Den lyder da meget gó,måske lidt for mange . det er en historie i små sætninger hvilket selvfølgelig også gør den lettere at læse...men jeg vil nu gerne vide hvad der så sker...alle de der lede tøser og stakkels Hannah og den frække Magic...så...skriv lige videre...altså...vil have slutningen osse

VH Sus

Syntes den er rigtig god

Men den er lidt "Wendy" agtig, hvis du forstår hvad jeg mener? Det er nok mest navnet jeg stejler over

Jeg gætter på hun møder en gammel oberst, der hjælper hende med at få styr på ponyen og de vinder det store stævne og slår de dumme piger

det lyder som en rigtig Penny historie

Det er med vilje at den er lidt let læselig, da heste historier (bøger) jo mest er for børn og unge.
Og nej bare roligt der går ikke helt wendy i den
Skal nok ligge et par sider mere ind senere
Hilsen Signe

Her er så resten af første kapitel

Hannah syntes at folk kiggede på hende når de gik forbi, og hun hørte en lille pige sige til sin mor. “Se mor, der er den der sorte hest, den som var så vild og dum”. Hun hørte ikke hvad moderen svarede, men var heller ikke sikker på, at hun havde lyst til at hører det.
Maria og hendes veninder red stadig rundt på opvarmnings banen, da de først skulle starte den næste klasse, og da de fik øje på Hannah og Magic begyndte de at fnise.
“Ja sikke han kan spring....., altså ved siden af”. Grinede Maria tilpas højt til at Hannah ikke kunne undgå at hører det.
De havde selvfølgelig alle sammen set hende og grinet af hende, en af pigerne, der vist gerne ville vise sig over for de andre, så hånligt på Hannah. “ja det var der ikke meget magi over”.
Hannah trak Magic om på den anden side af stalden, hun kunne stadig hører de andre pigers latter og hun kunne mærke tårerne presse sig på.
Da hendes far kom 10 min senere for at hente dem og spurgte hvordan det var gået, trak hun blot på skuldrene og sagde okay, men det var jo deres første stævne, så de var ikke blevet placeret.
De læssede Magic og kørte hjemad, Hannah sagde ikke et ord hele vejen, hun tænkte på for en måned siden, da de havde købt Magic.

Der kommer mere senere
Hilsen Signe

Her er så andet kapitel, håber der er flere der gider give deres mening

Købet af Magic Dancer

Det var 7 uger efter at hendes forældre endeligt havde givet hende lov til at få sin egen pony, og hun var stadig over lykkelig ved tanken.
Hannah havde gået på rideskole i 4 år og var ved at være træt af kun at ride 1-2 gange om ugen på de sløve rideskole ponyer og da de havde en mark derhjemme, hvor der sagtens kunne gå en pony, ja så var det jo ikke så meget dyrere at hun fik sin egen pony, havde hendes far sagt.
Hun havde brugt en masse tid på at kigge i aviser og hesteblade efter annoncer på ponyer i den rigtige størrelse og til en pris hendes forældre havde råd til.
Endeligt efter næsten 3 uger og hvor hun næsten havde opgivet at finde en ordentlig pony til billige penge, så faldt hun over denne annonce.
Spring pony sælges
Magic Dancer 7 årig araber/connemare blandings vallak, 147 cm stg.
Køn pony, sort med bred blis, hvide bagben og blå øjne.
Sød og velredet, kan rides af alle også begyndere.
Talent for dressur og super springer, har vundet mange præmier
og sprunget 120 cm med rytter.
Trafik og trailer vant og ingen staldfejl.
Sælges hurtigt og billigt grundet manglende interesse.
13.000 kr.

Den lød jo bare perfekt, og Hannah skyndte sig at få sin mor til at ringe. De aftalte at Hannah og hendes mor skulle komme og se den allerede den næste dag.
Da de ankom til stalden hvor Magic Dancer stod, var det en pige på 17-18 år der tog imod dem, hun præsenterede sig som Mette og forklarede dem at ponyen var hendes lillesøsters, men hun havde mistet interessen og var taget på efterskole.
De gik ud til marken hvor Magic stod, Mette raslede med en pose tør brød og kaldte med indladende stemmer. “Magic, kom her søde”.
Der lød en sagte brummen og ud fra en lille klynge træer på marken travede den smukkeste pony Hannah havde set, han var kulsort med bøjet nakke og halen højt løftet.
“Her er han så”. Mette gav ham brødet og skyndte sig at sætte trækketorvet i grimen og trække ham ud fra folden.
Hannah vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hun red fint nok, men alt andet med heste havde hun ikke den store forstand på, for hestene stod altid striglet og opsadlet når hun kom til sin time.
“Han er flot hva´ Hannah ? ligner en rigtig vinder pony” Hannahs mor smilede til hende.
Hannah nikkede og lod hånden løbe ned af den blanke hals, mens hun drømte om alle de præmier de skulle vinde sammen. “Jo, han er meget smuk”.
Mette smilede til dem. “Ja, du kan desværre ikke ride rigtigt på ham, for min søster har solgt sadel og hovedtøj til en veninde, men du kan jo hjælpe med at strigle ham og så kan jeg trække dig en tur på ham”.
“Okay”. Hannah vidste godt nok, at man burde prøve en hest inden man købte den, det havde hun læst, men på den anden side, så så han jo så sød ud og de sagde at alle kunne ride ham.
Magic stod pænt mens de striglede ham, et par gange vente han hovedet og puffede forsigtigt til hende for at få en godbid, og da hun af samme grund havde fyldt lommerne med sukkerknalder, fik han selvfølgelig en hver gang.
Bagefter trak Mette ham udenfor, Hannah tog sin hjelm på og Mette gav hende et ben op. Så sad hun på ham og han var nøjagtigt som hun havde forestillet sig, blød og dejlig at sidde på.
Hun trak dem frem og tilbage ude på vejen og Magic gik pænt, han sagde heller ikke noget til bilerne, ikke engang til en traktor.
Efter et kvarters tid sagde Mette, at nu måtte hun altså hjem, men de kunne jo tænke over det og så ringe til hendes far og sige om de var interesseret.
Hannah og hendes mor takkede for at måtte se ponyen, Hannah gav ham de sidste sukkerknalder og hoppede så ind i bilen hvor moderen ventede.
“Nå er det så ham du vil have ?” Hannahs mor så på hende, da de drejede ud af indkørslen og vinkede til Mette, der havde sluppet en bukkende Magic tilbage på folden.
Hannah havde allerede et drømmende udtryk i øjnene. “Ja, det er lige ham jeg vil have. Var han ikke bare sød og smuk ? se hvor elegant han løber på folden”
Hendes mor smilede, sådan var piger i den alder. “Jo han var da en fin pony og han virkede så velopdragen og rolig, så ham kan du nok klare”.
Da Hannahs far kom hjem fra arbejde, snakkede de med ham om Magic, da det jo var ham der skulle betale.
“Jo hvis den ellers er sund og rask, så skal du nok få den”. Hendes far havde arbejdet med heste på landet da han var ung, så han mente, at han sagtens kunne tjekke om sådan en smule pony fejlede noget. Hendes far ringede til Magic’s ejer og aftalte, at han ville komme ud og se på ponyen fredag formiddag, hvor han havde fri og hvis den var i orden ville han købe den og tage den med hjem med det samme.
3 dage senere var det fredag og Hannah havde plaget om at få lov at komme med ud til Magic, men hendes far holdt på at hun skulle i skole; Hannah syntes han var dum, hvordan skulle hun dog kunne koncentrere sig i skolen.
Hun lavede ikke andet hele dagen, end at fortælle alle hvor smuk og dygtig Magic var, hvad hun for øvrigt havde gjort lige siden hun var ude at se på ham.
Hannahs far tog ud til stalden, hvor ejerens far tog imod ham. De snakkede lidt sammen, som fædre nu engang gør om hvor dyr sådan en hobby var, men at det da var bedre end at pigerne rendte i byen og drak.
Magic blev trukket frem og Hannahs far inspicerede ham med et kyndigt udtryk, så trykkede han lidt på benene for at se om de fejlede noget og så kiggede han på tænderne for at tjekke at det ikke var en gammel hest.
Da ponyen ikke så ud til at fejle noget, betalte han manden, læssede hesten i naboen Hansen’s lille lastbil og kørte den hjem.
Hannah cyklede så hurtigt hun kunne hjem fra skole, mon hendes far havde kunnet lide Magic og mon han havde købt ham ? Da hun drejede ned af vejen og kunne se den lille fold bag deres hus, skreg hun højt af glæde, for der gik Magic fredeligt og græssede.
”Tusind tak”. Hannah for ind i køkkenet og smilede lykkeligt til sin mor og far, der sad ved bordet.
Moderen smilede. ”Så må vi jo håbe du bliver glad for ham”.
”Jeg har købt en sadel til dig, Hansen havde en hængende fra dengang hans børn havde pony, den må være god nok. Den mangler bare en gjord, men den kan du købe på vej hjem fra skole i morgen og du skal vel også bruge et hovedtøj ?”. Faren tog sin pung frem, fandt en 500 kr. seddel og rakte hende den.
Hannah smilede endnu mere, hun elskede at kigge i byens rideudstyrs butik, men havde sjældent råd til at købe noget. ”Tusind tak far”. Hannah skyndte sig op på værelset og skiftede tøj, så hun kunne komme hurtigt ud til Magic.
Hendes far gik med hende derud, ved siden af folden lå et redskabsskur, hvor hun kunne have sine heste ting og foder til Magic.
Hendes far åbnede døren og pegede på 2 sække. ”Jeg har købt noget valset havre, du kan give ham 2 kg morgen og 2 kg aften, det må passe til sådan en bette hest og der er jo også græs på marken”.
Hannah tog sin strigle kasse med hen til hegnet hvor hun ville binde ham under striglingen, så gik hun hen mod Magic, men en gulerod i den ene hånd og grimen i den anden.

Som i kan se foregår 2 kapital før første fordi hun tænker tilbage på da de købte Magic.
Hilsen Signe

Her er så det sidste jeg har skrevet og rettet ind til videre

Problemerne begynder

Hannahs tanker blev afbrudt, da de kørte ind på gårdpladsen derhjemme, hendes mor stod i døren og vinkede. ”Hvordan gik det min skat ?” Hun kom smilende hen til bilen og da Hannah hoppede ud, uglede moderen hende i håret.
Hannah smilede anstrengt. ”Det gik okay, men vi vandt ikke noget, men det er også okay, det er jo vores første stævne”.
Hannah skyndte sig op ad rampen for at løsne Magic inden han blev for urolig, Magic næsten hoppede ud af bilen og havde nær hevet hende med omkuld.
”Ja man kan ikke se han lige har været til stævne, der er stadig masser af energi i ham”. Grinede hendes far og åbnede ledet til folden, så Hannah kunne slippe ham derud.
Hannah havde stadig ondt i benet, så hun sagde til forældrene at hun var træt og ville hvile sig lidt. Hun smed ridetøjet, hendes knæ var en smule hævet og havde allerede antaget en svag blå farve.
Hun smed sig på sengen og kiggede på billedet af Magic der hang på væggen ved fodenden; Han stod på folden og så ud over markerne i solnedgangen, det lignede næsten en plakat, så smuk var han, men hvad nyttede det når hun ikke kunne styre ham.
Hannah tænkte igen tilbage til den dag hun havde fået Magic, på trods af guleroden, havde det taget hende 10 min at fange ham og få grimen lagt på. Hun bandt ham til hegnet og begyndte at strigle ham, men Magic så ikke ud til at nyde det, han flyttede sig uroligt rundt hele tiden og hev og sled i rebet.
Da hun skulle rense hans hove løftede han dem pænt, men inden hun kunne få ordentligt fat, havde han igen sat benet i jorden; i andet forsøg holdt hun bedre fast og det føltes som om hun bar hele hesten.
Hannah regnede med, at han nok var urolig over det nye sted og lige skulle have et par dage til at falde til, så hun gav ham havre og slap ham fri, så gik hun ind og lavede sine lektier.
Næste morgen tog hun modvilligt i skole efter at have fodret ham, og hele dagen i skolen snakkede hun kun om hvor dejlig Magic var og alle de stævner hun glædede sig til at starte.
Efter skoletid gik Hannah og hendes bedste veninde Susie ned i byens lille rideudstyrs butik. Hannah fandt et billigt hovedtøj, hun ville helst have haft et af de flotte hovedtøj i blødt læder, men hun skulle også have et bid og en gjord, så det var der ikke råd til denne gang. Hun valgte et almindeligt trensebid, der så ud til at passe Magic i størrelsen og en stofgjord og så var der lige råd til en pose hestebolcher oveni.
Pigerne skyndte sig at cykle hjem til Hannah, så de kunne prøve de nye ting og Susie kunne se Magic. ”Hvor er han bare flot, han ligner den sorte hingst”. Susie stirrede beundrerne på venindens pony der græssede i solskinnet. ”Kom, lad os ordne ham”. Hannah hentede strimlerne, grime og nogle gulerødder i det lille skur og gik ind på folden for at fange Magic.
Det tog igen lidt overtalelse, men til sidst lod Magic sig friste af gulerødderne og lod sig indfange og binde til hegnet.
”Av, dit store skrummel”. Susie hylede op, Magic havde i sin dansen omkring fået plantet sig lige ovenpå hendes ene fod og nu skubbede hun febrilsk til ponyen for at flytte den igen.
Hannah skubbede til Magic. ”Det må du undskylde Sus, men han gjorde det ikke med vilje, han er bare meget over energisk, han trænger vist til at blive redet”.
Susie satte sig ned og tog skoen af, hun knubbede sin fod og bandede lidt for sig selv, men der var vist ikke sket andet end et par meget ømme tæer.
Til sidst fik de ham striglet færdig, og Hannah fandt det nye hovedtøj frem, så de kunne prøve det på Magic og indstille det så det passede ham. I dag ville hun bare skridte, så hun droppede sadlen.
Magic var ikke helt glad for at tage biddet, men det lykkedes at få ham til at åbne munden, ved at lokke ham med en gulerod, og så skyndte Hannah sig at få bidet ind og nakke remmen op bag ørene. Hannah spændte remmene ind så hovedtøjet sad ordentligt fast og bidet lavede rynker i mundvigene, så spændte hun kæbe og næsebånd så de sad tæt til, sådan som de gjorde på rideskolens ponyer.
”Giver du mig lige et ben”. Hannah havde taget sin ridehjelm på og fik nu Susie til at hjælpe sig op på Magic’s skinnende ryg. ”Går du ikke ved hans hoved, måske er han urolig, det er jo et helt nyt sted ?” Hannah smilede lidt anstrengt til Susie, hun syntes at Magic skridtede meget hurtigt.
Susie gik lidt hurtigere, for at komme op til ponyens hoved. ”Okay, men må jeg så godt prøve at sidde på ham ?” ”Du kan ride ham tilbage”. Hannah havde bestemt ikke noget imod at dele glæden ved en pony, med sin bedste veninde.
Pigerne snakkede mens Magic skridtede ned af grusstien, der førte fra deres hus og ned til den lille plantage, hvor hun havde fået lov at ride af ejeren, deres nabo Hansen.
Pludselig for Magic sammen og hoppede til siden, Hannah strammede forskrækket tøjlerne, og Magic stoppede op men stod dirrende og så prustende efter fuglen der var lettet og havde forskrækket ham.
”Såå Magic, bare roligt, det er bare en lille fugl. Er du okay Susie ?” Hun klappede beroligende hesten på halsen, mens hun vente blikket mod veninden, der nær var blevet skubbet ned i grøften af den hoppende hest.
De red ned til enden af plantagen, hvor Hannah hoppede af og hjalp Susie op, Magic gik pænt resten af turen, men han kiggede meget, stoppede tit op og prustede af alt.
Da de kom tilbage til den lille fold, gav de Magic en masse godbidder mens de striglede ham, så slap de ham igen ud på folden og gik op på Hannahs værelse.
Susie havde det nye klub blad med og pigerne sad og kiggede i det, men de drak sodavand og delte en pose chips. ”Der er stævne om 4 uger, der skal du da være med på Magic ikke ?” Susie så spørgende på Hannah.
Hannah så tænksom ud. ”Jeg har jo knapt nok redet på ham endnu og slet ikke sprunget, tror du det er en god ide ?”
”Hende du købte af sagde jo han havde startet mange stævner og det har du også, så en begynder klasse skulle i da sagtens kunne klare, Maria startede på sin weekenden efter hun fik den”. Svarede Susie.
”Tjoh måske”. Hannah var stadig lidt i tvivl, men Susie havde jo ret, Magic havde startet mange stævner, og hun havde også startet en del på rideskolens ponyer, desuden var det kun 60 cm det kunne alle ponyer jo springe og hun forventede jo ikke at vinde noget.
10 min efter havde Hannah udfyld en tilmeldings blanket, hun skulle starte begynder spring på Magic om en måned.
Den næste morgen stod Hannah tidligt op, selv om det var lørdag, for hun havde tænkt sig at ride rigtig på Magic for første gang ude på folden og hun kunne næsten ikke vente.
Hannah fodrede Magic og mens han spiste fandt hun udstyret frem og satte den nye gjord på sadlen.
Hun bandt som sædvanligt Magic til hegnet mens hun striglede ham og han stod som de andre gange ikke særligt stille, men trippede rund og Hannah måtte flere gange flytte sine tæer hurtigt, så de ikke blev trådt flade.
Magic flyttede sig, da hun ville lægge sadlen på ham og til sidst måtte hun næsten smide den på ham i farten; Da hun strammede gjorde nappede han vredt efter hende.
”Du er da vist ikke helt så sød som de sagde, åben nu”. Hannah sukkede opgivende, Magic havde bidt tænderne hårdt sammen, lige så snart han så hovedtøjet. Til sidst fik hun dog bidet listet i munden på ham og remmen spændt, selv om han slog lidt med hovedet.
”Så Magic vores første rigtige ridetur sammen”. Hun klappede han blidt på halsen, tog sin hjelm på og steg i sadlen. Hun lod ham skridte rundt på folden for lange tøjler, så han kunne blive varmet op. Magic skridtede frisk af sted og prøvede ind i mellem at trække tøjlerne fra hende, ved at slå med hovedet.
Efter 10 minutters tid trykkede Hannah blidt benene imod Magic’s sider. ”Kom så, trav Magic”. Magic travede frisk frem, Hannah fulgte hans skridt op og ned i letridning; Magic slog stadig med hovedet og bøjede sig mere udad i volten end ind.
Hannah gjorde det bedste hun havde lært på rideskolen, men Magic virkede irriteret og stiv, han arbejdede mere imod hende end med hende, men hun regnede med at det nok var fordi han ikke var redet ordentligt længe.
Hun red ikke så længe, da det jo var første gang og de lige skulle lærer hinanden at kende, desuden føltes det ikke særligt behageligt at ride ham.
Næste dag var vejret så godt, at Hannah bestemte sig for at ride en tur ned i plantagen, selv om det egentligt havde været hendes mening at holde sig i folden de første par dage. ”Av dit fjols”. Magic havde bidt Hannah i fingeren, da hun prøvede at få bidet i munden på ham, hun klaskede ham hårdt over mulen, det var ikke noget hun tænkte over, men simpelthen reaktionen på forskrækkelsen over at han bed.
Magic hoppede forskrækket tilbage og løftede hovedet, hun fik dårlig samvittighed over at have slået ham, det var jo sikkert bare et uheld at han havde fået fat i hendes finger.
”Så rolig dreng”. Hun strøg ham beroligende på halsen, og han så ud til igen at slappe af, så hun kunne fortsætte med at sadle ham op.
De skridtede ned af stien, Magic skridtede meget energisk fremad, og Hannah måtte flere gange holde ham igen, da han var ved at slå i trav. Hannah prøvede at sidde roligt og afslappet, som hun havde lært, men det var svært for Magic var meget anspændt og den mindste lyd eller bevægelse fik ham til at stoppe op eller hoppe, han trippede meget og prustede hele tiden nervøst.
Da de kom ned til de bløde stier i plantagen trykkede hun benene forsigtigt mod hans sider. ”Kom lad os bruge lidt af din energi”. Magic lavede et lille bukkespring og travede derefter frem med hoved og hale højt hævet.
Pludseligt og uden varsel bukkede Magic voldsomt med et hyl af en vrinsken og for derefter frem i voldsom galop. Hannah var næsten blev kastet ud af sadlen ved bukket og klamrede sig nu fast, mens hun bange skreg. ”Stop Magic stop”.
Træerne fløj forbi og Hannah var rædselsslagende for at Magic skulle smide hende af eller falde i et sving, hun måtte stoppe ham; Det lykkedes hende trods panikken at læne sig tilbage og stramme tøjlerne og kort efter slog Magic først i trav, så i skridt.
”God dreng”: Hun klappede han på halsen, både hende og hesten pustede og Hannah var sikker på at hendes ben rystede. Hannah begyndte at ride hjem, hendes hjerte hamrede stadig voldsomt og hun havde svært ved at få nerverne i ro.
Magic satte pludselig i trav og Hannah kunne mærke at han ville fremad, hun hev forskrækket i tøjlerne for at stoppe ham og Magic rejste sig trodsigt på bagbenene.
Forbenene havde kun lige ramt jorden, så stejlede han igen, Hannah drev ham hårdt frem, Magic bukkede og tog 2 galop spring på stedet og lige så snart hun tog i tøjlen stejlede han for 3 gang. Da han igen havde alle 4 ben på jorden, skyndte Hannah sig at hoppe af og trække ham hjem, det var åbenbart for tidligt hun havde redet tur på ham.
Da hun kom hjem ordnede hun Magic med mekaniske bevægelser, hun fortalte ikke sine forældre hvad der var sket, men løb direkte op på sit værelse og smed sig grædende på sengen.

