For 2 år siden gik min elskede fjordhest til de evige græsmarker.
Det var midt i en tid hvor jeg var fyldt op med små børn og det der hører dertil. Og jeg havde stortset ikke redet i 4 år.
Dengang satte jeg punktum, og sagde ALDRIG MERE!
MEN... hehe. Jeg blev klogere.
Ældste barnet startede til ridning i sommers, og jeg opdagede pludseligt at jeg da egentlig savnede heste helt vildt.
Så gik jagten så småt igang, startede med at skulle have pony til datteren, men af frygt for hendes hurtig voksende ben, ja så endte jeg på en til mig, som hun så kan hygge lidt med, og måske få fornøjelse af senere 
Så må jeg præsentere Sultan, jeg fik ham hjem i lørdags, og var på tur på ham søndag, og børnene var ude at prøve ham mandag.
Han er total cool, tager alt med ophøjet ro, og er bare rolig og stabil - ligepræcis hvad vi ønskede os
Han er halv haflinger, og den anden halvdel er uvist, men muligvis islænder. Han er 7 år.
Nettop ankommet, og står og venter på at blive lukket ud til de andre.
I løsdriften, hilser på.
Hilser på gårdens lama Alfred
Silje (5½ år) første ridetur på Sultan
Vi glæder os til massere af skovture på Sultan, så nu må foråret godt komme for alvor
