Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Købe fjordhest...?
Forfatter: 
Dato:  28-01-2020 08:30

Jeg skal have hest igen!

 

Jeg er 41, red aktivt fra jeg var 6 til jeg blev 31 år. Som barn fik jeg meget lidt undervisning, jeg lærte først sådan rigtigt at ride som ung voksen, da jeg flyttede hjemmefra og købte egen hest. Pausen fra 31 til 41 skyldes børn De tog alt min tid, og det var dejligt - men nu er der plads til lidt hest igen.

 

Jeg fik en forskrækkelse, da jeg blev smidt af i en serie bukkespring og slog min ryg meget eftertrykkeligt. Jeg fik et lille brud på en lændehvirvel og var længe i genoptræning, fordi jeg fik en lille nerveskade.

 

Det er helt væk nu, men jeg måtte sælge min egen DV på 175 i stang, fordi jeg fik ondt i lænden af hans store rygsving. Jeg købte min første fjordhest og så var jeg solgt. Nej, hvor jeg elskede den muntre fyr :)

 

Jeg skal købe fjordhest! Der kommer ikke så vældigt mange af dem til salg, tror jeg? Jeg vil meget nødigt smides af. Jeg ville være vældigt ked af at lande med en hest, der har for vane at stejle, bukke eller på anden måde er uterlig. Men jeg tror faktisk også, det er relativt sjældent, heste udvikler sig sådan?... De tre heste, jeg ejede, inden jeg fik min fjordhest (som var 10, da jeg fik ham), var alle varmblodsheste af forskellig art, indkøbt i 4-5 års alderen med uddannelse nok til at være rimeligt gående i tre gangarter og styrbare for stop og dreje-kommandoer. Herefter har jeg selv redet dem videre med undervisning og vejledning og jeg har ikke følt mig utryg ved det og ville også sagtens kunne gøre det igen, føler jeg. Så jeg behøver ikke en 10-års, garvet og stævnestartet hest. Vigtigere for mig er det, at det er en hest med lidt lethed og gode bevægelser til at starte med, og een der har været i hænder og er glad for at blive håndteret ... Hvor svært mon det er? Jeg skal handle efter sommerferien, jeg bor i Nordjylland og vil ikke rejse længere end til midtjylland i søgningen.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Facebook
Forfatter: 
Dato:  28-01-2020 13:02

Du skal da være medlem af denne Facebookgruppe: "Fjordhesten DK, Formidling for dig og mig".

 

Det er naturligvis ikke en købs- og salgsgruppe, for det må man ikke på Facebook - men det er en gruppe, hvor avlsforeningen formidler kontakt mellem de, der har for mange heste og de, der har for få :)

 

Der er ret stringente regler omkring det med pas og afstamning og den slags, fordi avlsforeningen naturligvis kun vil stå på mål for de heste, man kan "gå hele vejen med", hvis man drømmer om racemesterskaber eller kåringer :)

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

1
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider