Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Handselsundersøgelse
Forfatter: 
Dato:  15-05-2020 09:36

Hej Hestefolk!
Sidst jeg købte hest for 15 år siden, var det mest almindeligt, at man lavede denne aftale:

Hvis dyrlægen anbefaler hesten til handel, betaler køber, hvis ikke, betaler sælger.

Ellers kan man i søgningen efter den rigtige hest hurtigt købe sig fattig i handelsundersøgelser, hvor det ene eller det andet viser sig.

Er det stadig sådan?

Og hvad koster en handelsundersøgelse nu om stunder?

Bedste hilsner, Sidse.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Køber betaler?
Forfatter: 
Dato:  15-05-2020 18:37
Det er sådan, at den der betaler jo ejer evt billeder osv.

Jeg kan godt lide, at hvis hesten går igennem betaler køber.
Hvis den ikke gør, betaler sælger.

1) Dels, fordi jeg godt kan lide at stille spørgsmålet.
Hvordan reagerer sælger?
Hvis sælger stoler på, at hesten ikke har fejlet andet end det, som er fortalt, og kropssproget viser at de tror på det - så ja.
2) Var jeg sælger ville jeg gerne have evt røntgen billeder mv, så jeg kunne se dem igennem bagefter med egen dyrlæge.
3) Hvad, hvis der er handelsfejl og JEG fx køber en hest, opdager noget mærkeligt efter et par måneder og sælger ærligt talt ikke vidste, at der var noget. Hvis en dyrlæge ikke kunne finde fejlen, så slipper jeg for at risikere at skændes med sælger om der var synlig fejl på handelstidspunktet. Jeg vil faktisk gerne være på god talefod med sælger, og en del af formålet med en handelsundersøgelse er i mine øjne en hjælp til at datere debut af ting, der regnes for handelsfejl.
Derfor ville jeg både som sælger og køber ønske mig en handelsundersøgelse.

Men, der er dem, der sælger, der mener at den, der vil have en handelsundersøgelse udført betaler. Og ja, derfor kan man argumentere for at det altid er køber der betaler.
Hvis jeg var sælger ville jeg dog faktisk være ked af, at en lille fejl (som måske var blevet accepteret af købet ved handel) ikke blev opdaget og sat ord på - for hvis køber fortryder købet, kan det så medføre at der reklameres senere?

...
Jeg forstår ikke, hvorfor du frygter at betale mange handelsundersøgelser?
Du vil vel først bestille handelsundersøgelse, når du har bestemt dig for, at går den igennem, så køber du.
Jeg går ud fra, at du er afklaret med budget og hvilke kvalitet dit budget svarer til.
Mit gyldne Grødhoved kostede fx 25.000 kr, er købt til ridebrug og let indfodet. Who cares - det er hyggeridning, Doctor Who doesn't care, Det har ingen betydning.
Jeg betalte handelsundersøgelse og hesten kom i traileren.

Hvorfor skulle du adskillige gange komme ud for at vælge en hest, men at den dumper?
0
1
Svar på denne tråd
 
 Netop...
Forfatter: 
Dato:  15-05-2020 18:53

Vi er ret enige. Det er spændende, hvordan sælger reagerer, når man præsenterer ideen om handelsundersøgelsens betaler.

 

Jeg har før været vild med en hest, som var 4 og rentgående. I bøjeprøven var der synlig reaktion i en hase. Dyrlægen anbefalede røntgen, der var anmærkning. Sælger var klar til at lade mig røntgenfotografere, men ville ikke selv bestille billeder af en hest til "kun" godt 30.000. Det strandede der. For jeg turde ikke købe uden billeder, og jeg ville ikke bruge så mange penge på billeder af en hest, der måske ikke skulle være min.

 

Det sker faktisk rimeligt jævnligt, at der kommer den slags frem i en handelsundersøgelse.

 

Om der skal laves handelsundersøgelse er slet ikke et spørgsmål, selvfølgelig skal der det - både for min og sælgers skyld.

 

Jeg skal se en fjordhest i morgen, og jeg skal lige vide, hvad man "plejer" nu om dage - her hvor jeg har været ude af gamet i så mange år.

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 Ja. Hvem betaler..
Forfatter: 
Dato:  15-05-2020 22:08

Jeg har "som voksen" altid fået lavet handelsundersøgelsen, det er blevet til 4 køb og en "nej tak". Som barn/ung brugte "man" ikke det (hestene var heller ikke vaccineret, med pas, chip osv).

Jeg synes, at man som køber har pligt til at få foretaget en handelsundersøgelse, ellers er det "at købe katten i sækken".

 

Ofte skal der også foreligge en dyrlæge undersøgelse for at kunne få hesten forsikret, derfor slår du 2 fluer med et smæk 👍😊, så at sige. Helt almindelige fejl ved en hest, der kunne opdages med en handelsundersøgelse kan du jo ikke klage over bagefter. Det hedder vist købers undersøgelses pligt.

 

Ved de sidste 2 hestekøb(senest dec 2019), har jeg brugt både en handelskontrakt/ købekontrakt mellem sælger og mig SAMT en sundhedskontrakt som tillæg til købekontrakt. Den 1. er alt om selve handlen, levering, betaling etc. Den 2. er alt om hestens hverdag (sundhed, kan den stå selv på stald, have smed, har den været syg, halt osv osv).

Jeg har fundet begge dele enten under advokat Pernille Skinnerup,her på Hestenettet, SEGES, dansk varmblod eller ved at Google. Der er mange forskellige. Fordelen er man husker alle spørgsmål om hesten.... din undersøgelsespligt !!

 

De 2 sidste heste har haft røntgenbilleder. Den forrige nye billeder ( komplet: ben, ryg, Hals nakke) cirka 5 måneder før køb, de var OK da min egen dyrlæge tjekke dem, intet at komme efter. Det sidste nye køb, havde kun billeder som plag og derfor ofrede jeg efter min egen dyrlæges valg fuld røntgen. Dette gav så anledning til et mindre prisafslag pga en lille røntgen fejl.

Aftalen var at såfremt hesten ikke kunne få en ok handelsundersøgelse, så skulle dyrlægen stoppe og ikke foretage røntgen.

En handel er tidligere blevet annulleret undervejs, da egen dyrlæge skulle tjekke røntgen billeder af ben fra før denne hest blev sat i ridning, her var budskabet at "der var noget, der skulle ses efter / uklart på røntgen". Her så jeg ingen grund til at gå videre med den handel, ville ikke ofre yderligere på en hest med "noget" i forbenene.(havde da lige aflivet tidligere hest efter 3-4 års behandling af on/off halthed og problemer i hovens mekanik, så jeg var noget sart 😖 med "dårlige ben og hove").

Nogle forsikringsselskaber kræver røntgen ved forsikring over ens vis forsikringssum....

jeg køber ikke heste til mange hundrede tusinde kroner. De sidste har været omkring 50.000 kr og om røntgen er nødvendigt kan diskuteres. Dette for at ha ro i hverdagen, det er enormt stressende senere at skulle igang med diverse røntgen, udredning og dyre behandlinger på en halt hest. Heste er min fornøjelse og jeg behøver ikke at købe mig til problemer, de kan hurtigt nok komme på anden vis. Undersøgelser er en udgift, men jeg synes de er nødvendige, når man køber en ny hest. Den månedlige udgift til hesten kan jo hurtigt på årsbasis løbe op i flere penge end selve købet, derfor er det vigtigt at se sig godt for.

Behøver jeg at sige at det er vigtigt at tage et eller to par ekstra "gode hesteøjne med". Nogen der kender dig og dine behov, men også har forstand på heste bygning, temperament og ridelighed. Vil du ha billeder med hjem af dyret, så be en af dem om at tage nogle billeder eller video sekvenser både i stalden og ved ridning. Og se gerne hesten mere end een gang, man skal aldrig lade sig presse til en hurtig handel.

Begge undersøgelser er efter min vurdering altid for egen regning. Mange sælgere vælger selv røntgen forud for salg, så de kender hestens sande kvalitet og ikke får en grim overraskelse undervejs..

 

puha, det blev en længere omgang - jeg håber du kan bruge mine erfaringer, de er opnået gennem et langt liv med de dejlige dyr.

god fornøjelse med jagten på din nye makker, husk både at vælge med hjerte og fornuft....

0
1
Svar på denne tråd
 
 Købeloven
Forfatter: 
Dato:  15-05-2020 22:32

Desværre har købeloven ændret på mange ting, i dag er man rigtig dårligt stillet som sælger hvis man har haft den mindste finger med i spillet om valg af dyrlæge, og sådan vil det desværre blive tolket hvis man tilbyder at betale hvis hesten IKKE går igennem.

 

Problemet opstår for sælger hvis hesten går igennem og så af en elelr ande årsag bliver halt efter fx 22 mdr, så kan sælger blive dømt til at erstatte hest, opstaldning, undervisning, professionel ridning eller hvad der er smidt efter hesten i de forløbne måneder.

 

Der var en sag om en sælger der havde solgt en dyr hest, men hun blev dømt til at betale 3-4 gang hestens salgspris. jv.dk/artikel/handel-med-halt-hest- koster-avler-over-en-million-kroner


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 Charlotte - det er da noget ups...
Forfatter: 
Dato:  16-05-2020 06:51
Hm.
Jeg har ikke hørt om, at der skulle så lidt til at sælger kunne blive dømt i en klagesag.

Næste gang så skal det helt klart være min dyrlæge, som bliver brugt. (Det skal det alligevel)

Men, hvis man har en hest - det er da lige så man knap tør sælge igen?
0
1
Svar på denne tråd
 
 Salg af hest
Forfatter: 
Dato:  16-05-2020 09:07

Jamen, du har helt ret, der er faktisk mange der er stoppet da de simpelthen ikke tør, de risikerer at skulle gå fra hus og hjem for en hest solgt til en brøkdel af husets værdi.

 

Reelt set er det som sælger en fordel hvis køber ikke laver handelsundersøgelse eller får lavet en begrænset handelsundersøgelse, for så kan man skrive sig ud af det i kontrakten. Men man skal være knivskarp når man laver sådan en kontrakt.

 

Jeg sammenligner det lidt med køb af en brugt bil, som du lige har været en tur i Syditalien i, og som du kører galt i efter 5-6 mdr. Så skal du have erstattet parkering i Kbh udenfor din arbejdsplads, brændstof til/fra arbejde + turen til Syditalien, eventuelt leje af parkeringshus nær din bolig osv. Nej vel?

 

Problemet er at en hest, der er et levende dyr og som kan gå i stykker af forkert ridning/håndtering, sammenlignes med et køleskab som IKKE erstattes hvis du har håndteret det forkert, kun hvis det er en fabrikationsfejl.

 

Som sælger skal du de første 6 mdr bevise at det skyldes en rytterfejl at hesten er skadet og ikke en medfødt fejl, her kommer dyrlægen og handelsundersøgelsen ind, da langt de fleste dyrlæger absolut ingen garantier giver når de laver handelsundersøgelse.

 

Så det er faktisk yderst risikabelt at sælge heste.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 Udvalgt med omhu
Forfatter: 
Dato:  16-05-2020 18:42

Alt det bøvl og usikkerhed med at sælge sin hest er så også grunden til at jeg virkelig prøver at være sikker og godt forberedt når jeg køber... det er så let for en ny ejer, der i sikkert bedste mening, men med forkert håndtering kan få en ellers velreden hest til at gå i udu, få skader mmm også i løbet af ganske kort tid. Tænker det er svært at bevise "dårlig ridning". Køber derfor for at beholde, lige indtil hesten ikke længere har et værdigt liv....og vil næsten hellere aflive end sælge videre, selvom det lyder hårdt...

du har helt ret Charlotte, det kan blive en endog meget dyr fornøjelse at være avler og sælger....

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 Som udgangspunkt...
Forfatter: 
Dato:  18-05-2020 12:01

... er handelsundersøgelsen købers undersøgelse. Køber har jo undersøgelsespligt ifølge købeloven, og opfylder den ved at få foretaget en handelsundersøgelse.

Man kan dog aftale hvad man vil i kontrakten.

Sidst jeg var ved at købe hest - for et par måneder siden - var aftalen at jeg valgte dyrlæge og at jeg betalte hvis hesten gik igennem, sælger hvis den ikke gjorde. Hvis jeg ville have røntgenbilleder var det for min regning uanset resultat (fair nok med en hest i den prisklasse)

Derefter blev der lidt debat om hvad det betød at den "gik igennem" - jeg havde sagt til sælger at jeg lagde meget vægt på sunde ben - hun mente ikke at en bøjeprøve kunne bruges til noget så det fik vi lidt snak om mens vi ventede på dyrlægen.

Den gik igennem bøjeprøven uden problemer - men var desværre halt på longering på hård bund og ved vendinger på hård bund.

Der var lidt diskussion om det nu betød at den ikke var gået igennem - men min dyrlæges ord var nu at der var flere bekymringer omkring hesten og at hun ikke anbefalede køb som den stod - det ser jeg som at den klart IKKE gik igennem (trist, det var en SKØN hest)

Sælger mente at dyrlægen ikke var særligt grundig eller god - der var meget galt. Men i sidste ende anerkendte hun dog at vi selvfølgelig havde en aftale og at hun ville betale handelsundersøgelsen.


£isbeth (uden Baloo)


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider