Jeg har boet i hus alene på landet i 6 år nu, og har yderst sjældent følt mig utryg. Den eneste gang, det skete, var da jeg havde hyret en mand til kalkning af huset og han så - uden mit vidende - sendte et par andre rundt for at kigge på opgaven. Jeg syntes ikke, det var så fedt, at de luskede rundt, uden at have givet sig til kende først.
Som udgangspunkt føler jeg mig mere tryg end i byen, men jeg ved også, at der bliver 'holdt øje med mig' fra naboerne (i byen er det jo ikke til at holde styr på, om der er fremmede i opgangen), og at de eneste, der kommer på min matrikel, kommer der, fordi de har et ærinde.
Et overvågningskamera er også en god investering - dels virker det afskrækkende og dels giver det tryghed, at man kan se, hvad der sker udenfor.
Den større udfordring kommer i det praktiske: det kan være både fysisk hårdt og mentalt udfordrende, at stå med alle opgaverne selv. Selvfølgelig kan man betale sig fra det meste, men det der med at hyre en håndværker, er altså ikke bare et spørgsmål om at skrive en check: man skal vide, hvad man beder om, og man skal kontrollere, at det er gjort ordentligt (eller kende håndværkeren så godt, at man ved, at man kan stole på vedkommende).
Men det der med at kunne gå ud i haven en sommermorgen - det er bare guld værd 
Min lejligged er kun en 2v og jeg vil aldrig kunne vokse i den (hund, børn mm). Jeg har en kæreste men han skal ikke som udgangspunkt flytte med mig, ikk i første omgang i hvert fald.. så mit spørgsmål går på;
