Sådan er det at have hest..... Og det eneste man ved med sikkerhed når man har hest er at man aldrig lærer det 100%. Der er altid noget der kan gøres bedre. Temmeligt irriterende nogle gange. Jeg har haft en del forskellige heste og som nogen jo ved redet lidt af hvert, spring, dressur western (og et lille nyt forsøg indenfor distance også).

Jeg kan f.eks huske min forrige hest en sort oldenborger/engelsk fuldblod blanding. Vi kæmpede og kæmpede med at lære at lave en middeltrav i et helt år. Og lige pludselig en dag hvor jeg efterhånden havde opgivet var den der bare. Så det viste sig at jeg formentligt havde gjort mig så meget umage for at gøre det rigtigt, at det faktisk blev lidt forkert.

Og al den tid hvor jeg syntes at det var helt vildt kedeligt at ride rundt på ridebanen når der ingen spring var at hoppe over. Det gad jeg simpelthen næsten ikke fordi det alligevel aldrig fungerede. Men lige så stille bliver det alligevel bedre og bedre. Og når så man får nogle flere øvelser på plads begynder det jo at blive sjovt igen. Man kan ikke lære en hest alting perfekt på et år, det tager jo mange år. Mht min egen Chanel, så har jeg haft hende i 10 år i år, og det er faktisk først nu her at hun begynder at få changementerne til at fungere så vi kan lave dem nogenlunde ligeudrettet uden hun løber et par skridt frem eller går i krydsgalop eller bytter en gang for sent eller et eller andet andet. Og der er stadig masser af småting som det irriterer mig ikke fungerer 100%.

Og min dressurhest, ja... jeg er næsten samme sted som dig med den. De sidste 4 år har vi redet grundridning , sidebevægelser og mere grundridning og gør det stadigvæk, da han ikke er helt så smidig som jeg gerne ville have ham endnu efter en skade. Men det kommer en dag. Lige pludselig når man mindst venter det.

Og når det går helt vildt for sig og jeg slet ikke gider at ride en sjælden gang imellem har jeg efterhånden lært mig selv konsekvent at pille en uge ud af kalenderen hvor de bare kommer på fold og ikke bliver redet. Når den uge så er gået kan jeg jo ikke lade være med at kravle på ryggen af dem igen og ride videre med nyt mod.


Så fat mod og husk de 3 T-er: Tid, Træning og Tålmodighed. Og måske gå et par skridt tilbage i din træning med stoppene og start derfra igen??? -Måske helt ned i skridt???- Jeg synes gerne det hjælper hvis man går tilbage og får fat i nogle af de ting som man trænede inden det "gik galt" med en eller anden øvelse.

Held og lykke med det.
M.v.h. Randi

Jeg ved hvordan du har det. Hele min verden gik i stå for 1 år siden, det hele kom på en gang.

Vi flyttede klub, min hest fik allergi, der var ingen at snakke med, den kom ud til en af mine veninder, alt gik i stå. og det var der jeg besluttede mig for at lave noget nyt. derfor begyndte jeg at ride western fordi alt andet var gået i stå og jeg var træt af at lave det samme og det samme. Jag var lige ved at sælge min hest. så jeg er 2-tal glad for at han er tilbage og er begyndt som cowboy-hest selvom det nok ikke bliver det helt store med konkurancer.

rid rid og fortsæt med at ride, når du så "føler" at Queenen tilbyder et stop (det tager højst 2 dage), fortsæt fortsæt og find så et godt sted at stoppe, hold en god lange pause med et par lange strøg på manen, så evt forfra igen, skridt, trav og til sidst i gallop (når det går rigtigt godt i skridt og trav)
meget kort fortalt, og husk at stop er meget andet en 5 meter slidingspor, specielt i begyndelsen

....sådan en følelse har jeg efter hvert stævne med min Bob. Han kan absolut det hele og mere til, men til stævner smider han det hele væk og man skulle tro jeg ankom på en særdeles uredet og tumpet hest.

Man bliver så træt og nedtrygt og føler virkelig at man spilder sin tid. Jeg har indtil flere gange grædt mine modige tårer og overvejet at sælge kræet til stanglakrids, men det kan man jo heller ikke bare. Tror bare man må se på de mere lyse sider -selvom der til tider ikke er mange!

Så mit råd til dig er - bare at klø på.. jeg har ikke selv set de store resultater endnu, men jeg håber at min stædighed en eller anden dag giver pote.

og rådene.

Lige som dig, Miki, havde jeg lyst til at sælge hende til den første og bedste der kom forbi og bød en gammel sok og mølædt tophue


Jøgen:
Jeg vil prøve at følge dit råd m.h.t. stoppene.

Jeg finder noget mere tålmodighed frem og rider videre....
Det hjælper nok også når jeg begynder at få undervisning igen.


Hilsen Marion