Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Om bevaringsværdige køer.
Forfatter: 
Dato:  01-08-2022 19:37
Min mand og jeg har et shoppe dilemma - naturligvis ift indkøb af bevaringsværdige køer.

Til dem, der ikke kender os.
Min mand og bor på et gammelt husmandssted.

Sen vinter for halvandet år siden fik vi sat folde op, løsdriftskur x 2 og købte et par ammekøer med kalv i maven.
Og, så ridehesten hjem + købt en selskabshest / makker.

Nu har jeg et par opstaldere.
Min ridehest + selskabshest.
2 gamle galloway køer og en kvie fra sidste år. Vi har i starten af juni slagtet to galloway ungtyre, og jeg sværger - suuuper kød! Men, hvad sker med den fryser?! Der er svind i det...
De to gamle køer sender vi til slagt, når ko nr 2 har kælvet. Og kvien med - hun er ikke håndtam, til gengæld smagte hendes bror fremragende. Så de gamle bliver måske kun til fars, hun bliver til mere luksus kød.... Mmmm!
Jeg elsker at holde dyr, se dem vokse op trives - og så spise rigtig god mad! Her har vores små babyer det godt - og så æder vi dem!

Nå, men, hvis man alligevel gør noget, som ikke er helt rationelt, så kan man lige så godt gøre noget dumt med stil.
Vi har været oppe og besøge et gammelt ægtepar, drukket kaffe, drukket friskmalket mælk og spist hjemmelavet smør imens vi har hyggesnakket om avl, dyrehold, mere snak om avl af bevaringsværdige husdyr, hyggesnak om tidligere tiders glorværdige stunts vores hunde har lavet, set på dyrene, set på stamtavle og mere kigge på køer.

Helt og aldeles min ide om en god eftermiddag.

Men - dilemma.
Jeg vil have gammeldags rød dansk malkerace.
Racen har betydet en del for østdanmarks landbrug, andelsbevægelsen, men det er også direkte den race som mine forfædre har haft.
Denne bonde har Rød Dansk malkerace og Jydsk malkerace, med stamtavle, han laver bevaringsværdigsavl.

Det underlige er - de jydske var pænere end forventet ud fra gamle billeder, og hans jydske køer var rolige, klappevenlige nok selvom man er fremmed (her kommer jeg, fremmed menneske, svigermor i pæne sko med nok sans for dyr til at genkende en pæn farve i pelsen, min stille og rolige mand, fremmed jagthund i snor) og hvis jeg troede på telepati, så ville jeg sige at de gav mig følelsen af "jowjow, du er god nok, dig kan vi godt bo hos" - jeg kunne liste mig hen til dem på marken, ae, lægge hånd over ryggen, mærke på deres maver og kalve i mavsen.
De røde kikkede lidt vagtsomt, havde ikke intension om at komme indenfor nåvidde - og, chokerende, de var faktisk pænere end de røde!

Denne logik er kækkerisk, men, skal jeg tage to røde kælvekvier og et par jydske, kun et par røde, eller bare tage kun jydske?
Lige nu overvejer jeg faktisk en blandet besætning!
(Jeg skal ikke holde tyr selv - eller, det er hvertfald ikke planen som det ser ud nu... Så, køer af to racer er måske ikke så tosset?)

Hvad siger panelet??
Billedet følger.
1
0
Svar på denne tråd
 
 Billeder af køer
Forfatter: 
Dato:  01-08-2022 19:40

De røde er RDM70, eller, rød dansk malkerace som de så ud ca 1970.

De brogede er jyder. Jydsk malkerace.

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er helt ...
Forfatter: 
Dato:  02-08-2022 00:18

... Håbløs hvad køer angår. Alle køer er dødsensfarlige og kan gå til angreb hvert sekund!

 

Så det med klappekøer findes ikke i mit univers.

 

Dertil er jeg nok påvirket af min opvækst her på Sjælland og et par gamle danske film, for en RDM er en RIGTIG ko.

Bevares, de brogede er fine ... Men RDM (På sikker afstand, forstås)

 

Når nu du er så Meget i tvivl, så køb en pose med blandede køer.

 

Helt ukvalificeret råd lige der!


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

0
0
Svar på denne tråd
 
 En pose blandede køer...
Forfatter: 
Dato:  02-08-2022 04:08
Zzz...

Frygtelig varmt sommerhus....

Nå, men.

Jeg ser en stavefejl - der bør rettes til "de røde er ikke engang kønnere end de brogede" eller noget i den dur.

Men ja, en pose af blandede køer.
Fraset, at selvom jeg køber til ca slagtepris, så er 4-500 kg levende ko til nuværende kilopris 35 kr pr kilo - stadig 8500 kr pr stk.
Og, at jeg realistisk set ikke kan beholde mere end 4 voksne køer, eller en smule mere måske, men...

Jeg kan ikke bare hente hele besætningen.
(Jo, hente, men har ikke faciliteter til vinteren.)
Hm.

Læner mig lige nu op ad 2 RDM og to jydske.
Eller, deromkring.

Og, så er der kalvebasserne, god impulsshopping for et par uger siden.
3 stk.
Især den blå KUNNE man komme til at beholde, og naturligvis ride til eller køre til, bare fordi at man kan og hun har en dejlig legesyg sjæl...
Uhhh..
1
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke i tvivl
Forfatter: 
Dato:  04-08-2022 11:39

Altså, jeg er jo ikke i tvivl - jeg ville gå med de jyske gråbrogede :)

De har bare et MEGET bedre temperament end de røde, og så er de efter min mening mere bevaringsværdige (og vel også mere truede?) end de røde, som stadig er en af de større malkeracer i DK.

 

I øvrigt: hvis de omtalte røde er af den gammeldaws, ikke-forædlede slags, så er kødsætningen ret ringe. Dvs. at de let kommer til at æde jer ud af huset, før I kan æde dem ;)

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gammeldavs
Forfatter: 
Dato:  04-08-2022 21:56
Vi snakker om gammeldavs Rød Dansk Malkerace a la 1970.
Derfor forkortelsen RDM70.

Der er ca 106 renracede RDM70 hundyr tilbage.

Så vidt jeg ved, er der 170-200 jyske brogede hundyr tilbage.

Dilemmaet er, at jeg synes egentlig begge racer burde bevares.
Men, jeg kan have 4-6 heste + 5-6 køer med afkom.

Men, jeg har ikke råd til at købe fx 6 køer - selvom jeg kun regner med at have 4-5 heste til vinter (egne og opstaldede.)

Hm.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider