Det er aldrig sjovt når et gammelt venskab slutter. Men på den adnen side har hun haft et godt liv, hun har været elsket og værdsat for at være den hun var.

kæmpe trøstekrammer her fra det sønderjydske.

Jeg har ingen ord der kan trøste, jeg ved hvad det vil sige at sige farvel til en "gammel" ven.

må jeg kondulerer, vi har jo alle fulgt Lakhila i din julekalender, så lidt "kender" vi hende.

Din 6sans må have talt til dig, for jeg så godt dit indlæg i formiddags.

Fred vil være med hende og ære være alle de dejlige minder i har.

De kærligste hilsner

Lisbeth

Det er hårdt at miste en kammerat... Især en man har holdt af så længe. Men du kan heldigvis glæde dig over alle de gode år i har haft og hun vil altid leve videre i dine tanker og minder.

Trøstende kram herfra...

Hejsa..

Hvor er det trist at høre... også her på en lørdag aften..

Jeg håber du snart for det bedre.. held og lykke fremover..

rigtige beslutning. Hun har hun det dejligt oppe hos de andre heste nu.

Håber at I hurtig "kommer" jer over tabet og kan se frem af

og om et par dage, vil jeg nok smile af de ting jeg har oplevet sammen med hende.

Men hun vil altid være et stort savn.

Det må være hårdt - uanset om det er det rigtige valg eller ej... Jeg læste lige dit indlæg her i dag, om at det snart var ved at være tid for de to gamle, og så er det gået så stærkt.

Det er ikke meget jeg kan sige eller gøre, der vil gøre det nemmere for dig, men du skal vide, at der bliver sendt mange varme tanker i din retning.

Og nu har du også en, der venter på dig ved Regnbuebroen...

I am still here

Friend, please don't mourn for me
I'm still here, though you don't see.
I'm right by your side each night and day
and within your heart I long to stay.

My body is gone but I'm always near.
I'm everything you feel, see or hear.
My spirit is free, but I'll never depart
as long as you keep me alive in your heart.

I'll never wander out of your sight-
I'm the brightest star on a summer night.
I'll never be beyond your reach-
I'm the warm moist sand when you're at the beach.

I'm the colorful leaves when fall comes around
and the pure white snow that blankets the ground.
I'm the beautiful flowers of which you're so fond,
The clear cool water in a quiet pond.

I'm the first bright blossom you'll see in the spring,
The first warm raindrop that April will bring.
I'm the first ray of light when the sun starts to shine,
and you'll see that the face in the moon is mine.

When you start thinking there's no one to love you,
you can talk to me through the Lord above you.
I'll whisper my answer through the leaves on the trees,
and you'll feel my presence in the soft summer breeze.

I'm the hot salty tears that flow when you weep
and the beautiful dreams that come while you sleep.
I'm the smile you see on a baby's face.
Just look for me, friend, I'm everyplace!

Forfatter : Ukendt

Welcome home

When I am gone, release me, let me go.
I have so many things to do and see.

You mustn't tie yourself to me with tears,
Be happy that we had so many years.

I gave you my love,
You can only guess
How much you gave me in happiness.

I thank you for the love
You each have shown,
But now it's time I travel on alone.

So grieve a while,
For if grieve you must,
Then let your grief be comforted by trust.

It's only for a while that we must part,
So bless the memories within your heart.

So, if you need me,
Call and I will come.
Though you cannot see or touch me,
I'll be near;

And if you listen with your heart,
You'll hear all my love around you
Soft and clear.

And then, when you must come this way alone,
I'll greet you with a smile and say...
"Welcome home!"

Forfatter : Ukendt

Du får hermed et kæmpe trøstekram.

Puha det er altid hårdt at sige farvel til vores elskede dyr.

Men det er dejligt selv at kunne sige stop mens legen er god. Jeg er sikker på at hvis Lakhila kunne tale, ville hun takke dig for 20 års fantastisk partnerskab.

Håber at du får bedre og husk at minderne kan ingen tage fra dig...

Åh, Inger hvor er jeg ked af det på dine vegne! Det gør så forfærdeligt ondt at afslutte et langt venskab! Selvom det måske ikke trøster så meget, så kan du godt være stolt af at have givet Lakhila et så godt hesteliv og have givet noget af hende videre til andre hesteejere. Og da det blev svært for hende, valgte du at sende hende afsted inden det blev FOR hårdt for hende... En god hesteejer, det er du dælme!!!

Hun er godt nok ikke i denne verden længere, men hun lever videre i dit hjerte og i sine afkom og mange mennesker vil indirekte glædes over hende hver eneste dag i mange, mange år endnu!!!

Stort trøstekram fra mig!!!

Lakhila: god tur over på den anden side og hils mine savnede, når du når frem...

Æret være dit minde

Læste dit indlæg tidligere..

Ufatteligt at det skulle gå så stærkt Stort kram fra mig af.

Nu hygger hun sig sikkert på den anden side af Regnbuebroen sammen med Stjerneskud og en masse andre.

Mvh

Lisbeth

Stort trøstekram, ja du må have en 6.sans da du skrev i formiddags.

Der er ikke så meget mere at sige andet end at der er flere der venter på en ny ven på den anden side af broen.

Kære Lakhila vær sød at tage en hilsen med til Edward og Kacymet.

Jeg skal vist lade være med at læse disse tråde. Jeg kommer til at tude.

Sender dig varme tanker.

Hilsen Helle

Der ikke så meget at sige...: KNUS til dig!

tanker...

Hvor uvirkeligt..

ondt Inger, det er aldrig sjovt at sige farvel, det eneste man kan trøste sig med er at man ved man har givet den sit bedste.

knus

Det er utrolig svært at sige farvel til en god ven efter så mange år.

En kæmpetrøstekrammer herfra, og husk på hvor heldig hun har været at ha dig som ejer i alle de år.

Med venlig hilsen Karina.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive Inger. Det gør mig så frygtelig ondt at læse.

Jeg læste godt dit andet indlæg, men at det lige var idag at hun skulle gå over regnbuebroen, er slet ikke til at fatte.

De varmeste tanker og hilsner herfra.

Et kæmpe trøste kram her fra.

Du har givet hende et skønt liv og en dejlig slutning. Hvad mere kan en hest ønske sig end at have dig som ejer.

Knus her fra

- Det er aldrig sjovt at sige farvel.

De varmeste tanker herfra også.

Jeg så dit indlæg her idag, og så kom jeg herind til aften.. Og finder ud af at din hoppe er død.. Det er gået meget hyrtigt! Synes du skal være glad for at hun aldrig rigtig led!

Men ved godt hvor ondt det må gøre for dig nu, kan jo høre på dig at du var meget glad for din hoppe.. (om hun så ikke var en skønhed, så havde hun en skøn personlighed) Jeg ved hvordan du har det, og det er svært at miste en hest, især når du har haft hende i så længe. Men alligevel, du var heldig du havde glæde af hende i så mange år. Og jeg er sikker på at hun havde et skønt liv hos dig.. Så op med humøret min ven, selv om det ikke er nemt

tak for de søde tanker og indlæg.

Ja det er svært og jeg ved savnet længe vil være der.

Jeg har jo kendt hende siden hun kun var lidt over 1 år gammel.

hun var ejet af en af vores gode venner og da hun var 3 år gammel, tilred jeg hende uden der helt store problemer.

Hun flyttede med her ud da vi købte gården, som selskab for min ridehest og året efter købte min mand lakhila og jeg fik hende i morgengave ved vore bryllup.

Få uger efter, folede hun det første føl og siden da har hun bare været en utroligt stabil avls hoppe.

tiltrods for sin ringe størelse på kun 150 i stg, ja så har hun avlet afkom, med bronse-sølv og guld medaljer samt årets bedste angloaraber føl.

Mange af hendes afkom er nået meget langt på springbanerne og en af hendes sønner, er stadigvæk aktiv som springhest.

Alle hendes afkom er kendetegnet ved, at de tilrides på få dage og altid uden problemer.

vi kendte henandne utroligt godt og kun en af hendes folinger, den allerførst, overværede jeg ikke. Men derefter ville hun helst at jeg var der. Når jeg havde sat mig i et hjørne, ja så lagde hun sig med bagen til mig og så kunne vi ellers gå igang.

Gik hun på fold og kunne mærke at nu var det tid, ja så kom hun hennd til hegnet og kaldte.

Den samhørighed jeg havde med den hest, ja den er ubeskrivelig, for vi kendte henandne ud og ind.

Men det er jo nok naturligt, når man har fulgtes ad i så mange år.

Jeg håber og tror at hendes sidste afkom, shila, en oldenborg blanding efter silas, vil få lige så stor betydning for vores avl af gode stabile rideheste, for hun har arvet sin mors sind og jeg kan i hende genkede en hel del af lakhila.

De samme dejlige øjne og det rolige og stabile sind.

Jeg har sovet lidt og fådet slappet lidt af, får stadigvæk tårer i øjnenen, men jeg er ved at overbevise mig selv om at det var det bedste for den gamle.

Det er så nemt at råde andre, men når det gælder ens egne heste ja så er det svært.

en af dagene, vil jeg begynde at fidne alle de gode gamle billeder frem og mindes alle vores dejlieg timer sammen. For der er jo mange gode minder, der nemt kan få mig til at mindes med glæde og ikke som nu med sorg.

når så alle disse dejlige billeder, bliver sat sammen til en lill livse historie, ja så vil der på opslag være et indlæg, så i kan se hvor stolt jeg er af denne lille hoppe.

Jeg har jo nok vidst inderst inde, at det var nu hendes tid var kommet og som dyrlægen sagde, du kender jo gamle ud og ind og ved det er nu.

HVor er det sørgeligt, læser først dine tråde nu, og sidder med tåre i øjnene

Det værste ved og have dyr, er den dag de skal væk herfra, og skulle sige farvel til et godt makkerskab.

Jeg har selv min 1 og 2 pony gående. Min 2 pony, Surprice, er rundet de 16 år. Alderdommen og en kraftig overvægt har sat sine spor på hende. Hun har gennemgået en seneskade sidste år, og er nu blevet ledbehandlet, og skal til det sidste tjek på onsdag, måske ender det med pension. Jeg har haft hende siden hun var 2 år, og frygter den dag, hvor regnbuebroen kalder.

Jeg kender hende også som min egen lomme, hun har været en god ven, og har båret mig igennem tykt og tyndt. Hun har været der når jeg var ked, og trøstet mig som ingen anden.

Bliver bare så ked nu, jeg vil skynde mig hjem til hende, og give hende et kram.

Nå, nu er det jo dig det handler om det er svært, men du klarer det. Du har passet hende godt, og givet hende en værdig rejse til den anden side. Hun vil altid være i det hjerte.

Lakhila, hils Arto og Durka fra mig.

Bimboe

mig virkeligt ondt Inger...

Smerten er jo ubeskrivelig, når man mister en kær ven

Uhaa...det er hårdt.

Mange tanker til dig.

Hilsen Anne

at skulle af med en hest, man har haft så længe, men du må finde trøst i de fakta at hun har haft et godt liv og at du har noget efter hende, der kan føre hendes gener videre.

Trøst herfra

Det gør mig meget ondt at høre...

Men tænk på alle jeres gode minder sammen...

Føler med dig.

Stina

...så svært...mange tanker og knus herfra...

Birgitte

Mange tanker her fra til dig.

Men du er en af de mennesker, der gav din hest en smuk og værdig afslutning på livett ud alt for stor pinsler.

Det giver ikke dig din hest tilbage, men noget smukt at tænke på.

Mange varme tanker og knus Marianne

Jeg ved lige hvordan du har det - på onsdag er det et år siden min Dame døde, og jeg får stadig tårer i øjnene ved tanken.

Hun døde af sig selv efter ½ døgns sygdom, og jeg fik sagt farvel om morgenen og igen mens hun stadig var varm. Det var først da hun døde jeg indså at vi havde taget afsked om morgenen, men jeg er slet ikke i tvivl om at det var det vi gjorde.

Havde hende i lidt over 7½ år, og så hende blive født dengang for længe siden... Hun blev 13 år.

Du tog den rigtige beslutning, for jeg er sikker på I tog den sammen. Savnet vil altid være der, men med tiden bliver smerten mindre (bilder jeg mig selv ind).

Kære Inger,

Stærkt at du sikrede en flot flot afslutning på et langt, smukt og mindeværdigt liv mellem hest og menneske.

Tabet af en man elsker får altid bevidstheden frem om hvor skrøbeligt livet er. Godt at minderne aldrig forgår.

Medfølende tanker & hilsner

Lone

til dig herfra.

Det er altid så forfærdeligt, og det tager tid lige at vænne sig til tomheden efter.

Men godt I fik mange gode år, og mange gode minder sammen.

Og godt at sige farvel mens tid er, og det ikke bliver for ydmygende at være hest, der i en høj alder skal trækkes gennem smertefulde behandlinger kun for ejerens skyld, inden det er slut.

Godt for din hest og dig at du kunne træffe en svær, men rigtig beslutning.

Knus og hilsen May-Britt.

Inger, sidder også med tårer i øjnene.. Du får et kæmpe stort knus herfra

...hvor trist Inger.

Al medfølelse herfra - ved hvor svært det er at sige farvel til sine bedste venner uanset om de er gamle eller unge.

Du kan glæde dig over at Lakhila havde et super liv hos dig og at du trods alt fik lov at beholde hende så længe...

Varme tanker herfra.

Pia

trøstekram herfra.

At have levet et værdigt liv - og fået en værdig afsked, det er dét, der gør mennesker til gode ejere.

Varme tanker til dig!!!

endnu engang tak for alle de søde hilsner og mange trøste kram.

Det er dejligt at man her på hn, kan skrive om sine tanker og følelser, og samtidigt blive forstået af andre med helt samme kærlighed for de firbenede.

Der er meget tomt i stalden, lakhila er der jo ikke mere og i formiddags kørte vi amadeus hjem til sin ejer.

Der er en underlig ro i stalden, ingen af hestene vrinsker eller laver ballade. Stemningen er meget underlig.

Jeg føler det som om at jeg står ved at nyt skridt frem af, selv om lakhila er væk, ja så er hendes datter jo godt igang med at overtage rollen som staldens overhoved.

Nu må vi håbe at april, kommer med et nyt dejligt føl, som får sin mormors dejlige sind.

At gamle lakhila nu er væk, betyder jo også at jeg ikke har så mange heste at passe. Lisa har jo også kun to som hun skal passe, så det får måske min tid til at slå bedre til.

Selv om det er hårt, ja så tror jeg der vil ske en hel del ændringer i stalden, måske får jeg nu bedre tid til at ride og mine led vil måske ha godt af ikke at skulle passe så mange heste.

I morgen går gemalen igang med at ride boksvæge ned, så tre bokse bliver til to.

Herman fylder jo en del og vores bokse er jo bygget til små arabere.

Lidt underligt, men jeg er begyndt at snakke med gemalen, omkring alle de sjove oplevelser vi har haft med lakhila.

Det har været rart at læsse af her på hn, for der sidder jo mange som forstår det hele.

Jeg er forfærdentlig ked af det på jeres vegne.

Alligvel sidder jeg også med et smil på læberne, for hvor må det være rart at kunne sige farvel efter 20 års venskab - i er heldige at have oplevet sådan et partnerskab.

Her sidder jeg og tuder, men hvad skal man sige...?

.. Det gør mig ondt, og jeg føler med dig.

Jeg frygter, frygter, frygter den dag jeg selv står i samme situation.

Trøstekram herfra

Jeg er jo snart i samme situation som dig (har en hoppe (lipizzaner/araber) fra 1977 ...

Jeg "lurer" også på hende - for at fornemme, hvornår "nok" er nok.

Hun er dog stadig glad for livet og "fit for fight" - hvis men liige ser bort fra hendes aftagende syn og til stadighed større behov for tandeftersyn og mere foder ... (Hun spiser 3 gange så meget som de to valakker!). *s*

Kort sagt en "dyr dame"!

Men - så længe hun er glad og klarer at være den dominerende i "flokken" (= hende plus to valakker) - og har ører og øjne rettet mod nye input og udfordringer - så skal hun have "lov" til at fortsætte.

Men det var jo ikke ved - og når det kommer så vidt, at hun må lade livet - så håber jeg, at jeg må have samme fantastiske forståelse, som Du lige har udvist!!!

Knus til dig - og for din tydelige kærlighedserklæring og forståelse for din gamle Lakhilas behov for fred ...

Venlig hilsen

Nina

klap på skulderen herfra.Om nogen tid kan du begynde og tænke tilbage, på den gode tid i havde sammen.Alle de minder hun ga´dig.Indtil da, kan smerten være tung.

Hilsen fra mig - som lige har sagt farvel til min gammel pony gennem 28 år.

Dejligt og elske - hårdt at miste.

Har lige været i stalden og klare morgen arbejdet.

Det først der mødte mig, da døren blev åbnet og lyset tændt, ja det var 4 morgen glade heste, der vrinskede mig i møde.

Så nu er der igen ved at være normale tider i stalden.

Lidt tomt, men dog stadigvæk med mine dejlige heste, som åbenbart har valgt at nu skal vi igen være "normale".

Jeg følger trop og ja, jeg mindes gamle med glæde. Er igang med at finde alle de gamle billeder, så i løbet af ugen kommer et meget langt billed indlæg.

Det har været en svær wekend, men da det nu engang skulle være nu, ja så var de tgodt det skete på den måde.

Takker endnu engang for alle jeres søde ord og hilsner.

håber jeg selv kan gøre gengæld en dag.

Kondolerer...

Hvor er det trist at du skulle miste din hyp... Det er jo desværre den slags der følger, når man vælger at holde dyr...

Er glad for at høre at det går fremad hjemme hos jer, og at det er ved at bliver hverdag igen...

Det gør mig meget ondt at høre med Lakhila. Nu kendte jeg jo godt Lakhila og hun stod for mig som en meget sød og fornuftig hest, og det kunne man også mærke på hendes døtre, ihvertfald de tre jeg har redet. De var alle nogle ualmindelige søde og fornuftige piger, som hvilede i sig selv og som der ikke var de store problemer med. Vi husker vel begge hvor nemt det gik, da Sheila skulle tilrides. Jeg håber og tror at netop Sheila vil kunne føre Lakhilas evner som avlshoppe videre.

Man kan trøstes af at Lakhila bliver godt modtaget på den anden side af regnbuebroen. For det første venter der hende en masse nye venner, som allerede er ved at lave en modtagelseskomité, fordi det er en helt speciel hest der kommer. Og så har hun jo desværre to af hendes døtre derovre, som naturligvis står i første række for at byde hende velkommen. Så jeg tror ikke hun bliver ensom, men hun kommer bare til at savne sin gamle menneske-ven og partner gennem mange år.

Jeg er sikker på, at Lakhila deroppe vil fortælle de andre om, hvor godt et partnerskab og hvor god en alderdom hun har haft, for hun har haft det så godt, som det er muligt for en hest, det er jeg ikke i tvivl om. Men afslutningen bliver man vel som menneske aldrig rigtig klar til, uanset hvor gammel hesten er.

Når du kommer derop, Lakhila, så hils mine gamle venner, som glad løber rundt deroppe uden at skænke forfangenhed og ben en tanke. Selvom det er længe siden, jeg har skiltes fra dem, savner jeg dem stadig. For rigtige venner glemmer man aldrig.

Jeg ved det gør ondt at skulle skilles fra en ven efter så mange år, jeg har jo selv frygtet at det samme skulle ske for mig, men med Euzebia går det fremad, så vores tid er ikke kommet endnu.

Jeg håber du ved, du bare kan ringe, hvis du har brug for det.

mange tanker Lone