Håber nogle har mod på at læse det hele og skrive deres mening
Hilsen Signe

...er helt betaget af din historie!!! Den er godt nok spændende! Jeg har ikke rigtig nogen kritik til den, for jeg synes kun godt om den og venter spændt på fortsættelsen

Rikke

Synes den er spændende, puha godt det ikke er mig der skal bøvle med den møgkrikke, ha ha, glæder mig da til at få noget mere.

Så har jeg lige fået skrevet lidt mere, dettte er dog lige skrevet, så det er altså ikke rettet og gennemarbejdet

Ingen ændring

Hannah gav Magic fri et par dage, så han havde mulighed for at falde til, hun nussede om ham og gik ture med ham, så de kunne lærer hinanden at kende. Han var stadig svær at fange og ville ikke stå stille under strigling og når hun trak med ham trippede han af sted og hun havde svært ved at holde ham.
”Nu må du da være faldet til, så håber jeg bare du er sød”. Hannah var ved at sadle Magic op, han havde nu haft 4 dage efter deres uheldige tur til at falde til og nu måtte han da være rolig.
Igen snappede han efter hende da hun spændte gjorden, men det var der også en del af rideskolens ponyer der gjorde, men da hun skulle op trippede han prustende rundt om hende og det tog hende 15 min at komme i sadlen.
”Slap nu af Magic”. Hun nussede ham forsigtigt på halsen, men han lod ikke til at ænse hende, trippede bare af sted og kiggede forskrækket på alt, selv om de red på folden, som han jo kendte ud og ind.
Han stivede sig og var meget ubehagelig at sidde på, efter 10 anspændte min i skridt drev hun ham frem i trav, men i stedet for at gå fremad bukkede han irriteret.
Endelig satte han i trav, men den var bumpende og ubehagelig og han løb næsten sidelæns så meget som han skød skulder. ”Slap nu af, rolig, rolig”. Hannah kunne godt hører at hendes stemme var alt andet end rolig.
Hun følte de hakkede i det, hver gang hun satte i trav hoppede Magic frem og hun flåede forskrækket i tøjlen så han stoppede med hoved i vejret. Hvad var det hendes ridelærer havde sagt dengang rideskole ponyerne var kåde efter sommergræs, nå jo rid dem frem i stedet for at holde dem tilbage, så kan de ikke bukke.
”Kom så frem”. Hun drev på Magic og slog smeld med tungen, det virkede han travede mere flydende frem og Hannah’s ansigt lyste op i et smil, men da de havde redet en omgang på folden skød han skulderen voldsomt i svinget og for frem i galop.
”Stooooop”. Hannah vidste ikke noget værrer end at sidde på en pony hun ikke havde kontrol over og hun flåede febrilsk i tøjlerne. Magic stoppede brat op og hun var ved at forsætte ud over hoved på ham.
Hun drev forsigtig på ham, men Magic bakkede i stedet, så trykkede hun lidt mere til han, Magic sparkede efter hendes schenkel. ”kom nu”. Hannah var ved at blive godt frustreret og sparkede hårdt til ham, Magic fnyste og rejste sig på bagbenene.
Nu vælter han, fløj det gennem Hannah’s hoved, da Magic kæmpede for at genvinde balancen. Hun åndede lettet op, da Magic igen satte forbenene i jorden, men lettelsen varede kort, Magic for løbskt fremad.
Magic fløj i vejret med krummet ryg og Hannah vidste hun ville falde af, han ønskede at smide hende af og ville ikke stoppe før han havde opnået det. I det 3 spring tabte hun den ene stigbøjle og da han bukkede igen fløj hun ud over hoved på ham.
Heldigvis slog hun sig ikke slemt, det var mere chokket der fik tårene til at trille ned af hendes kinder. Magic tog et par runder til på folden i strakt galop og fløj så over hegnet i et perfekt spring og galoperede ned mod plantagen.
Hannah kunne ikke lade være med at beundre hans spring lidt, hegnet var ca. 130 cm og han var bare fløjet over, så springe kunne han altså.
Hun hentede spanden med hans aftens mad i skuret og løb efter ham ned af vejen. Hun vand ham nede ved kanten af plantagen, hvor han stod og græssede, men da han fik øje på hende løftede han hovedet og travede væk.
Efter et par forsøg lykkedes det at lokke ham med spanden, og hun trak ham hjem til folden hvor hun knubbede ham tør mens han spiste.
”Hvordan går det med springningen skat ? Glæder du dig til stævnet ?” Det var en uge siden at Magic havde smidt hende af, hendes mor var lige kommet hjem fra arbejde, og så nu spørgende på hende.
Hannah prøvede at smile, heldigvis arbejdede begge hendes forældre sent, så de havde ingen ide om hendes problemer med Magic. ”Det går fint nok, men vi tager det med ro endnu”.
Hannah havde overvejet at melde fra stævnet, men hun havde jo fortalt alle fra skolen hvor dygtig Magic var og hun ville ikke tabe ansigt, måske var han sødere til stævnet hvor der var andre heste.
Hun havde kun skridtet på Magic siden han smed hende af og kun når hun havde sin veninde Susie med, så red de ture og skiftes til at sidde på ham og gå ved siden af og så var han nogenlunde rolig.
Hun var nød til at træne rigtigt inden stævnet, og hun prøvede også et par gange på folden, men hun kunne kun skridte ham for løse tøjler, hver gang hun forsøgte at trave spændte han op og begyndte at bukke eller løbe, så da stævnedagen oprendt havde hun praktisk taget kun skridtet ham. Hun var bare glad for at hendes forældre ikke havde mulighed for at tage med til stævnet og kigge.

Og nu vil jeg så tage over til min egen søde hyps ser om jeg kan få skrevet lidt mere i aften.
Hilsen Signe

lige en smule mere jeg har skrevet her til aften

Efter stævnet
Hannah gruede for at skulle i skole om mandagen, for Maria og hendes veninder gik i klassen over hende og hun var sikker på at de ikke ville lade lørdagens fiasko ligge uberørt hen.
Da hun trådte ind i skolegården fik straks øje på Maria, hun stod sammen med et par veninder, Sabrina og Helle. Hannah fik det indtryk at de havde ventet på hende.
”Nå der har vi jo spring dronningen”. Maria sejlede over imod hende med veninderne på slæb. Hannah prøvede at ignorere dem, ved at kigge ned i jorden og gå op mod skolen, men Marian stillede sig i vejen for hende.
”Gad vide om din pony virkelig er så elendig eller om det bare er fordi du er en dårlig rytter ?” Sabrina og Helle fniste, de syntes åbenbart at Maria var mægtig morsom.
”Han var bare nervøs fordi det er vores første stævne, sådan er han slet ikke derhjemme”. Hannah kunne grave sig ned, hvorfor skulle de altid være så lede, bare fordi de var et år ældre og havde super dyre konkurrence ponyer.
”Det tror vi ikke på, man kunne jo se du var bange for den”. Det var Helle der prøvede at score nogle point, Maria nikkede samtyggende. ”Men man kan jo også se på den at den er tosset, den har jo klamme blå øjne”.
Hannah følte en sær følelse brede sig i maven, hun syntes Magic’s øjne var smukke og meget speciele, og kommentaren havde såret hende. ”Det er jo fordi hans blis går ud over dem, det betyder ikke noget”.
”Tænk sig, sådan en nybegynder, hun aner ikke engang at ponyer med blå øjne er uduelige og tossede”. Maria smilte triumferende, i det samme ringede klokken ind og de 3 plageånder forsvandt ind i skolen.
Hannah var lige startet i 7 klasse, selv om hun var fyldt 14 år og derfor var ældre end de fleste i klassen, men de var flyttet i slutningen af 1 klasse og da hun havde meget svært ved skolen dengang, havde hendes forældre valgt at hun skulle gå et år om når hun alligevel skulle skifte skole.
Hun satte sig ved siden af hendes bedste veninde Susie, Læreren var kommet, så de kunne ikke snakke, men Hannah skrev på kanten af Susie’s kladehæfte hvad Maria og de andre havde sagt.
Susie var den eneste der rigtig kendte til Hannah’s problemer med Magic, hendes svar var: ”Ja de er nogle lede møgtøser L Men måske Magic er for meget for dig ?”
Hannah følte sig lidt såret over venindens spørgsmål og skrev hurtigt tilbage: ”Vi skal bare vænne os til hinanden, men vi må nok hellere holde op med at skrive nu inden Jansen opdager det”.

Hilsen Signe

hold da heltfest den er da skide godsend mig resten når du bliver færdig jeg er helt klart en fan.... vil du ikke sende den over privat besked til mig??? KNUS Annette

Men super hyggelig

Sæt du bare resten ind... Jeg vil med glæde læse det....

Hilsen

....meget spændende

RK

Her er så det nye fra idag.

Hannah undgik Susie resten af skoledagen, hun havde ikke lyst til at snakke om sine problemer med Magic og selv om han var strid holdt hun jo af ham.
Der var nu gået næsten en uge siden stævnet og Hannah havde ikke turde ride Magic og det gjorde det ikke bedre at Maria og hende slæng ikke lod en eneste chance for at komme med dumme kommentare gå deres næse forbi.
En eftermiddag kom Hannah’s mor hjem fra supermarked med et bekymret udtryk i ansigtet, hun kaldte Hannah ud i køkkenet. ”Jeg mødte Maria’s mor nede i brugsen og hun hentydede til at du har nogle problemer med Magic og at han skabte sig til stævnet”.
”Han er bare lidt urolig over alt det nye og så slem var han ikke til stævnet, vi var bare nervøse begge 2” Hannah følte en knude vokse i maven, tænk at Maria havde sagt det til sin mor.
Moderen sukkede og lagde den pose pasta, hun lige havde taget op af indkøbsnettet, på bordet, så vendte hun sig mod Hannah. ”Jeg vil altså ikke risikere der sker noget med dig, hvis den er for vild må vi sælge den igen”.
Hannah kunne mærke tårene presse på. ”Nej mor, han er ikke vild, han skal bare vende sig til det hele og lærer mig at kende”.
”Hvad så med at komme med på et af privat holdene på rideskolen, bare et par gange ?” Hannah kunne godt hører på moderens stemme at forslaget ikke var til diskussion, så selv om han frygtede det, så nikkede hun stille.
Moderen ringede til rideskolen samme aften og aftalte at Hannah kunne være med på tirsdags holdet, det samme hold som Maria red på.
Da tirsdagen kom trak Hannah Magic de 3 km ned til rideskolen, da han opfangede færten af de andre heste vrinskede han udfordrene og begyndte at trippe fremad med bøjet nakke. Hannah var glad for at hun havde sadlet ham op hjemmefra, for uden bid havde hun ikke kunnet holde ham.
De små rideskole elever kiggede nysgerrigt da hun kom trækkende med den dansende pony, og Hannahs mærkede stoltheden brede sig, da nogle af dem hviskede lidt for højt om hvor smuk Magic var.
Da Hannah kom ind i ridehuset travede Maria allerede rundt på sin skimlede araber, Magic vrinskede igen og fnyste, Maria sendte sendte dem et tilintetgørende blik. ”Du har bare at holde det monster langt væk fra Sheik”.
Hannah efterspændte gjorden og prøvede at komme op, men det var fuldstændigt umuligt sådan som Magic hoppede rundt og fnyste.
Ridelæren Sonja kom ind i ridehuset, hun var midt i 20’erne og havde undervist på rideskolen i 5 år, hun havde redet siden hun var barn og havde overvejet at uddanne sig til beridder, men nu havde hun jo jobbet her som næsten intet krævede, så det andet kunne vente. Hun så på Hannah. ”Hvorfor er du ikke i sadlen”.
”Han vil ikke stå stille.” Hannah sagde det så lavt som muligt, det var pinligt ikke at kunne komme op på sin hest.
Sonja gik over og tog et hårdt tag i tøjlerne. ”Nu holder jeg ham, kan du så selv hoppe op ?” Hun sagde det højt nok til at de andre piger kunne hører det, hun ville jo så gerne have pigernes respekt og der blev straks kvitteret med fnisen og hvisken.
Hannah skyndte sig at hoppe i sadlen, hun var helt rød i hoved og tårene pressede på, men hun prøvede at lade som ingenting og smile.
Magic var fuldkommen umulig, dansede, bukkede og styrtede af sted i tide og utide, Hannah havde ondt i armene af at holde ham, men følte sig heldig over at hun endnu ikke var skvattet af, selv om hun frygtede at det kun var et spørgsmål om tid.
”Kom herind Hannah”. Sonja gik hen imod dem. ”Den umulige krikke ødelægger undervisningen for de andre og du kan tydeligvis ikke sætte dig i respekt, så jeg må vist hellere lige tage ham lidt”.
Hannah brød sig ikke om det, men hun orkede heller ikke at kæmpe med Magic mere, så hun hoppede af og overlod ponyen til Sonja.
”I andre skridter ned i den ende”. Sonja havde taget sine ridehandsker på og pisken i hånden og gjorde sig klar til at stige op på den fnysende pony.
”Skal jeg ikke hente din hjelm til dig ?” Hannah syntes ikke det var smart at sætte sig op på så livlig en pony uden hjelm, men det var jo Sonja’s eget valg og hun svarede da også. ”Nej tak, det behøves ikke”.
Magic begyndte straks at trippe og ville løbe frem, men Sonja gav ham et ordentligt kæbetræk, så han næsten satte sig ned, så drev hun ham frem igen. ”Ja det ser måske lidt voldsomt ud Hannah, men den skal jo lære det”.
Hannah fik det helt dårligt af at se Sonja ride ham, men hun turde ikke sige noget, for Sonja var jo læren og vidste meget mere om heste end hende. Hver gang Magic prøvede at løbe flåede hun i tøjlerne og hvis han bukkede eller trippede fik han en i røven med pisken, mens Sonja konstant råbte af ham.
Efter 15 min travede Magic af sted med mulen vippende fra side til side inde ved bringen og Sonja så meget veltilfreds ud med sig selv. ”Se ponyer skal bare vide hvem der bestemmer, de har brug for en fast hån ellers tager de magten fra en”.
Idet hun sagde det sidste ord eksploderede Magic, han sprang lige i luften som en rodeo hest og for derefter frem i vild galop, Sonja skreg da Magic maste hendes ben mod barieren.
Efter et par vilde omgange, slog Magic hårdt bremsen i og krummede ryggen i et par gevaldig spring der sendte Sonja med hoved først ned i ridehus bunden, nogle af pigerne skreg i frygt.
Heldigvis satte Sonja sig rimeligt hurtigt op, hun spyttede sand ud og tog sig til den ene skulder, mens hun rød i hoved skreg efter Hannah. ”Få den sindssyge krikke ud herfra nu, den burde skydes burde den og jeg kan love dig for at det for dine forældre at vide”.
Magic var for en gang skyld ikke så svær at fange og han gik pænt hele vejen hjem, han havde vist brugt alt sin energi. Hannah’s ansigt var vådt af tårer, nu ville hendes forældre helt sikkert sælge Magic.

Håber i kan lide det
Hilsen Signe

Måske hjælp

Da Hannah kom hjem sadlede hun Magic af og fordrede ham, så gik hun ind og fortalte moderen hvad der var sket på rideskolen, måske det var bedre hvis de hørte det fra hende selv.
Hendes mor blev meget chokeret og sagde at de straks måtte sælge Magic, Hannah havde tårer i øjnene. ”Men mor, det var jo fordi hun var hård ved ham og slog ham, han er ikke sådan normalt”.
”Din far bliver tosset når han hører det, han kører den til hestehandleren i morgen”. Hannah kendte sin mor godt nok til at vide at hun var ved at tø lidt op.
”Så lad være med at sige det, please. Jeg vil ikke af med ham, han er sød nok”. Hannah sendte sin mor bedende øjne som kun en datter kan gøre det.
Moderen sukkede opgivende, hun ville nødigt se datteren miste sin elskede pony, men hun ville jo heller ikke risikere at der skete hende noget. ”På en betingelse, i morgen viser du mig at du kan ride og springe ham ude på folden”.
”Okay”. Hannah havde bestemt ikke lyst til at ride foran sin mor og da slet ikke springe, men det var hendes eneste mulighed for at beholde Magic.
Hele næste dag kunne Hannah slet ikke koncentrere sig i skolen, hun havde haft mareridt om natten hvor Magic kastede hende af og hendes mor ringede efter en slagter der kom i sin blodige bil og hentede Magic, og hun kunne ikke holde op med at tænke på hvordan det ville gå.
Sonja havde ikke ringet aftenen før, men ifølge Maria var det fordi hun lå på sygehuset med en slem hjernerystelse og et brækket kraveben efter den tur Magic havde givet hende.
Da hun kom hjem gik hun ud og nussede og striglede med Magic mens hun ventede på at moderen kom hjem, han virkede ikke særligt glad for hendes selvskab og man skulle stadig hoppe til side for hans dansende hove.
Hun havde bygget 2 små spring ude på folden, og da moderen kom hjem sadlede hun Magic op og satte sig i sadlen. ”Pas nu på lille skat”. Hendes mor så meget nervøs ud.
Magic gik faktisk mere roligt end han plejede, godt nok stivede han sig stadig frygteligt meget, men han trippede kun lidt og bukkede kun et par enkelte gange og ikke så voldsom, Hannah var næsten begyndt at slappe af.
”Det ser da meget fint ud Hannah, han er lidt frisk, men du ser jo ud til at have kontrol over ham. Prøv lige et par spring”. Hendes mor smilte opmuntrende til hende.
Lige så snart Hannah drejede Magic imod springet vidste hun at det ville gå helt galt, han slog hoved i vejret og for frem, der var ingen kontakt til ham, han havde bidet mellem tænderne. Han satte af alt for tidligt men fløj over i et kæmpe spring, der slog Hannah ud af balance og i landingen slog han rumpen i vejret og Hannah røg af.
Hannah’s mor løb forskrækket ind på banen, faldet så voldsom ud. ”Er du okay Hannah, slog du dig”.
Hannah satte sig op, hun var lidt groggy og hendes fod gjorde ondt, men det eneste hun tænkte på var Magic, der var sprunget over hegnet og med flagrende tøjler galoperede ned mod vejen. ”Mor få fat i Magic, han kan blive kørt ned”.
Moderen hjalp hende op. ”Er du okay Hannah. Den pony er altså ikke sikker skat, jeg bliver nød til at fortælle det til din far”.
”Jeg er okay mor, men vi må have fat i Magic, det er farligt hvis han løber ud på vejen”. Det gjorde ondt når Hannah støttede på benet, men lige nu måtte hun bide smerten i sig og fange Magic.
De skyndte sig ned mod vejen, hvor Hannah til sin store glæde så at en ung pige stod med Magic. ”Gud ske lov at du har fanget ham”. Hannah skyndte sig derhen.
Pigen smilte, hun var vel omkring 20 år med rødt krøllet hår og fregner på næsen. ”Det var så lidt, han skulle jo nødig skade sig selv eller andre. Smed han dig af ?”
Hannahs mor var nået hen til dem. ”Tak fordi du fangede ham. Den pony er helt utilregnelig, den flippede bare og smed hende af, den er jo farlig”.
”De gør det nu sjældent uden grund. Jeg hedder for resten Tine Johansen”. Hun gav Hannah’s mor håneden, men hendes blik var på Magic, som om hun studerede ponyen indgående.
”Grete Jacobsen og det er Hannah. Vi har kun haft Magic i 2 måneder, men han er vist for meget, hendes ridelærer smed den også af, vi må vist hellere finde en sødere pony”. Sagde moderen.
Tine smilede til Hannah. ”Hvad siger du Hannah, vil du hellere have en sødere pony ?”
Hannah rystede på hoved og så ned i jorden, hendes stemme var spag. ”Nej, jeg vil helst have Magic, men jeg kan jo ikke styre den, jeg er ikke god nok”.
”Jeg tror jeg kender en der kan hjælpe jer, hvis du gerne vil beholde Magic. Må vi komme forbi i aften, så kan vi snakke om det ?” Tine så spørgende på Hannah’s mor.
”Tjahh der kan vel ikke ske noget ved at snakke om det, men jeg tror nu hendes far siger nej”. Svarede moderen. Hannah følte et lille håb spire, selv om hun ikke kunne forestille sig hvad de ville gøre.
”Det er en aftale, vi ses ved 20 tiden”. Tina rakte tøjlerne til Hannah og de trak den stadig pustende pony tilbage til folden.

Hilsen Signe

mere mere mere mere mere mere mere..

Jeg er klar til næste kapitel.....

jeg sidder og små fniser...
føler jeg er med i historien. Tine johansen..jeg hedder Tine jacobsen.
Min mor hedder Grete Jacobsen....

Men det er helt ok.....jeg er vist ret cool i denne historie
Glæder mig også til næste afsnit.

hehehe. ja det tænkte jeg også på da jeg læste den... men okay det er jo fedt..

Synd hun ikke har HN - så ville der hurtigt komme gode råd.
Jeg gætter på det er en papsadel og den får alt for meget havre

Næste kapitel - tak

Mettebo, næste kapitel a tak.

her er så lige det sidste for idag inden jeg går i seng.

Fru Johansen

Da kl. var 10 min over 20 ringede det på døren, Hannah der havde siddet på sit værelse og læst et hesteblad skyndte sig nedenunder.
Tine stod sammen med en dame på omkring de 50 år i gangen sammen med Hannah’s mor. ”Hej Hannah, det her er min faster Ingelise Johansen der ejer stutteri Elmevang”. Hannah gav pænt hånd, hun havde godt hørt om stutteriet der lå på den anden side af rideskolen.
”Går du ikke lige med mig ud og hilser på Magic ?” Fru Johansen smilede til Hannah der nikkede, hun stak hurtigt i sine kondi sko og åbnede døren.
De gik ned til folden, hvor Magic gik og græssede, Fru Johansen kiggede indgående på ham. ”Det er en køn pony du har der, men jeg kan forstå han volder dig problemer. Hvad er det præsic han gør ?”
Hannah der jo intet havde at tabe fortalte alt om hendes problemer med Magic, at han var svær at fange, sur og ikke ville stå stille, at han var stiv at ride, stak af med hende og bukkede, Fru Johansen lyttede interesseret og nikkede ind imellem samtyggende.
”Kan du ikke lige fange ham, så vi kan se lidt på ham ?” Hannah skyndte sig at hente et torv og en gulerod og de gik ind på folden. Magic der havde lært at der vankede gulerod når man blev fanget travede kun væk fra dem 2 gange, bare lige for at vise at han kunne.
Fru Johansen gav sig til at stryge Magic hen over ryggen, ponyen trykkede sig, Hannah så spørgende på hende. ”Gør han sådan fordi det kilder ?” ”Nej, fordi han er øm”. Hun klappede ponyen på halsen.
”Må jeg se din sadel ?” Spurgte hun så. Hannah slap Magic løs igen og de gik over i skuret, her undersøgte Fru Johansen sadlen og spurgte til hvad Magic fik at spise.
Da de gik tilbage mod huset spurgte Hannah forsigtigt. ”Kan du virkeligt godt hjælpe med at gøre ham sød ?”
”Jeg tror vi kan gøre en hel masse for at hjælpe Magic, men dine forældre skal sige ja og du skal være forberedt på at det bliver hårdt arbejde, er du det ?” Fru Johansen så alvorligt på hende.
Hannah’s ansigt lyste op. ”Jeg vil gøre hvad som helst, bare jeg kan beholde Magic og han bliver sød, men jeg er ikke sikker på at min forældre siger ja”.
”Jeg skal nok gøre mit bedste for at overbevise dem, smut du op på dit værelse, så jeg kan snakke med dem”. Hun klappede forsikrende Hannah på hånden.
Hannah synes ventetiden på værelset var ulidelig, en halv time efter hørte hun hoveddøren smække og moderen kalde på sig, hun skyndte sig ned i stuen.
”Der er jo åbenbart en masse i vejen med den pony”. Hendes far lød en smule irriteret, han følte nok at han var blevet snydt i handlen.
”Ser du Hannah, Fru Johansen mener at Magic har problemer med ryggen fordi sadlen klemmer ham, og maden er vist også forkert”. Hendes mor satte sig på sofaen, Hannah satte sig ved siden af hende.
Faderen trommede i bordet med den ene finger. ”Dengang jeg var ung kunne heste nu sagtens klare sig med havre, dengang var der ikke så meget brok”.
Hannah var ved at sprænges, fik hun lov at beholde Magic og ville de lade Fru Johansen hjælpe ? ”Men fandt i ud af noget?”
Faderen fnyste og moderen sendte ham et opgivende blik. ”Magic skal ud og stå hos Fru Johansen så hun kan hjælpe dig, det er meget dyrt, men vi får det billigere hvis du selv ordner ham og hjælper lidt i stalden i weekenden”.
Hannah fløj op og gav først sin mor et knus, så sin far. ”Tusind tak, jeg lover at han nok skal blive sød, i vil ikke fortryde det”.
”Det er stadig mange penge Hannah, i får 3 måneder, er der ikke sket fremskridt der, så sælger vi ham”. Hendes far tændte for fjernsynet. ”Ja far, han skal nok blive sød inden”.

Nat nat, skriver videre i morgen
Hilsen Signe

her er så lige det sidste for idag inden jeg går i seng.

Fru Johansen

Da kl. var 10 min over 20 ringede det på døren, Hannah der havde siddet på sit værelse og læst et hesteblad skyndte sig nedenunder.
Tine stod sammen med en dame på omkring de 50 år i gangen sammen med Hannah’s mor. ”Hej Hannah, det her er min faster Ingelise Johansen der ejer stutteri Elmevang”. Hannah gav pænt hånd, hun havde godt hørt om stutteriet der lå på den anden side af rideskolen.
”Går du ikke lige med mig ud og hilser på Magic ?” Fru Johansen smilede til Hannah der nikkede, hun stak hurtigt i sine kondi sko og åbnede døren.
De gik ned til folden, hvor Magic gik og græssede, Fru Johansen kiggede indgående på ham. ”Det er en køn pony du har der, men jeg kan forstå han volder dig problemer. Hvad er det præsic han gør ?”
Hannah der jo intet havde at tabe fortalte alt om hendes problemer med Magic, at han var svær at fange, sur og ikke ville stå stille, at han var stiv at ride, stak af med hende og bukkede, Fru Johansen lyttede interesseret og nikkede ind imellem samtyggende.
”Kan du ikke lige fange ham, så vi kan se lidt på ham ?” Hannah skyndte sig at hente et torv og en gulerod og de gik ind på folden. Magic der havde lært at der vankede gulerod når man blev fanget travede kun væk fra dem 2 gange, bare lige for at vise at han kunne.
Fru Johansen gav sig til at stryge Magic hen over ryggen, ponyen trykkede sig, Hannah så spørgende på hende. ”Gør han sådan fordi det kilder ?” ”Nej, fordi han er øm”. Hun klappede ponyen på halsen.
”Må jeg se din sadel ?” Spurgte hun så. Hannah slap Magic løs igen og de gik over i skuret, her undersøgte Fru Johansen sadlen og spurgte til hvad Magic fik at spise.
Da de gik tilbage mod huset spurgte Hannah forsigtigt. ”Kan du virkeligt godt hjælpe med at gøre ham sød ?”
”Jeg tror vi kan gøre en hel masse for at hjælpe Magic, men dine forældre skal sige ja og du skal være forberedt på at det bliver hårdt arbejde, er du det ?” Fru Johansen så alvorligt på hende.
Hannah’s ansigt lyste op. ”Jeg vil gøre hvad som helst, bare jeg kan beholde Magic og han bliver sød, men jeg er ikke sikker på at min forældre siger ja”.
”Jeg skal nok gøre mit bedste for at overbevise dem, smut du op på dit værelse, så jeg kan snakke med dem”. Hun klappede forsikrende Hannah på hånden.
Hannah synes ventetiden på værelset var ulidelig, en halv time efter hørte hun hoveddøren smække og moderen kalde på sig, hun skyndte sig ned i stuen.
”Der er jo åbenbart en masse i vejen med den pony”. Hendes far lød en smule irriteret, han følte nok at han var blevet snydt i handlen.
”Ser du Hannah, Fru Johansen mener at Magic har problemer med ryggen fordi sadlen klemmer ham, og maden er vist også forkert”. Hendes mor satte sig på sofaen, Hannah satte sig ved siden af hende.
Faderen trommede i bordet med den ene finger. ”Dengang jeg var ung kunne heste nu sagtens klare sig med havre, dengang var der ikke så meget brok”.
Hannah var ved at sprænges, fik hun lov at beholde Magic og ville de lade Fru Johansen hjælpe ? ”Men fandt i ud af noget?”
Faderen fnyste og moderen sendte ham et opgivende blik. ”Magic skal ud og stå hos Fru Johansen så hun kan hjælpe dig, det er meget dyrt, men vi får det billigere hvis du selv ordner ham og hjælper lidt i stalden i weekenden”.
Hannah fløj op og gav først sin mor et knus, så sin far. ”Tusind tak, jeg lover at han nok skal blive sød, i vil ikke fortryde det”.
”Det er stadig mange penge Hannah, i får 3 måneder, er der ikke sket fremskridt der, så sælger vi ham”. Hendes far tændte for fjernsynet. ”Ja far, han skal nok blive sød inden”.

Nat nat, skriver videre i morgen
Hilsen Signe

Den er bare så spændende, det er så træls når den slutter, glæder mig altid til der kommer mere.

Signe, der er da helt bestemt en forfatter gemt i dig Dejligt at du vil dele historien med os. Glæder mig til at læse mere.

Tanja

trækker den hele december kan det være vores helt egen ujulede julekalender her på HN

Hilsen

... Tilslutter mig de der vil have mere historie...

Gerne hele december - god idé Matilde.. ...

Rigtig god og spændende histore... ...

ManEater

Nåede ikke at skrive så meget idag, da jeg jo skulle i stalden og ud at købe julegaver, men her er da lidt.

En masse at lære

Om lørdagen lånte de Hansen lastbil og kørte Magic ud til Elmevang, hvor Fru Johansen ventede dem. Fru Johansen viste hende en fold hvor hun kunne slippe Magic ud, på folden ved siden af gik 3 fjordheste plage.
Faderen kørte hjem efter at have aftalt at hente Hannah til spise tid. ”Kom så skal jeg vise dig rundt”. Fru Johansen viste Hannah stutteriet, der var 3 fjordheste hopper, med 3 føl og så de 3 plage fra sidste sommer, hun havde også 2 Frederiksborger hopper med hver deres føl og en 4 års Frederiksborger hingst hun selv havde avlet.
Først forklarede hun Hannah en hel masse om korrekt fodring og at en af grundene til Magic ustyrlighed nok havde været at han kun fik havre. Nu ville han få en smule havre, Müsli blanding, vitaminer, grønt hø og wrap og Fru Johansen vidste Hannah hvor meget han skulle have af hver.
Magic fik en stor lys boks, som han kunne stå i om natten, og Hannah fik vist hvordan man lettest mugede ud i tørven som hestene stod på.
Bagefter hentede de Magic på folden og Fru Johansen forklarede hvor det var sadlen havde trykket Magic og viste hvordan man masserede det, Magic så ud til at nyde behandlingen og stod næsten helt stille.
”Kom lad os gå ind og få et glas sodavand, så kan vi snakke lidt om hvad jeg havde tænkt mig med Magic”. De havde sat Magic ud på folden igen, hvor han nysgerrigt hilste på plagene over hegnet.
De satte sig ind i det hyggelige køkken og en stor golden retriever lagde sig straks på Hannahs fødder. ”Det er golden” Sagde Fru Johansen, da hun satte et glas cola foran hende.
Hannah kløede hunden bag øret og hørte nysgerrigt efter, da Fru Johansen begyndte at forklare. ”Jeg havde tænkt mig at vi massere ham og senere longere ham for at få opbygget hans rygmuskler igen. Så vil jeg lære dig lidt horsemanship, så han kan få respekt for dig og du kan gå nogle ture med ham for at opbygge jeres venskab. Og når i så er klar til det skal vi træne ham fra jorden og have lært dig at ride ham korrekt”.
”Hvad er horsemanship ?” Hannah synes det lød som en hel del hun skulle lære, men hun ville gerne gøre det hvis det hjalp Magic.
”Det betyder at have en naturlig omgang med hesten, at du kommunikere med den på dens sprog, så den lettere kan forstå dig. Prøv at se her, det er en reb grime, den gør det lettere for hesten at forstå dine signaler end en almindelig grime”. Fru Johansen havde taget en reb grime over fra knagerækken.
Fru Johansen forklarede Hannah en masse om krops sprogets betydning i omgang med heste og hvordan det var vigtigt at hesten stolede på dig, så den var villig til at følge dig som den ville følge flokkens leder.
De snakkede længe om alt muligt og Hannah følte sig rigtig godt tilpas i Fru Johansens selvskab, hun gjorde ikke grin med hende eller sagde hun var dum, når der var noget hun ikke vidste, men forklarede hende det i stedet grundigt.
”Jeg har for resten også tænkt mig at få dyrlægen til at tjekke ham grundigt, især tænderne, så vi kan sikre os at han er okay fysisk”. Fru Johansen havde lige stillet deres glas over i vasken.
”Ordner dyrlægen også hestenes tænder ?” Hannah havde aldrig hørt om en hest der skulle til tandlæge før.
”Ham her er også uddannet heste tandlæge, en almindelig dyrlæge kan også ordne tænder, men en der er specielt uddannet er nu bedst og jeg skal nok snakke med din far om det”. Hun blinkede til Hannah, der netop spekulerede på hvad faderen ville sige til det.
Kort tid efter kørte hendes far ind på gårdspladsen og dyttede, Hannah lovede at komme igen næste formiddag og skyndte sig så ud i bilen, hun glædede sig til at lære alt det nye sammen med Magic.

Hilsen Signe

Skriv mere jeg er pjattet med din historie, jeg sidder hver dag og venter på nyt kapitel fra dig, det er jo næsten som en julekalender, bortset fra den ikke handler om jul og er mere spændende, vi venter spænt alle sammen på næste afsnit, når den bliver udgivet på tryk vil jeg gerne lægge en billet ind på en hard bag med din underskrift og en lille hilsen måske..jeg er bare helt vild med din historie jeg mener osse der er en stor forfatter gemt i dig.så kløg endelig på og SKRIV MER!!!

Sikke en fatasi og evne du har til at skrive fangene og interasandt, jeg mener du fanger jo os hestefolk med din fortælling, dine evner og din fantasi...jeg syns klart du skal skrive den færdig og sende den til et forelag der udgiver heste historier, jeg ville ihvertfald købe din bog

Jeg kan jo osse se på tispunkterne, at du slet ikke kan lade være med at skrive videre, nogen gange flere gange samme dag..gør det du elsker og er bedst til..du har vist fundet dit!!!

Mange Hilsner Sus

PS: Glæder mig til du er stået op og får skrevet lidt mere...
Knuuuzzz....

Er bare SÅ vild med din historie

Mere mere mere hehe

Glæder mig meget til at læse resten af historien!! Stort tak for underholdningen

Er det ved at være tid til næste kapitel???

Blev lidt sent idag, var til aktivering og på tur med min tossede hyps
Forresten ville jeg lige sige tak for jeres søde ord, de varmer da jeg altid har drømt om at blive forfatter, sidder og bliver helt rørt, tak
Og så til historien.

At vinde respekt

Næste morgen stod Hannah op allerede kl 8 selv om det var søndag og skyndte sig at spise morgenmad, så hun kunne cykle ud til Magic.
Da hun kom derud var Fru Johansen lige blevet færdig med at fodre, og nu skulle hestene på fold, det hjalp Hannah med. Alle Fru Johansens heste gik pænt, men Magic trak som sædvanligt af sted og løb næsten med hende da de nåede ledet. Så mugede de i alle boksene.
Hannah hjalp fru Johansen med at rense og pudse noget udstyr, det havde hun ikke prøvet før, men det skulle jo også til når man har egen pony.
”Først vil jeg vise dig et par af grundprincipperne i horsemanship med Robin, det er lidt lettere når man er sikker på at hesten reager”. Fru Johanse tog en reb grime og et langt tykt reb og hentede den unge frederiksborger hingst på folden.
”Hvis du strigler ham går jeg lige ind og ringer til min foder leverandør. Jeg er sikker på han bliver stående, men skulle han flytte sig, siger du bare stå, og rykker ham tilbage på plads”. Hannah nikkede og tog gnubberen fra strigle kassen.
Hannah var lidt nervøs ved at stå alene med den unge hingst, på rideskolen havde hun jo hørt at hingste var vilde og svære at have med at gøre, men hun opdagede hurtigt at hesten stod helt stille og nød at blive gnubbet og det selv om den ikke var bundet, rebet hang bare løst ned og fortalte den at den skulle blive stående.
Robin drejede hovedet og støttede det på hendes skulder, hvor han blidt nussede hende med overlæben, Hannah smilte og kløede ham i panden. ”Du er da mægtig sød og slet ikke slem, selv om du er hingst”.
”Nej han er temmelig velopdragen, men hans temperament er også helt i top, så han har været nem ar arbejde med”. Fru Johansen var kommet ind i stalden uden at Hannah havde hørt hende.
De trak hesten uden for og Fru Johansen viste Hannah hvordan hesten skulle gå på højre side af hende og lidt tilbage så den havde mulen ved hendes skulder. Bagefter prøvede Hannah både at gå, små løbe, stoppe og bakke og Robin fulgte hende let.
Bagefter gik de ned på banen, hvor Fru Johansen viste hende hvordan hun opmuntrede hesten med ros og kærtegn, derefter forklarede hun hvordan hun med kropssprog fik hesten til at bakke og komme tilbage til hende, og hvordan hun fik den til at flytte henholdsvis forpart og bagpart blot ved at pege på dem.
”Tror du også Magic kan lærer alt det ?” Hannah så efter Robin, som de havde sluppet fri på folden, og som tog sig en ordentlig bukketur.
”Selvfølgelig kan han det, Magic kan allerede, han skal bare lære at du er hans leder og han skal følge de signaler du giver ham”. Fru Johansen smilede.
De gik ind på folden og fangede Magic, Fru Johansen skiftede hans almindelige grime ud med reb grime og torv og så skulle Hannah prøve at trække ham.
Magic prustede straks frem og prøvede at komme foran Hannah. ”Gør dig bred Hannah ikke lade ham mase sig forbi, du bestemmer”. Hannah var lidt nervøs ved at stille sig i vejen for Magic, men hun gjorde som Fru Johansen sagde.
Efter 20 min gik Magic pænt ved hendes skulder og stoppede og bakkede når hun gjorde det, men i trav blev han stadig lidt for hidsig og trængte sig på. ”Kom lad os gå ned på banen og lave lidt andet nu”. Sagde Fru Johansen.
”Han vil bare ikke” Hannah prøvede desperat at se så stor ude som muligt mens hun gik hen imod Magic, men i stedet for at rykke gloede han bare dumt på hende.
Fru Johansen kom der over, tog Hannah’s hånd og plaserede den på bringen af ponyen. ”Tryk her med 3 fingre, først blidt, så mere og mere til han bakker”.
De første par gange skulle hun trykke hårdt før han bakkede, men efterhånden var det som om han fattede hvad hun ville og han rykkede lettere og lettere, til sidste efter næsten en halv time gik han 5 skridt tilbage uden at hun skulle røre ham. ”Så du det, han gjorde det”. Hun smilte som en sol.
”Ja, det var fint. Lad os stoppe her for i dag og sætte ham på fold, jeg tror godt vi kan lukke ham ud til plagene nu”. Og som sagt så gjort. Magic og de 3 plage snuste ivrigt til hinanden, hylede lidt og gav sig så til at spæne folden rundt og lege.
Hannah hjalp til med at fylde hønet og gøre aftens maden klar inden hun cyklede hjemad, hun glædede sig allerede til i morgen.

Nu vil jeg gå ud og lave mad, hvad jeg ikke har nået endnu, men vil ikke udelukke at der kommer mere senere
Hilsen Signe

så er der nyt igen

Om mandagen skyndte Hannah sig derud efter skole og for at træne med Magic, først striglede hun ham. Hun bandt ham ikke men lod torvet hænge ned på jorden, som Fru Johansen havde gjort dagen før med Robin, dog måtte hun rimeligt ofte have fat i Magic og bakke ham på plads, for han stod ikke ligefrem stille.
Bagefter gik hun en lille tur med ham og trænede lidt bakken på banen, det gik lidt hurtigere i dag med at få ham til at reagere og hun var stolt da hun slap ham løs på folden.
Bagefter så hun på Fru Johansen det trænede med Robin, første lavede hun nogle løsgørende øvelser fra jorden og bagefter red hun dressur i et kvarters tid. Hun forklarede Hannah at det stadig arbejdede med fremdriften og at få Robin til at træde godt ind under sig med bagbenene, så derfor red hun ham ikke så samlet fortil endnu.
Hannah syntes det var mægtig spændende og den måde Fru Johansen red på virkede meget roligere og mere afbalanceret end den måde de fleste af privat rytterne på rideskolen red på.
Weekenden efter meddelte Fru Johansen, at nu kunne de gå i gang med at longere Magic, Hannah havde trænet med ham hele ugen og det gik fremad og Fru Johansen havde masseret ham hver formiddag mod de ømme muskler.
Fru Johansen viste Hannah hvordan hun skulle gøre, og det viste sig at det havde Magic helt styr på og i longen reagerede han også ganske fint på stemmen. ”I morgen tror jeg vi ligger en pessoa line på ham”.
”Hvad er det ?” spurgte Hannah nysgerrigt og Fru Johansen forklarede hende at det var et system af snore der gik ned omkring hestens bagpart og fik den til at træde ind under sig og løfte ryggen, og at det ville hjælpe ham til at genopbygge sine rygmuskler. Magic fandt sig også pænt i at blive longeret med pessoa systemet dagen efter.
Hannah trænede en halv times horsemanship hver dag, ud over det longerede de ham 20 min hver anden dag, han fik massage hver formiddag og i weekenden gik Hannah lange ture med ham.
Om onsdagen kom tandlægen og det viste sig at Magic havde en del tandspidser og kroge, han havde også en ulvetand der blev fjernet, Hannah syntes det var mægtig spændende at følge med i.
Efter 14 dage med longearbejde og horsemanship, var det gået så meget fremad at Fru Johansen kom med en kapsun til Hannah. ”Det er vist på tide vi begynder at træne ham fra jorden”.
Hun viste Hannah hvordan hun skulle få Magic til at bøje sig i versaler mens hun gik ved siden af ham. Hun viste også hvordan hun med en gulerod kun få ham til at bøje sig langt om til siden for at smidiggøre hals og skuldre.

Håber i stadig kan lide det
Hilsen Signe

Det kan vi skam..

vi da...følger med heroppe fra Sverige Det er rigtigt godt, fik osse lært noget af dig i dag!!

ligesom de andre du har skrevet...!!
du er den fødte forfatter og jeg syndes det er dumt at der ikk er nogle der vil udgive dine historier for de er fantastiske..!! bare gå på dem du kan jo..

mere mere mere.

Hejsa Signe

Supergo' historie...ka' næsten ik' vente med flere afsnit! Håber du får den udgivet engang....held og lykke!!

Rikke

Så fik jeg lige skrevet lidt mere på den

At dumme sig


Hannah knoglede med Magic hver dag og han lystrede hende bedre og bedre, i weekenden arbejdede hun i stalden og hjalp Fru Johansen med hendes heste.
I skolen var Maria og hendes kumpaner stadig efter hende og ville vide hvorfor Magic ikke længere gik på folden der hjemme. ”Han står hos Fru Johansen på elvevang”.
Pigerne fniste og Maria sagde hånligt. ”Ha det skal da nok hjælpe, Fru Johansen er en senil tosse og hun aner ikke noget om at træne heste, heste har brug for en fast hånd ikke reb grimer og svingende torv og andet hokus pokus”.
”Magic er allerede blevet meget bedre, det hjælper altså”. Hannah ville gerne forsvare den rare Fru Johansen, det var jo bare fordi Maria ikke rigtig kendte hende.
”Du kommer aldrig til at ride rigtig på den tossede krampe”. Maria smilede ledt og vendte om, de forsvadt ind i 9 kl klasseværelse.
Da Hannah kom i stalden var hun stadig meget ked af Marias ord, bare det ikke passede, kom hun mon nogensinde til at ride Magic, ville Fru Johansens trænings metoder virkelig hjælpe dem ?
Hannah kunne ikke se Fru Johansen nogen steder, så hun tog Magic ind og striglede ham, hun vidste egentlig ikke hvorfor hun gjorde det, men hun gav ham hovedtøj på i stedet for reb grimen og gik op på banen.
”Jeg kan da sagtens ride på dig nu ikke Magic ? Du er jo blevet så meget bedre allerede”. Hannah stillede sig på en stol der stod i hjørnet og hoppede op på Magic bare ryg.
”Kan du straks komme ned Hannah”. Fru Johansen var lige kørt ind på gårdspladsen og steg nu ud af døren og kom med et uroligt udtryk op mod banen.
”Nej jeg kan godt ri….”. Mere nåede hun ikke at sige, for i det samme hvinede Magic og for af sted i en serie af bukke spring og hun fløj på hoved af.
Fru Johansen kom løbende ind på banen og satte sig på hug ved siden af hende. ”Er du okay Hannah ? Hvorfor red du dog på ham”.
Hannah satte sig op, hun havde tårer i øjnene, ikke fordi hun havde slået sig ret meget, men hun vidste hun havde gjort noget dumt. ”Undskyld, det var bare fordi de sagde i skolen at jeg aldrig kom til at ride ham”.
”Bare roligt, du skal nok komme til at ride ham, i er bare ikke parate endnu”. Hun hjalp Hannah op og børstede sandet af hendes ansigt.
Hannah tog fat i Magic tøjler og klappede ham på halsen. ”Undskyld Magic, det var dumt gjort af mig, håber jeg ikke har ødelagt for meget”. Magic puttede hoved ind mod hendes mave og hun krammede ham smilende.
De trak Magic ned og ordnede ham sammen, Hannah havde stadig dårlig samvittighed, men Fru Johansen gjorde hende i bedre humør ved at fortælle historier om sin første pony Trunte, der havde lagt sig ned og strejket hver gang der var noget den ikke gad.
”Du siger ikke til mine forældre at han smed mig af vel ?” Hannah så ulykkeligt på Fru Johansen. ”Hvis du lover mig ikke at gøre noget lignende igen”. Hannah nikkede til svar.
”For resten skal jeg snart i gang med at få nogle af hopperne i form oven på fødslen, kunne du tænke dig at hjælpe mig med det ?” Fru Johansen smilede til hende.
Hannah lyste op i et stort smil, hun savnede lidt at ride. ”Mægtig gerne, og jeg skal nok gøre præcis som du beder mig om”.
Da Hannah tog hjem var hun betydeligt gladere end da hun kom, og hun glædede sig til at hjælpe Fru Johansen med at ride hopperne.

Vender nok tilbage senere
Hilsen Signe

Hvor jeg håber Hannah og Magic vinder over den dåmme Maria til et stævne

Mon ikke Fr. Johansen har en eller anden lækker sadel Hannah kan låne eller få?

*Host*

Jeg kom også til at læse det hele...

Så er der lidt mere, lidt god nat historie.
Er der egentlig nogle der kender nogle forlag da udgiver denne type historie ? og tror i seriøst nogle ville overveje at udgive den ?

Dagen efter kunne Hannah godt mærke at Magic var lidt skeptisk over for hende, men i løbet af et par dages træning var det som om han langsomt kom tilbage til hvor de havde været før hun dummede sig og forsøgte at ride ham.
Om lørdagen da hun kom ud i stalden stod Fru Johansen klar med to af fjordheste hopperne opsadlet. ”Hej Hannah, jeg tænkte at vi skulle skridte dem en tur, du kan tage Emma her”. Hun rakte hende tøjlerne til den ene hoppe.
De steg i sadlen, på rideskolen havde Hannah fået det indtryk at fjordheste var tunge og sløve, det var det de andre piger sagde, selv om de fleste af dem kun kendte en Fjordhest, rideskolens gamle tykke Tulle, men Hannah blev glædeligt overrasket for Emma skridtede friskt fremad og hendes skridt var bløde og energiske.
Hoppernes føl var blevet tilbage på folden med den sidste følhoppe, men hopperne virkede slet ikke kede af at undvære deres føl, nærmere lettet.
Mens de skridtede gav Fru Johansen Hannah nogle gode råd til hvordan hun lettest slappede af og hvordan hun gjorde sine ben lange, så hun lettere kunne komme ned om hesten og give den de rette signaler.
De skridtede i en halv times tid og Hannah nød det. Bagefter men føllene skyndte sig at få en tår middagsmad, trænede hun igen med Magic.

At glædes over de små ting

De havde nu arbejdet med Magic i en måned, og han var blevet en langt gladere pony, han gik pænt når man trak med ham og stod stille under striglingen, hans ryg var heller ikke længere øm og han var begyndt af få lidt muskler.
Hannah cyklede ind på gårdspladsen, da hun stillede cyklen og råbte hej til Magic løftede han hovedet og så på hende. Hun hentede grime og torv og gik ud til ledet. ”Kom Magic, vi skal træne”.
Til hendes store glæde og forbavselse begyndte Magic at gå hen imod hende, godt nok var han efter ca. en uge holdt op med at løbe fra dem, men han var aldrig kommet af sig selv før. Hun lagde grimen på ham og trak ham ind til strigle pladsen, hvor hun roste ham og gav ham en gulerod, tænk sig han kom af sig selv, måske han alligevel brød sig om hende, Hannah mærkede en lille glædes tårer trille ned af kinden.
Fru Johansen smilede da hun fortalte hende det. ”Det lyder jo godt, han er ved at knytte sig til dig og han nyder vist også at arbejde”.
Hannah kunne slet ikke komme ned igen og det smittede åbenbart af på Magic, han virkede ualmindeligt glad og gjorde alt hvad hun bad ham om.
Da hun kom hjem fortalte hun det også til sine forældre, det virkede dog ikke som om de kunne se det vidunderlige i det og hendes far spurgte om hun ikke var begyndt at ride endnu.
”Han er ikke klar endnu, hans ryg skal være helt i orden og han skal stole på mig”. hendes far rystede opgivende på hovedet og synes vist det var noget pjat, men intet kunne ødelægge Hannahs gode humør.

God nat
Signe

hvor godt, jeg føler mig som Hannah når jeg læser din historie, Ak-pigen skrev den er god ligesom alle de andre du har skrevet??? hvad er det for nogen?? Kan man måske få lov at læse dem også...???

ja jeg tror på dig, men det har jeg vist osse givet udtryk for

Jeg ved at bøgerne Jennie bliver udgivet af Grafisk.
og fulblod bøgerne bliver udgivet af Aschehoug.

Det er osse gode hestebøger syns jeg.

Ved ikke om du har prøvet dem allerede, men ellers syns jeg du skulle prøve at gå i en boghandel, kigge efter heste historier og se hvem der udgiver disse, og så sende dem din historie...

Glæder mig til fortsættelsen

Knuuzz Sus

her er så en del jeg har skrevet idag

En ny sadel og undervisning

Et par dage efter da Hannah kom ud i stalden stod Fru Johansen og undersøgte Magic’s ryg inde på staldgangen. ”Hej Hannah. Hans ryg ser fin ud, det er ved at være på tide at du får en ny sadel til ham”.
Hannah sukkede opgivende. ”Sådan en koster mange penge ikke ? Det er jeg ikke sikker på at mine forældre vil betale for”.
”Bare roligt, jeg har en wintec jeg købte til Robin da han skulle tilrides, der kan bommens bredte skiftes, så jeg tror godt vi kan få den til at passe ham”. Fru Johansen klappede Magic på halsen.
Hun hentede sadlen i sadel rummet og lagde den på Magic’s ryg. ”Prøv at se her Hannah, lige nu er bommen for bred, derfor ryger den helt ned og ligger på hans rygrad og ville trykke ham hvis du red i den”.
Fru Johansen forsvandt ind i sadel rummet igen med sadlen, Hannah kunne hører at hun rumsterede rund derinde, 10 min senere kom hun tilbage. ”Så fandt jeg den rigtige bredte”.
Hun lagde igen sadlen på Magic og denne gang så det bedre ud, hun forklarede Hannah hvordan kun kunne se om sadlen passede. Magic så ikke glad ud da hun forsigtigt spændte gjorden.
”Tror du han vil gå med den, han ser ikke glad ud”. Hannah så på Magic der havde ørene tilbage og stampede nervøst med det ene bagben.
”Han skal bare lige finde ud af, at den ikke gør ondt, træk ture med den på og longer ham med den, så skal han nok vende sig til den”. Svarede Fru Johansen.
Hver dag skridtede de lange ture på Fjordhestene og nu var de også begyndt at trave med dem, Hannah nød at ride igen og Emma var en dejlig hest at ride.
Tine var begyndt at komme hver eftermiddag og træne med de 2 frederiksborger hopper og somme tider red hun med dem på tur, Hannah kunne mægtig godt lide hende og de snakkede meget sammen.
”Nu hvor Emma er kommet i lidt bedre form, kunne du så tænke dig at få lidt undervisning at Tine, så du er i form til du skal ride Magic igen ?” Spurgte Fru Johansen en eftermiddag
Hannah lyste op i et kæmpe smil. ”Om jeg kunne, det ville bare være så fedt, tusind tak”.
”Glæden er nu helt på min side, jeg kan jo ikke nå at ride dem alle hestene hver dag og Tine har nok at gøre med sine 2, så du ville gøre mig en tjeneste”. Fru Johansen klappede hende på skulderen.
Hannahs forældre synes ellers at hun i forvejen tilbragte megen tid i stalden, men de kunne heldigvis godt se, at hun var nød til at være i træning for at ride Magic.
”Men husk nu Hannah, der er kun 6 uger til de 3 måneder er gået og det lyder ikke rigtig som om der sker noget”. Hendes far så strengt på hende.
”Det skal nok gå far”. Hannah gik op på sit værelse, hendes far forstod heller ikke noget, for ham var det eneste fremskridt at ride hesten, men der var så meget andet der betød mere.
Næste dag skulle Hannah have sin første ridetime af Tine, hun sadlede Emma op og skridtede hende varm på banen for lange tøjler. ”Hej Hannah, er i klar ”. Tine kom ind på banen, hun gik hen til dem og klappede Emma på den brede hals.
”Det tror jeg nok, vi har skridtet i 10 min nu”. Hannah var begyndt at føle sig nervøs, bare nu ikke Tine syntes at hun var helt elendig.
Næsten som om hun havde læst Hannahs tanker sagde Tine. ”Bare roligt, jeg er her ikke for at dømme dig, bare du gør som jeg beder dig om, så er jeg tilfreds”.
”Kort tøjlerne lidt op, men ikke for meget, hun er ikke i dressur form endnu og skridt ud på volten”. Tine havde stillet sig inde på midten.
”Sørg for at drive hende godt frem med sædet og brug schenklerne hvis nu sætter farten ned. Selv om du har løse tøjler må du gerne bevæge indvendige tøjle lidt så hun søger ned, men ikke rykke i den kun lette bevægelser af ringfingeren”.
Mens de skridtede rundt forklarede Tine, mens hun ind imellem rettede på Hannahs opstilling, hvordan det først og fremmest drejede sig om at ride hesten frem i et stabilt tempo hvor den fik bagbenene ind under sig og brugte ryggen, hvis det først lykkedes skulle der kun en let støtten på tøjlen til at hovedet også kom med på plads.
Hannah sagde ikke noget, det lød fornuftigt i hendes øre og hun havde jo set både Fru Johansen og Tine ride og deres heste gik flot og så samtidigt afslappet og glade ud, modsat mange af privat hestene på rideskolen der virkede anspændte og irriterede, men det virkede også som om det for de fleste af rytterne bare drejede sig om at få hoved ned på dem.
De skridtede og travede i en halv times tid, så bad Tine hende og at trave et par runder for helt lange tøjler så Emma kunne strække sig og derefter skridte hoppen af.
Bagefter var Hannah ret træt, hun havde aldrig brugt sine ben så meget, på rideskolen gik de fleste af ponyerne med elastik chambon og eleverne red med pisk og spore for at holde dem i gang.
Efter hun havde trænet med Magic gik hun ind i køkkenet til Fru Johansen for at få en tår at drikke. ”Må jeg spørge dig om noget ?”
”Selvfølgelig må du det Hannah”. Fru Johansen hældte et glas sodavand op til dem hver og satte sig så over for hende ved bordet.
”Altså jeg forstår ikke helt, alt det Tine forklarede mig i dag lyder jo helt rigtigt, men hvorfor så jeg så så mange privat ryttere på rideskolen der bare sad og hev hestene i munden ?”
”Jeg forstår godt det forvirre dig Hannah, desværre er der mange der aldrig lærer at ride ordentligt, og nogle går kun op i at vinde præmier, så de bruger genveje sådan som at save hesten eller bruge hjælpe tøjler”. Fru Johansen så trist ud.
Hannah følte sig lidt dum over at vide så lidt, men hun spurgte alligevel videre. ”Jamen hvis det er forkert, så vinder de vel ikke til stævnerne vel ?”
Fru Johansen sukkede. ”Desværre er der især til klubstævnerne mange dommere der ikke er ordentligt uddannet og som kun ser på om hesten har hoved nede, selv på distrekts plan er det somme tider nok, men der efter går det ikke hvis man ikke kan ride”.
Hannah nikkede. ”Hvad så med rideskolen, er det så ikke dumt at de lader begynderne ride med pisk og spore og ponyerne går med chambon ?”
”Det er jo heldigvis ikke alle rideskoler der er sådan. Pisk og spore er i sig selv ikke onde, hvis man kan ride og bruger dem til at understrege signaler, men de er ikke til at straffe med”. Fru Johansen hentede sodavanden i køle skabet og en pakke med småkager til dem.
”Jeg ved godt at din ridelærer sikkert mener det godt med chambonen, for at få ponyerne til at bruge ryggen rigtigt, men det ville være bedre at de blev redet af en dygtigt rytter et par gange om ugen, desværre kan det jo ikke altid lade sig gøre”. Hun tog en småkage.
”Øv det skulle forbydes”. Hannah så sur ud, stakkels ponyer der skulle gå i rideskole med dumme begyndere der ikke kunne noget.
Fru Johansen smilte overbærende. ”Husk nu Hannah at du selv har været begynder og begået fejl, og hvis alle skulle have egen pony og privat undervisning så ville der være rigtig mange der aldrig kom til at ride, så der er brug for rideskoler”.
Hannah så skyldbevist ud. ”Undskyld det tænkte jeg ikke på, uden rideskolen havde jeg aldrig fået lov at starte til ridning”.
”Det er helt naturligt Hannah, og det ville være bedre hvis alle rideskoler var perfekte for ponyerne, men så ville mange af dem ikke kunne løbe rundt. Men du må vist hellere se at komme hjem og lave lektier”.
”Ja, vi ses i morgen”. Hannah skyndte sig ud til cyklen og spurtede hjem med hoved fyldt med tanker om alt det nye hun havde lært.

Så må vi se om jeg når mere idag
Hilsen Signe

Mere! Vi vil ha' mere!

God historie

Om der er nogen der vil udgive den ved jeg ikke. De fleste er temmelig skrappe. Men måske kunne du lade den indgå som en del af en novellesamling?

Jeg har læst med for første gang idag.
Og jeg slugte det. Skønt at læne sig tilbage med en heste "novelle"
Jeg glæder mig til mere.

Første ridetur og springning

De næste 14 dage fik Hannah dressur undervisning hver dag og samtidig trænede hun med Magic der efterhånden var helt tryk ved sadlen i alle situationer. Hun havde også vænnet ham til ting som maskiner og plastik, så der skulle efterhånden meget til at skræmme ham.
Tina kom ud på banen hvor Hannah var ved at varme Emma op. ”Det går jo rigtigt fint efterhånden, mon ikke vi kan begynde at springe lidt i dag, hvis du da har lyst ?”
”Det vil jeg rigtig gerne”. Hannah havde altid været gladest for at springe og selv om hun var blevet rigtig glad for at ride dressur med Tine som underviser, savnede hun det.
Først varmede Tine dem op i trav og galop, så lavede hun et kryds og bad hende trave over. ”Bliv siddende tilbage og driv på hende Hannah, du læner dig alt for tidligt frem”.
Hannah havde altid bare styret hesten imod springet og ladet den klare det selv, men det viste sig der var meget mere til det og det var lidt svært at holde styr på det hele.
Springet var på dette tidspunkt ændret til en indbydende oxer på ca. 60 cm. ”Så kommer du i galop over springet Hannah, og denne gang skal det være perfekt, så stopper vi for i dag bagefter”.
Hannah satte Emma i galop, hoppen havde lykkeligt ørene fremme, hun elskede at springe. Tina rettede hende på vejen. ”Blive tilbage i sædet, driv hende lige til sidste galop spring, hold hænderne i ro, og nu giv efter og saml hende så op. Rigtig flot”.
Hannah klappede smilende Emma på halsen. ”Dygtig pige. Jeg vidste slet ikke at fjordheste var så gode, den vi har på rideskolen er bare tyk og sløv og de ældre piger siger de kun kan bruges til skovture”.
”Det siger de kun fordi de aldrig har mødt en fjordhest som Emma her, sidste år før hun blev ifolet red jeg hende også til stævner mod de støre heste og vi klarede os ganske godt”. Tina klappede Emma der nussede igen med mulen.
Hannah lod hoppen skridte ud på hovslaget, så den kunne blive kølet ned. ”Hvor højt kan hun springe ?”
”Vi startede LC klasser, men her hjemme har hun sprunget en bane på 120 cm, så hun er ret god. Vi startede også noget LA dressur og du kunne tro nogle af dem med store varmblods heste blev sure når vi slog dem, men heldigvis synes de fleste vist bare det er fedt at hun kan” Tine ryddede springet væk.
Da Hannah bagefter trænede Magic på banen kom Tine op til hende. ”Prøv at tage torvet af ham Hannah, der er noget jeg gerne lige vil prøve”.
Hannah hægtede rebet af og regnede med at Magic ville gå væk, men han blev stående. ”Prøv nu at bakke ham og flytte på ham”. Sagde Tine over fra hegnet.
”Bak”. Hannah gik hen imod ham på samme måde som hun plejede og Magic bakkede straks. ”Stå”. han stoppede op, og hun gik om på siden. ”Ryk”. Hun pegede på hans bagpart og han flyttede den, han flyttede også formparten uden problemer.
”Han er blevet rigtig dygtig Hannah. Prøv nu at bakke væk fra ham, mens du kalder ham med”. Hannah gjorde som Tine sagde og Magic fulgte hende.
”Så du det Tine, han gik med”. Hannah nussede Magic på halsen og roste ham, hvor var han blevet dygtig. Tine nikkede samtyggende. ”Ja han er lærenem, prøv nu at vende ryggen til ham og gå hen imod mig”
Hannah gik ned mod ledet, hun kunne hører Magic’s skridt bag sig og mærkede det kilde i maven. Tine smilte til hende. ”Prøv nu at ændre retning, løbe og stoppe”.
Hannah gav sig til at gå og løbe rundt på banen i forskellige mønstre og ind imellem stoppede hun, og Magic fulgte hende i alt, ændrede tempo og retning når hun gjorde det, aldrig havde Hannah følt noget lignende hun følte hun svævede og det bruste for hendes øre. Til sidste stoppede hun og slog armene om halsen på Magic. ”Du er bare verdens bedste pony Magic”
Tine kom ind til dem. ”Du har gjort et stort arbejde med ham, han stoler på dig nu, mon ikke det er ved at være på tide at ride på ham”.
”Tror du virkeligt det, det er ikke for tidligt ?” Hannah var bange for at ødelægge noget af det de havde opbygget sammen.
Tine tog sadlen af Magic og hang den på hegnet. ”Bare roligt i er vist begge parate, og i dag nøjes vi med at jeg trækker dig en tur her på banen”.
Tine gav Hannah et ben så hun kom til at ligge over hans ryg, lige som man gør med heste der skal tilrides, først virkede han lidt uroligt, han drejede hovedet og snuste til Hannahs ben og faldt så til ro, det var jo bare Hannah.
Hun trak dem en omgang på banen sådan, så holdt hun Magic stille, så Hannah kunne sætte sig op, Magic tog det helt roligt og de trak et par omgange til, så hoppede Hannah af og klappede ham med tårerne løbende ned af kinderne.
Hun gav Tine et kæmpe knus. ”Tusind tusind tak for hjælpen. Tænk han lod mig sidde på sig”. Hendes stemme dirrede let af glæde.
”Bare vendt det vare ikke længe så kan i både galopere og springe, men du skal nu takke dig selv mest, det er dig der har knoklet med ham hver dag”. Tine hjalp hende ned i stalden med sadlen.
Da Hannah havde ordnet Magic skyndte hun sig ind og fortalte det hele til Fru Johansen, pigens glæde kaldte tårerne frem i hendes øjne, hun vidste at hun havde gjort det rette ved at tilbyde sin hjælp.

Det var så hvad jeg har skrevet for denne gang.
Hilsen Signe

En veninde at ride med

Næste dag hjalp Tine Hannah med at lave rebegrime og torv om til en natural hackamore, så hun selv kunne styre ham, så hjalp hun Hannah op på ryggen af ham.
Hannah nød at mærke varmen og bevægelser fra hans ryg mens de skridtede rundt på banen, efter hun havde skridtet i et kvarters tid satte hun ham forsigtigt i trav. Magic travede frisk frem med jordvindende skridt og Hannah syntes han var en drøm at sidde på i forhold til tidligere.
Efter 10 min satte hun ham igen i skridt, hun strålede som en sol. ”Hvor er han bare skøn Tine, så blød at sidde på, meget bedre end før”.
”Det er fordi han bruger sin ryg nu og ikke spænder. Rid ham sådan her en uges tid, med et par ekstra minutters trav pr dag, så han kan vende sig til at have rytter på, før vi begynder med sadel”. Tine smilte til hende.
Dagen efter i skolen fortalte Hannah glædeligt Susie at nu havde hun været oppe at ride på Magic, desværre stod Maria i nærheden og hørte det. ”Din lille løgner, du kan da ikke ride på det monster”.
”Jo Maria, vi rider godt nok stadig i reb grime og uden sadel, men han er blevet så sød og rolig efter vi har trænet horsemanship”. Hannah ignorerede Marias ondskabsfulde tone.
”Hun har hjernevasket dig med hendes sludder hende tossen, den slags er kun for folk der ikke kan ride, men nå ja, så er det jo det rette for dig”. Maria smilte selvtilfredst og gik sin vej.
Susie var helt rød i hovedet af arrigskab. ”Den lede so, hun burde have et spark af en bryggerhest”.
”Ignorer hende”. Sagde Hannah. ”Vil du for resten ikke med ud og hilse på Magic en af dagene og se Fru Johansens heste ?”
”Det vil jeg da mægtig gerne, savner heste, men jeg gider ikke rigtigt komme på rideskolen når du ikke er der”. Susie havde igen fået sin normale ansigts kulør.
Om fredagen tog Susie med i stalden og Hannah viste hende alt hvad Magic og hende havde lært, Susie stod og så til med åben mund. ”Du sagde godt nok han var blevet bedre, men det der er jo utroligt”.
Hannah smilede stolt og blev lidt rød i kinderne. ”Tak, jeg er også mægtig stolt af ham og både Fru Johansen og Tine er så dygtige”.
Bagefter gik de ind for at hilse på Fru Johansen. ”Hejsa, det her er min bedste veninde Susie, hun er med ude for at hilse på Magic”.
”Hej Susie”. Fru Johansen smilte, Susie gik høfligt hen og gav hånd. ”Goddag, det er en flot gård de har og det er utroligt hvad Hannah og Magic har lært”.
Fru Johansen hentede 3 glas til dem og pigerne satte sig ned. ”Tak, men kald mig Ingelise. Hannah har arbejdet hårdt med ham for at få ham så god. Hvad med dig rider du også ?”
”Jeg gjorde, men der er ikke sjovt på rideskolen efter Hannah er stoppet, nogle af de store er lede og jeg kan heller ikke lide den måde de behandler ponyerne på”. Susie så ned i bordet og tog en tår sodavand.
”Det forstår man jo godt du ikke gider så, men hvorfor får du så ikke part på en privat pony i stedet ?” Spurgte Fru Johansen.
Susie sukkede trist og så på Hannah. ”Der er ikke ret mange der søger og det koster mange penge på rideskolen, det har min mor ikke råd til”.
”Du har vel ikke brug for en anden til at ride på Emma, nu hvor jeg skal til at ride Magic får jeg jo ikke så meget tid”. Hannah så spørgende på Fru Johansen.
Susie lyste op da Fru Johansen svarede. ”Jo det kunne da godt tænkes, hvis du altså kan finde ud af at ordne hos hende og hjælpe lidt til i stalden i weekenden”.
”Det vil jeg mægtig gerne, hvis altså mine forældre giver mig lov”. Susie smilte stort, tænk sig part på en pony, det var meget bedre end rideskolen.
Fru Johansen rejste sig og så på pigerne. ”I kan jo gå ud og hilse på Emma, så ringer jeg og snakker med dine forældre om det”.
Susie gav sit telefon nummer til Fru Johansen, så tog pigerne sko på og gik ud til foldene. ”Det her er så Emma, kom her Emma og sig hej til Susie”.
Hoppen løftede hovedet og kom hen til dem sammen med sit føl, Hannah kælede dem begge på mulen. ”Det her er så Emma og hendes føl Emilie”.
”Jamen det er jo en fjordhest”. Susie så meget skeptisk ud og Hannah tænke på hvad hun selv havde ment før hun red Emma.
”Tror mig hun er mægtig sød og dygtig, hun har gået LA dressur og sprunget baner på 120 cm med Tine og hun er rigtig god at ride på, frisk men gør hvad man beder hende om”. Emma skubbede blidt til Susie med mulen.
Susie smilte og klappede hende. ”Wow kan fjordheste virkeligt det”. Hannah nikkede og Susie fortsatte. ”Hun virker jo sød nok og det er i hvert fald bedre end rideskolen”.
Da de kom op på gårdpladsen kom Fru Johansen ud til dem. ”Jeg har aftalt det med dine forældre, du kan komme her så tit du vil og ride Emma hvis du muger hos hende når du er her og du kommer i weekenden og hjælper”.
”Tusind tak, det skal jeg nok og Emma virker rigtig sød”. Susie virkede gladere og på cykel turen hjem snakkede hun om alle de ture de skulle ride sammen.

Hilsen Signe

Jeg kan godt lide den! Men måske springer du lidt rigeligt hurtigt hen over enkelte passager (Hvilket dog ikke er så slemt) men der er også nogen ord og 'indforståetheder' som nok ville være svære at forstå for en som ikke kender så meget til heste (En pige der f. eks. ikke må få rideundervisning og læser alt om heste i stedet for)
det er f. eks. Oxer, Elastik Chambon, Natural Hackamore osv.

Men jeg følger med spænding!

Hilsen

Har lige siddet og læst alt det du har skrevet indtil nu og hold da op hvor er du god.
Stor ros til dig
Jeg håber virkelig for dig at din drøm om at kunne kalde dig forfatter går i opfyldelse.
Hvad med det forlag Wendy er knyttet til.
Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvad det hedder.
Jeg glæder mig til at læse mere.
Hilsen Karen

Skriver igen, har lige læst det sidste stykke

Det stykke hvor hun får undervisning på Emma, synes jeg bliver lidt tungt, men du kommer flot over det, det er meget svært at forklare en ridetime.

Som man dog får lyst at ride og være sammen med heste, når man læser det

Var der dog flere kvinder som hende Fru Johansen!

godt, jeg glæder mig til du får skrevet mere. Det er skønt at side her og blive fodret med heste historie,
ahhh...jeg håber hende heksen Maria får sig en ordenlig lærestreg...sådan en lille kost...uuhhh..


Mnge Hilsner Sus

nu har vi den 7. og jeg føler mig lidt snyt, jeg savner min heste kalender...skriv lidt mere...

Jeg kan slet ikke vente til du skriver videre.


VH Sus

vi er faktisk nogen der sidder og venter på et nyt afsnit Hehe...

RK

Super-historie. Godt skrevet, ikke meget at sætte fingrene på.
Jeg kender ikke lige nogle bestemte forlag, men hvad med at tjekke fx. dem der har udgivet "Britta og Silver" eller andre gode serier?
Det er lidt samme genre. Jeg er i dag 27 og kan stadig finde på at læse mine gamle Silver bøger og jeg synes faktisk at din kommende bog er mindst på samme niveau!!!!!!!!

FORTSÆT TAK!

nu røg den jo om på næste side...det kan vi jo ikke have....vi vil ha´mer´ vi vil ha´ mer´...kom så alle sammen og så i kor...VI VIL HÁ MER´ VI VIL HA´ MER´

Vi vendter stadig spændt på fortsættelsen her,

Mange håbefulde hilsner Sus og de andre faste læsere...

Nåede desværre ikke at skrive igår havde 10 maskiner tøj der skulle vaskes og undervisning idag har jeg været til optagelses prøve.
Men nu har jeg skrevet mere

Lene: Jeg springer lidt fordi jeg ikke regner med at folk gider læse 10 kapitler hvor hun træner det samme hms og 5 kapitler hvor hun får undervisning
Med hensyn til de "Svære" ord så tror jeg bare ikke folk der kender til heste gad læse det hvis jeg sad og forklarede hvad alt var i detaljer, men har læst nogle heste bøger hvor der bagi var en slags ordforklaring på de svære ting, så det var jo en mulighed

Nå nu til historien
3 uger tilbage

Hannah var ved at blive nervøs, der var kun 3 uger tilbage, til at hendes forældre kom for at se hende ride på Magic og hun havde stadig kun redet ham i reb grime og uden sadel og selv om det var et stort fremskridt ville det nok ikke imponere hendes far.
Susie var blevet rigtig glad for at ride Emma og hun fik undervisning af Tine, Hannah glædede sig til at hun kunne begynde at få undervisning på Magic.
”Jeg tror vi prøver med sadel på i dag”. Tine kom hen til hende, mens hun stod og striglede Magic på staldgangen.
Hannah smilte men følte sig stadig ret nervøs ved tanken. ”Okay, du kommer med op på banen ikke?” Tine nikkede. ”Jo selvfølgelig”.
Hannah sadlede forsigtigt Magic op og trak ham ud på banen, Tine kom hen til hende. ”Jeg holder Magic og så stiger du op fra bænken”.
”Hvorfor stiger i egentlig op fra bænken i stedet for fra jorden ?” Det var noget Hannah havde lagt mærke til at de altid gjorde og det havde hun tænkt en del over.
Tine smilte. ”Ud over det er letter for en ældre person som min faster, så får hesten heller ikke et lige så kraftigt træk i ryggen og sadlen bliver ikke lige så nemt hevet skævt”.
”Okay”. Det havde Hannah aldrig tænkt over før. Hun tog stigbøjlerne ned, sikrede sig at Tine havde fat i Magic og steg forsigtigt op, hvad ville der ske.
Magic stod bare, så nussede han Tine lidt på armen med mulen. ”Jeg tror ikke der bliver nogle problemer med ham, rid du bare lidt rundt på hovslaget og husk at slappe helt af”.
Hun skridtede Magic ud på volten, han gik roligt og tyggede let på bidet og Hannah blev helt varm af stolthed og glæde over sin dejlige pony.
”Så tror jeg vi stopper for i dag”. Tine kom hen til dem og klappede Magic, de havde redet en halv times tid, mest skridt men også lidt trav og Magic havde været sød og opmærksom hele tiden.
Hannah lagde ekstra mange gulerødder i Magic’s krybbe inden hun tog hjem, denne gang fortalte hun sine forældre om deres fremskridt og de virkede glade på hendes vegne.
Den næste dag gav Tine hende lidt undervisning, Magic gik villigt frem, Hannah red dog stadig med halvlange tøjler og Magic søgte fint frem og ned til bidet.
”Jeg tror vi gemmer galoppen lidt endnu, men det ser rigtig fint ud, han virker meget villig og har en fin balance”. Tine nussede Magic på mulen.
Efter at have nusset om Magic og sluppet ham ud, gik hun hen ned for at se Susie springe med Emma. De havde hurtigt fundet hinanden og Emma så tilfreds ud når hun smukt samlet travede rundt med en smilende Susie på ryggen.
I dag skulle de for første gang springe en hel bane, da Emma fik øje på forhindringerne kom ørene lige lidt ekstra fremad og hun prustede lykkeligt.
”Flot, så stopper vi for i dag, man skal jo heller ikke overdrive”. Tine begyndte at rydde springene væk, Hannah hjalp hende.
Susie skridtede med et lykkeligt smil Emma rundt for løse tøjler, hun klappede blidt hoppen på halsen. ”Du er bare den bedste hest i verden Emma”.
Da de havde flyttet alle springene, gik Tine hen til Susie og Emma. ”Sådan som i sprang i dag, så synes jeg i skal melde til rideskolens efterårs stævne”.
”Kan vi godt det, der er jo kun 14 dage til ?” Susie så helt nervøs ud, hun havde aldrig klaret sig godt til rideskolens stævner.
”Sagtens, i sprang en bane på 90 cm i dag og dressuren går også fint, så et par lette klasser kan i sagtens klare. Du kan jo tage propotionerne med i morgen, så ser vi på hvad du skal starte”. Sagde Tine.
Pigerne ordnede Emma sammen og snakkede lystigt om stævnet, Hannah glædede sig til at hun selv kunne starte stævner, men hun var ikke jaloux på veninden bare glad på hendes vegne.

Der kommer nok lidt mere senere
Hilsen Signe

Man bliver helt fanget af det her.

Lige mine ord jeg har været inde og kigge flere gange idag om du dog ikke snart skrev noget mere...

(Det var fedt med smilende Susie -havde du den i ærmet eller kan du først se det nu...)

Du har talent for ungdomsbøger!!!

GØR NOGET VED DET!! Prøv at sende det til et forlag og giv ikke op hvis det første ikke vil se på det, send det videre og videre til der er en lille hestefreak ansat i et forlag der får øje på dig!!!

Er der mere hvor det kommer fra...jeg æder det stadig rådt hi hi hi...glæder mig stadig til du får strikket lidt mere sammen,

Intil videre tak.

Mange Hilsner Sus Din faste Læser.

Tak for rosen og det glæder mig da at så mange venter spændt på fortsættelsen, men det bliver desværre først i morgen aften, har prøver hele dagen i morgen igen og må hellere se at komme i seng
Den med smilende Susie kom da jeg skrev den
Hilsen Signe

Jeg æder det også råt - hestehistorier ér bare det bedste.

Mht. fagudtrykkene, så kan man nemt have en ordforklaring bag i bogen - så lærer læseren jo også noget.

Jeg kan ikke huske hvilke ponybøger af mine det er, men der er en serie bøger, som har en fin tegnet hest på den første side.
Den tegnede hest har f.eks udstyr på (det er forskelligt fra bog til bog), og der står så skrevet hvad de forskellige udstyrsting/eller dele hedder... f.eks. stigbøjle, næsebånd o.s.v....

Det er Jackie og Misty bøgerne. De er udgivet af Grafisk Forlag.

Signe - det er rigtig spændende skrevet.

Håber du kan fortsætte den indtil den 24.

det blev lidt tidligere end forventet, da prøverne var tidligere færdige

I skoven

Dagen efter var det søndag og vejret var skønt, solen skinnede som om den havde glemt det var efterår og ikke en vind rørte sig.
”Jeg synes vi alle 4 skal ride en tur i skoven i dag”. Fru Johansen, var kommet ind i stalden hvor pigerne stod og striglede, lige efter hende kom Tine.
Hannah så op fra den hov hun var ved at rense. ”Er Magic og mig helt klar til det ?” fru Johansen nikkede smilende. ”Vi tager det helt stille og roligt”.
Tine gik hen til Susie. ”Har du propotionerne med ?” Susie nikkede og trak dem op ad lommen. ”De står her i klub bladet, på side 11”.
”Fint jeg kigger på dem senere og så ringer jeg til dig, så kan vi snakke om klasserne”. Tine foldede klub bladet og lagde det i lommen.
De skridtede ned mod skoven i friskt tempo, forrest Fru Johansen på Fjordhesten Trille og ved siden af hende Tine på frederiksborger hoppen Sweety Pie, Hannah red jo selvfølgelig på Magic, der gik roligt men kiggede lidt og ved siden af hende red Susie på Emma.
Da de havde redet i en halv time kom de til en bred stig dækket af grannåle. ”Er du med på en galop her Hannah ?” Fru Johansen vendte sig i sadlen og så på hende.
Indtil nu havde Magic været noget så sød både i skridt og trav, kun en enkelt gang havde han lavet et lille hop da en fugl lettede, så hun følte sig helt tryg. ”Ja, gerne Magic er så sød”.
Da de 2 forreste heste satte i galop satte Magic af sig selv efter dem, Hannah følte frygten skylle op i hende, hun syntes det gik for stærkt og hvad nu hvis hun ikke kunne stoppe ham igen ?
Hun mærkede at hun blev stiv i kroppen og Magic begyndte straks at gå imod bidet, hun skulle lige til at røbe til de andre at de skulle stoppe, da hun kiggede over på Susie der grinede som en flækket træsko og det gik op for Hannah at det kun føltes voldsomt fordi hun spændte og at Magic jo under alle omstændigheder ville stoppe når de andre gjorde. I det samme hun slappede af og nød galoppen, slappede Magic også af og blev blød at sidde på.
Hestene gungrede af sted på den bløde sti, Hannah fik tårer i øjnene af farten, hun kunne mærke Magic’s kraftfulde bevægelser under sig og i det øjeblik var verden perfekt, hun lukkede øjnene og håbede at det altid ville være sådan, men alt for hurtigt sluttede stien.
Resten af turen forløb godt, og da de skridtede det sidste stykke hjem for lange tøjler snakkede de ivrigt mens hestene prustede fornøjet.

Det er ikke så meget, men synes lige i skulle have lidt nu, så kommer der mere senere
Hilsen Signe

Så var der lidt mere læsning

Ikke at du skal bruge tid på andet skriveri (vi vil ha' vores historie ) men måske dette var noget?

Mere mere

Det var skønt at få lidt hygge læsning, når jeg sådan sidder og læser din historie føler jeg virkelig jeg er Hannah min store hoppe Zerima er osse lidt for hurtig og jeg gør fuldstændig som Hannah, gør mig stiv som en pind og håber jeg ikke falder af...gys...har heller ikke redet hende længe da en mus har tisset/skidt/bygget rede i min eneste ridehjelm....øv...så det bliver sikkert hæftigt når jeg får købt en ny...wwuuaaarrr....

Men tak for nu, kigger lidt senere for at se om du har været her igen...

Mange Hilsner Sus

så er der en masse nyt håber det kan bruges

Stævne forberedelser

”Hej Hannah”. Susie kom løbende op til hende på skole gangen mandag morgen. ”Jeg snakkede for resten med Tine i aftes om stævnet”.
Hannah gabte og smilte så. ”Blev i så enige om hvilken klasser du skal starte til rideskole stævnet ?”
”Ja, jeg skal LC2 dressur og LC spring, vi nøjes med en klasse hver dag, da Emma ikke er helt i topform efter folingen”. Svarede Susie.
”Hvad er det for en hest du skal ride, den kender jeg da ikke ?” Pigerne havde ikke hørt at Maria og Sabrina havde stået og lyttet til dem.
De vendte sig om, smilet forsvandt fra Hannah’s ansigt. ”Ikke at det rager dig Maria, men det er den pony Susie har part på hos Fru Johansen”.
De to andre piger fniste og Sabrina sagde. ”Nå nu rider du også hos hende den sære, har du så lært at sende ponyen til bageren efter morgenbrød ved brug af tegnesprog eller hvad ?”
”Vi andre behøver i det mindste ikke at bekymre os om konkurrence, ponyen er sikkert lige så tosset som det blåøjede monster og rytteren er jo ikke værd at snakke om”. Maria grinede hånligt.
”Bahhh Susie er mindst lige så gode som jer og Emma er en super pony, bare vendt de slår jer begge to i både spring og dressur”. Hannah var helt rød i hoved, så hidsig var hun.
De to piger gik grinende derfra, Susie så ulykkeligt på Hannah. ”Det skulle du altså ikke have sagt, nu tror de måske alt muligt”.
”Bare roligt, du kan sagtens slå dem, især hvis du knogler de næste 14 dage”. Hannah klappede venskabeligt veninden på skulderen.
Og Susie knoglede, hun fik spring undervisning en gang om ugen og dressur undervisning 3 gang, 1 dag trænede hun fra jorden og de sidste 2 dage red de tur. Hannah fik også undervisning i dressur af Tine, dog kun 2 gange om ugen og det gik fremad med hende og Magic, selv om han stadig hurtigt blev urolig.
Maria og hendes veninder fortalte hele skolen at Susie skulle starte på en af Fru Johansens tossede ponyer og at de skulle komme og få sig et godt grin.
”Åh nej, både Maria, Helle og Sabrina skal springe samme klasse som mig og Jeg skal også ride mod Helle i dressuren”. Susie havde lige fået programmet og så meget ulykkelig ud.
”Det skal nok gå, Emma og dig er gode, men det er da ikke helt fair at Helle starter LC på Amber, jeg har da set hende starte LA klasser før”. Hannahs ord fik bare Susie til at se endnu mere bekymret ud.
Aftenen før stævnet sad pigerne sammen i stalden og pudsede alt Emmas udstyr, Susie skiftede mellem at være så nervøs at hun ville melde fra og glæde sig og sige at det jo kun var for sjov.

Dressur stævnet

Susie skridtede Emma hen til rideskolen og Hannah cyklede med ved siden af, Tine ville komme og hjælpe med opvarmningen og Fru Johansen kom selvfølgelig og så på.
”Er det den der du skal starte på ?” Maria var straks over Susie da de ankom til stævne pladsen. Hannah låste sin cykel og skyndte sig over til dem. ”Ja er der da noget galt med Emma ?”
”Det er en fjordhest, den kan man da ikke starte stævne på”. Maria lavede et ansigt som om hun skulle kaste op da hun sagde fjordhest.
Maria’s veninde Sabrina kom over imod dem og Maria rådte højt, så folk vendte sig og gloede. ”Sabrina prøv lige at se hvad Susie starter på, så bliver det da ingen sag for Helle at vinde, ikke at det gjorde det alligevel med den rytter”.
”Bare fordi du ikke er god nok til at ride en hest der kræver noget af rytteren”. Hannah trådte hidsigt et skridt frem mod Maria
Maria skulle lige til at sige noget igen, men i det samme dukkede Tine op og Maria fortrak sig hurtigt.
Susie og Tine begyndte at varme Emma op og Hannah kiggede på, hun lagde også mærke til Helle der red rundt på sin hoppe Amber en palomino af araber afstamning, ponyen så meget spændt ud og travede rundt med mulen næsten inde på bringen, Hannah havde ondt af den.
Da Hannah gik ind i ridehuset så hun til sin store glæde, at det ikke var deres ridelære Sonja der skulle dømme, men en ældre dame hun ikke kendte.
”Hej Hannah”. Fru Johansen var dukket op ved siden af hende, uden at hun havde hørt hende komme, hun vinkede til damen i dommer tårnet. ”Hejsa. Kender du dommeren ?” Hannah så nysgerrigt på hende.
”Ja da, det er min gamle ride veninde Else Hansen, lad os gå hen og hilse på hende”. Fru Johansen gik hen mod dommer tårnet og Hannah fulgte genert med.
De gamle damer hilste på hinanden og krammede, Fru Johansen præsenterede Hannah, der høfligt gav hånd. Else så på Fru Johansen. ”Det er ellers længe siden. Har du ikke Tine med, jeg mangler en til at skrive for mig ?”
”Hun varmer op med en elev, men Hannah her kan da hjælpe dig i den første klasse, det er jeg sikker på hun gerne vil”. Fru Johansen kiggede på Hannah der nikkede.
Else forklarede Hannah hvordan hun skulle udfylde kritikken og sagde så. ”Og så må du huske intet at sige om ryttere eller heste til mig, så er vi sikre på at ingen kan mistænke os for at være unfair”.
Klassen begyndte og Hannah syntes det var spændende og meget lærerigt at være skriver og hun fandt hurtigt ud af, at hun godt kunne lide Else og hendes måde at dømme på.
Helle kom ind på banen på en meget anspændt Amber, hun måtte flere gange tag hårdt i tøjlerne for at kontrollere ponyen og det gik ikke Else’s skarpe øjne forbi.
Bagefter var det Susie’s tur, hun var den 10 og sidste rytter, Emma stoppede og kiggede en gang på tilskuerne, da de red ind i ridehuset, men Susie klappede hende på halsen og hun slappede helt af igen.
Hannah syntes det så super godt ud, Emma var afslappet. Brugte ryggen og havde hoved an smule foran lod og Susie sad afslappet og smilende, men nu var det jo ikke hende der gav karektere.
Klassen var slut og Else havde regnet pointene sammen, hun bad Hannah tage rosetterne og komme ned på banen hun tog mikrofonen og annoncerede. ”Og vinderen med 145 point ud af 230 mulige blev Susie Søndergård på Elmevang’s Emma”. nummer 2 og 3 gik til et par yngre piger fra rideskolen, Helle fik ingen placering.
Både Susie og Hannah havde en enkelt glædes tårer i øjenkrogen, da Else satte den røde roset i Emma’s pandebånd og sagde. ”Det var flot redet og det er en dygtig pony du har, jeg glæder mig til at se jer ved nogle distrikts stævner”.
Emma syntes også hun havde været dygtig, hun lavede i hvert fald 2 store bukke spring under æresrunden og publikum grinede højlydt.
Da Hannah kom ud stod Maria Og Else ved siden af Helle der stadig sad på Amber, Maria brokkede sig. ”Altså det kan ikke passe at Helle ikke fik flere point, Amber gik da meget pænere end den der vandt”.
”Hvis du synes det, må du nok hellere få noget mere undervisning”. Henvendt til Helle sagde hun. ”Det er en køn pony du har, men hun går meget spændt og bag lod, sørg for at ride hende frem og lad være med at tage så meget i hendes mund, så kommer hun til at gå meget bedre”.
Da Else gik hørte Hannah at Maria lavt sagde. ”Hun fatter ikke en bjælde af dressur, jeg fatter ikke at du kunne tabe til sådan en klam fjordting og så dårlig en rytter”.
Hannah valgte ikke at sige noget til Susie om det, i dag skulle hun have lov at være glad over sit flotte ridt og ikke tænke på Jaloux møg tøser.

Hilsen Signe

signe.. hvad med springklassen??

Den skal hun først ride om søndagen, så den kommer i næste kapitel, som kommer i morgen er det ikke det man kalder en cliff hanger ????
Hilsen Signe

Den får mig helt lyst til at hive mine gamle penny bøger ned fra loftet
Og nu er Else H ennda kommet med
(men tror måske ikke hun er specielt vild med at blive omtalt som en gammel dame )

med springklassen, jeg vendter spænt, glæder mig til at se de dumme tøsers ansigter, når Emma bare flyver over springene...hi hi...det er god læsning det her....


Taaaaakk...Knuz Sus

Johanne: Ej jeg havde faktisk slet ikke tænkt over det med Else før du skrev det, håber ikke hun bliver sur over at jeg er kommet til at bruge hendes navn.

og så til spring stævnet:

Spring stævnet

Hannah have sovet hjemme hos Susie og pigerne havde snakket den halve nat, så de var lidt klatøjet under morgenmaden, men lige så snart de kom ud i det friske efterårs vejr forsvandt trætheden.
”Er du nervøs i dag ?” Hannah så spørgende på Susie, de 2 piger var på vej ned mod rideskolen og Susie så så fjern ud.
Susie så forvirret op. ”Hvad ? Nervøs ? Nej ikke rigtig. Mon Maria og hendes kopier har tænk sig at komme med deres ondskabsfuldheder igen i dag ?”
”Det tror jeg nu ikke, ikke sådan som du red i går, de har jo ikke noget at komme efter”. Hannah smilte opmuntrede til hende, de svingede ind på rideskolens parkerings plads.
Tine var der allerede og de gik i gang med opvarmningen, Hannah gik ind i ridehuset for at se på den springklasse der var i gang, det var en nybegynder klasse for rideskole elever, og Hannah syntes de var så søde når de smilende af lykke modtog en hvid roset hvis de fik den stædige pony til at trave over de 4 små kryds spring der var sat op.
”Ja det var så meget mere ukompliceret dengang ikke”. Fru Johansen kom og stillede sig ved siden af hende og så på endnu en af de små ryttere der modtog sin roset.
Hannah nikkede, den lille pige vidste rosetten til sin veninde, der også have en roset og de smilte begge lykkeligt. ”Ja, det var som om der ikke var så meget konkurrence, man var bare glade på hinandens vegne”.
Endelig blev det tid til at LC’en skulle afvikles, det var Else der var dommer igen i dag og Hannah vinkede smilende til hende.
Der var 8 ryttere i klassen og Susie var den sidste, første rytter havde en refusering og anden rytter fik 2 nedrivninger, så var det Sabrina’s tur, hun red på sin brogede pony Patch, en sød pony der dog godt kunne virke lidt sløv i det.
Hannah syntes at Sabrina drev alt for meget på Patch, hun ødelagde hans rytme, de klarede dog første runde fejlfri, men i omspringningen tænkte Sabrina kun på at det skulle gå stærkt og de fik 3 nedrivninger, Sabrina red ud uden at give Patch så meget som et enkel rosende klap.
Den næste rytter blev disket fordi ponyen konsekvent nægtede at hoppe over den første forhindring, så var der Helle’s tur og hun så faktisk ud til at have lært noget fra om lørdagen, hun lod Amber gå frem og i stedet for at sidde og hive i ponyen støttede hun den let, de red en flot fejlfri runde og en hurtig fejlfri omspringning.
Hannah smilte til hende da hun skridtede ud og Helle smilte igen, mens hun lykkeligt klappede Amber på halsen, måske har hun virkeligt lært noget, tænkte Hannah.
Så var det Maria, Sheik var allerede gennemblødt af sved og han virkede nervøs, de tog hovedrunden i et sindssygt tempo og Hannah var virkeligt forundret over at ponyen klarede springene i den fart.
De lagde lige så voldsomt ud i omspringningen, med ved det andet spring kunne Sheik simpelthen ikke få plads til at sætte af og han refuserede, Maria klappede ham en med pisken. ”Møg dyr”.
Hun red på igen, men Sheik havde fået nok og stoppede igen, Maria slog ham igen og Sheik stejlede. ”Dit lede møg kræ, nu skal jeg fandeme lære dig”.
Maria slog ponyen hårdt 3 gange, men da hun ville til at ride frem mod springet igen blev der taget fat i hestens tøjle, det var Tine der var hoppet over barrieren, i det samme lød det over højtaleren fra Else. ”Rytteren bedes venligst forlade banen til fod øjeblikkeligt, aldrig har jeg set så usportslig optræden og du burde skamme dig”.
Maria hoppede af rød i hovedet af raseri, hun stirrede ondt på Tine, der stirrede uimponeret igen. ”Og vi holder øje med dig Maria, så tro ikke du slipper godt fra at gå ud og straffe ponyen”.
Den næstsidste rytter red pænt men desværre satte ponyen lidt forkert af til det sidste spring i omspringningen og pillede en bom, så var det Susie’s tur.
Hannah tog sig selv i næsten at hoppe med over hvert spring, de sprang roligt og afbalanceret og klarede en flot fejlfri runde, Hannah klappede glad.
I omspringningen vidste Susie at Emma ikke var den hurtigste og hun valgte at ride stille og roligt frem for at presse ponyen så den måske rev ned, de var fejlfri, men med en dårligere tid end Helle.
Da Else satte den røde roset i Ambers pandebånd smilte hun til Helle. ”Det var flot redet, hvis du fortsætter med at ride din pony sådan skal i nok nå langt”.
Helle rødmede, hun klappede glad ponyen. ”Tak, og tak fordi du sagde det i går”. Else smilte og klappede hende beroligende på knæet.
Susie smilte også lykkeligt da hun fik sin blå roset for 2 pladsen og hun sagde til Helle. ”Det var rigtig godt redet i dag, tillykke med 1 pladsen”.
Helle så lidt undskyldende ud. ”Tak i lige måde og for resten så var det helt fortjent du vandt i går, du red rigtig godt”. Susie smilte som svar.

og nuviljeg smutte i stalden
Hilsen Signe

Helt kanon historie..
HAr lige læst det hele idag og kan ikke vente med at læse videre håber at du får den udgivet...

Hilsen
Storm og Charly

tak for enu et godt kapitel...det var dejligt at få lidt mere læsning...

Tak

Mange Hilsner Sus

signe, jeg tror bestemt ikke, du behøver lave cliff hangers, vi er jo ved at dø af spænding. hehe

Sådan Signe!
Det er da ret godt gået! Jeg synes du klarer det fortræffeligt, men jeg tror ikke du skal håbe på for meget mht udgivelse- det er temmelig svært med sådan noget, de ser bare noget vi ikke selv kan se. Den er simpelthen så underholdende og jeg har lige slugt det hele på meget kort tid! Dejlig historie- man får lyst til at komme ud og ride og bliver mindet om alle de dejlige "aha- oplevelser" man selv har haft når det pludselig er gået op for en hvordan man virkelig behandler en hest. Og så duer den altså! Jeg mener helt sikkert at en bog har opfyldt sine krav hvis den får folk til at reagere- på bare en eller anden måde. Fortsæt endelig! Og tak for det!

Vil oz lige sige at jeg oz er herinde flere gange i løbet af dagen, for at se om der skulle være kommet et nyt kapital...
Meget spændende læsning og super god historie..

jeg vil ha meeeere historie den er bare supersød...

Joan

- vi vil ha' mer'!!

Så fik jeg endelig skrevet lidt mere

Forældre på besøg

Maria og Sabrina ignorerede totalt Hannah og Susie i skolen, men det var de sådan set glade for, så slap de også for deres ondskabsfulde kommentarer.
De hørte fra Helle, som faktisk hilste pænt på dem, at Maria’s pony Sheik var blevet meget forkølet fordi hun ikke havde gidet at skridte den ordentlig af om søndagen og hendes forældre truede nu med at sælge den.
Hannah fik nu undervisning 3 gange om ugen, hun var dog ikke begyndt at springe endnu, men de øvede med bomme og kavaletties, 2 gange om ugen trænede hun fra jorden med ham og de sidste 2 dage red de tur.
Det gik støt fremad med dem, og Magic var efterhånden afslappet det meste af tiden, men der var nu også kun et par dage til at hendes forældre ville komme og se hende ride ham og bedømme om hun måtte beholde ham.
”Så er det nok for i dag, det ser jo rigtig godt ud efterhånden”. Tine kom hen og klappede Magic på halsen efter ride timen.
Hannah smilte glad, godt nok red hun stadig Magic for ret løse tøjler, da han stadig ikke helt stolede på bidet og rytterens hænder, men han søgte pænt frem til det meget af tiden. ”Tror du mine forældre bliver tilfredse på lørdag ?”
Tine håbede at Hannah’s forældre havde realistiske forventninger, og ikke regnede med at så svære dressur øvelser eller kæmpe spring, men hun svarede smilende. ”Det er jeg helt sikker på”.
Da lørdagen kom var Hannah ved at dø af nervøsitet og hendes mave gjorde ondt, men hendes forældre snakkede og pjattede bare, vidste de ikke hvor vigtig en dag det var.
Fru Johansen tog imod hendes forældre og viste dem lidt rundt mens hun ordnede Magic, Susie prøvede at berolige hende, men det hjalp ikke rigtigt.
De havde bestemt sig for at Tine skulle undervise hende, så var der en til at rette hende og Fru Johansen forklarede hendes forældre om hvad de lavede og hvorfor.
Først viste hun sine forældre lidt horsemanship og nogle øvelser fra jorden og Magic viste sig fra sin bedste og mest lydige side.
Bagefter steg hun op og begyndte at skridte ham, rundt, Magic var meget nervøs og trippede af sted. ”Slap af Hannah og slip tøjlerne, du sidder og hiver i ham”.
Hannah slap forskrækket tøjlerne helt, hun måtte ikke ødelægge det med sin nervøsitet, Magic stoppede forvirret op over at tøjlerne pludseligt blev sluppet. ”Nu mente jeg ikke helt Hannah, du må godt holde i dem, bare ikke trække”. Grinede Tine.
Hannah tog en dyb indånding og koncentrerede sig om hvad Tine sagde og straks gik Magic pænt og afslappet som han plejede.
”Er han ikke blevet dygtig og sød”. Hannah red over til sine forældre efter en halv times undervisning, Magic puffede blidt til hendes mor’s arm.
Moderen kælede ham forsigtigt på mulen og nikkede, hendes far så lidt mere skeptisk ud. ”Han går jo rimeligt roligt, men hvad med at springe, vi har jo købt ham for at du skulle springe”.
”Men far vi er ikke nået ….” Hannah blev afbrudt af Tine. ”Vi kan godt sætte et spring op hvis det er”. Hendes far nikkede til svar.
Tine gik i gang med at bygge et lille kryds, Hannah red hen til hende og hviskede nervøs. ”Er du sikker på at det går, vi har jo ikke sprunget ?”
”Bare roligt, det skal nok gå, jeg ville ikke lade jer springe hvis i ikke var helt klar”. Hannah var sikker på at Tine aldrig ville lyve for hende og hvis hun mente de kunne, så kunne de.
”Kom i trav over springet”. Tine stod ved siden af forhindringen. Hannah satte Magic i trav, aldrig havde så mange tanker gået gennem hendes hoved på så kort tid, Magic der løb løbsk, Magic der stoppede, Magic der ….. Inden hun havde fattet det havde de roligt travet over springet.
De tog det et par gange til i trav, så hævede Tine krydset lidt og de tog det et par gange i galop, Magic så ud til at nyde det og Hannah nød det helt bestemt.
”Husk at komme lige på springet og at blive tilbage og drive indtil sidste øjeblik”. Tine havde lavet en lodret på ca. 70 cm for at overbevise Hannah’s far.
Hannah satte Magic i galop, da de nærmede sig springet havde han ørene spidset og hans galop spring blev længere og mere jordvindende, han satte over i et kæmpe spring og lavede glad et enkelt bukkespring bagefter.
Hannah stoppede ham og klappede ham glad på halsen. ”Din fjollede pony, var det så sjovt ?” Magic prustede til svar.
”Flot Hannah, du har virkeligt fået sat skik på den pony, det ser ikke ud til at der er nogen fare ved at lade dig beholde den”. Hendes far smilede tilfredst.
Hannah var så glad at hun var lige ved at tude. ”Tak far, men jeg kunne aldrig have gjort det uden Ingelise og Tine, og der er stadig en del vi skal lære endnu”.
Og for at gøre det hele bedre fik Fru Johansen overtalt hendes far til at Magic måtte blive ved med at være opstaldet der, så han havde fold kammerater og fik det rette foder.

Hilsen Signe
Ps: Bare roligt, den er ikke slut

at den ikke er slut.
Jeg kommer til at savne den når du ikke skriver mere.
Man føler helt man kender aller personerne.

Ligsom at læse en bog. Bortset fra at når man læser en bog, ved man hvor mange sider der er, og man bestemer selv hvornår man vil læse næste kapittel.

Det er rigtigt hyggeligt at følge med i processen, men p.... irreterende at man ikke selv kan besteme.

Du må ikke sige S-ordet ikke engang for sjov!
JJ

Ja altså jeg bliver lige nød til at skrive igen.
Jeg vil bare lige sige at jeg nok ikke vil acceptere hvis jeg læser s... ordet.
Jeg bliver så ked.
Hilsen Karen

det var en lækker afrunding af min nattevagt at læse hele historien igennem....

var kørt lidt fast, men nu er jeg igang igen

Hverdag igen

Hannah var næsten sikker på, at hun ikke kunne blive mere tilfreds, hun havde fået lov at beholde Magic og Tine var begyndt at undervise dem i spring, det gik også fremad med dressuren, og de red nogle skønne ture.
Selvfølgelig gik Magic ikke perfekt hver dag, og nogle gange var det som om han glemte alt det de havde trænet og så blev han nervøs og spændte, men normalt var han sød og rolig.
”Flot Hannah, i er ved at have rigtig godt styr på det”. Tine roste dem efter at de for første gang havde sprunget en hel bane uden fejl.
Hannah klappe Magic’s varme hals. ”Det er bare så let på Magic, han springer bare, jeg tror faktisk han ville gøre det lige så godt uden mig på ryggen”.
Tine smilte som om hun vidste bedre. ”Du skal tro lifdt på dig selv, du har gjort et utroligt arbejde med ham, han stoler på dig og ønsker at glæde dig, derfor gør han sit bedste”.
Hannah rødmede lidt og Tine fortsatte. ”Jeg tror snart vi skal til at vende ham til stævner, er der ikke noget med at klubben har et julestævne ?”
”Jo, men der er jo ikke så længe til, tror du virkeligt vi bliver klar ?”. Hannah var ret nervøs ved at skulle ride Magic til et rideskole stævne efter hvad der var sket sidst de var på rideskolen. ”Helt bestemt, der er jo over en måned til og i starter bare den letteste klasse, bare så han kan vende sig til det”.
Hannah fortalte glædesstrålende til Susie at Tine nu mente at de også var gode nok til at starte stævner, Susie håbede også på at starte med Emma igen, de var ved at være klar til LB i både spring og dressur.
Maria havde ladet dem i fred, men de havde hørt fra Helle at hun havde fået sine forældre til at sælge Sheik og købe hende en ny pony, det var en dsp hingst, som havde vundet mange stævner og som hendes forældre havde måtte tage lån i huset for at købe, Hannah håbede bare at Sheik var kommet til et sted hvor de behandlede ham godt.
Da Hannahs forældre fik at vide at hun skulle til at starte stævner fik hun sin julegave tidligt, en rigtig spring sadel. De fik en sadelmager til at komme ud med en masse springsadler, så de kunne finde den der passede Magic bedst.
For Hannah betød det ikke noget af det var en brugt sadel, hun vidste godt at hendes forældre ikke havde råd til en helt ny, med alle de penge de brugte på Magic og det vigtigste var jo at den passede Magic og hun syntes den var god at sidde i.
Endeligt kom propotionerne til stævnet og sammen med Tine besluttede de sig til hvad de skulle starte, Hannah meldte sig til en LC trav i dressur og til en sløjfe spring på 60 cm, Susie meldte sig til LC3 og LB1 i dressuren og til LC og LB i spring. Fru Johansen skulle også starte trav klasse på Robin, det var hans første stævne, men Hannah var lidt glad for at han var en hest, så de ikke skulle starte mod hinanden.

Hilsen Signe

Du må ikke få skriveblokering, Signe.

Deeejligt med noget nyt, det er altså hammer spændende at følge med i.

Kom så med mere... vil glæder os helt vildt, til at Magic skal til stævne.

Mer' mer' mer'!

kom lige med noget mere?! - jeg har 7 timers vagt endnu

Heldigvis ridehjelm

Om lørdagen bestemte Hannah og Susie sig for at ride en tur i skoven, Fru Johansen skulle have smed til Robin og Tine skulle til en fødselsdag, så ingen af dem kunne tage med, men pigerne havde jo også været i skoven mange gange, så de kunne sagten ride alene.
Turen gik også fint, og pigerne hyggede sig, hesten var friske og prustede i det vinterkolde vejr, men opførte sig pænt ud over et par små glædes hop.
På vejen hjem, da de kom travende af en bred sti, hørte de pludselig hunde gøen, ponyerne blev urolige og begyndte at trippe, de kunne hører nogle råbe.
Pludselig kom en lille hund løbende ud fra skoven, efter den kom en stor hund der så meget bidsk ud, den lille hund forsvandt ind under nogle buske, da den store hund ikke kunne finde sit bytte angreb den i stedet ponyerne.
Ponyerne strøg paniske af sted, hunden snappede efter Emma’s koder, Susie skreg af rædsel og Hannah klamrede sig til tøjlerne, helt hvid i hovedet og stiv af skræk.
Pludseligt hylende hunden og tog halen mellem benene og for tilbage hvor den kom fra, en af Emma’s hove havde ramt den da hun panisk sparkede bagud.
Det her går galt, tænkte Hannah, for hendes indre blik kørte film af grimme styrt og brækkede heste ben, Magic lyttede slet ikke til hende, han ville bare væk fra det grimme uhyrer der angreb ham.
I fuld fart gik det, op og ned af bakker og i skarpe sving, Hannah kunne regne ud at de snart ville være ude af skoven og hvad så, ville hestene løbe hele vejen hjem eller ville det gå galt inden ? Hun kunne hører at Susie græd fortvivlet, mens hun klamrede sig til Emma’s strit man.
Pludseligt mærkede Hannah at Magic ligesom skiftede galop, han virkede ikke længere panisk og hun kunne få signaler igennem til ham.
Magic satte i trav, i det samme skred Emma i et sving, Susie faldt af, men hang fast i stigbøjlen, Emma fortsatte af sted og i næste sving blev Susie slynget ind i et træ, Hannah hørte det grimme bump da hendes hoved slog mod stammen, Emma forsatte ud af skoven.
Hannah fik stoppet Magic og for hen til Susie, hun lå helt stille. ”Susie er du der? vågn op”. Der gik lidt så så Susie forvirret op på hende. ”Er Emma okay ? Der skete ikke noget med hende vel ?”
”Hun løb vist hjem. Er du okay, gør det ondt nogle steder ?” Hannah vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hun kunne jo ikke efterlade Susie sådan alene i skoven.
Susie satte sig op, hun virkede lidt ør. ”Jeg har ondt alle steder, men der er vist ikke brækket noget. Men hvordan kommer vi hjem ?”
”Du sidder dig op på Magic og jeg trækker dig”. Hannah fik fat i Magic der stod lidt derfra og græssede, hun hjalp Susie op og det gik langsomt hjemad.
Tine kom dem bange i møde, Emma var kommet galoperende ind på gårdspladsen lige som hun var ved at tage af sted til festen, som hun selvfølgelig straks havde droppet for at finde pigerne.
Da de kom ind på gårdspladsen var Fru Johansen ved at slippe Emma på fold efter at have skridtet hende af og tjekket hende for sår og skader.
”Er hun okay ?” Susie så bleg og ulykkelig på Fru Johansen, hun ville ikke kunne bære hvis der var sket Emma noget mens den var hendes ansvar.
Fru Johansen kom hen og løftede Susie ned. ”Emma er helt okay, et par enkelte små rifter, men ellers intet, men hvad med dig, har du slået dig ?”
”Ja lidt tror jeg, mit hoved gør ondt”. Susie tog ridehjelmen af og den flækkede i 2 stykker, de så alle sammen en smule forskrækkede ud.
Fru Johansen gennede Susie hen til sin bil. ”Nu kører jeg dig på skadestuen. Tine ring til hendes forældre og tag dig af Hannah og Magic”.
Tine skyndte sig ind og ringe til forældrene og Hannah ordnede Magic, der efterhånden var faldet helt til ro, han havde heldigvis kun fået en enkelt overfladisk rift, som hun rensede.
Hende og Tine sad og snakkede i køkkenet om hvad der var sket, mens de ventede på at Fru Johansen kom tilbage, Tine var vred over at der ikke var mulighed for at finde den skyldige hundeejer.
Fru Johansen kom ind i køkkenet. ”Hun var heldig, en slem hjernerystelse, en forstuvet skulder og en masse blå mærker, men hun skal vist være glad for at hun havde hjelm på”. ”Gud ske lov”. Tine så roligere ud og Hannah åndede også lettet op, selv om hun stadig var rystet over den uhyggelige oplevelse.
”Men en anden gang Hannah, så rider man ikke ud i kondi sko heller ikke selv om det er koldt, de gør chancen for at hænge fast i stigbøjlen meget større”. Fru Johansen så strengt på hende.
Hannah nikkede, det havde været dumt af dem at tage let på sikkerheden, heldigvis var der ikke sket mere og hun var glad for at de aldrig red uden hjelm.

Hilsen Signe, der alligevel ikke kan sove og derfor skriver

der er 4 timer og 45 minutter til jeg skal hjem MERE MERE PLEAAAASSSEEEEEEEEEEEEEEE hvad sker der nu??? hva hva???

Julestævnet

”Bare jeg kunne have været med, men har jo ikke trænet længe”. Susie så lidt trist ud, hun havde ikke måtte ride siden sit styrt, så hun havde måtte melde fra stævnet.
Hannah prøvede at smile opmuntrende til veninden, hun ville også have været ked af det hvis det var hende. ”Men så kan du jo heldigvis hjælpe mig”.
Hannah var ret nervøs, og Magic spændte en del under opvarmningen pga. alle de fremmede heste og mennesker og Tine prøvede desperat at få dem begge til at slappe af.
Den første dag skulle de ride dressur, godt nok kun et trav program, men det var faktisk første gang at Tine skulle stille op i en dressur konkurrence.
Det lykkedes til sidst at få Magic nogenlunde rolig og da det var deres tur skridtede de ind i ridehuset, Magic så sig forskrækket omkring, han var jo vandt til at ride udendørs.
Det gik nogenlunde, selv om Magic kiggede lidt og han på et tidspunkt hoppede fordi han blev bange for dommer hudet, men Hannah bevarede roen og red ham frem ad.
Da resultatet blev læst op, fik de en overraskende 3 plads ud af 9 deltagere og Hannah red smilende ind for at få sin grønne roset.
”Dejlig pony du har der og når du får styr på hans nerver tror jeg i kan nå langt, du rider ham pænt”. Dommeren, en forholdsvis ung fyr klappede Magic på halsen efter at have sat rosetten fast.
”Tak”. Hannah rødmede, hun syntes slet ikke de havde fortjent at blive placeret, der var så mange andre der havde redet bedre end hende.
Hendes forældre ønskede hende tillykke da hun kom hjem, de havde ikke kunnet komme om lørdagen, men ville komme den næste dag og se hende springe.
Om søndagen var hun mere afslappet, der skulle de kun springe en sløjfe spring, så der var ingen grund til stres, de skulle bare have en rolig omgang så Magic kunne finde ud af at det ikke var farligt.
De tog kun et par enkelte prøve spring for ikke at trætte eller ophidse Magic. ”Bare tag det roligt Hannah, trav banen rundt, det vigtigste er at Magic slet ikke hidser sig op”.
Hannah red hen til porten og ventede, Maria dukkede pludseligt op. ”Tjahh det er da et fremskridt, men jeg fatter virkeligt ikke at du gider springe en sløjfe springning det er for små børn, jeg skal starte LB og LA på min den nye”.
”Jeg har ondt af dig Maria, og jeg gider ikke blive sur over dine dumme kommentarer”. Hannah forstod ikke hvordan man kunne være så optaget af at vinde.
Maria så forvirret ud. ”Hvad mener du ? Du har da ingen grund til at have ondt af mig”. Hannah opgivende på hoved, hun vidste bedre og så red hun ind i hallen.
Hun hilste på dommeren og smilte til sine forældre og Susie, og til Fru Johansen og Tine, glad over at have så mange der støttede hende, så satte hun Magic i trav og red imod det første spring.
De tog hele banen i roligt trav, Magic sprang med ørene fremad, men han slappede af og lyttede til Hannah’s signaler og da de var færdige lænede hun sig frem og krammede Magic om halsen.
Hannah modtog glad sin hvide roset og lykønskningerne fra sin familie og venner, da hun red forbi Maria hørte hun hende mumle. ”Bahh at blive så glad for en ondsvage clear round roset”. Hun sagde ikke noget, men hun besluttede sig for at en dag ville hun slå Maria i en spring konkurrence, selv om det var lidt barnligt.

det var så det sidste for idag, nu kan min ryg ikke holde til mere skriveri
Hilsen Signe

mere NUUUUUUUU

par fantastiske kapitler, havde faktisk besluttet jeg kun ville læse det første og gemme lidt til senere, da jeg ikke har været på i et par dage(min mand har siddet her konstant ) men jeg kunne bare ikke lade være med at læse det hele, sikke et vildt spændende ridt pga. den dumme hund, øv...og sikke et stævne...og det er så godt at Hannah må beholde sin elskede Magic...jeg glæder mig rigtigt meget til du får skrevet lidt mere..

Og jeg tror osse hende Maria får syn for sagen...he he

Mange jule knuz Sus din faste læser

Det var rart med lidt mere af historien.

Håber vi snart får nakket hende Maria!

Stor sorg i juletiden

Da Hannah kom i stalden anden juledag var der så underligt stille og ingen af hestene var på deres folde. Hannah gik ind i stalden, Magic kiggede ud af sin boks og brummede sagte til hende.
”Hej skat, hvad laver du dog inde ?” Hun fandt en gulerod i lommen og gav ham, men Magic veltilfredst gumlede lagde hun mærke til at Emma ikke kiggede ud fra sin boks som hun plejede.
”Sover du stadig Emma ?” Hannah gik hen og kiggede ind i boksen, men den var tom, hvor var Emma ? Susie kunne da ikke bare være taget ud at ride uden hende.
Hannah gik ind i huset, hun fandt Fru Johansen og Tine i køkkenet, de snakkede dæmpet sammen og stemningen virkede trygget. ”Hejsa, hvorfor er hestene inde og hvor er Emma ?”
”Sæt dig ned Hannah”. Tine skænkede en kop te til hende, pludseligt lagde hun mærke til at Fru Johansen tydeligt havde grædt en del.
”Emma er død”. Tine’s stemme knækkede en smule da hun sagde det. ”Nogle havde smidt taks ind på folden i går”.
Hannah var dybt chokeret, hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, selv hun vidste at taks var meget giftig for heste, hvem kunne dog gøre noget så dumt.
”Stakkels Emma, er de andre heste okay ?” Hannah tænkte også på Susie, hvor ville hun blive ked af det.
Tine nikkede. ”Det var heldigvis kun Emma der nåede at spise af det. Heldigvis havde vi sat føllene på fold for sig selv i går, og Emma har åbenbart holdt de andre hopper væk”.
Hannah lagde forsigtigt sin hånd oven på Fru Johansens og klemte den. ”Det gør mig meget ondt, Emma var sådan en dejlig hest”.
”Tak Hannah, jeg vil virkeligt savne hende, hun har været her siden hun blev født og hun ville have været blevet 13 år her i foråret”. Fru Johansen smilede svagt ved tanken om alle årene med Emma.
”Hestene står inde fordi politiet ikke ved om det var et uheld eller med vilje”. Tine så nervøs og trist ud og Hannah kunne ikke fatte at nogle skulle have gjort det med vilje.
Fru Johansen rejste sig og gik hen til vinduet, hvor hun stod og kiggede ud over foldene. ”Pjat med dem, hvorfor skulle nogle dog ønske at skade mine heste ?”
”Folk kan være onde og du har trådt en del mennesker over tæerne i tidens løb når du satte spørgsmål ved deres metoder”. Tine sukkede trist.
”Hvad med Susie, ved hun noget ?” Hannah så sig spørgende omkring, Tine rystede på hovedet og Fru Johansen svarede. ”Nej, jeg må nok hellere ringe til hendes forældre”.
Hannah rejste sig hurtigt. ”Er det ikke bedre hvis jeg tager ud og fortæller hende det ?” Tine nikkede. ”Det tror jeg er en god ide, så skal jeg nok ordne Magic for dig”.
Hannah cyklede hurtigt ud til veninden, på vejen vendte hun igen og igen i sit hoved hvordan hun dog skulle fortælle den tragiske nyhed.
Det var Susie der åbnede døren, da Hannah ringede på. ”Hej Hannah, nu skal du bare hører det bedste nogensinde, jeg skulle faktisk lige til at cykle i stalden for at fortælle det”.
Hannah kunne ikke nå at sige noget før Susie fortsatte. ”Jeg har fået lov at få egen hest i julegave og mine forældre vil snakke med Fru Johansen om at købe Emma, det bliver bare det bedste i verden, jeg er bare så glad”.
De var kommet ind på Susie’s værelse, Hannah havde en knude i maven, nu ville det blive endnu hårdere at fortælle, endelig opfattede Susie der var noget galt. ”Hvad er der Hannah, du ser ud som om nogen er død”.
”Du kan ikke få Emma Susie”. Hannah kunne mærke at tårerne begyndte at presse sig på. Susie så forvirret ud. ”Tror du ikke at Fru Johansen vil sælge hende til mig ?”
Hannah Trak vejret dybt. ”Hun er død Susie, Emma døde i går”. Hannah kunne mærke at tårerne begyndte at løbe ned af hendes kinder, Susie så først meget chokeret ud, så begyndte også hun at græde.
De næste par timer sad veninder og trøstede hinanden, Hannah fortalte hvad der var sket og de snakkede om alle deres oplevelser med Emma og ind imellem græd de lidt.
Susie’s forældre blev kede af det på datterens vegne, de vidste hvor meget hun holdt af hesten og hvor glad hun var blevet da hun troede den skulle være hendes egen, men de lovede at de nok skulle finde den perfekte pony til hende.

Håber ikke det var for trist
Hilsen Signe

Det er godt skrevet, men for øv hvor er det trist.
Jeg ved godt det skal til for historien, men jeg bliver helt ked.



Håber der snart kommer mere, det er jo spændende lige meget hvad.
Nu er der også ekstra drama, og det gør det (desværre for Emma-hesten) endnu mere spændende.

og lidt blanke øjne, var det ikke fordi jeg er på arbejde og sidder i en reception, havde jeg nok , glæder mig til mere.

Filmen om kennedy brødrene kørte i baggrunden, og musikken der var simpelthen for sørgelig, og at læse de her forfærdelige ting i din historie- pyhh---det var bare for megget- -- - ja, indrømmet, jeg tudede!
Øv øv altså! Måske får Susie Emmas føl?

Ih altså, stakkels Emma og stakkels Sussie! Ak ja, det er altid de bedste der dør først. Meget, meget trist.

Sikke en sørgelig drejning, men så tænker jeg bare på "Britta og Silver". Hun fik også Silver da Rinaldo blev kørt ned... Og nu kan det jo kun gå fremad med Smilende Susie!
JJ

piv...havde sådan glædet mig til Susie og Emma skulle hygge sig med stævnet og nu dette...stakkels Susie stakkels fru Johansen.
ja...stakkels dem alle sammen...snøft....

Håber de finder gernings"manden"...for dette var jo tydeligtvis ikke et uheld...det ville Fru Johansen da aldrig kunne have på sine folde...jeg har mine tanker om hvem det kunne være...

Knuz Sus

Hvis det er det jeg tror det er du tænker på så ville det være bedre hvis det var "ham fra Jylland" og at "hun" efterhånden som tingene skrider frem bliver klogere og ikke resten af historien skal have et hestemord hængene på sig!
Hun er nok i virkeligheden bare pissebange for ikke at leve op til de snobbede veninder og fine forældres forventninger.
Så ikke noget med unge piger der gør så grimme ting.
JJ

Så så, lad os nu ikke begynde at beskylde nogen for noget her
Der kan sagtens være sket det at en eller anden haveejer har klippet sin hæk eller buske hjemme i haven og på vej til lossepladsen har han set Fru Johansen heste gå og græsse på deres mark. Og så har han måske tænkt at de så sultne ud og hans hækafklip var så dejlig frisk og grønt så det ku hestene da bare få.Og så slap han jo også for at køre det helt op til lossepladsen. Mange "byboere" aner jo ikke hvad der er gifttigt for heste.

Skal vi ikke krydse fingre for at det var et frygteligt uheld.
Håber på en lidt lykkeligere fortsættelse snart.

så i kan få lidt mere at gætte på

En pony til Susie

Politiet kunne ikke finde bevis for at nogle skulle have smidt taksen derind med vilje, så sagen blev henlagt som et hændeligt uheld, og hestene kom igen på fold.
Susie ville ikke med i stalden, hun kunne ikke holde ud at se på Emma’s tomme boks, og Hannah forstod hende godt, men hun var bange for at veninden helt mistede lysten til at ride.
En dag lige efter nytår da Hannah og Fru Johansen sad i køkkenet dukkede Susie’s forældre op. ”Goddag Fru Johansen, har du tid til en lille snak ?”
”Ja da, kom ind og sat jer. En kop kaffe ?” Fru Johansen gik hen for at hente et par kopper, men Susie’s forældre tog overtøjet af.
”Jo tak”. sagde hende far. Da de havde sat sig ned og fået deres kopper med kaffe, sagde moderen. ”Vi kom for at snakke med dig om Susie, det er på tide at hun får sin egen pony og vi ville jo have købt Emma til hende, men det er jo desværre ikke en mulighed”.
Fru Johansen nikkede. ”ja desværre. Men jeg vil give jer ret i at Susie er parat til sin egen pony, spørgsmålet er bare at finde den rette pony til hende”.
”Ja hun vil jo gerne starte stævner, men det skal også være en pony hun kan kontrollere på tur og som hun kan knytte sig til”. Sagde hendes far.
Hannah havde siddet lidt og lyttet, men nu brød hun ind i samtalen. ”Hvad med Echo, jeg har tit set Susie stå og nusse med ham, og så kunne hun selv være med til at tilride ham ?”
”Det var måske slet ikke så dårlig en idé, godt nok ville jeg normalt ikke anbefale en plag som første pony, men Susie får alt den hjælp hun har brug for her”. Fru Johansen så tænksom ud, Elmevang’s Echo var Emma’s hingste føl fra det forrige år og han blev altså 2 år her i foråret.
Susie’s forældre så lidt skeptiske ud. ”Men hvad så indtil hun kan ride på den og hvad med stævner, hun har jo ikke så mange pony år tilbage ?”
Fru Johansen smilte beroligende. ”Indtil Echo er gammel nok kan hun ride på en af de andre hopper, og med hensyn til stævner kan hun jo starte ham som hest eller ride fjordheste stævner, men tag en snak med Susie om det og hvad hun har lyst til”.
Forældre tog hjem og snakkede med Susie, hun ville meget gerne Echo, godt nok fik hun kun ca. et pony stævne år på ham, da hun snart fyldte 14 år, men for hende var det vigtige at have den rigtige hest end stævnerne og som Fru Johansen havde sagt kunne hun jo bare starte ham som hest eller til fjordheste stævner.
Så forældrene aftalte en pris med Fru Johansen og lavede en kontrakt på at han skulle beholdes som hingst, han havde nemlig en rigtig god stamtavle og hvis Susie en dag hellere ville have en stor hest ville Fru Johansen købe ham tilbage til avl.

Hilsen Signe

Se det kan vi lide
Ih blev helt rørt!
Men får Sussie ikke problemer med at tumle en unghest, der ovenikøbet er hingst?

Sæføli' ka Susie tumle hingsteplagen - hun har jo lært den rigtige taktik.

Det kunne nu ha' været fedt, hvis Susie havde anskaffet sig Maria's kasserede pony, Sheik.
Så kunne de liiige kvadre hende til næste stævne.

Kan hun ikke finde den forsømt på en mark eller et marked, og så med Hannah og Co's hjælp få den pæn og redet op igen?
Nej, nu blander jeg mig vist for meget.
(Hvornår bliver Maria's nye hest stokhalt? - Tys!Lisa)

Håber ikke der kommer nye sørgelige oplevelser...
(Finder vi ud af hvem der stod bag?)

om mysteriet bliver løst og hvad der sker med Sheik, må forblive en hemmelighed lidt endnu, men her er da lidt mere

Susie tog sig af Echo hver dag, striglede ham og gik små ture med ham, 3 gange om ugen trænede hun lidt horsemanship med ham, men kun et kvarters tid, så han ikke skulle miste koncentrationen.
Hun fik selvfølgelig en masse hjælp fra Fru Johansen og Tine, heldigvis var Echo allerede godt opdraget, han stod pænt når han blev striglet, kunne løfte hove og gå pænt på tur.
Ud over at træne Echo så red hun på fjordheste hoppen Trille de dage hun havde tid til det, hun fik også undervisning af Tine på den, og selv om det ikke var Emma så var Susie glad for at ride på hende.

Verden er uretfærdig

I slutningen af januar tog Hannah og Susie ud for at se et distrikts stævne i spring der blev afholdt i nærheden, de synes det var spændende at se især de høje spring klasser, og fantasere om den dag de selv kunne være med.
”Åh nej, se lige hvem der er her” Susie pegede hen på en hestetrailer hvor Maria og Sabrina var ved at trække deres ponyer ud.
Hannah kiggede på ponyerne, Sabrina havde stadig sin brogede pony Patch men Maria havde jo fået en ny, den var rød og lignede mere en fuldblods hest end en pony. ”Jeg fatter bare ikke at hendes forældre har givet hende en anden pony”.
Maria fik øje på dem, hun smilte overdrevent sødt og råbte. ”Nå så taberne kommer for at kigge på, ja det kan jo være i kan lære noget”.
”Ja måske hvordan man ødelægger endnu en pony”. Hannah tænkte ikke over hvad hun sagde før hun havde råbt det, og hun fortrød det en smule.
Maria blev helt rød i hovedet, hun flåede hårdt i grime skaftet fordi hendes hest kiggede efter nogle andre heste. ”Sheik var tosset i hovedet så du bare ved det, det synes hestehandleren også og han skal nok slagtes”.
Maria og Sabrina trak af med deres ponyer, Hannah så hovedrystende på Susie. ”Jeg håber ikke det passer, tænk hvis det skal gå ud over Sheik at Maria har ødelagt ham”.
”Øv hvor jeg bare hader hende, hun burde slagtes”. Susie gloede olmt efter de 2 andre piger, så kom hun til at se på Hannah og de kunne ikke lade være med at grine ved tanken om Maria der kørte væk i slagteren bil.
De gik ind og satte sig i ridehuset for at se på springningen, LC klassen var lige startet. Hannah ventede en sodavand til dem hver, mens Susie fik fat i et program.
”Prøv at se her, Sabrina skal starte LC og LB og Maria skal starte LB og LA, hendes nye pony hedder Running With the wind XX”. Susie pegede i programmet.
”Det var da ellers noget af et navn og mig der syntes at Magic Danser lyder lidt fjollet, men så er det altså en fuldblod, det lignede det også”. Hannah kløede sig i håret.
Hannah så ned på banen hvor en køn haflinger og dens lille rytter lige havde redet en fin fejlfri runde. ”Det er da også lidt tidligt hun starter LA på den, hun har ikke engang haft den i 2 måneder, men det kan jo være det er en erfaren springer”.
”Det får Maria da hurtigt ødelagt, stakkels pony siger jeg bare”. Susie foldede programmet sammen og koncentrerede sig om springningen.
Så kom Sabrina på banen, Patch var som altid lidt sløv i det og Sabrina drev ponyen voldsomt rundt på banen, de var med nød fejlfri, men i en rigtig dårlig tid, der ikke rakte til nogen placering.
”Jeg tror ikke hun får ham banen rundt i LB’en”. Hannah så efter Sabrina da hun skridtede ud og Susie nikkede samtyggende.
Så blev det tid til Lb’en, og Hannah fik ret, efter at have revet 3 bomme ned sagde Patch stop og nægtede at springe mere for den dag.
Det gik noget bedre for Maria, de var fejlfri og hurtige, men pænt kunne man ikke kalde det, ponyen fløj banen rundt med hoved i vejret og det eneste Maria gjorde var at dreje den imod næste spring, desværre rakte det alligevel til en 2 plads.
I La’en satsede Maria endnu mere, og hev ponyen rundt i skarpe sving på trods af et halsbrækkende tempo, publikum holdt flere gange vejret af frygt for en ulykke, men Maria var heldigere end nogen fortjener og de vandt klassen i suveræn tid.
”Øv, nu er dagen da ødelagt”. Susie surmulede, de var på vej ud til bussen, da det var blevet lidt for koldt at sidde i ridehuset.
”Ja sådan som hun red havde hun ikke fortjent at vinde noget, men desværre er verden ikke altid retfærdig”. Svarede Hannah. I det samme fik de øje på Maria der var ved at læsse en pustende og stadig våd pony.
Maria så på dem og pegede triumferende på sine rosetter, pigerne valgte at ignorere hende, men Hannah hviskede til Susie. ”Hun skal da være glad hvis den ikke dør af lungebetændelse sådan som hun behandler den”.

Hilsen Signe

Ihh hvor skulle hun ha', hende Maria!

om mysteriet bliver løst og hvad der sker med Sheik, må forblive en hemmelighed lidt endnu, men her er da lidt mere

- Amn jeg kan da liiige vente til i morgen, før jeg sprænges af nysgerrighed... håber der kommer noget om det inden.

tak for enu et halsbrækkende kapitet...ihhh...hende der Maria skulle ikke have lov til at have hest...kommer der ikke snart en og giver hende en ordenlig opsang om hvordan man gør.....ikke at jeg regner med den tomhjernede tøs ville fatte noget som helst men alligevel....uhhh...hun er bare ond.

Jeg glæder mig til du får skrevet lidt mer´jeg glæder mig til at høre mere om hestene og træningen hos Fru Johansen...hvor var det godt Susie fik Emmas lille dreng Echo...

Knuz Sus

Gode nyheder og stakkels pony

Hannah havde lige fået en time i springning af Tine og Susie havde været ude at gå en tur med Echo, men nu hvor hun havde begge piger der, spurgte Tine. ”Har i hørt den store nyhed ?”
”Nej hvad er det?” Hannah så på Susie, der også rystede uvidende på hovedet, derefter på Tine der så hemmelighedsfuld ud.
”I har godt hørt at jeres gamle ridelære er stoppet ikke ? Noget med at hun fik smerter i skulderen efter et styrt”. Tine snakkede mens hun ryddede springene væk.
Hannah kiggede ned i jorden, hun var lidt rød i hovedet, det var jo Magic der havde kylet hende af. ”Jo Helle sagde der godt i skolen”.
”Og ved i hvem der skal være ny ridelære ?” Tine holdt en kunstnerisk pause, hvor begge piger rystede på hovedet. ”Det skal jeg”.
Pigerne stod med åben mund, ingen tvivl om at det ville være godt for eleverne at få en ordentlig lærer, men hvad så med dem ? Susie spurgte forsigtigt. ”Hvad så med os ?”
”Bare roligt, det er kun de øvede hold jeg skal undervise, det er 3 gange om ugen, så det kan vi jo bare planlægge jeres undervisning efter”. Svarede Tine
Hannah lyste op i et smil. ”Jamen så tillykke, selv om det nok bliver hårdt, ponyerne er dovne og eleverne endnu mere, bare se hvordan Susie og mig var da vi kom her”.
”Så slemme var i da ikke”. Tine parodierede en elendig rytter og pigerne grinede. ”For resten så kommer Fru Johansen hjem med en ny pony i dag”.
Pigerne lyste op og Susie spurgte. ”Hvad er det for en ?” men Tine trak på skuldrene. ”Jeg ved det faktisk ikke, hun sagde bare at den havde seriøst brug for noget træning”.
Da pigerne havde ordnet ponyerne drev de spændte rundt ved stalden, mens de ventede på at Fru Johansen skulle komme tilbage med den nye pony.
Endelig kørte bilen med traileren ind på gårdspladsen og stoppede, ponyen i traileren rumsterede rundt og vrinskede højt og hjerteskærende da den fik færten af de andre heste.
”Hej tøser, er i stadig her ? Nå ja, i ville vel se den nye ikke ?” Pigerne nikkede spændt. Fru Johansen fortsatte. ”Har i set Tine ?”
”Jeg er her”. I det samme kom Tine ud fra stalden, og Fru Johansen bad hende gå ind i traileren og tage ponyen ud når hun åbnede rampen. ”Men pas på, han er ret livlig”.
Rampen blev åbnet og en mager og beskidt pony nærmest sprang ud med Tine hængende i grimen, men trods det sølle udseende var Hannah ikke i tvivl, det var Maria’s gamle pony Sheik.
”Hvor har du dog fundet ham henne, det er jo Sheik”. Hannah så spørgende på Fru Johansen, mens Tine trak ponyen ind i en stor og ren boks.
Fru Johansen så spørgende på Hannah. ”Kender du ham ? Jeg fandt den hos en hestehandler, han skulle sendes med en transport til Italien for at blive slagtet, så jeg var nød til at købe ham”.
”Han har været en der hedder Maria’s, men hun kunne ikke styre ham, så hun fik en ny”. Hannah så på Susie, de var begge chokeret, de troede ikke Maria havde ment det med slagtning alvorligt.
”Jamen så kan du sikkert hjælpe mig, når du nu kender ham, men først skal vi lige have ham tjekket af en dyrlæge og have fedet ham op”. Fru Johansen gik ind for at ringe efter dyrlægen.
Hannah og Susie så på hinanden, ingen af dem fattede at man kunne behandle et dyr på den måde, Sheik havde været så smuk, mon han nogensinde blev den samme igen.

Har i forresten set jeg har lagt en anden historie ind også ?
Hilsen Signe

Vis så hende Maria hvad man kan få ud af det lig til Sheik!
JJ

juhuu...sådan...så skal hun...få syn for sagen skal hun den tarvelige tøs...øv...tænk sig hun faktisk havde ment det...øv altså...gad vide hvor lang tid der går med hendes nye hest...stakkels den...

Skriv mere....

PS: Har været inde og læse den anden osse...den er osse hyggelig...men jeg er nu mest til Magic og Hannah


Mange Jule Hilsner Sus

PS: Hvis du skulle få lyst til at lave lidt lækkert gå da ind og læs mit indlæg om Lækre småkager osse dine..

er også mest til magic og Hannah!!!!

Mer' mer'...........................

.... nu venter jeg spændt på ENDNU mere.

Hvor er det godt, at Fru Johansen fik fat i Sheik - glæder mig til at høre hvad der mere kommer til at ske med ham.

Og så glæææder jeg mig i det hele taget til at høre mere om Hannah og Magic's fremskridt, Susies lille hingstebølle, Tine's nye trænerjob og hvad Fru Johansen nu ellers går og laver (af gode gerninger ).

Den anden historie er også bare god.

Hej Signe, kanon historie du har brygget sammen...

Men må man komme med lidt konstruktiv kritik:

i de første afsnit både gentager og modsiger du dig selv flere steder, og så mp du hellere få læst en ordentlig gang korrektur på den. men syns da bestemt du sku sende til at forlag. ku være alt for kanon hvis den blev udgivet.

Knus Louise

Kom nu med noget mere... vi venter i spænding!

Helt fantstisk.

"Konstruktiv Kritik":
Jeg synes du har formået helt fantstisk at komme videre i historien.
Der var lige ved at gå lidt for meget HMS og træning fra jorden i det, men i virkeligheden illustrerer det bare virkeligheden, og hvor meget arbejde der skal lægges i en "problem" hest.

Jeg er stadig fan af historien om Hannah og Magic.

Min søster og jeg hungre efter at læse mere...

Signe! Signe! Signe! Signe! Signe! Signe! Signe! Signe!

- Vi vil ha' meeeeer'!! NU!!

(Er ved at gå i spåner af spænding)