gang jeg så et stævne på det niveau. Det var lidt sjovt og det virkede som et hyggeligt stævne. Det var dog hårdt ramt af det dårlige vejr.
Spørgsmål er velkomne, og det er andre billeder fra Falsterbo også! Dem vil jeg gerne se 