Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 Det at være træt af ridning...
Forfatter: 
Dato:  31-05-2004 18:32
Som overskriften siger:

Jeg er ved at være træt af ridningen.......... og det ligner mig overhovedet ikke. Ikke træt som sådan, mere træt af at have følelsen "at være gået i stå". Lige for tiden føler jeg, at Queenie og jeg står stille.
Vi har trænet i et år (har haft hende i et år) men hun kan (eller vil) stadig ikke stoppe ordentligt. Hun skal lige de der ekstra skridt frem inden hun stopper.

I dag var det ekstra slemt, for der var hun også hestegal, og ville nærmest ikke gå frem!!!

Da jeg købte hende sidste år kunne hun absolut intet. Ikke engang grundridningen (hverken dressur eller western)
Hun kan nu sidebevægelser, back upps, jog, anspring, at bære sig, vendinger o.s.v. Det er bare det der stop.........
Måske er jeg bare lidt for utålmodig, men jeg føler virkelig at jeg/vi går 2 skridt tilbage istedet for at gå et frem.

Er der andre der har prøvet dette?

Marion



Kast dit hjerte over forhindringen og resten af kroppen vil følge med :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Masser af gange...
Forfatter: 
Dato:  31-05-2004 19:22
Sådan er det at have hest..... Og det eneste man ved med sikkerhed når man har hest er at man aldrig lærer det 100%. Der er altid noget der kan gøres bedre. Temmeligt irriterende nogle gange. Jeg har haft en del forskellige heste og som nogen jo ved redet lidt af hvert, spring, dressur western (og et lille nyt forsøg indenfor distance også).

Jeg kan f.eks huske min forrige hest en sort oldenborger/engelsk fuldblod blanding. Vi kæmpede og kæmpede med at lære at lave en middeltrav i et helt år. Og lige pludselig en dag hvor jeg efterhånden havde opgivet var den der bare. Så det viste sig at jeg formentligt havde gjort mig så meget umage for at gøre det rigtigt, at det faktisk blev lidt forkert.

Og al den tid hvor jeg syntes at det var helt vildt kedeligt at ride rundt på ridebanen når der ingen spring var at hoppe over. Det gad jeg simpelthen næsten ikke fordi det alligevel aldrig fungerede. Men lige så stille bliver det alligevel bedre og bedre. Og når så man får nogle flere øvelser på plads begynder det jo at blive sjovt igen. Man kan ikke lære en hest alting perfekt på et år, det tager jo mange år. Mht min egen Chanel, så har jeg haft hende i 10 år i år, og det er faktisk først nu her at hun begynder at få changementerne til at fungere så vi kan lave dem nogenlunde ligeudrettet uden hun løber et par skridt frem eller går i krydsgalop eller bytter en gang for sent eller et eller andet andet. Og der er stadig masser af småting som det irriterer mig ikke fungerer 100%.

Og min dressurhest, ja... jeg er næsten samme sted som dig med den. De sidste 4 år har vi redet grundridning , sidebevægelser og mere grundridning og gør det stadigvæk, da han ikke er helt så smidig som jeg gerne ville have ham endnu efter en skade. Men det kommer en dag. Lige pludselig når man mindst venter det.

Og når det går helt vildt for sig og jeg slet ikke gider at ride en sjælden gang imellem har jeg efterhånden lært mig selv konsekvent at pille en uge ud af kalenderen hvor de bare kommer på fold og ikke bliver redet. Når den uge så er gået kan jeg jo ikke lade være med at kravle på ryggen af dem igen og ride videre med nyt mod.


Så fat mod og husk de 3 T-er: Tid, Træning og Tålmodighed. Og måske gå et par skridt tilbage i din træning med stoppene og start derfra igen??? -Måske helt ned i skridt???- Jeg synes gerne det hjælper hvis man går tilbage og får fat i nogle af de ting som man trænede inden det "gik galt" med en eller anden øvelse.

Held og lykke med det.
M.v.h. Randi
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ved hvordan du har det
Forfatter: 
Dato:  31-05-2004 20:48
Jeg ved hvordan du har det. Hele min verden gik i stå for 1 år siden, det hele kom på en gang.

Vi flyttede klub, min hest fik allergi, der var ingen at snakke med, den kom ud til en af mine veninder, alt gik i stå. og det var der jeg besluttede mig for at lave noget nyt. derfor begyndte jeg at ride western fordi alt andet var gået i stå og jeg var træt af at lave det samme og det samme. Jag var lige ved at sælge min hest. så jeg er 2-tal glad for at han er tilbage og er begyndt som cowboy-hest selvom det nok ikke bliver det helt store med konkurancer.



Hilsen Diplen og den lille western mule.. Charmur :)

"Real love is from the inside"
"Pain is only a shadow of the real part of this world"
"What would happen if you for 1 day died, i think you would be suprised"
"Ville du selv ønske at stå i dit eget lort døgnet rudt? Tænk på din hest!"
0
0
Svar på denne tråd
 
 få et ordentligt stop
Forfatter: 
Dato:  31-05-2004 21:36
rid rid og fortsæt med at ride, når du så "føler" at Queenen tilbyder et stop (det tager højst 2 dage), fortsæt fortsæt og find så et godt sted at stoppe, hold en god lange pause med et par lange strøg på manen, så evt forfra igen, skridt, trav og til sidst i gallop (når det går rigtigt godt i skridt og trav)
meget kort fortalt, og husk at stop er meget andet en 5 meter slidingspor, specielt i begyndelsen
0
0
Svar på denne tråd
 
 oh yes......
Forfatter: 
Dato:  01-06-2004 08:37
....sådan en følelse har jeg efter hvert stævne med min Bob. Han kan absolut det hele og mere til, men til stævner smider han det hele væk og man skulle tro jeg ankom på en særdeles uredet og tumpet hest.

Man bliver så træt og nedtrygt og føler virkelig at man spilder sin tid. Jeg har indtil flere gange grædt mine modige tårer og overvejet at sælge kræet til stanglakrids, men det kan man jo heller ikke bare. Tror bare man må se på de mere lyse sider -selvom der til tider ikke er mange!

Så mit råd til dig er - bare at klø på.. jeg har ikke selv set de store resultater endnu, men jeg håber at min stædighed en eller anden dag giver pote.

-miki-


Tjek min HJEMMESIDE hvor I kan læse om krybbebidning, vævning og mere HESTEVIDEN! Dertil mere om mig og hestene, sjove historier og stævneresultater!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svarene
Forfatter: 
Dato:  02-06-2004 19:51
og rådene.

Lige som dig, Miki, havde jeg lyst til at sælge hende til den første og bedste der kom forbi og bød en gammel sok og mølædt tophue :)


Jøgen:
Jeg vil prøve at følge dit råd m.h.t. stoppene.

Jeg finder noget mere tålmodighed frem og rider videre....
Det hjælper nok også når jeg begynder at få undervisning igen.


Hilsen Marion

Kast dit hjerte over forhindringen og resten af kroppen vil følge med :-)
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider