Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Operation X og hvad er løsningen
Forfatter: 
Dato:  22-11-2023 23:24
Hej alle ænder, som stadig kigger med her ?

Jeg kom her for at lede efter et sted at snakke om aftenens operation X udsendelse, så tænkte at andre måske også gør det.

For det første: Føj det er klamt og selvom jeg i mange år har ment at Andreas Helgstrand var noget nær det værste i ridesporten blev jeg alligevel chokeret og ked af det.

Men hvad er løsningen på at folk er motiverede for at behandle hestene sådan? Mit forslag ville være at forbyde al hestesport på internationalt niveau. Jeg tror man er nødt til at få pengene ud af sporten for at hestevelfærden i sandhed kan gå forud for alt andet. Men jeg vil rigtigt gerne høre hvad I tænker om det og hvad I har af tanker?

Håber der stadig er nogen her som læser med ? helst også nogle andre som har et brugernavn her de valgte da de var 10 år gamle ?
2
0
Svar på denne tråd
 
 Operation X
Forfatter: 
Dato:  23-11-2023 07:09

Jeg har ikke TV2 Play, så jeg har ikke set udsendelsen, kun læst artiklerne omkring det.

Men jeg tænker at hvis man har været længe nok på HN, så ved man at der har været mange snakke omkring H og familien.

 

Løsningen - ja jeg tænker også at man skal forbyde hestesport på internationalt plan.

Heste bør være noget man har fordi man kan lide heste, for at have nogle aktiviteter med sin hest og for at hygge med andre med samme interesse og ikke for at tjene penge på dem, på den måde som visse personer gør.

 

Denne gang kommer det så lige oven i sagen om en anden hestestandler. Så spørgsmålet er om man kan stoppe international handel med heste - i perioder. Såsom hver gang et svin af en hestehandler sulter sine heste, tæver sine heste... what ever. Så bliver der lukket for international handel med heste i et par år. Det vil gøre pænt ondt på deres indtjening og det er nok det eneste man kan ramme dom på, for bøder virker tilsynesladende ikke.


Mvh

Charlotte

 

T-shirt-butikken.dk - også t-shirts med hestemotiv

..The harder you fall, the higher you bounce..

2
1
Svar på denne tråd
 
 DRF- og deres handlekraft
Forfatter: 
Dato:  24-11-2023 19:48

Først var jeg meget imponeret af, at DRF har sat A. Helgstrand ud på sidelinien (afsat fra landsholdet på ubestemt tid) og at "Helgstrand EVENT" ikke får lov til at medvirke til at diverse stævner (events) der finder sted næste år. (Der er sikkert andre sponsorer, så stævnerne skal nok finde sted!).

 

Men så læste jeg på TV2, at DRF allerede for 5 måneder siden havde set klippene, og at Andreas Helgstrand havde været en tur indover DRF, men han ville ikke se dokumentationen, og derfor sad DRF i en situation, hvor A. Helgstrand *ikke* kunne idømmes et eller andet.

 

NU, har han så set dokumentationen- og er "chokeret" i følge ham selv. Selvom man tager ja-hatten på, og tænker han sikkert har travlt med stævner/træning af sine egne heste- og hans nye 100 mio kr hus, og familien. Så er det lidt svært, at se- at han ikke bare vinger udenom, og NU er totalt uskyldig.

 

Det glædelige er jo, at andre dressurryttere på topniveau tager kraftigt afstand fra metoderne!

Men det er altså kun 15-20 år siden at Anky van Grusswen (jeg kan ikke sdave) og hendes "rollkur" behandlede heste blev Verdensmestre!!

 

Jeg mener, at A. Helgstrand har ansvaret for det sted, han ejer. Der kan jo have været en "dårlig kultur/moral" (ligesom dårlig ridning), men dårlig ledelse smitter nedad!

 

Jeg tænker på- ikke alle de der tråde med "støvsugerridning" (de tråde husker jeg udemærket!), men på den bog af Podhajsky, som jeg har læst: "Hav respeskt for den unge hest". "Tag hensyn til den unge hest"- han var leder af "Den Spanske Rideskole" i Wien.

Selvfølgelig kan man ikke ikke i international konkurrenceridning vente de der 10-15 år, det tager at træne en lippizanerhingst i den høje skole!

Men derfor kan man godt respektere, at hesten gør sit bedste, og at rytteren bør gøre SIT bedste for at forstå sin hest.

 

Men selvfølgelig er alle de der tøser, der vil, at hesten er deres "ven" helt galt afmarchret. Den skal bare have nogen tæsk, sporehak og "hjælpetøjler"- og et skarpere bid!

Det virker, desværre, men man får nok mere en "gangmaskine"- end den hest, som dressurdommerne gerne vil se, det elegante og utvungne.

Jeg foretrækker selv heste, der måske, ikke er perfekte, men hvor det ser utvunget og smukt ud, men de heste vinder aldrig.

 

Men DRF, viser kun tænder nu fordi, de nu er blotlagt i al deres handlingslammelse. De er nogen vat*****. Nisser!


Mvh

Tine

2
0
Svar på denne tråd
 
 Det er ikke nyt
Forfatter: 
Dato:  24-11-2023 20:07

Det er sådan, nogen har redet de sidste 50 år- eller mere. De er bare blevet mere opfindsomme i metoderne: bid og tøjler.

 

Sådan lærte man at ride på rideskolerne, og hesten var fræk, når den ikke ville, som rytteren ville. Så skulle den bare have nogen tæsk. "GIV den en med kæppen!", som en ridelærer skreg af mig, når "Tulle" ikke ville gå frem med mig (10 år), og jeg sad og sparkede hende i siden, i mine grønne gummistøvler...

 

Der var skutte noget med hjælpere, vægten eller noget.

 

Jeg har forresten bemærket, at en del af den type ryttere, har en underlig holdning: De sidder bagud med ryggen, ikke lodret, som i korrekt sæde- er det fordi, de konstant bremser?


Mvh

Tine

2
0
Svar på denne tråd
 
 Rideskoler
Forfatter: 
Dato:  27-11-2023 10:01

På min rideskole lærte man nu altså at behandle hesten med respekt. Min ridelærer var mere eller mindre ligeglad med om vi fik hestene samlet sammen og "ind med næsen" - men vi skulle være gode ved dem.

 

Min far lærte mig det samme - behandl hesten med den respekt den fortjener, og forlang den samme respekt fra hesten. Sæt tydelige grænser og lad være med at forlange mere end den kan give dig.

 

Men nu kommer jeg jo også ude fra 27. kartoffelrække, og har aldrig haft dyre heste med særlige evner - og så er det tilsyneladende lettere at være gode ved dem ;)

 

Jeg tror at en del af problemerne opstår, når man køber en hest, som i virkeligheden er lidt dyrere end man havde råd til. Så synes man nok også at man skal have "valuta for pengene" - og i vore dage er der sikkert ikke meget respekt omkring en berider, som ikke kan "levere varen". Vi er simpelthen blevet vant til at ting går lynhurtigt, og det overfører vi til hestene.

 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om de udsendelser. Vist er det forfærdeligt, det vi ser dem gøre ved de heste, og det findes der overhovedet ingen undskyldning for.

 

MEN - det er de samme 5-7 heste vi ser hele vejen igennem de to programmer. Der står efter sigende 350 heste på Helgstrands ejendomme. Mon de andre har det ligeså slemt, og bliver redet ligeså hårdhændet? Eller har man klippet udsendelserne, så man ser de værste tilfælde?

Lige netop dér har jeg ikke ret meget tiltro til Spiegelhauer - jeg har set lidt for mange eksempler på hans "fabrikation" af TV-programmer til at tro ham over en dørtærskel.

 

I weekenden var jeg til en middag, hvor emnet blev vendt. En af deltagerne har en søster, som arbejder på stedet, og han kunne oplyse, at udsendelserne blev optaget i februar, og at de to ryttere som var hårde ved hestene, faktisk ikke er ansat mere, netop af samme årsag. Så kan man vel ikke forlange mere?

 

Og så har jeg det i øvrigt også lidt underligt med den forhenværende staldpige/groom (hende med frieseren), som sagde at det var "så forfærdeligt" at være der. Hvorfor var hun der så i 2½ år? Jeg ville i hvert fald aldrig bruge 2½ år på et forfærdeligt sted.

 

Og nej, jeg holder ikke med Helgstrand, og jeg går bestemt ikke ind for den slags ridning - men jeg mener heller ikke at vi kan basere en revolution på lige netop Spiegelhauers "vidneudsagn".

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

4
0
Svar på denne tråd
 
 Og noget helt andet....
Forfatter: 
Dato:  27-11-2023 10:35

Nå, jeg blev jo ikke helt færdig :)

 

Jeg har det også lidt underligt med alle dem, der står i kø ved håndvasken - for de fleste af dem har i årevis roet med nøjagtigt samme sæt årer

Sådan en fyr som Patrick Kittel er måske blevet klogere, men det virker bare lidt pudsigt på mig, når han står som en af de første i "tage afstand"-køen

 

Og det næste: hvad kan vi gøre ved det?

Ikke en rygende skid! Medmindre vi/nogen kan lave så meget røre i andedammen, at vi får FEI til at interessere sig for emnet.

 

Det, der sker, hvis vi kun gør noget i DK - det er nemlig, at rytterne ikke akn klare sig internationalt, og så er der ingenting der ændrer sig.

 

Kunne man måske forestille sig, at sådan noget som kandaren - sådan helt internationalt - bliver afskaffet?

Så ville det måske give ridning på et andet plan, men det ville være ens for alle :)

 

Og kunne man forestille sig, at man i rideverdenen kunne holde op med at praktisere "Kejserens nye klæder" hele tiden? Nej, det er nok at forlange for meget - men GOSH, hvor er jeg træt af, at alle falder på halen for dyrt tøj, store biler og fancy boksinventar Det er nemlig dén slags, der gør at "de" er nødt til at springe over hvor gærdet er lavest, for at tjene penge nok til at opretholde facaden.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

2
0
Svar på denne tråd
 
 @Sif - du skriver:
Forfatter: 
Dato:  29-11-2023 17:54

" MEN - det er de samme 5-7 heste vi ser hele vejen igennem de to programmer. Der står efter sigende 350 heste på Helgstrands ejendomme. Mon de andre har det ligeså slemt, og bliver redet ligeså hårdhændet? Eller har man klippet udsendelserne, så man ser de værste tilfælde? "

 

Som jeg forstod det sagte i udsendelsen, er ansættelse som staldpige ikke bare carte blanche til the full monty - alene det at få en undskyldning for at kunne befinde sig i ridehallen lød til at kræve opfindsomhed, og i så fald vil det jo formentlig være heste i det staldafsnit, "muldvarpen" var ansat i, der er scope for optagelserne.


Og baseret på optagelserne derfra, så sku' det desuden være samtlige "de værste tilfælde" der blev redet på samme tid - jeg så i hvert fald udelukkende heste, varierende fra bag lod til hardcore roll kur, med udtalt konfliktadfærd og spottede i øvrigt ikke en eneste uden glidetøjle...

 

Rent bortset fra det, så ville der i min optik være rigeligt at slå¨ned på, uanset om det så "kun" skulle vise sig at være 5-7 heste, der blev voldtaget i det viste omfang...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hov....
Forfatter: 
Dato:  29-11-2023 17:56

jeg glemte så også noget, kan jeg se...

 

@Sif - dit andet indlæg er jeg derimod 100 % enig i!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er da noget
Forfatter: 
Dato:  07-12-2023 23:35

Mærkeligt noget, at skrive. Fordi, det kun er de samme 5-7 heste i videon, der rides og hakkes med sporer, bliver udsat for rollkur og bliver lammetævet med pisk. Så har de andre 493 det sikkert som blommen i et æg?! WHAT?

Og de ansatte elsker heste så meget, at de kan undvære fritid, ferier og gå for underbetaling.

 

Tror I selv på det?

 

Iøvrigt burde I så kaste et blik i Nordjyske Vestkysten avisen, og kigge på deres artikler om Andreas Helgstrand. Han er ikke ligesom en man burde have hest sammen med, hvis han sælger den- ja! Læs selv!

 

I øvrigt taler virkeligheden for sig selv.

 


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Der var også
Forfatter: 
Dato:  07-12-2023 23:39

Nogle eksperter, i hesteadfærd, dyrlæger mv, der sad og udtalte, det VAR dyremishandling. Men hvad skal man også med eksperter, når man selv kan kloge sig, så meget bedre.

 


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Undskyld Sif & Dorthe
Forfatter: 
Dato:  07-12-2023 23:48

Jeg misforstod Jeres indlæg.

Jeg troede, at I mente det modsatte. Så, det må I undskylde.

 


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tine A....
Forfatter: 
Dato:  08-12-2023 09:29

Det er helt okay :)

 

Jeg havde bestemt ikke til hensigt at forsvare hverkan Helgstrand eller hans ansatte - men jeg har bare set tilstrækkelig meget til Spiegelhauers produktionsform til at være klar over, at der sker en kraftig toning af tingene, med det formål at ramme os mest muligt på vores følelser...

 

Men lad os håbe at han - ekstrabladsjournalistikken til trods - kan ruske så meget op i tingene, at "toppen" tvinges til at overveje metodikkerne ;) DET ville i hvert fald gavne hestene!

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 @Tine A..
Forfatter: 
Dato:  09-12-2023 13:45

sku' ellers til at anbefale dig at læse indlæggene, før du svarer på dem - men det har du jo så selv fundet ud af i mellemtiden, kan jeg se...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Marzog og Ahlerich
Forfatter: 
Dato:  26-12-2023 14:21

OL sølv og guld vinder i 1984 i L.A. Synes klippet taler for sig selv.

 

www.youtube.com/watch?v=eEytZ9WGvWI

 


Suldudu

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg bemærkede det
Forfatter: 
Dato:  13-02-2024 01:01

For mange år siden. Marzog slæber på bagbene, der er ikke noget løft bagtil. På trods af de Olympiske galoppiruoetter!


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kø ved håndvasken?
Forfatter: 
Dato:  15-02-2024 21:17

Jeg tænker at alle skal kunne se sig selv i øjnene?

 

Nu hørte jeg et rygte og jeg vil ikke sætte navn på hverken vedkommende der kommenterede/ viderebragte eller hvem det omhandler, men det er en som absolut er frontfigur på hestevelfærd/alternativ ridning og som det blev sagt havde været rigtig slem inden vedkommende så "lyset" eller måske fandt en måde at tjene penge på og det også en som har udtalt sig offentligt i denne sag. Så uanset hvad folk siger, så kender vi dem ikke længere end til skindet.

 

Så jeg tænker ikke at Patrik Kittel's hest med en blå tunge gør ham til en åbenbar kandidat til tilsvining, i alle andre tilfælde hvorjeg har set ham ride, har det været endog meget pæn ridning.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider