Nu er jeg uddannet social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent og jeg arbejder også som udekørende i hjemmeplejen.

Kan du forskellen på hjælper og assistent?

Jeg synes at hjælperen ikke var udfordrerende nok, og jeg hadede at have 1-2 rengøringer hver dag som assistent skal jeg bruge hjernen noget mere, har en del medicindoseringer, sårpleje, stomipleje, kateterpleje og enkelte psykiske borgere. Derudover er jeg mellemleddet mellem hjælperne i gruppen og sygeplejerskerne.

Jeg elsker borgerkontakten og den selvstændighed jeg har, ikke at jeg ikke kan lide mine kolleger, men jeg er selvstændig af natur

Jeg valgte at tage de her to sosu-uddannelser fordi den åbner op for stortset alle professionsbacheloruddannelser, som gymnasiet også åbner op for. Jeg vil gerne udfordres endnu mere og videreuddanne mig - fysioterapeut er drømmen man kan også blive jordemoder, lærer, sygeplejerske, katastrofe- og risikomanagement, socialrådgiver etc, listen er lang

Du må meget gerne skrive til mig, hvis du har flere spørgsmål

Jeg er også uddannet Social og sundhedshjælper, og skal igang som assistent her til marts

Jeg startede som ufaglært for at snuse lidt til faget, og det kom sig af at jeg stod på min gamle arbejdsplads (tankstation), og en fra byens plejehjem kom og spurgte om jeg kunne tænke mig nyt arbejde, for i såfald kunne jeg komme til en samtale på plejehjemmet næste morgen - det gjorde jeg, og startede 3 dage senere

"Desværre" for mig måtte jeg søge 5 gange inden jeg kom på skole, hvilket på en måde er træls, men på den anden måde gav det mig jo sindssygt meget erfaring, og det har hjulpet mig på skolen, i forhold til dem der aldrig havde haft med mennesker at gøre før

Efter jeg blev færdig som hjælper har jeg primært været i hjemmeplejen, hvor jeg har gjort brug af nogle suppleringskurser (sårpleje mv.), og er SUPER glad for de ekstra kurser jeg har, da jeg ellers ville syntes jobbet var alt for trivielt.. Jeg er desværre kommet til skade i forbindelse med arbejdet som hjælper sidste år, hvilket har gjort min ene skulder aldrig kommer til at virke optimalt igen, og dette er også en af grundene til det blev nu jeg læser igen. Jeg kommer ikke til at kunne holde til 3-5 rengøringer om dagen mere, som der oftest er hvor jeg har arbejdet.

Jeg er ret meget styret at min lyst til ting - hvilket giver mig problemer i uddannelser. Men SOSU tiltaler mig også fordi skole er begrænset, men det man har virker også brugbart i den virkelig verden samt niveauet er ikke så højt.

Jeg er ikke dårligt begavet - men når tingene kommer op på et højt niveau som jeg godt kan hvis jeg klemte ballerne sammen, så bliver jeg opgivende.

Eneste jeg - som mange nok er bekymret over er den personlige pleje, det i kalder rengøring gætter jeg på?

Men svigermor siger rigtigt nok at det jo ikke er hele jobbet og med tiden bliver det rutine.

Men fortæl gerne mere !

Nej, rengøring er rengøring som i at støvsuge, vaske gulve, tørre støv, cisterne mv. af

Personligpleje er jo en del af jobbet, men langt fra den største - du skal huske at de der modtager hjælpen får den udelukkende på det grundlag de ikke selv kan længere. For mange af borgerne er det ligeså grænseoverskridende at modtage hjælp, som det kan føles for nogen at give den Husk på at kunne de selv gjorde de det

sosu assistent og har de sidste 1 1/2 år levet af vikariater..

jeg syntes du skal finde på noget andet. det sprøjter ud med nyudd., og der er langt fra job til dem.

jeg arbejder både på plejehjem og som udekørende. Jeg kan godt lide jobbet, men mangler noget udfordring. Det i kombination med manglende jobs betyder for mig at jeg har valgt at søge ind på udd som sygeplejerske. Der skal ske noget mere!

Jeg er langt fra enig, Kate. Jeg fik job 2 uger efter jeg startede med at søge og de fleste havde job inden eksamen

Sascha: Laver man en hurtig søgning på Google er der masser af undersøgelser der viser at ledigheden stiger i jeres fag og at risikoen for at uddanne sig til arbejdsløshed bliver større og større.

Jeg synes helt sikkert det er en vigtig faktor, når man skal vælge uddannelse, om der er noget 'at komme ud til'.

På den anden side er jeg selv humanist og fik job en måned inden jeg blev bachelor, så alt kan lade sig gøre. Det kræver bare vilje og held!

Enig, men stiger ledigheden ikke i mere eller mindre alle fag? Det er bestemt ikke noget, jeg har erfaringer med, hverken gennem praktikpladser, kolleger og tidligere medstuderende. Alle har fået job indenfor 3 mdr. Mange af dem blev ansat på tidligere arbejdsplads, studiejob eller på deres praktikplads.

Tænker at ledigheden er værre som social- og sundhedshjælper end som social- og sundhedsassistent, da man som hjælper er "bundet" (i mangel af bedre ord) til hjemmeplejen eller plejehjem, hvor du som social- og sundhedsassistent er lidt mere "fri" og jeg opdager hele tiden nye arbejdspladser for social- og sundhedsassistenter, som jeg ikke lige vidste eksisterede eller var muligt.

Det er langt fra ledighed, jeg ville bekymre mig om, hvis jeg stod som ny i det her fag, men derimod fysisk om man kan holde til det. Som der bliver nævnt tidligere er der en del rengøringer som hjælper og nogle gange nogen lidt akavede arbejdsstillinger, selvom arbejdsmiljørepræsentanterne gør deres bedste for at skabe det bedste arbejdsmiljø for os som muligt

At vælge uddannelse efter jobmuligheder duer ikke for mig
Jeg skal have lyst til jeg laver, det skal ikke være noget jeg laver bare for og tjene penge. Ellers så bliver det svært at komme op om morgenen.

Jeg er ikke uddannet men har arbejdet som afløser på et ældrecenter siden sommeren 2012.

Jeg var kalvepasser på en større gård et lille års tid inden.

Og har altid vidst jeg skulle noget med dyr..

Men jeg kørte simpelthen træt i det med tiden, det var det samme hele tiden. Selvfølgelig så var dagene forskellige men jeg vidste alligevel at idag skal jeg strø, idag skal jeg muge, idag skal jeg ... - jeg vidste hvordan min dag ville komme til at gå inden jeg mødte på arbjde, og selvom jeg var vild med kalvene - så var det bare ikke nok..

Jeg havde svoret at jeg ALDIG skulle have er arbejde med mennesker.. Men nu stod jeg og havde sagt min faste stilling op og skulle finde på noget nyt, og min søster var sygepl. på dette ældrecenter hvor de manglede en afløser.

Jeg kom til samtale - her fortale jeg meget åbent at jeg ikke troede det var det jeg ville, men ville gerne se hvad det var - det kunne være jeg blev overrasket..

Jeg glemmer aldrig min første dag - det var så grænseoverskridende at være med inde ved nogen af de borgere der skulle have mest hjælp, og en anelse ubehageligt at være med som føl og egentlig bare glo, selvom man forsøgte at finde klude, håndklæder, tøj osv. så man ikke bare lavede ingenting men man skulle jo også kigge med, for at køre det hele. Heldigvis var de borgere jeg blev lært op ved så vant til at der var nogen inde at hjælpe dem, at det ikke rørte dem om der stod en eller 2 og så på dem.

Men jeg kan virkelig godt lide mit arbejde - det er ikke kun pers. hyg. det er også bare det at være der for et andet msk. psykisk hjælp og støtte - eller den måde man omgåes det enkelte msk. er så forskelligt - jeg ved hvilke borgere hvor jeg må sige/gøre sådan og hvor det kun vil give bagslag ved andre.

jeg overvejer dog stadig udd. da jeg ikke vil være hjælper da jeg gerne vil have et større ansvars område.

Men hvis det kan blive muligt for dig synes jeg du skal forsøge at finde et afløser job, inden evt. udd. start

Synes du skal overveje noget andet end sosu. Jeg skulle selv til at starte men droppede det heldigvis. Det var slet ikke mig at skulle gøre så meget i personlig pleje.

Jeg fik øjnene op for Ergoterapeut i stedet for - og jeg er så glad for at jeg kom på denne uddannelse i stedet for!

Har været igang i et år nu, så har 2,5 tilbage. Synes evt du skal læse hvad en ergoterapeut laver og se om det kunne være noget.

