Ja, så nåede jeg livets ende. Jeg kunne ikke mere. Min krop gjorde ondt. Den morgen jeg ikke selv kunne rejse mig, måtte mine mennesker hjælpe mig på vej. Jeg var ikke spor bange. Det var en stor lettelse at glide ind i søvnen. Det hele foregik stille og roligt. Efter få minutter holdt mit hjerte op med at slå og jeg gled over i den anden verden. Den verden, heste ender i når de dør. Jeg har drømt om den længe.
Der er græsset altid grønt og saftigt. Solen skinner, men den brænder ikke min mule. Ungdommens kræfter vender tilbage. Smerter forsvinder.
I den verden er alle heste sunde og raske. Der er ingen rovdyr. Ingen mennesker. Vi er frie. Vi lever i store flokke, sammen med familie som for længst er døde.
Jeg løber ud over engen. Hurtigt som vinden. Hovene dundre mod jorden. Jeg laver et par bukkespring og vrinsker højt af glæde.
Jeg er ung. Jeg er fri. Jeg kan igen.

Kærligst Shadow.