Vi måtte sige farvel til Frede i dag, vores søde lille hanmis på kun 1½ år. Han fik konstateret sukkersyge i efteråret og har fået flere følgesygdomme. Vi var nødt til at træffe et valg før han blev rigtig dårlig - men nej hvor er det hårdt!!
Her er så tomt uden ham!



Nu håber jeg bare, han venter på os ved Regnbuebroen...

Til at lindre smerten og for at få tudet igennem, er det altid godt at læse:

Regnbuebroen

På denne side af paradis findes der et sted mere smukt, mere fredfuldt og lykkeligere sted en nogen anden plads på jorden. Her findes en bro som forener himmel og jord.

Den kaldes regnbuebroen, takket være dens mange farver.

Ved regnbuebroen findes et land af grønne enge, bakker og dale med frodigt grønt græs.

Der er masser af mad og vand og solskin, som sørger for at vore venner har det godt.

Når et elsket dyr dør, kommer det til denne plads.

Alle de dyr som engang var syge og gamle får deres styrke tilbage og blir' som unge igen.
De som var skadede og lemlestede blir' gjort hele og stærke igen, præcis som vi husker dem.

De leger med hinanden hele dagen og dyrene er glade og tilfredse - på nær en enkelt ting som mangler; de er ikke sammen med den specielle person, som elskede dem på jorden.

Men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, dens øjne stråler om kap med solen og kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder den at løbe bort fra gruppen - den næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt dens ben kan bære den.

Ser du, den har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner i hinanden i glædeligt gensyn.

De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner dit elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne.

Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i regnbuebroen sammen for aldrig mere at skilles ad.