Jeg har også mest haft fysioterapeuten i tankerne men er idag glad for jeg valgte at gå mod ergoterapeuten og der var mit snit i øvrigt også bedre

held og lykke med valg af uddannelse og vælg bestemt den uddannelse som er interessant og spændende for dig, ellers bliver det nogle lange år at studere i

skriv gerne for yderligere information og spørgsmål

Der er uddannelsesstart pr. 1 marts og det ville egentligt passe fint - fordi jeg står egentligt og mangler penge fra der.

Men jeg kunne selvfølgelig forsøge og finde noget i feburar inden det starter for og se hvad det er . Det må jeg lige undersøge.

Mit problem er - hvor forkælet det end lyder, så er der ikke noget jeg er 100% tændt på eller virkelig vil/brænder for.

Sosu'en tager kun 1½ år ca. med et overkommeligt niveau i skole forløbet så det burde være til at leve med.

Men mest af alt så ved jeg med sikkerhed at en STX eller en HF vil være en pinsel for mig og gennemfører, dermed udelukker det videregående der kræver sådan en.

Har været påbegyndt STX og stoppet efter 1½ år, har taget en HG på 2 år men ikke fået en læreplads.

Hej Hvis jeg var dig ville jeg prøve at ringe til plejecentrene i området, og spørge om du kan få lov at komme i praktik hos dem eller få lov at lægge nogle interesse timer hos dem?

Så kan du hurtigt kunne vurdere om det med personlig pleje er noget for dig.

Så spilder du ikke 1 1/2 år af dit liv og måske får et nederlag til mht. Uddannelse (eller spilder skolens/kommunens tid og penge)

Jeg startede selv som uuddannet vikar i hjemmeplejen og kørte fuld tid hos dem i et år. Tog derefter sosu hjælper uddannelsen og starter på sosu assistent uddannelsen til marts.

Jeg var selv meget bekymret for den personlige pleje inden jeg startede, da jeg mildest talt er ved at dø over at skulle samle en hundelort op!

og indrømmer også at det var grænse overskridende at stå med store afførringer de første par gange. Men som med så meget andet bliver det hurtigt en del af hverdagen og arb.

I hjemmeplejen havde jeg jeg op til 25 besøg på en vagt (så vidt jeg husker) og der var måske en eller to hvor der kunne være uheld med afføring.

på plejecentrene er borgeren som regel mere syg og skal have mere hjælp.

Jobbet og uddannelsen fokuserer meget på hjælp til selvhjælp. Dvs at borgeren selv skal gøre det de selv kan. Der er hjælperens opgave at guide og opmuntre borgeren til at gøre tingene selv, så borgernes resurser og selvværd bevares bedst muligt, så deres livskvalitet bibeholdes eller øges.

Mvh Kit

At blive SoSuhjælper kan være en god mulighed, hvis du ikke har lyst til en mere teoretisk uddannelse.

Jeg er faglig leder i en hjemmepleje,sosu hjælperne der har som overordnet opgave at støtte især ældre mennesker med meget forskellige behov og problemer.

Der er borgere der stort set klarer sig selv, men ikke lige magter den tungeste del af rengøringen, måske bare i en kort periode, de har brug for støtte så de kan komme ovenpå igen, til mennesker der er sengeliggende hele døgnet, og måske snart skal dø.

Nogen har en stor familie/vennekreds andre ingen. Nogen er vant til at fryserne på gulvtæppet bliver børstet og andre at der står flasker over det hele. Som Susuhjælper skal man på den ene side bruge sig selv og på den anden side være en kamæleon, så man kan støtte det menneske man står hos bedst muligt.

Opgaverne er meget blandede fra at støtte en borger i at bruge en mobiltelefon til den mest intime personlige støtte.

Det kan være en god idé at prøve at få et job som ufaglært, omvendt bliver du så skubbet ud i nogen opgaver uden at have de faglige værktøjer. Grundlæggende er mange af opgaverne på den ene side de dagligdagsting, som vi alle gør. På den anden side er det noget helt andet at støtte andre mennesker i forhold til de samme opgaver, fordi de ikke selv magter den, helt eller delvist. Det kræver meget gode evner i at sætte sig i andres sted, at lytte og samarbejde, at kunne være fagligt bevidst og samtidig have respekt for andres valg.
Held og lykke med dit uddannelsesvalg