Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Fra fys. til sadelmager.
Forfatter: 
Dato:  24-05-2019 16:46

Er der langt fra Fysioterapeut til Sadelfitter?

Åbentbart ikke....

 

I Marts mdr. var min mand og jeg på tur til Equitana i Tyskland. Equitana er verdens største hestemesse og et mekka for hestemennesker.

Jeg gik den ene dag i mine egne tanker og havde forvildet mig ind i en hal, hvor der var sadler.

 

Jeg har længe selv haft problemer med min egen sadel, som skavede mig.

Jeg har trænet en del rytterøvelser og det er da også blevet bedre, men det var bare ikke helt nok.

 

Økonomien var dog ikke til at købe ny sadel, så jeg gik mest og drømte.

 

Der står jeg så og kigger på en sadel, da sælgeren får øje på mig.

Jeg smiler til ham og får fremstammet på tysk, at jeg ikke snakker tysk og bare kigger. Der forventede jeg, at han ville vende rundt og gå, som alle de andre sælgere plejede at gøre.

Men han lysnede helt op, da han hørte, jeg snakkede engelsk og før jeg vidste af det sad jeg i min drømmesadel - monoklap, flytbar lårsstøtte til korte ben og et meget behageligt sæde, der ikke skavede mig et vis sted!

 

Åhh, det var som den var støbt til min mås!

 

Nå, men snakken går og han spørg ind til, hvor jeg boede og hvad jeg arbejdede med.

Da han hørt jeg var fysioterapeut og boede i DK, blev han nærmest helt elektrisk.

Han kaldte en kvindelig sælger over og så tog samtalen, da lige en drejning.

Det viste sig at være producenten /ejeren af WOW sadlerne og hans kone, jeg snakkede med.

De sagde, de gerne ville have flere sadelfittere i DK og i det jeg var fysioterapeut passede jeg perfekt.

 

Inden jeg hoppede af sadlen havde vi aftalt, at jeg skulle have deres nyeste sadel til min egen hest og så skulle på kursus, hos dem en lille mdr. efter.

 

Jeg så sådan ud i hovedet, da jeg kom tilbage til min mand. Han spurgte, hvad jeg havde oplevet, hvortil jeg måtte forklare at jeg havde købt ny sadel og skulle være sadelfitter - der så han sådan ud i hovedet

 

Nå, men vi kom hjem og jeg modtog sadelmåleren, som jeg skulle måle min hest med.

Billede

 

Efter flere forsøg ( jeg havde endnu ikke været på kurset ) så endte vi med at David ( producenten ) var med på Facetime og han guidede mig igennem målingen.

 

Jeg troede jo bare det lige var måle længden og bredden - jeg blev klogere!!!!

 

Et par uger efter kom sadlen så - sådan har jeg aldrig fået en sadel før

 

 

Billede

 

Så blev den samlet

Billede

 

Og på hesten skulle den, da jeg simpelthen ikke kunne vente.

 

Billede

 

Jeg ringede den anden sadelfitter op og sagde "hjælp!" Vi aftalte en dag, hvor jeg kunne komme med hesten og hun kunne vise mig, hvad det var for en sadel jeg havde købt og hvad det var for et koncept, jeg var ved at rode mig ud i :-)

 

Billede

Silje skilte lige sadlen af igen og samlede den igen, da jeg havde sat klapperne i "fremad position" ud af de 4 positioner der er muligt.

Det så let ud!

 

Billede

Hans ( hesten fulgte vældig interesseret med i alt!)

 

Billede

 

Det hele var så spændende og jeg drog glad hjem med min nye sadel og et godt møde med en god kommende, ny kollega.

 

Så afsted det så gik til U.K.

Jeg fulgte meget tæt i Brexit, da de skulle være gået ud dagen før jeg skulle derover. Men det blev jo udskudt og jeg kom afsted uden problemer.

 

4 dage med 10 timers undervisning! Det var så spændende, men også MEGA svært og hårdt. For hver dag, der gik blev mit hoved tungere og tungere! Alle termer skulle oversættes og forståes fra engelsk til dansk.

