Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Låne eller købe?
Forfatter: 
Dato:  19-04-2020 09:58

Vores datter på 13 år plager om hest - hvilket jeg jo godt kan forstå! Manden er ikke længere helt afvisende, men nu er jeg i tvivl om, hvorvidt det ville være smartest at låne eller købe.

 

1) Hun har redet i 6 år - de første tre på rideskole, og de sidste tre med part. De seneste to år har hun haft fuldpart i en privat stald. Hun rider en ældre pony, så hun har ikke startet stævner eller redet hardcore dressur, men masser af løsgørende øvelser, ture og hygge.

 

2)Hun er nu over 170 cm høj og har meget lange ben. Så hestens størrelse er et tema. Hun rider jævnligt en stor hest på 165, og det ser vældig fint ud, omend hun naturligvis stadig er meget smal at se på deroppe. Men med lån er det måske nemmere at "skifte ud" når hun vokser fra den, og så til gengæld låne noget, der passer hende bedre nu.

 

3) Jeg synes ofte at de (få) annoncer jeg finder med udlån ønsker voksne lånere, medmindre det er en pony. Og jeg synes måske ikke det giver så meget mening at låne en pony med hendes højde og benlængde.

 

Hvad tænker I - hvad ville I have gjort?

 

/T

0
0
Svar på denne tråd
 
 Udbuddet....
Forfatter: 
Dato:  19-04-2020 14:40

er utvivlsomt større blandt salgs- end låne-heste, hvilket jo kan være et argument for det første...

 

Til gengæld er det (oftest) lettere at returne en lånt hest, end at sælge, når/hvis den skal "udskiftes" - men omvendt, hvis I alligevel overvejer at gå direkte til hest, som jeg lidt læser ud af dit pkt. 3, så bliver det jo ikke nødvendigvis aktuelt med skift til en større?

 

Så umiddelbart tænker jeg, at I skal starte med at gøre jer klart, hvad I søger - så kan markedet være med til at afgøre, om det bliver køb eller lån..

 

Held og lykke med at finde den rigtige!

 

/Dorte

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  19-04-2020 21:10

Jeg ville overveje at kigge på en "bredere" pony lige på mål. Jeg er selv 173 med lange ben og red connemara i mange år. Jeg har en smule langbenet til de smalle af dem, men absolut ikke noget hvor jeg fik kritik af dommere til dressurstævnerne. Det eneste jeg måtte gøre anderledes var længden på sporerne, de var de længste jeg kunne finde og så sat højt. Så skulle jeg ikke vippe foden ret meget for kontakt. Og i og med hun har den alder hun har og måske gerne vil starte stævner engang, så er det da sjovere at kunne gøre det med veninderne - hvis det selvfølgelig er relevant.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tja...
Forfatter: 
Dato:  19-04-2020 21:48

Umiddelbart tænker jeg, at I skal være mere end heldige, hvis I kan finde en mindre hest, som kan lånes af en 13-årig pige...

 

Jeg tænker, at når din datter allerede er så høj, så vil hun få mest glæde ud af en hest i størrelsen 155-165. Det lyder jo ikke, som om hun har planer om at starte stævner lige med det samme (og lige nu er der heller ingen stævner). Så find en god og stabil hest, hun kan få masser af glæde af :-)


Kh. Britt

 

med

den smukke welsh cob, Valhallas Abigail - kaldet Abby

og

hendes vidunderlige datter, Donwell Allegra (wpbr)

0
0
Svar på denne tråd
 
 lånepony
Forfatter: 
Dato:  19-04-2020 22:24

Ud fra din datters alder, så ville jeg gå efter en lånepony og som der skrives længere oppe, finde en velredet pony på maxmål. Jeg ville måske endda også gå så langt til at købe den.

Din datter bliver vel næppe 180 cm høj inden hun er fx 15 år?

 

Kunne hun få 1-2, måske 3 år med sine jævnaldrene i ponymiljøet, så tror jeg hun vil få mest glæde ud af det. Her tænker jeg i høj grad også hvis hun vil til stævner.

 

Er hun slet ikke stævneinteresseret, så ville jeg foreslå at købe en mindre og meget velredet hest.


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

1
1
Svar på denne tråd
 
 Hest eller pony?
Forfatter: 
Dato:  20-04-2020 09:32

Når hun kun er 13, jeg ved ikke om hun har 3 eller 4 ponysæsoner tilbage, så tænker jeg at hun skal have en pony. Jeg kan høre på de ex-ponyryttere jeg kender, hvor meget glæde og sammenhold de har haft i ponyårene, selvfølgelig forudsat at hun VIL starte stævner hvis hun har muligheden? Så en max 1'er med lidt fylde og gerne med noget stævneerfaring. Når så ponyårene er færdige så kan salgspengene fra ponyen give et tilskud til en god hest, hvis hun altså stadig vil ride, det er absolut ikke sikkert.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 Ville ikke købe pony...
Forfatter: 
Dato:  20-04-2020 16:04

Jeg ville ikke købe pony, og slet ikke, hvis hun ikke er specielt stævneinteresseret.
Min datter er 13 år, fylder 14 senere på året. Hun er 167 cm, slank og langbenet. Vi har en bred connemara-blanding på max mål, men jeg kan godt se allerede nu, at benene er lange, og jeg er nervøs for, om det går ponytiden ud. Jeg er selv 168 cm, og rider ponyen med lange sporer (og primær for sæde og tryk med underschenkler, så at kunne nå med sporer er ikke et must), men min datter må kun ride med ponysporer til stævner så ingen hjælp der (vi har lige lange ben). Det er for trist at skulle skifte en pony ud, som man lige har knyttet sig til. Det lyder umiddelbart ikke som om stævner er høj prioritet for din datter? Min egen starter selv kun spring metode B0 (fordi hun ikke har rutine, teknik og lyst til at ride klasser på +80 cm)og sløjfe/procentklasser på LD/LC niveau. På det niveau kan man godt være med på hest, uanset din datters unge alder, det vil min datter i hvert fald fint kunne, trods hun ikke er super dygtig eller seriøs rytter, men primær hygge/skovtursrytter. Jeg vil derfor kun anbefale en pony, hvis din datter virkelig vil noget med stævner.

Så jeg kan godt følge dig i, at det ikke giver mening med pony. Min datter er vokset meget det år, vi har haft ponyen. Skulle vi købe i dag, så ville jeg kigge efter en størrelse omkring 152-160 cm, gerne med lidt fylde. Connemara eller dsp der er gået over mål f.eks. Jeg få nogle gange lidt sved på panden hver gang vi må sætte stigremmene endnu et hak ned. Og da vi aldrig kommer til at sælge pony, tja så skal vi nok ud og kigge efter hest i løbet af 1-2 år. Måske stopper pigerne med at vokse, men jeg tror altså, at der er nogle cm tilbage i dem endnu, når de kun er 13 år...

 

Om det er køb eller lån i første omgang tænker jeg er sekundært ift om det er pony eller hest. Afhænger nok lidt af, hvor seriøst interesseret hun er i at have hest? Der sker dæleme meget med pigerne i de kommende par år...

 

Held og lykke med søgningen!

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider