Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hingstekåring - nu med indgang på Sjælland

- jagten på billetter til nordeuropas største hestebegivenhed 2006 er gået ind

Billetsalget til Dansk Varmblods Hingstekåring 2-5 marts 2006 er startet d. 1 oktober 2005 og der er som sædvanligt så stor efterspørgsel på billetter, at der meget hurtigt forventes udsolgt til både gallashows, kåring og specialarrangementer.

I år bydes der på hele tre bemærkelsesværdige specialarrangementer:

Torsdag d. 2 marts: Hasse Hoffmann og Bo Kristoffersen hører til blandt vore bedste beridere i dressur og springning. De to har sammensat et program, som med praktiske eksempler viser, hvordan de træner ungheste. Med Dansk Varmblods formand Jan Pedersen som ordstyrer, vil publikum få lejlighed til at stille spørgsmål til de to eksperter.

Fredag d. 3 marts: Klaus Ferdinand Hempfling byder på dans med heste, menneskets attitude overfor hesten og betydningen for dens personlige udvikling. Teorierne belyses med 2-4 heste, som Hempfling ikke kender i forvejen.

Lørdag d. 4 marts: Tidligere chefberider på Den Spanske Rideskole, Arthur Kottas præsenterer temaet: ”Fra remonte til Grand Prix”, illustreret af fire medbragte ekvipager; to på Grand Prix-niveau, en på MB-niveau og en begynderhest.

Du kan købe læse mere om Hingstekåring 2005 og bestille billetter til kåring, shows m.m. på Dansk Varmblods hjemmeside. Information om den store messe med hundredevis af udstillere finder du på www.hestogrytter.dk.

På grund af besværet med transport og overnatning har Jyder og Fynboer hidtil haft bedre muligheder for at opleve Nordeuropas største hesteshow og udstilling end de hesteinteresserede på Sjælland. For at rette en smule op på dette forhold, har Heste-Nettet denne gang reserveret et antal billetter til lørdagens arrangementer og lejet busser, så vi kan tilbyde:

Til Hingstekåring og Show med Heste-Nettet fra Sjælland
  • Bus Tur/Retur til Herning Messecenter fra 4 opsamlingssteder på Sjælland
  • Adgang til udstillingen Hest og Rytter 2006 Lørdag d. 4 marts 2006
  • Billet (prisgruppe 250 kr) til Hingstekåring 2006 Lørdag, Hal B: Udtagelse af hingste til finalen, konkurrencer i dressur og springning
  • Enten
    Billet (unummereret 200 kr) til specialarrangement lørdag aften, Hal E: Fra remonte til Grand Prix med tidl. chefberider Arthur Kottas, Den Spanske Rideskole
    eller
    Billet (prisgruppe 250 kr) til Gallashow 2006 Lørdag aften, Hal B
Der udleveres desuden HN-badge til alle deltagere.

Enhedspris pr. person: 745,- DKK, der betales når Heste-Nettet har bekræftet tilmeldingen
Afgang tidlig morgen fra Sjælland med ankomst til Herning mellem kl. 9 og 10.
Afgang fra Herning ca. kl. 23 efter afslutning af aftenens shows.
Henvendelse vedrørende tilmelding til shows@heste-nettet.dk med oplysning om antal deltagere, Kottas eller Gallashow, samt navn, postadresse og telefonnummer

Mvh
Heste-Nettet

 

Tilføjet d. 01-10-2005 kl. 21:09 af i kategorien Nyt fra Heste-Nettet.dk.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider