Forsøgsdyr er avlet til at være ensartede, så man kan få statistik signifikante resultater med færrest mulige dyr.

Det bliver dit job at passe dem efter alle kunstens regler.
Man kunne påstå, at forsøgsdyrene er de dyr som tjener mennesker på den vigtigste måde, og derfor fortjener de superb pasning. ☺️
Jeg er ikke sikker på, at du kommer til at udføre forsøgsprotokoller selv.. Det tror jeg nok at forskerne og PhD studerende selv gør...

Men problemet for dyrepasser er, at der er mange interesseret i at få uddannelsen, men du kommer ikke længere end grundforløbet uden en læreplads.
Og nej, der er ikke skolepraktik pladser.

Jeg tror, at det er 10% eller 30% af dem der starter uddannelsen, der gennemfører. Resten falder fra, primært fordi de ikke får fingrene i en praktikplads.

(Min mand er i gang med dyrepasser uddannelsen. Han arbejder med vikar arbejde mens han søger læreplads. Får han ikke en læreplads snart, starter han på anlægsgartner til vinter.)

Nu er du jo ung, og hvis du VIRKELIG gerne vil inden for fx zoo, så var det oplagt at du henvendte dig til enten en zoo eller en af dyreparkerne her i DK, og hørte hvad de gerne vil have i en kandidat de kunne bruge til en elevstilling.

 

For det kan godt være, at du fx lige præsis med zoo-dyr fx skal være en god underviser af fx skolebørn, eller at du skal kunne engelsk og tysk på højt niveau ? Og så kunne det være, at de gerne så at du fx havde været et år i udlandet for at lærer sprog ? Eller undervise via frivilligt arbejde.

 

Det lidt jeg kender til forsøgsdyr er, at de bliver passet godt - men også at de jo skal udfører et formål, hvor de ofte bliver aflivet i forbindelse med det formål de bliver brugt til. Du skal kunne tage prøver fx urin eller blod, vurderer hvordan de har det ect, men selve forsøgene udfører forskerne/de PhD studerende.

 

Arbejde med dyr er oftest ikke de specielt velbetalte job, og er svære at få både elevplads og efterfølgende arbejde i. Så hvis man vil det, så skal man gøre noget ekstraordinært for at skille sig ud er min erfaring.

 

mvh Charlotte

 

Jeg er uddannet laborant og har arbejdet med forsøgsdyr to forskellige steder.

 

Det første sted var det dyrepassernes job, at stå for den daglige pasning af dyrene og afrapportere dyrenes tilstand til mig. Jeg bestemte så hvornår avlspar skulle slåes ned, hvilket skete hvis de blev for gamle, fik for få unger eller begyndte at æde deres unger. Jeg bestemte også, hvis der skulle sættes nye avlspar igang og med hvilke mus. Selve aflivningen og sammensætningen af de nye avlspar stod dyrepasseren for.

Vi avlede efter at få triple knock-out mus(hvor der er fjernet 3 gener fra musene) og det er en lang proces. Hver gang der kom unger, skulle dyrepasseren kønsbestemme ungerne og klippe et lille stykke af deres halespids, som jeg så fik op i laboratoriet til genotypning ved hjælp af Dna-oprensning og efterfølgende PCR og gel-elektroforese. De unger der var knock-out, skulle der avles videre på, når de var gamle nok og dem der ikke var, skulle dyrepasseren aflive.

 

Det andet sted stod dyrepasserne også for den daglige pasning, men de hjalp også til ved forsøg, hvor musene/rotterne skulle have injiceret forskellige stoffer, der skulle tages blodprøver, der skulle laves biopsier eller dyrene skulle injiceres med cancerceller og så selvfølgelig aflivning.

 

Generelt med forsøgsdyr er det sådan, at reglerne for at holde forsøgsdyr er enormt strenge og jeg tænker tit, at hvis vi da bare havde lige så strenge regler for hold af kæledyr og produktionsdyr, så ville vi have meget høj dyrevelfærd.

Selvfølgelig er det ikke altid rare ting, vi udsætter forsøgsdyr for, men i det sekund at dyrepasseren opdager, at et forsøgsdyr lider mere end nødvendigt(for forsøgets skyld), så skal det pågældende forsøgsdyr tages ud af forsøget enten ved aflivning eller ved stop med behandling af det, man nu behandler med.

Alle dyreforsøg skal iøvrigt godkendes af Dyreforsøgstilsynet, som er en slags etisk råd for dyr og de er temmelig strenge med, hvad de godkender.

 

Held og lykke med det