Hunden, som plejer at gå fra forstanden nytårsaften, var forbløffende rolig, allerede før vi var begyndt at give hende Sileo gel. Måske er hun blevet døv - hun er 13 år. Det betød, at jeg for første gang i mange år var ude for at se fyrværkeri fra villakvarteret 400-500 meter borte. Vi har selv stråtag ligesom de nærmeste naboer, så vi ville under alle omstændigheder ikke selv have fyrværkeri. Jeg kiggede ned til de tre aftægtsponyer (22-29 år) og unghoppen (18 år). De stod på rad foran den åbne løsdriftstald og var kun en smule påvirkede af larmen og lyseffekterne. Deres ører kørte lidt frem og tilbage, mens de plyndrede mig for godbidder. Så alt roligt her.

For et par år siden landede der en af de der flyvende papirlamper i et træ 4-5 m fra vores hus. Den flydende olie (eller hvad det nu var) spruttede brændende ned ad træstammen, mens selve papir-kuplen faldt til jorden. På den var skrevet med rund og barnlig skrift "overraskelse - forandring - fornyelse" -og noget mere af den skuffe. Det havde sandelig været en overraskelse, hvis lampen havde ramt stråtaget, og noget af en forandring at vores liv, hvis alle fire længer var futtet af. Men vi slap da i den omgang.

Forholdsvis rolig nytårsaften her.

Shetlandsponyen faldt som planlagt i søvn, efter at have fået lidt at sove på fra dyrlægen. Heldigvis - for det er hende der reagerer værst og hun kan være til fare for sig selv, når hun ikke er dopet.

Den store var top stresset og panikkede lidt, da hun skulle have sovecocktail og det gjorde, at det meste blev slugt fremfor at komme under tungen. Lidt hjalp det dog alligevel og jeg kunne se på overvågningen, at hun døsede, men når de store skrald kom, gik hun lige en runde i boksen, men på ingen måder marathon, som hun plejer, når hun ikke får sovecocktail.

Vi skulle prøve Sileo til den store vovse i år, men det hjalp slet ikke nok og hun var temmelig bange. Hun ville helst sidde på skødet(hun vejer altså 28 kg, så ikke ligefrem en skødehund) og hun rystede, gispede og havde ret høj puls det meste af aftenen.

Den bette vovse var utryg ved de høje brag, men så snart han blev nusset, faldt han til ro.

Er nok nødt til at bede dyrlægen om noget stærkere eller mere effektivt nervemedicin til den store næste nytårsaften

Men i forhold til tidligere år, hvor vi ikke har haft receptpligtig doping til dyrene, så var det en meget stille og rolig nytårsaften.

Jeg kunne sidde i sofaen og holde øje med ponyerne på overvågning, fremfor at være i stalden, så det var dejligt

Vi var for første gang hjemme i år sammen med halvdelen af kærestens familie. Så der var gang i den.

Mine to heste plejer ikke at sige noget til fyrværkeri nede fra byen af (600 m) når de går ude på marken, men var da lidt spændt på hvad de ville sige til at der blev skudt af så tæt på. Valgte at stå ude ved dem i stalden de to gange vi var ude og fyre af og det tog de meget roligt. Ørene kørte lidt rundt ind imellem og ponyen var også lidt trykket til tider, men ikke mere at man sagtens kunne spise hø. Altså så længe det blev serveret i modsatte ende af boksen væk fra vinduet. Lidt sippet skal man have lov til at være Tror umiddelbart det de blev mest nervøse over, var når ungerne skreg i fryd over at fyre heksehyl af. Vi har ingen børn selv, så det var en meget ukendt lyd åbenbart.. Men super dygtige heste Tror dog at de var pænt trætte dagen efter, nu når nattesøvnen blev forstyrret

Jeg var lidt spændt på det, da vi fik en logerende brun pony mellem jul og nytår - og vi anede jo ikke hvad han ville sige til det hele.

Vore egne er ret ligeglade, eller rettere; de tre er ret ligeglade. Lillebrorhesten, Knast, er altid et uforudsigeligt barn. Han er ret vågen, men rimelig modig, så hvis de andre tager det roligt, så er han okay med det meste. Omvendt, så vidste jeg at hvis den nye kammerat røg af hængslerne, så ville han være hurtig til at køre med.

Men nye kammerat tog det hele med knusende ro. Børnefamilierne (og de barnlige sjæle) blandt naboerne nåede at fyre et par småting af om eftermiddagen før hestene kom ind, men der var ingen problemer. De fik en god portion stråfoder lige før midnat, og der var ingenting at se på hverken heste eller bokse, så det er gået fint.

Hunden er aldrig glad nytårsaften, men han er ved at være så gammel, at hørelsen er lidt rusten, så han var ikke mere medtaget end i et alm. tordenvejr

I år var festen hos os, men der er ingen af os, der gider bruge penge på krudt, så der var ingen skyderi tættere på end et par hundrede meter.

Hilsen Sif

I forhold til bange hund på Sileo gel,det havde vi sidste år. I år håndterede vi det lidt anerledes. Sidste år fik han zylkene nogle dage op til nytår og sileo på dagen.

I år startede vi med en zylkene morgen og aften fra d. 15 december,da jeg havde læst at de virker bedst hvis de gives i en god periode. Vores hund har været noget mindre påvirket af fyrværkeriet op til nytårsaften.

Selve nytårsaften fordoblede vi dosis på zylkene og gave det hver fjerde time (i henhold til anbefaling fra dyrlægen) og gave sileo hver anden time fra kl. 17.45.

Det resulterede i en en hund, der lå og sov under bordet da folk begyndte at skyde af omkring midnat. Sidste år sad han som din og savlede og rystede i en sofa. Så måske i også kan have held med denne løsning til næste år.

Selvom en kat rendte ud for mig, da jeg gik ud med en affaldspose.

Der kom to skrald fra naboerne, hvor ruderne bulede indad (! Jeg hader det). Han kom dog ind efter et par timer.

Ellers var det mest batterier affyret fra den anden side, og Blå vågnede da et par gange og kiggede interesseret. To tilbragte Nytårsaften under sofaen.

Men ellers brød de sig ikke så meget om de bordbomber, vi fyrede af, så de gik ind i et andet rum. Eller "champagne-braget". Men proppen var fint legetøj...

Det var ikke som for nogle år siden, hvor en passet indekat løb ud, og jeg ledte og kaldte hele aftenen/natten og stod op klokken fem på repeat (kalde og lede). Klokken syv morgen kom hun ind af sig selv... L* aften!

Ingen problemer her. Passede hestene. Dem der stod i stalden skulle jeg faktisk bare lade være at gå ind til ud over da de lige skulle have lidt at spise. Fandt ud af at den ene stressede når jeg nærmede mig og der var intet hvis jeg holdt mig væk. Kunne se forskellen igennem vinduet. De to på løstdrift stod bare og gloede.

Vi var velsignet med at nærmest ingen naboer var hjemme, så der blev ikke fyret af lige ved siden af.

Tidligere har min gamle pony været noget af en udfordring, men hun blev aflivet i november, så der var faktisk helt roligt i stalden. De fik en ordentlig bunke wrap og gulerødder lige inden midnt, og så var de godt beskæftiget.

Hunden er også skiftet ud. Den gamle var panisk angst, men vores nye undghund reagerede slet ikke. Han fik et ben lige før midnat og det gnaskede han lystigt på, mens det buldrede og bragede.

Så for første gang i mange år kunne jeg faktisk stå i vinduet og beundre det fyrværkeri der blev skudt af henne i byen.