Hold nu op hvor er smerten ulidelig og hvor gør det ondt helt inde.
Den smerte og det savn. Det gør ubeskrivelig ondt og hvor er det uvirkeligt.
Min sjæleven og læremester har jeg sagt på gensyn til. Jeg ved vi ses igen! Og jeg måtte tage de tunge skridt og være ved hendes side til det allersidste.
Lady lukkede øjnene igår 22-10-14.
Diagnosen var kræft - meget udbredt. Benene ville ikke mere og tænderne var færdige. Tårene har været meget hos os, tænk at man skal rives i tusind stykker på blot sekunder.
Hun var fantastisk smuk til det sidste - som jeg husker hende!
(Dette billede kommer i ramme og op på væggen.)
Min kære (og fantastiske veninde) skrev til os;
Lady
Du er nu blevet en fri hest - fri for smerter og fri for bekymringer. Du kan nu strække dig i fuld galop over engene på de evige græsmarker og løbe rundt i timevis med dine savnede venner som har ventet på dig, du kan nu også spise hvad du vil uden det kan ses på sidebenene
Jeg kender en der savner dig meget, men vi passer på hende for dig og jeg ved at du også vil holde øje med hende deroppe fra og sørge for at hun ikke mister passionen for hestene. Savnet til dig vil med tiden blive overskygget af den glæde og tryghed du gav hende, og selvom I kunne diskutere længe hvad I mente var rigtigt og forkert hver især, så endte i altid ud med noget godt.Christina har lært meget af dig, og du har lært meget af hende. Og nu var det tiden hvor du ikke længere skulle være hos hende, for nu havde hun lært det hun skulle, og din "opgave" er udført. Du har fået fred til at være en fri hest som altid vil være hos hende i ånden.
Deja Vú har gjort brug af din livserfaring og du var hendes store støtte da hun skulle lære at gebærde sig i den store verden udenfor med mig på ryggen. Hold nu op hvor var du god, du passede på hende og viste hende at selvom tingene måske synes farlige, er det bedst bare at forholde sig i ro. Du har rørt mange, selvom du måske ikke var klar over det.
Lady du er éner, og du vil altid være i vores hjerter <3
Jeg er knust. Min sjæleven er væk. Hun vil altid være i mit hjerte. Hun var og er stadigvæk helt unik.
Jeg græder og græder.
Og Lady? Jeg elsker dig, min fantastiske hest <3
Og dig Lady, pas på dig selv! Jeg ved du klare dig, og du ved godt jeg nok skal rejse mig igen. Det gør bare så ondt lige nu. Du har fået fred og du kan igen være den hest du er. Tak for alle de år, tak for minderne og tak for dit venskab.
Husk jeg altid elsker dig og vil savne dig uendeligt <3
Vi ses Lady.