Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Nye regler for hestepas pr. 1. januar
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 19:50
Indsat fra nyheden Nye regler for hestepas pr. 1. januar:

Om fjorten dage træder de nye EU-regler omkring hestepas i kraft. En af de nye regler betyder, at ejeren/rytteren altid skal kunne fremvise hestens pas. Dette uanset hvor hesten måtte befinde sig - om den står på stald, er på tur, på fold eller står i traileren under transport.

 

De nye pas som udstedes efter d. 1. januar 2016 har fået et lidt andet udseende. Medicinsiderne er flyttet, og findes fremover i afsnit II, og der er kommet et afsnit I, del C, hvor opdateringer bliver registreret.

 

Er din hest registreret som hobbyhest, så kan du nu få et foto af hesten i dens pas, i stedet for det tegnede signalement.

 

Læs mere om de nye regler hos Fødevarestyrelsen: www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/ Sider/Hestepas-med- medicinsider.aspx

 

Kilde: Fødevarestyrelsen

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 Langt ude ....
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 20:15

Skal hesten så udstyres med en lille lomme, der skal fastmonteres i grimen, så den altid kan fremvise sit pas, hvis FVS kommer forbi ude på folden?

 

Hvis ikke det var d. 16. december i dag, så skulle man tro, det var en aprilsnar ....

 


Mange hilsner fra

 

Lise Andersen

 

 

Design for Pets

Hundetilbehør & Katteartikler

med fokus på lækkert design og høj kvalitet

13
0
Svar på denne tråd
 
 ??????????????
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 20:49
Hvordan skal man nu kunne det, har man sin hest opstaldet ude skal passet jo være hos opstalder skal vi så bede om at få udleveret passet hver gang vi kommer i stalden for at ride eller hvad? Stakkels vores udlejer vi er jo rigtig mange der hvor vores hest står, så kan de jo ikke bestille andet en at rende rund og udlevere pas hele tiden. Jeg har da aldrig hørt noget så tåbeligt.



Hilsen Anja

Mennesket falder af og til over sandheden, men for det meste rejser det sig bare op og går videre. (Winston Churchill)

Nu med hjemmeside: www.anjadevos.dk

3
0
Svar på denne tråd
 
 Hestepas
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 21:32

Så må vi da håbe at de nye pas har et mere lommevenligt format.

1
0
Svar på denne tråd
 
 zzzzzzzzzzzz
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 21:47

Hold op de har sovet i timen denne gang!

De må simpelthen have slugt julesokken mens de har lavet den regel. Det KAN man simpelthen ikke!


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hold nu op!
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 22:24

 

Skal vi så have nyt pas til hest (igen) eller er de pas de har gyldige til naturlig udskiftning?

 

Hvornår får ejer / rytter ISTEDET FOR, et heste-ID bevis som man kan have i tegnebogen ligesom hundens ID osv. så passet ikke skal hives frem hver gang der er nogle der råber fødevarestyrelsen eller kontrol!

Endelig hvis hesten er taget ud af konsum så burde der ikke være behov for ret meget mere kontrol. Der er jo heller ingen som spiser min hund, der ligesom min hest er et kæledyr. Så kan de intensivere jagten på potientielle spiseegnede heste. Det er vel bare at scanne chippen.

 

Hvem mon skal betale for 'festen'...

 

Måske de skulle invitere nogle konkurrence ryttere, fritids ryttere, avlere og andet hestefolk med ved udformningen af nye regelsæt. ;-)

 


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

Super SMUK Welsh partbreed hingst fra 2014 sælges, evnt. bytte.

5
0
Svar på denne tråd
 
 Facebook
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 22:28

SEGES heste har lige lagt dette indlæg på deres Facebookgruppe:

 

På baggrund af Fødevarestyrelsens pressemeddelelse om den nye EU Hestepasforordning har vi i dag fået rigtig mange spørgsmål til, om hestens pas skal medbringes fx. når man rider en tur eller hesten er på græs.

Det skal det IKKE!