Vi var en god blanding af nationaliteter og forskellig uddannelse - læge, sadelmager, terapeuter, berider og træner. Alle med fælles interesse - give hestene gode sadler, som ikke trykker dem!

 

Først skulle vi lære at måle kopfjernet - de har intet mindre end 21 forskellige i tre forskellige udformninger!

 

Billede

Så kom turen til bommen/sædet. Tre forskellige bomme - buet, semi buet og lige. Dertil 8 forskellige muligheder for at sædeudformninger!

Og dertil MANGE forskellige dressur og spring klapper i alle mulige udforminger!

 

Billede

 

Så skulle vi forstå Flair systemet.

Jeg har selv en Bates sadel med Cair, hvilket jeg troede var det samme - DET ER DET IKKE!

Jøsses en forskel!

Luftpuder og Skumgummi og panelerne ( som der også er tre valgmuligheder. Plus nogen ekstra udformninger af dem også )

 

Billede

 

Her ses sadlen uden klapperne - alt skulle i balance! Og dette inden vi lærte at fitte selve sadlen med luft!

 

At fitte sadlen med luft var det, jeg troede, ville være hoved fokus, men det er faktisk ikke engang det svære, men mere prikken over I'et!

 

Billede

Vi skruer og makker!

 

Billede

Og flytter gjordstropper fra den ene ende til den anden! Her med indbygget stopgjord.

 

Billede

 

Efter 4 dage var jeg totalt blæst!

 

Men sikke en ny verden, som har åbnet sig for mig.

Jeg har, som rytter, bare fokuseret på at sadlen ikke skulle være for lang og godt omstoppet.

 

Men nu kan jeg ikke kigge på en hest uden at tænke " den hest skal have en let buet bom, men dybe paneler, og frontgjordstrop. Og så skal sadlen nok asymetrisk tilpasses, da hesten thorax er højre roteret!" Hvem siger erhvervsskadet!

 

To dage på kurset tog de sadlerne ud så vi kunne prøve dem. Vi sad alle sammen og tænkte " Jeg vil gerne have en af hver!"

 

Billede

 

Billede

 

Jeg er dressurrytter med stort D, men op i alle springsadlerne kom jeg også

 

Billede

Nu hjemvendt og endnu mere glad for min egen sadel, som bliver prøveklud de næste mange uger.

 

Så springet fra fysioterapeut til sadelfitter er ikke så lang, men ufattelig spændende!

 


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

 

Facebook - Lauenborg fysioterapi

www.lauenborgfys.dk

www.staldlauenborg.dk

3
1
Svar på denne tråd
 
 Tillykke!
Forfatter: 
Dato:  26-05-2019 07:31
Tillykke med jobbet.

Du har da virkelig været det rette sted på rette tidspunkt.
1
1
Svar på denne tråd
 
 Tak Doctor Who
Forfatter: 
Dato:  26-05-2019 23:25

Ja, det må siges.

Jeg har i flere år arbejdet med ryttere og tit oplever jeg, at sadlen er en "forhindring" for en god opstilling.

Jeg har lært en masse fra en producent, som tænker helt anderledes i sadler.

At tænke i løbende udskiftning af de enkelte dele, som forhåbentligt gør, at rytteren gør det, synes jeg er smart.

Tankegangen er jo ikke anderledes end når vi fysser laver såler til mennesker eller tilpasser hjælpemidler. Her ændre behovet sig også og jo bedre ændring muligheder vi har, jo bedre.

 

Så jeg forsætter med mit alm. Arbejde med ryttere med sadlerne og de andre produkter som en mulighed mere i min redskabskuffe:-)


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

 

Facebook - Lauenborg fysioterapi

www.lauenborgfys.dk

www.staldlauenborg.dk

1
1
Svar på denne tråd
 
 Hold da op....
Forfatter: 
Dato:  27-05-2019 14:05

Sikke en oplevelse og fedt at få den mulighed.

 

Af ren nysgerrighed - hvordan arbejder en fitter ift. en sadelmager? Er det kun nye sadler du kan lave, eller kan du tilrette også?

 

Det må være så fedt at få koblet den del på sin egen uddannelse og især at kunne bruge det ift. sin egen hest.

 

Så et opslag på Facebok i går om netop det med formen på bommen vs. formen på hesten ryg. Det satte lige nogle tanker i gang hos mig ift. hvor vigtigt det er at have en fagperson med ind over.

 

Synes det er virkelig sejt, at du tog chancen.


TiNA
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tina.....
Forfatter: 
Dato:  28-05-2019 09:10

Titlen på opslaget er misvisende og jeg ville have rettet den. Men vi kender jo reglerne herinde ang. Opslag.

Kurset gjorde mig til sadelfitter for WOW sadler og intet andet.

 

Da jeg fik tilbuddet, tænkte jeg " jeg har ikke nok viden til at kunne fitte sadler"

Men på kurset gav det mening, hvorfor lige, at de gerne ville have fysser og andre med anatomisk/ biomekanisk viden med.

 

Jeg kunne, sammen med de andre terepauter, bare se på hesten og gætte bommen - lige, let buet eller buet. Se på længden af sadlen og se hvis rytteren ikke sad korrekt.

Der har jeg en kæmpe fordel.

 

I bund og grund er tilpasningen af en sadel det samme som, at lave såler til en løber - produktet skal formes efter brugeren. Ved en sadel er der bare to brugere i et produkt.

 

Vi blev oplært i at bruge sadelmåleren, for at sikre, at vi målte korrekt hver gang. Her starter adskillelsen af en WOW sadel og traditionelle sadlen sig allerede.

 

Jeg tror, mange i dag tilpasser sadler med forkert bom, fordi folk ikke kan åbne den brugte sadel og se, hvilken bom der er. Og så lægger de sadlen på og tænker " jamen, den er i balance, det er ok!"

 

Jeg kan ikke tilpasse andre sadler, omstoppe dem eller gøre mig klog på opbygningen mm.

Jeg kan sige om en anden sadel ligger i balance og kan analyserer mig frem til hvorfor den gilder til siden eller frem/ tilbage, men jeg kan ikke sige om den har rette bom i eller hvilken anden sadel, der vil passe bedre.

Da min baggrund er som den er, kigger jeg på det hele - hestens anatomi, rytterens anatomi/vaner og så sadlen, som bindeled.

 

Dog kan jeg via WOW korrector pad, få din egen sadel bedre i balance, hvis den glider eller du falder til en af siderne. Men passer kopfjernet og bommen ikke, er vi ikke helt i mål, men det er et super alternativ, hvis man ikke har lyst til at købe en ny sadel. Prøv at kigge på min FB profil, hvor den er beskrevet:-)

 

Jeg kan alt med en WOW sadel, som er nødvendigt. Rådgive, tilpasse, ændre igen, igen og igen.

Og jeg kan åbne dem helt ind til bommen. Jeg ved hvilken komponent, der er i hver enkelt sadel og kan skifte dem ud, så de passer til den enkelte rytter og hest. Jeg kan vise dig bommen, dens materiale, og forklare omkring hvorfor de forskellige dele er udtænkt, så de er.

 

Jeg kan også lave speciel sadler ( her kommer min fys. Viden i spil igen) - hvis du har en skade, som gør et det ene ben, skal have en klap og det anden en anden.

Hvis du ønsker et springsæde i en dressursadel eller et et mindre sæde på lange / korte paneler. Det kan jeg gøre.

 

WOW sadler er udtænkt af to ingeniører, som selv er meget aktive ryttere. De startede med korrector pad og Flair systemet, da de synes de manglede udvikling og muligheder i de sadler, som er på markedet. Derfor er sadlen ikke lavet udfra tradition. Den er lavet udfra at passe hest og rytter og deres udvikling løbende.

 

Hvis det var en anden producent, som havde tilbudt mig et kursus, havde jeg taget på kurset og lært det jeg kunne og så sagt "det var en oplevelse"

 

Man kan ikke, i min optik, blive sadelmager på et kursus for en sadel, som ikke kan få udskiftet de forskellige dele. Det er simpelthen for kort tid, synes jeg.

 

Men for WOW sadler er det nok, da vi alle kom med en super grundviden omkring enten sadler eller biomekanik. Og da hele processen i at fitte en sadel er langt i rammer og fjerner " jeg tror denne model vil passe " konceptet.

 

Så ja, jeg er her i DK en anderledes sadelfitter, men jeg er overbevist om at jeg kan hjælpe folk i mål, da produktet bare har alle de muligheder vi mangler i de fleste sadler vi kender ellers:-)

 


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

 

Facebook - Lauenborg fysioterapi

www.lauenborgfys.dk

www.staldlauenborg.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uddybning
Forfatter: 
Dato:  05-06-2019 09:00

Tak for uddybningen, det er meget spændende. Jeg stikker da lige ind på FB og lurer lidt :)

 

Ja, at finde den rette sadel er en jungle, helt sikkert.

 

Det er interessant at du har den baggrund du har. Det må virkelig kunne hjæpe både hest og ryttere, omend det nok bliver en dyrere omgang end "bare" at få sin egen sadel tilrettet, hvis man skal skifte til en WOW. Har faktisk ikke hørt om de sadler før, men vil da bestemt kigge nærmere på dem.


TiNA
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nye sadler og priser
Forfatter: 
Dato:  05-06-2019 10:16

Sadler er en jungle og når man har købt en som passer, så ændre hesten form og så kan man starte forfra.

Der var jeg selv, inden jeg satte min mås i en WOW sadel.

 

Jeg havde lige fået omstoppet min daværende sadel, men hesten og jeg var i rivende udvikling og på bare to mdr. passede den ikke igen.

Ikke sadlens skyld, ikke sadelmagerens skyld, men fordi hesten ændrede form pga. tæningen.

 

Ja, en ny sadel, uanset mærke, er en stor invistering. Men i modsætning til andre sadler, så kan en WOW følge dig resten af livet.

For da alle delene kan skiftes, så kan vi bare lave den om til der hvor hesten er nu eller hvis du køber en ny hest. Så du slipper for at skulle købe og sælge de brugte sadler hele tiden.

 

Vi har igår ude ved en rytter, som havde problemer med at hendes pony var ked af at sætte i trave, få sadel på og at sadlen gled frem. Hun havde prøvet mange sadler inden da.

 

( Se opslaet på FB -www.facebook.com/WOWsaddlesDK )

 

Vi tog derud - en uddannet sadelmager og jeg. Vores fokus var selvfølgelig anderledes, men vurdering af sadlen var den samme.

Rytteren ønskede at købe en brugt WOW, hvilket vi har et par stykker på lager af.

Så udvalget er ikke stort, men hun havde alligevel 4 forskellige sæder/bomme, to forskellige klapper og 3 forskellige paneler, atvælge imellem. I kopfjern er der selvfølgelig hele udvalget. ( og havde ponyen behøvet en anden bom ,var dette bestilit hjem )

 

Vi fik sadlen til at bliver liggende, uden at overspænde gjorden, ponyen var ikke sur, da den fik sadlen på og den ville næsten ikke stoppe med at trave! Det er da fedt!

 

Desunden blev rytteren rettet op, da vi pumpede asymetri i puderne, da hun faldt ud til siden.

 

Sadlen løser selvfølgelig ikke alt, men i dette tilfælge var rytterens fokus bare, at den ikke gled frem. Men hun fik også en gladere pony og blev rettet op.

 

Passer hun på sadlen, så har hun den resten af livet og kan lave den om til spring, distance eller hvad hun nu har behov for. Skulle hun købe en anden hest, så kan vi også fitte den til den.

 

Så i det lange løb, er det måske samme pris at købe en sadel istedet for mange brugte sadler:-)

 

Desværre er WOW ikke så kendte i DK, men vi vil i fremtiden prøve at komme ud på demodage, hvor folk uforpligtende kan prøve sadlerne, pad og de andre produkter. Så hvis der er interesse for det, så er det bare med at kontakte os.

 


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

 

Facebook - Lauenborg fysioterapi

www.lauenborgfys.dk

www.staldlauenborg.dk

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider