Hvor skønt det er gået godt med træningen. Og hvor godt at dine børn også kan ride ham

Sikke spændende det bliver at følge ham - hvilke discipliner skal han bruges til ?

Jeg rider også western på denne skønne race.

Ryan er primært min ridehest, men han skal kunne bruges af hele familien med tiden.

Det jeg har af planer er turridning og en masse leg med trail. De store sævneambitioner har jeg ikke, men nu må vi se. Helle mener at jeg vil ændre mening efterhånden som jeg lære at ride min hest.

Og nu er sadlen også indkøbt, så nu mangler vi bare hovedtøjet i at være fuldt ekviperet.

med stolte hilsner Gitte

Han ser rigtig dejlig ud din Ryan... Må jeg spørge hvor længe han har været i tilridning og hvad han kan efter den tid han har været væk....

Har nemlig en der snart skal i ridning, så bare for at få en følelse om hvor meget de ca kan...

Ved godt det selvfølgelig også er op til hver enkel hest... men bare et spørgsmål af ren nysgerrighed...

Smuk er han.

Tak for de søde ord om Ryan.

Ryan var afsted i 3 mdr. men samlet fik han 2 mdr træning. han blev vildt forkølet, og Helle skulle til norge og undervise et par gange, derfor trak det ud. men det var kun en fordel for Ryan. Han havde virkelig brug for at tingene skulle foregå i et roligt tempo. Han var ekstrem umoden og havde brug for pauserne.

Jeg havde sammen med træneren defineret helt præcist hvad jeg havde af ønsker og drømme for mig og min hest, og ud fra det blev han trænet.

jeg ønsker en 110 % stabil ridehest, og det har jeg fået. han går utroligt stabilt frem i traven, kan dreje, stoppe og bakke på bitte små signaler. Hans balance er i top, så galop kan han også, dog er jeg ikke selv klar til det endnu. Min egen motorik skal lige kunne følge med.

Man kan kravle rundt på ham, rode og reagere, uden at han vipper med et øre. han kan longeres på bitte små kropssignaler.

Det skal lige siges, at da han kom afsted kunne han intet, han troede at han skulle dø når jeg lagde en sadel på ham, og stigebøjler var noget fanden havde skabt i vrede. Han var bange og så ingen glæde ved træningen.

Idag har jeg fået en hest som er helt tryg ved det hele, en hest som faktisk kan lide at arbejde med mig på ryggen, og han er den samme uanset om der er gået en dag eller en uge imellem jeg hopper på ham.

og ja, jeg tror det er meget individuelt fra hest til hest, og fra rytter til rytter. Noget af det aller vigtigste er kemi imellem dig og træner, at i forstår hinanden og kan komunikere.

Jeg ved godt at andre heste måske efter 2 mdr intensiv træning var klar til stævner i både det ene og det andet, men hvad hjælper det, hvis der så er huller i opbygningen.

Min hest er bygget op sten for sten. Ikke et eneste hul er der. Helle blev tålmodigt ved med at gentage det samme om og om igen, indtil hun kunne komme videre, og kunne se at nu var hesten okay med det. Vi snakker milimeter for milimeter

Hun kunne da nok være sprunget på nakken af ham før, for han ville aldrig have forsøgt at smide hende af, men så havde det ikke været på hans præmisser. Så havde han ikke nået at følge med hvis du forstår hvad jeg mener.

Nu har vi en hest der er helt klar til at erobre verden, så nu tager vi 7 mile skridt, han udvikler sig vildt mht hans modning. Nu er han psykisk stærk nok til at kunne rumme indlæring, han har nu forstået hvor rart det er at træne, når der er gensidig respekt og hensyntagen.

Jeg er ovenud tilfreds og lykkelig. Havde aldrig selv kunne klar opgaven at få Ryan til at komme ud af hans indelukkede sind.

nøj det blev en hel stil. Håber at du kunne hitte hoved og hale i min beretning.

med venlig hilsen Gitte

Det lyder som om du virkelig har fundet den rette til dig og din krikke som tilrider... Det er bare så skønt for jer...

Og det at tage det sten for sten som du skriver, det er også sådan jeg synes det skal gøres, ingen grund til hasteværk, for som du også skriver, det vil være træls med huller rundt omkring.

God vind fremover med Ryan, håber du for mod på et lille stævne engang, for det er nu meget hyggeligt, har selv fornylig prøvet mit første stævne i showmanship at halter og trail at halter og det var så hyggeligt, at det prøver jeg gerne igen... på et tidspunkt når det passer ind i planerne...