EU Forordningen indeholder heldigvis en undtagelse, så der IKKE er krav om, at passet ledsager hesten i disse situationer:

- når hesten er opstaldet eller på græs og hestens bruger umiddelbart kan fremvise passet

- når hesten rides, drives, køres for vogn eller føres i nærheden af opstaldningsstedet eller ved flytning til/fra græsning og passet kan fremvises umiddelbart på opstaldningsstedet

- når føllet ikke er fravænnet og ledsager mor eller ammehoppe

- deltager i træning/prøve som led i en konkurrence eller sportsarrangement og i den forbindelse midlertidigt er nødt til at forlade det område, hvor arrangementet finder sted

- flyttes eller transporteres i en nødsituation, som vedrører hestene selv eller deres opstaldningssted

Man skal altså IKKE til at have passet med, når man rider en tur!

 

hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

6
0
Svar på denne tråd
 
 skal blot kunne fremvises
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 22:34

Du skal blot kunne fremvise passet indenfor 3 timer, så medmindre du er på langtur, eller hesten græsser meget langt væk fra bopælen, så er der ingen ændringer. Men kors hvor er det dårlig formuleret...

 


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

Hit aktiv stald i Herlev. Ledige staldpladser fra marts/april

0
0
Svar på denne tråd
 
 zzzzzzzzzzzz
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 22:57

Shagya:

Nej, der står at de pas der er nu er gældende, også efter 01.01.2016. Men at der herefter vil blive udstedt nye pas - hvortil der er mulighed for billede.

Ønsker man billede på sin nuværende hest, skal man så lave et nyt pas, men det er ikke nødvendigt :)


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 rygsæk er løsningen
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 23:26

Kan ellers lige se det komiske i at alle konkurrancerytterne fremover, skal ride med rygsæk på banen, til alle papirerne :-)

Det er simpelthen ved at være for tåbeligt med alle de regler, for hold af hest!


Salg af kvalitets pandebånd med 10 mm. krystalsten.

Elegant med meget blig blig

Se mere på

 

www.staldlauenborg.dk

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  16-12-2015 23:47

Hahah, vildt så hurtigt, sådanne udtalelser kan hidse folk op.. både på facebook og her, for ud fra heste-nettets beskrivelse, (og diverse andre beskrivelser), fremgår det jo som om, man altid skal have det med Hahah, men det er heldigvis som Siff også skriver ikke det, der står i forordningen fra EU De vil åbentbart bare gerne piske lidt en stemning op omkring det og have noget nyhedsværdi i det

 

Anyways, så er det sørme da smart, som der står i 40, at man faktsk kan bestemme selv som medlemssland, om man vil udstede små plastickort m. chip til de mest relevante oplysninger. Nøøj, så behøver man ikke altid at have sit pas med! Det håber jeg godt nok, vi får gang i i DK..

 

(40): Medlemsstaterne bør også have mulighed for at tillade, at der anvendes et forenklet identifikationsdokument for dyr af hestefamilien, der flyttes inden for medlemsstatens eget område. Visse steder er der indført plastickort med en indbygget computerchip (»smartkort«) til lagring af de relevante data. Det bør være tilladt at udstede sådanne smartkort som supplement til identifikationsdokumentet og under visse omstændigheder at bruge disse i stedet for det identifikationsdokument, der ledsager registrerede dyr af hestefamilien eller avls- og brugsdyr af hestefamilien i forbindelse med flytning inden for en medlemsstat.

 

Tror især deres hovedidé har været at stramme op på reglerne, så mange af de heste, der egentligt er taget ud af konsum ikke alligevel finder vej til slagtning, - uden at der er blevet holdt øje med foderindtag o.l. :) Og det synes jeg sgu er et godt formål, især når de umiddelbart ligger så meget op til, at det skal være så nemt for os at have identifikation "klar".

 

Endvidere er det da også i orden, at man skal oplyse om ændringer, så de kan få det registreret

 

Håber bare, de får gang i de chip-kort herhjemme også! :)


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-12-2015 07:45

Det er da det mest grinagtige, venstrehåndsarbejde, der nogensinde er set i hesteregi - ha ha ha ha - skal vi nu til at slæbe rundt på hestepasset, hvis vi rider en tur i skoven - det bliver ikke nemt at overholde med den størrelse et hestepas det har uden at alle skal tvinges til at ride med sadeltaske

Det kan da ikke være et "hestemenneske", der har udtænkt den genistreg..

Eller vil de til at udstede små kørekort, der kan medbringes i lommen , fin lille niche til at puge endnu flere penge sammen fra trængte hesteejere.....................

 

Mvh

 


Tina

 

 

Står din kommende avlshingst eller ridehest hos os?

 

 

Gode palomino, varmblodsheste, føl og plage sælges

Kvolsbæk's Amazing Aqua DH og HB1 kåret cremello varmblod

0
0
Svar på denne tråd
 
 Okay super!
Forfatter: 
Dato:  17-12-2015 09:22

 

Muligheden for plastickort er der altså, så må man jo opfordre lr til at benytte sig af det! Det vil godt nok gøre livet lettere for ordentlige hestefolk.

 

Jeg forstår sådan set godt at EU prøver at stramme op på reglerne, men man skulle måske ikke fare ud med sådan en udmelding i regelrette lille Danmark og MON ikke det mere er myntet til Syd og Øst landene som har haft en ret lemfældig omgang med heste registerering og så lige England jo..!

 

De ca. 60.000 heste som "forsvandt" er jo nok havnet i forskellige forarbejdede fødevare og en del fandt man da også frem til, men regnskabet balancerede aldrig.

 

Læste for noget tid siden at i det kriminelle univers så var heste lette at få fat på og når de var slagtet så lignede de alt andet kød og det var der penge i. MANGE penge!

De kødkriminelle har ingen følelser eller skrubler og de er desværre ikke registereret.

 


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

Super SMUK Welsh partbreed hingst fra 2014 sælges, evnt. bytte.

1
0
Svar på denne tråd
 
 STOP SÅ!
Forfatter: 
Dato:  17-12-2015 11:03

Hvorfor skal det gøres så besværligt?

Hvorfor alle de forhindringer, for at blive heste ejer!

??????????????????????...??????????


Hvad er de bedste heste?

Det er Fjordheste.

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-12-2015 13:06

Væsentligt er det også at 3 timers reglen er komplet afskaffet fra nytår.

 

Nye EU-regler for hestepas betyder, at hesteejere fra nytår skal sørge for, at en række nye oplysninger altid bliver indberettet. Det gælder eksempelvis, hvis hesten har skiftet ejer eller har fået ny chip. De nye regler ændrer ikke på, at det stadig skal være noteret, hvis hesten har fået ordineret medicintyper, der gør den uegnet til konsum. Og har hesten ikke et hestepas, inden den fylder et år, bliver den automatisk udelukket fra konsum. Yderligere skal man som hesteejer sørge for at få hesten registreret og papirarbejdet på plads, hvis hesten permanent skal være i Danmark. Nyt er også, at det nu bliver muligt for hobbyheste at få et vellignende foto i hestepasset i stedet for det tegnede signalement, som hesteejerne har været vant til. Samtidig bliver det muligt at få hestens pas retur, når hesten dør.

Passet skal kunne fremskaffes umiddelbart
EU forordningen slår fast, at dyrlægen ikke har lov at behandle en hest med lægemidler, der udelukker hesten fra konsum, hvis hesten har et pas, OG passet ikke er til stede. På grundlag heraf har Fødevarestyrelsen ændret tolkning, så passet nu skal kunne fremskaffes umiddelbart, både ved dyrlægebesøg og ved kontrol fra myndighederne. Den tidligere regel om fremskaffelse inden for tre timer er altså afskaffet. Det er hestens bruger, der er ansvarlig for, at passet kan fremskaffes. Opstaldningsstedet kan ikke blive holdt ansvarlig for manglende tilvejebringelse af pas. Umiddelbart betyder ikke, at man skal have passet med, når man eksempelvis rider tur. EU Forordningen indeholder nemlig undtagelser, så der IKKE er krav om, at passet ledsager hesten i disse situationer:

- Når hesten er opstaldet eller på græs, og hestens bruger umiddelbart kan fremvise passet.
- Når hesten rides, drives, køres for vogn eller føres i nærheden af opstaldningsstedet eller ved flytning til/fra græsning og passet kan fremvises umiddelbart på opstaldningsstedet.
- Når føllet ikke er fravænnet og ledsager mor eller ammehoppe
- Deltager i træning/prøve som led i en konkurrence eller sportsarrangement og i den forbindelse midlertidigt er nødt til at forlade det område, hvor arrangementet finder sted
- Flyttes eller transporteres i en nødsituation, som vedrører hestene selv eller deres opstaldningssted.

 


Tina

 

 

Står din kommende avlshingst eller ridehest hos os?

 

 

Gode palomino, varmblodsheste, føl og plage sælges

Kvolsbæk's Amazing Aqua DH og HB1 kåret cremello varmblod

0
0
Svar på denne tråd
 
 nye regler
Forfatter: 
Dato:  17-12-2015 13:54

Der står i bestemmelsen: at passet skal kunne fremvises umiddelbart - hvilket ikke er nærmere defineret, men man behøver næppe have det på sig - bare kunne fremvise det indenfor rimelig tid.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Nanny stat
Forfatter: 
Dato:  20-12-2015 00:54

Hvad kommer det beucraterne (idioter der er lønnet af os) i EU ved at vi har en hest eller to,det er ikke for dyrets skyld,men for bedre at have kontrol over os,prøv dog snart at fostå det.

Lev livet i frihed uden at staten skal blande sig,det har jeg gjort i mange år,og det går fint.

PS de sidste 20 år uden for EU,men de er ved at være lige så Amerikaniserede her,men de skal ikke kontrolere mig.det får de ikke lov til.


People can`t accept the truth,they rather hide from it and hope it NEVER interferes with the fantasy they are living.

1
1
Svar på denne tråd
 
 Småting
Forfatter: 
Dato:  20-12-2015 10:20

Alt det I snakker om er småting.

 

Pt kræver Fødevarestyrelsen at vi dobbeltregistrerer vores udenlandsk-registrerede heste med ekstra omkostninger til følge. Det udenlandske forbund skal indberette til SEGES at der er født et føl i Danmark som er registreret hos dem, men når vi så får passet, så skal vi også sende det ind til SEGES, så de kan registrere det en gang til.

 

Men sjovt nok er det ikke efterfølgende lovpligtigt at ejerskifte udenlandske heste i Danmark.

 

Men vi skal da være glade Sverige/Finland har ingen fælles database som vi har via SEGES/HesteData, så der skal undelandske heste registreres hos de respektive avlsforbund, for en varmblodshest koster det i omegnen af 1500 kroner.

 

Men ihvertfald de tyske avlsforbund er på sagen, og vil have 100% styr på hvad EU-direktivet kræver og hvad der bare er tolkninger i de enkelte lande.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

Welsh Mountain hingsteføl med særdeles god afstamning sælges

 

Killinger bortgives

0
0
Svar på denne tråd
 
 Charlotte (Stutteri Lund)
Forfatter: 
Dato:  21-12-2015 22:33

Jeg forstår ikke helt det, du skriver med, at det ikke er lovpligtigt at ejerskifte sin udenlandske hest. Det er en anden melding, jeg får hos Seges.

 

Jeg står netop i den uheldige situation at have en tysk hoppe, hvor ejercertifikatet er blevet væk. Den er aldrig blevet ejerskiftet ind i DK, og den tyske avler står derfor stadig som ejer I Tyskland. Jeg kan, trods ihærdige forsøg, ikke få kontakt med avler.

Det betyder, at jeg ikke kan få hesten registreret i mit navn hos Seges, og når hesten ikke er registreret i DK, kan jeg ikke få konkurrencepas. Jeg har hestens pas og en købskontrakt, men ingen af delene kan jeg bruge til noget som helst. Dvs. hvis registreret udenlandsk ejer er væk, og den person, som har indført hesten, ikke får den ejerskiftet ind i DK og efterfølgende mister ejercertifikatet, så er hesten reelt intet værd.

Jeg har bøvlet med sagen i 3 måneder nu.

 

Og inden jeg bliver "overfaldet" med kloge ord, så ved jeg godt, man skal sørge for at få alle papirer, men må indrømme at det kommer bag på mig, at det ville være så svært. Bagklog kan man altid være.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Valgfrit
Forfatter: 
Dato:  22-12-2015 06:43

Det er valgfrit om man vil ejerskifte sin udenlandske hest i DK eller i registreringslandet.

 

På side 2 i Guide til den nye hestepasforordning står der at der er valgfrit hvor man ejerskifter heste registreret i EU-godkendte forbund.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

Welsh Mountain hingsteføl med særdeles god afstamning sælges

 

Killinger bortgives

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er rundtosset
Forfatter: 
Dato:  23-12-2015 11:40

Hej,

 

Jeg er blevet helt og aldeles rundtosset over de nye regler. Jeg roser ellers mig selv for ikke at være komplet tabt bag en vogn, men dette her er ved at være liiiidt for indviklet. Måske er der en af jer kloge tråd-deltagere, der kan hjælpe mig?

 

For 14 år siden købte jeg min hoppe i England. Sælger fik lavet ejerskifte, som blev registreret i passet (ganske vist med en forældet adresse, da jeg er flyttet siden). Siden har jeg sørget for behørig chip-mærkning og undtagelse fra konsum. Hesten har ikke været og vil aldrig blive startet i konkurrencer på dansk eller udenlandsk grund.

 

Skal jeg gøre mere? Ud fra diverse forklaringer under DRF og SEGES lyder det nogle steder som om hesten SKAL registreres i DK og andre steder, at det ikke er nødvendigt (kun til konkurrencebrug). Jeg vil naturligvis gerne overholde loven, men det er da tåbeligt at smide penge ud til en registrering, der ikke er nødvendig.

 

Jeg har skam også grinet i skægget over tanken om at tage en taske med på mine dejlige lange sommer-rideture (4-5 timer og langt væk hjemmefra skabet) for at kunne fremvise pas.... Så bliver det vist ikke til badeture med hest, hi hi hi.

 

Men hvad gør man i øvrigt på opstaldningssteder? Skal der installeres små brandsikre bokse med nøgle til hver hesteejer + staldejer, eller hvordan er det meningen, at tingene skal administreres? Jeg har altså ikke hestens pas liggende i den fugtige stald eller for den sags skyld med på arbejde for at kunne komme drønende med det, hvis nogen skulle spørge. Og hvis jeg først skal bede arbejdsgiver om fri resten af dagen for at kunne køre hjem og derfra ud til hesten og vice versa, så bliver det da lige rigeligt besværligt for alle parter.....

 

Tja, jeg synes det er at skyde gråspurve med kanoner. I disse moderne tider må der være et register, hvor både dyrlægerne og kontrollen kan slå hestene op, således at chippen gør det samme som sygesikringskortet hos lægen. Det kunne lette gevaldigt på sagerne.

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

4
0
Svar på denne tråd
 
 efter 1.januar 2016
Forfatter: 
Dato:  26-12-2015 15:30

Charlotte du har desvære kun delvis ret. Det er kun valgfrit, hvis ændringen sker efter 1. januar 2016. Er ændringen sket før, skal det registreres hos det pasudstedende organ. I mit tilfælde har jeg købt hesten tilbage i august 2015, og hende jeg har købt hesten af, har importeret den som føl for 6 år siden. Så nyt ejercertifikat i mit navn skal udstedes i Tyskland, hvilket jeg eller for den sags skyld sælger ikke kan få, da jeg/vi mangler avlers underskrift.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider